Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Byrådsprotokoller

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret, og foreløbigt er de herunder oplistede indskrevet i databasen.

  • Forhandlingsprotokoller for Silkeborg Kommune 1857-1870 (Resumeer udarbejdet af M. Bach, 1991).
  • Forhandlingsprotokoller for Silkeborg Kommune 1880-1914 (Sagerne er indskrevet fuldstændigt af byrådsprotokolgruppen).

1224 poster i Byrådsprotokoldatabasen

Dato: 01-12-1892
Den 1. December 1892 holdt Kommunalbestyrelsen ordinært Møde. Medlemmerne vare tilstede undtagen Lund. Til Behandling forelaa efter at Medlem af Jernbaneraadet Gesner confidentielt havde meddelt nogle paatænkte Forandringer i Jernbanernes Køreplan, der ogsaa vil bevirke nogle Forandringer i Togenes Ankomst- og Afgangstider for Silkeborg Byes Vedkommende. 1. Gasværkets Budget blev gennemgaaet. Efter at Grabow og Gesner havde givet forskellige Oplysninger om Gasværkernes Drift i Horsens og Skanderborg til Sammenligning med Silkeborg Gasværk vedtoges det at opføre i Hovedbudgettet 2050 Kr for Gadebelysning, medens Tilskud fra Gasværket til Kommunekassen opføres med 3750 Kr. 2. Til gl. Skanderborg Amts Skytteforening vedtoges det at opføre et Bidrag af 20 Kr. For iaar afholdes en lignende Udgift af 'uforudsete Udgifter'. 3. Skolebudgette blev gennemgaaet, hvorefter det vedtoges at tiltræde Skolekommissionens Forslag om eventuelt at forhøje Førstelærerens Løn med 200 Kr som Vederlag for den Stilling han vil komme til at indtage, naar en ny Plan for Under- visningen approberes. og at Lønnen, der for Lærerindernes Vedkommende har været beregnet efter [Kapitelstokat] indtil videre opføres med 12 Kr pr Td ligesom til Lærerne. Ligeledes tiltraadtes Skolekommisionens Forslag om følgende Ekstraudgifter: Tilbygning til Baghuset til Tørv - 200 Kr. Inventar til et nyt Klasseværelse - 200 Kr. Udbedring af 4 Fag Vinduer - 25 Kr. samt Forslaget om Udgiften til en ny Timelærerinde 566,66 forsaavidt dette Forslag approberes af Skoleautoriteterne. 4. Andragende fra Beboerne paa Frederiksberg om Belysning af Horsens Landevej. Skjøndt Frederiksberg ligger udenfor Bygrundene vedtages det at lade opstille 2 Petroleumslygter. 5. Fra Kragelund-Funder Sogneraad Fortegnelse over offentlige Biveje i Sognene med anmodning om sammes Fremlæggelse. Fremlægges paa Raadhuset og ved Trommeslag. 6. I Fortegnelsen over Veje i Silkeborg Kommune vedtages at opføre Ørnsøvej og Drewsensvej under 1ste Kl. B Naaegevejen til Sejs under 2den Kl. 7. Andragende fra Thorlund Rasmussen om Offergodtgørelse for 1892. Det vedtoges at tilstaa ham Differencen mellem det i Budgettet opførte Beløb og den Løn han hidtil har faaet. 8. Andragende fra Søren P. Mikkelsen om Alderdomsunderstøttelse. Kunde ikke bevilges af Hensyn til at han selv har forværret sin økonomiske Stilling ved at flytte til Silkeborg. 9. Andragende fra Kirsten Nielsen født Rasmusdatter om Alderdomsunderstøttelse. Da hun ejer 900 Kr. Kunde der ikke bevilges hende mere en d 24 Kr. årlig fra 1. December d. A. at regne. 10. Andragende fra Hans Peter Petersen om Alderdomsunder- støttelse. Det tilstodes ham 72 Kr. aarlig fra 1. december d. A. at regne. 