Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 236/1905
Iflg. cirkulære fra Landbrugsministeriet af 28-04-1904 skal samtlige kommunalråd sørge for, at indkomne andragender om jordlodder til landarbejdere bliver indsendt til formændene for de i alle amtsrådskredse nedsatte kommissioner inden 01-08-1905.
Sagsnr.: 237/1905
Papirarbejder N. P. Petersen, Viborgvej 14, ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten] til sin hustru.
Sagsnr.: 238/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Fhv. smed H. C. Hammelsvang ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten].
Sagsnr.: 246/1905
Bemærkninger: 3 bilag
De forenede afholdsorganisationer i Silkeborg takker byrådet for det ydede beløb til afholdssagen, og lover hvert år at fremsende byrådet en medlemsliste samt en fortegnelse over bestyrelsen. Sådanne er vedlagt for 1905.
Sagsnr.: 247/1905
Sadelmager G. Dam ansøger byrådet om en halv frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten].
Sagsnr.: 248/1905
Smed J. B. Frederiksen ansøger byrådet om en halv frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten].
Sagsnr.: 249/1905
Skrædder S. S. Frandsen ansøger byrådet om at måtte fraflytte lejligheden i Nygade 19 d. 18-07-1905 uden yderligere betaling af leje. Hans forretning er tabsgivende.
Sagsnr.: 251/1905
Bemærkninger: 7 bilag
Byrådets skoleudvalg indstiller 2 ansøger af 5 til stillingen som skolelæge i Silkeborg, P. C. Bjerregaard og Chr. Schøth. Byrådet skal vælge mellem de 2 nævnte ansøgere.
Sagsnr.: 255/1905
Fra kommunebogholder Jochimsen til borgmester Jürgens ang. anmodning fra Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten] om at få udbetalt hele kommunens bevilgede beløb for 1905/06 på 1000,- kr. på én gang på grund af pengeforlegenhed.
Sagsnr.: 259/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Fra 'Fængselshjælpen', København, til byrådets fattigudvalg vedr. arrestanten Anton Johan Rasmussens forhold efter løsladelsen. Han vil selv gerne have hjælp til udvandring, men det frarådes af fattigudvalget.
Sagsnr.: 266/1905
Bemærkninger: 5 bilag
Fra Det tekniske udvalg til byrådet med forslag til gadenavne i kvarteret syd for jernbanen [Sydbyen]. Vedlagt forslag fra adskillige derboende borgere.
Sagsnr.: 267/1905
Jens Jørgensen, Lyngbyvej, ansøger byrådet om skattefritagelse for januar og april kvartaler 1905 på grund af sygdom.
Sagsnr.: 268/1905
Bemærkninger: 3 bilag
Maskinarbejder Lindhardts hustru, Petra, ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten].
Sagsnr.: 270/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Anders Kristian Jensen, Herningvej 101, ansøger byrådet om en frikur til sin kone på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten].
Sagsnr.: 271/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Slagteriarbejder Peder Nielsen, Lyngbyvej, ansøger byrådet om en halv frikur til sin datter, syerske Inger Johanne Marie Nielsen, på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten[.
Sagsnr.: 274/1905
Mette Dorthea Andersen, lærerinde ved Borgerskolen, ansøger byrådet om en vikar i dagene 13-07-1905 til 22-07-1905 på grund af deltagelse i kursus i dansk i København.
Sagsnr.: 275/1905
Fra byrådet til byens realskoler vedr. nyordning af tildeling af fripladser til børn fra ubemidlede hjem.
Sagsnr.: 285/1905
L. K. Jensen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne 2 sidehuse med tagpap på ejendommen, matr.nr. 111f, markj.
Sagsnr.: 287/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Fra afholdslogen 'Fremad' til byrådet med redegørelse for logens drift og fremlæggelse af medlemsliste.
Sagsnr.: 288/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Fra en række beboere i Møllegade til byrådet med anmodning om, at gaden bliver istandsat. Kommunen svarer bekræftende, men opfordrer samtidig lodsejerne til at holde fortovene i orden.
Sagsnr.: 289A/1905
Bemærkninger: 2 bilag
'Renligheds-Vedtægt for Silkeborg kommunale Skolevæsen'.
Sagsnr.: 289B/1905
Cirkulære fra ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 26-06-1905 vedr. renholdelsen af kommunens skoler med henblik på forebyggelsen af tuberkulose. Endvidere med opfordring til udarbejdelsen af en vedtægt for rengøringen af kommuneskolerne. Se 289A/1905.