11. Andragende fra Enken Anna Elisabeth Nielsen om Forhøjelse af den hende tilstaaede Alderdomsunderstøttelse. Kunder ikke bevilges. 12. Skatteklage fra Smed Lauritz Christensen (opført paa Tillægsligningen 1892) Det vedtoges at følge Ligningskom- missionens Indstilling, som ligeledes følges for 13. Hestehandler Iver Petersens Vedkommende. 14. Tilsynet med Plejebørn tilraader at Barnet Marie Sørensen, anbragt i Pleje hos Søren Adamsen, anbringes i et andet Plejehjem. Dette vedtoges. Mødet hævet
Dato: 15-12-1892
Den 15 December 1892 holdt Kommunalbestyrelsen ordinært Møde. Samtlige Medlemmer vare tilstede. Der behandledes: 1. Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der for de næste 10 Aar fra 1 Januar d. A. at regne, approberes den af Kommunalbestyrlesen foreslaaede Overenskomst med Præsten og Kordegnen om Offeraflønningen dog saaledes at Offeraflønningen for Kordegnens Vedkommende fastsættes til 700 Kr. aarlig medens den Løn som den paagældende oppe- bærer som Lærer ved Borgerskolen forhøjes saaledes, at det samlede Beløb, der efter Kommunalbestyrelsens Forslag vil komme det forenede Lærer- og Kordegnsembede tilgode derved naas. Det vedtoges at tiltræde denne Approbation dog saaledes at man gik ud fra som noget selvfølgeligt, at der i Tilfælde af Vacanse i de 10 aar ikke sker nogen Forandring i de bestaaende Forhold. 2. Sidste Budgetbehandling. Det Vedtoges at forhøje Bidraget til Børnehjemmet til 100 Kr Petersen foreslog at bevilge og optage i Budgettet et beløb af 500 Kr til et Kort over Nivellement ved forestaaende Kloakanlæg. Det vedtoges at afholde denne Udgift af det Laan som skal optages til Kloakanlæg m.m. eller paa anden Maade Budgettet vedtoges derefter med en Udgift til Paaligning af 48.110 kr 67 Øre. 3. Foreningen af jydske Landboforeninger ang. Indførelse af Tørvesystemet ved Latriner med en Udtalelse fra Distriktslægen Man anerkendte Systemets Hensigtsmæssighed og vedtog at tiltræde Landboforeningens Andragende om billigere Takster for Tørvemels og Gødnings Transport med Banerne. 4. Skolekommissionen Forslag om Fordeling af Kommunens Bidrag til Fripladser i Frøken Langs Skole approberedes 1. Ellen Due 82 Kr 2. Thora Hansen 90 - 3. Marie Pedersen 36 - 4. Mette Pedersen 36 - 5. Andragende om Forhøjelse af den Søren Thomsen tilstaaede Under- støttelse. Det vedtoges at forhøje Understøttelsen til 200 Kr aarlig 6. Andragende fra Enken Lausine Loeb om Alderdomsunderstøttelse Der tilstodes hende 84 Kr aarlig 7. Andragende fra Marie Kirstine Nielsdatter om Alderdoms- understøttelse. Kunde ikke bevilges, da hun nylig er tilflyttet Silkeborg for mulig at opnaa en større Aldershjælp end den hun fik i Gødvad-Balle Kommune. 8. Andr. fra Mette Kirstine Rasmusdatter om Forhøjelse af hendes Alderdomsunderstøttelse. Det vedtoges at forhøje Under- støttelsen til 72 Kr aarlig 9. Klage fra Søren Peter Mikkelsen over at Silkeborg Kommune har nægtet ham Alderdomsunderstøttelse, til Erklæring. 10. Amtets Resolution paa Rasmus Hansens Besværing over at der er nægtet ham Aldershjælp. Amtet finder ingen Anledning til at foretage videre i denne Anledning. Mødet hævet.
Dato: 09-01-1893
1893 den 9 Januar blev der paa Thinghuset foretaget Valg af den højstbeskattede Vælgerklasse af 4 Kommunal- repræsentanter istedetfor de efter Tour friholdte. Cancelliraad J P Møller Brandinspektør M Grabow Bagermester L Jørgensen og Agent Sabroe Ved Valgets Foretagelse har Bekendtgørelse funden Sted som lovbefalet Maade og Valglisten have foreligget den foreskrevne Tid til Eftersyn uden at Indsigelse mod den er fremkommen. Valget blev foretaget i Tiden fra Kl 5 - 8 til hvilket Tidspunkt ikke flere Vælgere fremstillede sig 148 Vælgere var optagne paa Listen og ved Stem- mesedlernes Optælling viste det sig, at 111 af disse havde afgivet Stemme. Stemmesedlerne blev derefter oplæste og faldt Stemmerne saaledes 1. Sagfører Grabow 100 2. Cancelliraad F P Møller 96 3. Bager L Jørgensen 91 4. Købmand N Morthensen 56 derefter Købmand Høj 48 de øvrige er [spredt] Protokollen sluttet og oplæst
Dato: 16-01-1893
1893 den 16 Januar blev der paa Thinghuset foretaget Valg af den almindelige Vælgerklasse af 5 Medlem- mer til Lignings Kommissionen istedetfor de efter Tur fratrædende Sognefoged Kokborg Træhandler Jens Andersen Sadelmager Damm Brygger J P Andersen og Detailhandler N P Johansen Ved Valget har Bekjendtgjørelse fundet Sted paa lovbe- falet Maade og for Valglisten foreligget til Eftersyn den foreskrevne Tid Valget blev foretaget i Tiden fra Kl 5 - til hvilket Tidspunkt ikke flere Vælgere fremstillede sig 736 Vælgere var optagne paa Listen og ved Stemmesedlernes Optælling viste det sig at 301 af disse havde afgivet Stemme Stemmesedlerne blev derefter oplæst og talte Stemmerne saaledes 1. Sognefoged Kokborg 274 - 2. Træhandler Jens Andersen 233 - 3. Købmand N P Johansen 189 - 4. Murermester Chr Nielsen 186 - 5. Damaskvæver Christensen 177 - Derefter havde Sadelmager Damm 112- Tømmerhandler Holm 109 - Fuldmægtig D Lund 64 - Protokollen blev derefter oplæst og sluttet
Dato: 26-01-1893
Den 26 Januar 1893 holdt Kommunalbestyrelsen ordin Møde. Samtlige Medlemmer vare tilstede. Til Behandling forelaa: 1. Regnskabet vedk. Kæmnervæsenet med Amtets Decision ----------------------- Til Efterretning ------------------ 2. Fremlæggelse af Fortegnelse af de af Repræsentationen for 1893 foretagne Valg 3. Forskellige Valg: a. 2 Medlemmer til Bestyrelsen for den tekniske Skole. Genvalgtes Birkedommeren og Kancelliraad Møller b. 3 Medlemmer til Sundhedskommissionen Ved skriftlig Afstemning valgtes Kancel. Møller, Lund og Henriksen c. 1 Medlem til at tiltræde Bestyrelsen af Eng - Interessentselskabet. Jørgensen genvalgtes d. 2 Medlemmer til at repræsentere Kommunen paa Eng - Interes Generalforsamlinger Birkedommeren og Jørgensen genvalgtes. e. Til at føre Tilsyn med de Kommunale Badehuse genvalgtes Dr Lund f. Til at føre Tilsyn med Epidemihuset genvalgtes Kancelliraad Møller g. 2 Medlemmer af Brandkommissionen Kancelliraad Møller og Gesner genvalgtes h. 2 Medlemmer til Gasværksbestyrelsen Grabow og Commichau genvalgtes i.37/1893 2 Medlemmer af Bygningskommissionen Ved skriftlig Afstemning valgtes Murmester C Nielsen og Tømmerhandler Høyer k. Til Medlem af Havneudvalget valgtes Chr Petersen l.27/1893 Til at tiltræde Udvalget efter Sygekasselovens § 7 valgtes Grabow m.8/1893 Valg af tvende Voldgiftsmænd i Henhold til Lov af 4 Juli 1850 ang. Afløsning af Pligtarbejde Jørgensen og Grabow genvalgtes 4. 9/1893 Beretning fra Tilsynet med Plejebørn i Silkeborg ----------------------- Til Efterretning ------------------ 5. 195/1892 Fortegnelse over uerholdelige Skatter for 1891 til Beløb 1514 Kr 40 Ø, som approberes til Udgang som uerholdelig ligesom ogsaa 4 Kr [4 kr overstreget] rest Lejeafgift af Reberbanen 6. 24/1893 Fra Amtet Andragende fra Funderholme Vej - Inte- ressentskab om at en Vej fra Horsdal og Lysbro til Vesterskoven maa blive erklæret for offentlig: ----------------------- Det vedtoges at svare, at Vejen er privat og at den ikke har en saadan Betydning for den almindelige Færdsel, at den bør erklæres for offentlig ------------------ 7. 25/1893 Mobiliseringsordre med Hensyn til Heste og Vogne for 1893 ----------------------- Til Efterretning ------------------ 8. 6/1893 Fra Distriktslægen: Om Etablering af et nyt Sygehus i Silkeborg. ----------------------- Det vedtoges at sende Skrivelse til Amtet med Kommunalbestyrelsens bedste Anbefaling og at man er villig til ved Delegerede nærmere at forhandle med Amtsraadet om Sagen ------------------ 9. 2??/1893 Andragende fra Enken Kirstine Suhr om, at Kommunen vil overtage Vedligeholdelsen og Fornyelsen af hendes og afdøde Mands Gravsted i 50 Aar mod Oprettelsen af et Legat for en Enke stort 200 Kr. Tilbudet modtages med Tak og Paaskønnelse for den smukke Tanke der ligger til Grund for Gaven 10. Til som Delegeret, at forhandle med Stiftamtmanden om at Kreaturmarkedet aller snarest mulig maa tillades i videste Omfang, valgtes Kancelliraad Møller 11. 7/1893 Andragende fra Farvesvend N. Sørensen om Bevilling som Værtshusholder mod at afdøde Jeppe Rasmussens Enke frasiger sig sin. ----------------------- Det Vedtoges at anbefale Andragendet ------------------ 12. 224/1892 Andragende fra Rasmus Christensen om Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelse. ----------------------- Det vedtoges at forhøje Understøt- telsen til 180 Kr aarlig ------------------ 13. Fra Amtet til Erklæring. Besværing fra Marie Kirstine Nielsdatter over, at der er nægtet hende Alderdomsunderstøttelse ----------------------- Amtet svares paa lignende Maade som i Søren Peter Mikkelsens Sag ------------------ 14. 10/1893 Andragende fra Stenholt om Alderdomsunderstøttelse. ----------------------- Da et tidligere Andragende er afslaaet af Kommunalbesty- relsen, henvises Andr. til at henvende sig til Amtet ------------------ 15. ??/1893 Andragende fra Anders Hansen Kjellerup om Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelse. ----------------------- Det vedtoges at forhøje Understøttelsen til 250 Kr ------------------ 16. 220/1892 Andragende fra Johanne Kirstine Nielsdatter om Alderdomsunderstøttelse. ----------------------- Det vedtoges at tilstaa hende 75 Kr aarlig. Hun er forsørgelsesberetiget i Them ------------------ 17. 11/1893 Andragende fra Christen Rasmussen om Alderdoms- understøttelse. ----------------------- Da Andrageren har sit fuldstændige Underhold hos Skræderen L.P Jensen. Kunde man ikke bevilge Andragendet. ------------------ 18. 12/1893 Andragende fra Jørgen Chr Bentzen om Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelsen ----------------------- Efter fremkomne Oplysninger om Familiens Indtægt kunde Andragendet ikke bevilges ------------------ Mødet hævet
Dato: 15-02-1893
1893 den 15 Februar holdt Kommunalbestyrelsen extraordinær Møde - Der blev meddelt af Birkedommeren i Meddelelse fra Borgmesteren i Randers, hvorefter Udvalget i Randers for Anlæg af en Jernbane fra Rødkjær - Kjellerup - Silkeborg havde idag telegraferet til Folketingsmanden for Randers Kammerherre Lüttichau at saafremt det fremdeles maatte vise sig umuligt at faa Banen anlagt som Statsbane, burde hver gaa med til at foreslaa den optaget paa det i Folketinget fremlagte Forslag om Anlæg af private Baner. - Det besluttedes saaledes som Sagen f T foreligger, at Kommunalbestyrelsen som saadan ikke for Tiden bør foretage noget. Mødet hævet
Dato: 23-02-1893
Den 23 Februar 1893 holdt Kommunalbestyrelsen ordin Møde. Samtlige Medlemmer var tilstede Til Behandling forelaa: 1. 6/1893 Skrivelse fra Aarhus Stiftamt, at Skanderborg Amtsraad i Mødet d 15de da har valgt dets Medlemmer Slægts- husbesidder Herschend og Gaardejer O Jensen til at indlede en foreløbig Forhandling med Delegerede fra Kommunalbestyrelsen angaaende Tilvejebringelse af et ny Sygehus i Silkeborg. Til Delegerede fra Silkeborg Kommune valgtes Formanden, Dr Lund og Sagfører Grabow. 2. 34/1893 Skrivelse fra Executor testamenti i afdøde Christen Andersens Bo angaaende et af Afdøde oprettet Legat paa 1000 Kr til værdige Trængende i Silkeborg Tilbudet modtaget med Tak og overdroges det til Formanden at fremlægge Udkast til Fundats i Overensstemmelse med Giverens Ønske 3. 40/1893 Regnskab fra Kjøbstadforeningen for 1892 samt Begæring om Bidrag 32 Kr for 1893. Det vedtoges at anvise Bidraget til Udbetaling 4. Fra Lejeren af Etablissementet Lunden om Foretagelse af forskellige Reparationer m. m. Forinden videre foretoges vedtoges det at indhente Udvalgets Udtalelse om Sagen For lukkede Døre behandledes: 5.76/1893 Til Erklæring: Andragende fra Guldsmed L Hansen i Odense om allerhøjeste Bevilling til at drive Guldsmed- professionen i Silkeborg. Da Andrageren er Kommu- nalbestyrelsen ubekendt og der ikke er nogensomhelst Trang til en saadan Forretning, kunde Andragendet ikke anbefales. 6. Andragende fra Jens Petersen Foldager om Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelse. Nogen vedvarende Forhøjelse kunde ikke tilstaaes. Andrageren har faaet 10 Kr som Ekstrahjælp for Januar og Februar. 7. Andragende fra Mette Nielsen født Rasmusdatter om Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelsen. Det vedtoges at forhøje Understøttelsen til 150 Kr aarlig fra 1 Marts at regne 8. Andragende fra Rasmus Hansen om Alderdomsunderstøttelse Kunde, som tidligere vedtaget, ikke bevilges 9. Andragende fra Fiskehandler Laurs Nielsen om Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelsen. Det vedtoges at forhøje Understøttelsen til 150 Kr aarlig foruden sædvanlig Brændselshjælp 10. Det vedtoges at udvide Kassekreditten til 8000 Kr Mødet hævet
Dato: 16-03-1893
Den 16 Marts 1893 holdt Kommunalbestyrelsen ordin Møde. Medlemmerne vare tilstede undtagen Morthensen. Til Behandling forelaa: 1. Skrivelse fra Kultusministeriet angaaende Tilbagebetaling af Laanet fra Statskassen til Kirkens Opførelse, samt om at Kommunen bør udstæde Skjøde [skøde] til Kirkens Opførelse paa Kirkepladsen. Det vedtoges nærmere at overveje, om ikke det ommeldte Laan, 10.000 Kr bør indbetales af Kommunens Kapitalformue mod Restitution af 100 Kr aarlig; hvis dette ikke approberes forrentes og afdrages Gælden paa de af Ministeriet stillede Betingelser. Med Hensyn til at udstæde Skøde, da vedtoges det at svare, at da Kirken er opført væsentlig ved kommunale Midler og private Gaver og opført paa en Grund der af Staten er tilskødet Kommunen som lovlig Ejendom, synes der ikke at være Anledning til at fraskrive sig al Ejen- domsret til Kirken. 2. Fra Amtet. Skrivelse fra de danske Statsbaner om at Fortsættelsen af Drewsensvej til udfor den vestlige Ende af Kvægtorvet bør optages paa Vejregulativet som værende offentlig. Der svares, at man er villig til at optage Vejen paa Regulativet indtil Vogterhuset. 3. Andragende fra Værten i Etablissementet Lunden om at Dansesalonen maa blive flyttet. Efter de fremkomne Oplysninger stilles Sagen i Bero indtil der er foretagen nærmere Undersøgelse 4. Andragende fra Rs Nielsen m fl om Anlæg af en Rendesten i Toldbodgade. Overgaves Vejudvalget til Betænkning 5. Fortegnelse over extraordin. Udgifter i 1892 til Alder- domsunderstøttelse til Beløb 402 Kr 14 Ø som approberedes 6. Fortegnelse over de i 1892 ydede Alderdomsunderstøttelser til Beløb 6103 Kr 85 Øre 7. Paa Formandens Forslag vedtoges det at nedsætte et Udvalg bestaaende af Henriksen, Petersen og Dr Lund for at tilvejebringe Plan, Nivellement m v til Kloakafløbet fra Vestergade og dennes Fortsættelse til Langsøen 8. Dr Lund meddelte, at Kommunens Drengebadehus tildels er ødelagt af Isen. Den nødvendige Udgift til Istandsættelsen vil kunne forventes bevilget af Kommunekassen For lukkede Døre behandledes: 9. Det vedtoges at anbefale et Andragende fra Red. Sørensen jun om Kgl Bevilling til at drive Bogtrykkeri i Silkeborg 10. Der behandledes følgende Klager over for høj Skatte- ansættelse for 1893: a. 58/1893 fra Bagersvend Dalgaard b. 57/1893 - Væver Andr Jørgensen c. 59/1893 - Banearbejder Jak Sørensen d. 31/1893 - Niels Ole Christensen e. Fra Carl Chr Nielsen, boende hos Træhandler Søren Jensen f. Fra Kommis P Toft Nielsen g. Fra Hans Madsen Kjær, Nygade 6 h. Fra Teglværksarbejder Chr Nielsen ----------------------- Det vedtoges at følge Ligningskommissionens Indstilling ------------------ i. Fra O. Gandrup. Cand pharm. Kommunalbestyrelsen kunde ikke tiltræde Ligningskommissionens Forslag om Nedsættelse, da man ikke kan tillige den af Kommissionen paaberaabte Praxis k. Fra Murer Jens Sørensen l. Fra Slagteriarbejder Vilhelm Sørensen m. Fra Thyge Petersen ----------------------- Det vedtoges at følge Ligningskommissionens Indstilling ------------------ n. Fra Niels Rasmussen. Det vedtoges at nedsætte Andragerens Skatteindtægt til 350 Kr o. Fra Marius Jensen, Musikus. Det vedtoges at følge Lig- ningskommissionens Indstilling p. Fra Værtshusholder Jacob Laursens Enke. Ikke Skattepligtig q. Fra Anders Overgaard. Ligningskommissionens Indstilling følges r. Fra Chr M F Appel. Det vedtoges at ansætte Klagerens Skatteindtægt til 350 Kroner s. Fra Postmester Fr Petersen t. Fra Træhandler S A Østergaard u. Fra Skomagersvend N P Nielsen v. Fra Flisestøber Sørens Rasmussen x. Fra Sadelmager Chr Christensen ----------------------- Det vedtoges at følge Ligningskommissionens Indstilling ------------------ 11. 77/1893 Andragende fra Enken Kirstine Marie Jacobsen om Alderdomsunderstøttelse. Hun er forsørgelsesberettiget i Hinge Vinderslev Kommune. Der tilstodes hende 8 Kr maanedlig 12. Andragende fra Karen Marie Christensdatter om Alder- domsunderstøttelse. Udsattes til Undersøgelse om hvad et af hende solgt Hus har indbragt. 13. Andragende fra P Aaboe om Tilladelse til at lade en fra hans Ejendom førende Trappe udfør Chr d VIII Vej fremspringe 1 Alen udover den tilladte Bredde. Dette tillodes Mødet hævet
Dato: 13-04-1893
Den 13 April 1893 holdt Kommunalbestyrelsen ordin. Møde. Medlemmerne vare tilstede undtagen Møller og Lund der havde meldt Forfald. Der forelaa til Behandling: 1. Indenrigsministeriets Skrivelse af 9 Marts d.A. angaaende Offerafløsningen for et Tidsrum af 10 Aar fra 1 Januar 1882 at regne. Kommunalbestyrelsens Erklæring forlanges om, hvorvidt samme samtykker i, at Afløsningssummerne definitivt afholdes af Kommunens Kasse uden at refunderes denne ved særlig Ligning, saaledes at altsaa det ved den tidligere Afløsning tagne Forbehold om, at der ikke paalignes de ikke til Folkekirken hørende Skatteydere et større Skattebeløb end der, om Offeret ikke var blevet afløst, vilde kunde paalægges den, bortfalder. ----------------------- Det vedtoges at Afløsnings- summen afholdes af Kæmnerkassen uden noget Forbehold med Hensyn til Skatteydere, der ikke høre til Folkekirken. ------------------ 2. Skrivelse fra Søren Petersen om Vandafløbet udfor Hotel Skandinavien. ----------------------- Sagen udsat til nærmere Undersøgelse ------------------ 3. 100/93 Andragende fra C Brødegaard om Refusion af 24 Kr 20 Ø som han har anvendt ved Optagning. Optøning og Rensning af en formentlig offentlig Kloak, der passerer hans Gaard ----------------------- Det vedtoges at svare, at Kommunalbestyrelsen ikke kan erkende sin Forpligtelse til at afholde denne Udgift og raader Andrageren til ikke for Fremtiden at paaregne Refusion af lignende Udgifter. Da imidlertid et Medlem af Vejudvalget har givet Andrageren Haab om forinden Arbejdets paabegyndelse, at Udgiften nok vilde blive afholdt af Kommunen, vedtoges det efter Omstændighederne at anvise Udgiftsbeløbet. ------------------ 4. Jørgensen forebragte, at Forpagtningen af Mølletofterne og Teglværktoften er udløbne til 1 April eller 1 Maj næste Aar. ----------------------- Det vedtoges i den Anledning at tilskrive de forenede Papirfabrikker om eventuel Fornyelsen af Forpagtningen ------------------ 5. 97/93 Andragende fra Chr Edvard Poulsen om Eftergivelse af Fattighjælp, tilstaaet ham i Aarene 1888 - 1892 til Beløb 96 Kr 60 Øre, hvoraf Silkeborg Fattigvæsen har udredet 39 Kr 40 Øre. ----------------------- Fattigkommissionen har erklæret ikke at kunne anbefale Eftergivelsen. Det vedtoges ikke at eftergive Hjælpen. ------------------ 6. Andragende fra Søren Peter Mikkelsen om Alderdoms- understøttelse. ----------------------- Da Andr. for Tiden maa antages at have tilstrækkelig Erhverv, kunde der foreløbig ikke tilstaaes ham Alderdomsunderstøttelse ------------------ 7. Andragende fra N.L Steenholdt om Alderdomsunderstøttelse ----------------------- Udsættes til nærmere Undersøgelse ------------------ 8. 18/1893 Andragende fra Karen Marie Christensdatter, forsørgelsesbe- rettiget i Skannerup, om Alderdomsunderstøttelse. ----------------------- Der tilstodes hende 120 Kr aarlig ------------------ 9. 94/1893 Andr. fra Værtshusholder Peder Christensens Enke om Alderdomsunderstøttelse. ----------------------- Der tilstodes hende 100 Kr ------------------ 10. Skrivelse fra Aarhus Amt i Anledning af Marie Kirstine Nielsdatters Besværing om Alderdomsunderstøttelsen. Klager- inden er nu flyttes til Balle Sogn 10. Derefter behandledes følgende Skatteklager over paalignet Formue og Lejlighedsskat for 1893. a. 111/93 Fra Hans Friis Lignings kom b. 46/93 - pensi Lærer Damsgaard. ----------------------- Det vedtoges at ansætte Klagerens Skatteindtægt til 1140 Kr ------------------ c. 44/93 - Isak Sørensen d. 49/93 - Skræddersvend Rasmus Andersen e. 47/93 - Uldspinder Peder Petersen f. 110/93 - Snedkersvend C. Jensen ----------------------- Ligningskomm Indstilling følges ------------------ g. - Spinder Max Wulff. ----------------------- Udsat til nærmere Undersøgelse ------------------ h. 80/1893 - Arbmd Niels Aagesen i. 86/1893 - Afholdsvært Jens Sørensen k. 107/1893 - Postexpedient C Schjøth ----------------------- Ligningskommissionens Indstilling følges ------------------ l. 84/1893 - Kommis Th Mohr ----------------------- Ligningskomm anmodes nærmere at oplyse Reglerne for Beskatningen af ugifte, der føre selvstændig Husholdning ------------------ m. 100/1893 - Postbud Jens Chr Iversen n. 85/1893 - Drejer H Evers ----------------------- Ligningskomm Indstilling følges ------------------ o. 51/1893 - Fabrikant C. Hammer ----------------------- Tilstilles Klageren med Anmodning om nærmere Udtalelse, navnlig med Hensyn til Fortjenesten ved Klagerens Fabrika tion ------------------ p. 105/1893 - Emil Skovgaard q. 87/1893 - Tømrer M Hansen r. 29/1893 - N P Christensen Lyngby s. 89/1893 - Skomagersvend Joseph Jensen t. 43/1893 - Købmand S Christensen ----------------------- Ligningskommissionens Indstilling følges ------------------ u. 83/1893 - Ekspedient M J Hansen ----------------------- Det vedtoges at sætte hans Skattepligtige Indtægt til 630 Kr ------------------ v. 79/1893 - Skomagersvend Chr Brøchner. ----------------------- Nedsættelse kan ikke bevilges forinden Klageren fremlægger sin Arbejdsbog ------------------ x. 82/1893 - Snedkersvend Chr Nielsen y. 9?/1893 - Smedemester A Nielsen ----------------------- Ligningskommissionens Indstilling følges ------------------ z. 78/1893 Fra Skomagersvend Bent Jensen æ. 74/1893 - Skomagersvend Anton Pedersen ----------------------- Nedsættelse kan ikke bevilges forinden Arbejdsbøger fremlægges ------------------ ø. 80/1893 - Redaktør Sørensen. ----------------------- Klageren anmodes om at give nærmere Oplysninger efter Lignings- kommissionens Udtalelser ------------------ Mødet hævet
Dato: 25-05-1893
Den 25 Maj 1893 holdt Kommunalbestyrelsen ordinært Møde. Samtlige Medlemmer vare tilstede Der forelaa til Behandling: 1. Andragende fra Lærer Th Møller om Erstatning for et efter Brandvæsenets Foranstaltning paa hans Ejendom nedbrudt Plankeværk under Ildebranden hos Bager Jørgensen ----------------------- Til at foretage Taksation valgtes Gesner og Morthensen ------------------ Skrivelse fra Indenrigsministeriet angaaende Forrentning og Afdrag af Laanet 10000 af Statskassen til Kirken. Ministeriet tillader, at Beløbet forbruges af Kommunens Midler paa Vilkaar, at det restitueres senest i Løbet af 40 Aar med mindst 250 Kr aarlig, første Gang i Aaret 1894. ----------------------- Det vedtoges at forbruge de 10.000 Kr af Kom- munens Midler paa de angivne Vilkaar ------------------ 3. Andragende fra Brygger J P Andersen om at Parcellerne Matr-Nr 116m og 116n, der ere solgte, maa udgaa af Pantet for Kommunens Tilgodehavende ----------------------- Tillodes paa den Betingelse at den paa Parcellerne hvilende Bygafgift indbetales i Kommunens Kasse med den kapi- taliserede Værdi ------------------ 4. Andragende fra en del Grundejere af Toldbodgade om at faa anlagt Rendesten i Gaden. ----------------------- Dette maatte for Tiden anses for unyttigt. ------------------ 5. Andragende fra Værtshusholder S Petersen om Forbedring af Vandafløbsforholdene udfor Hotel Skandinavien. ----------------------- Det vedtoges at svare, at for Tiden intet kan foretages med nogen Nytte til en saadan Forbedring ------------------ 6. Silkeborg Vandkuranstalt Driftsregnskab for 1892. ----------------------- Til Efterretning. ------------------ 7. Til Efterretning fremlagdes en Skrivelse fra Physikatet for Vejle og Skanderborg Amter angaaende de uheldige Sygehusforhold i Silkeborg, hvorom Physikatet har gjort Indberetning til Aarhus Stiftamt 8. Fattigkommissionens Meddelelse om, at der til Understøttelser i 1892 er forbrugt 1168 Kr 95 Øre mere end bevilget. ----------------------- Det vedtoges at efterbevilge dette Beløb ------------------ 9. ----------------------- Ligeledes efterbevilges 74 Kr 90 Øre, hvormed Skolevæsenets Konto for uforudsete Udgifter i 1892 er overskredet ------------------ 10. 8 Andragender om Udstykninger vedtoges det at anbefale 11. Andragende fra Brænderiejer Chr Petersen om at den paa Matr-Nr 111a hvilende Gæld til Silkeborg Kommune 700 kr maa blive indestaaende paa Matrikulens Englod som Chr Petersen har købt. ----------------------- Tillodes mod at den paa Englodden hvilende Bygafgift indbetales i Kommunens Kasse ------------------ 12. ----------------------- Paa Forslag af Lund vedtoges det at lade Kloakledningen paa Østergade udfor Slagter Philipsens Enkes Ejendom undersøge i Anledning af en forefalden Sænkning af Brolægningen ------------------ For lukkede Døre behandledes: 13. Andragende fra Mogens Christensen om Fuldmyndigheds- bevilling. ----------------------- Det vedtoges at anbefale Andragendet. ------------------ 14. Følgende Skatteklager behandledes: a. Fra Postmester Petersen. Efter den af Klageren til Kommunalbestyrelsens Formand afgivne mundtlige Erklæring med Hensyn til at han forbruger hele Kontorholdet ----------------------- vedtoges det at nedsætte hans Skattepligtige Indtægt til 2900 Kr ------------------ b. Fra Handelskommis Th. Mohr. Det vedtoges i Anledning af denne Klage at opfordre Ligningskommissionen til in plere eller ved Delegerede at mødes med Kommunalbestyrelsen for at forhandle om der for ugifte i tjenende Stilling anvendte Skala c. Fra Peter Christensen. ----------------------- Det vedtoges at følge Lignings- kommissionens Indstilling ------------------ d. Fra Helmer Narum. e. Niels Petersen, gl Længe ----------------------- Det vedtoges at følge Lignings- kommissionens Indstilling ------------------ f. Fra Søren P Overgaard. ----------------------- Det vedtoges at følge Lig- ningskomm. Indstilling ------------------ 15. Stenholt Klage over at være nægtet Alderdomsunderstøttelse fra Amtet til Erklæring. ----------------------- Det vedtoges at svare, at Stenholt endnu har 2 Ejendomme i Balle. den ene Lejlighed staar tom og den kunde han jo selv bebo og altsaa spare den Husleje han nu svarer af en Lejlighed i Silkeborg ------------------ Mødet hævet