Sagsnr.: 291/1905
Stadsingeniør L. Chr. Larsen ansøger byrådet om tilladelse til at føre tilsyn med de tekniske installationer i Th. Langs skoler.
Sagsnr.: 296/1905
Fra bestyrelsen for 'Den danske Kjøbstadsforening' til byrådet vedr. en bemyndigelse til at opfordre regering og rigsdag til, at de i lov af 11-02-1863 omtalte kommunale skatter på fast ejendomme afløses af en skat, baseret på ejendommenes virkelig værdi.
Sagsnr.: 297/1905
Fra bestyrelsen for 'Den danske Kjøbstadsforening' til byrådet vedr. den i jour.nr. 296/1905 omtalte bemyndigelse til regering m.v., om ejendomsskatter nu også omfattes af mindre ejendomme, hvis ejendomsskyld bør omreguleres.
Sagsnr.: 298/1905
Bemærkninger: 2 bilag
'Komitéen for Gennemførelsen af Kanal- og Vandingsprojektet i Gudenaadalen' [Gudenådalen] anmoder byrådet om tilslutning til en opfordring til Ministeriet for offentlige Arbejder om at nedsætte en sagkyndig kommission til at undersøge og eventuelt fremsætte et realisabelt forslag.
Sagsnr.: 299/1905
Fra stiftamtet til byrådet, at det har beskikket inspektør Olsen fra tuberkulosesanatoriet som brandfoged for Silkeborg købstads landdistrikt.
Sagsnr.: 300/1905
Theodor Bertelsen, Rødkærsbro [Rødkjærsbro], indkalder interesserede parter til møde i Rødkærsbro [Rødkjærsbro] gæstgivergårds sal d. 25-08-1905, kl. 3 eftermiddag, vedr. anlæget af en elektrisk bane fra Randers til Silkeborg.
Sagsnr.: 302/1905
Fabrikant Johs. Hammer ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et lukket skur med tagpap på ejendommen, matr.nr. 56, bygr.
Sagsnr.: 303/1905
Smed Anton Nielsen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne en halvtagsbygning med tagpap på ejendommen, matr.nr. 147b, bygr.
Sagsnr.: 304/1905
Købmand M. Mathiasen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne en staldbygning med tagpap på ejendommen, matr.nr. 83, bygr.
Sagsnr.: 306/1905
Bemærkninger: 5 bilag
Regnskaber m.v. for Fattiggården i regnskabsåret 01-04-1904 til 31-03-1905. Omfatter:
1) Udgifterne ved forsørgelsen af de fattige på Fattiggården i regnskabsåret.
2) Hovedregnskab for Fattiggården.
3) Oplysende bemærkninger til Fattiggårdens hovedregnskab.
4) Oversigt over udgifterne ved Fattiggårdens udvidelse.
5) Belægningen på Fattiggården i regnskabsåret 1904/05.
Sagsnr.: 307/1905
Syerske Sofie Hansen, Sten Blichersgade, ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp, hun oppebar under en indlæggelse på sygehuset i 1904. Bevilges!
Sagsnr.: 308/1905
Stiftamtet rykker byrådet for indstillingen af en person til at afgive votum til kapiteltaxtens fastsættelse i årene 1905/06.
Sagsnr.: 309/1905
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med regnskabet over alderdomsundersøttelsen i købstaden i perioden 1904/05.
Sagsnr.: 310/1905
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en oversigt over de lovbestemte af amtet refunderede udgifter til:
1) Veneriske sygdomme.
2) Hjemløses forsørgelse.
3) Hjemsendelse af udlændinge.
4) Hjemløses alderdomsunderstøttelse.
Sagsnr.: 313/1905
Bemærkninger: 8 bilag
Fhv. landmand Niels Mikkelsen, Søndergade 36, ansøger byrådet om alderdomsunderstøttelse i henhold til lov af 09-04-1891. Afslås!
Sagsnr.: 316/1905
Bemærkninger: 3 bilag
Enkefru Øllegaard Andersen ansøger byrådet om plejetilladelse til det 3 måneder gamle drengebarn Kaj Kristiansen. Plejelønnen er 16 kr. om måneden.
Sagsnr.: 318/1905
Bemærkninger: 15 bilag
Papirer vedr. valget d. 31-08-1905 af 5 medlemmer til Silkeborg ligningskommission. Omfatter: valglister, stemmeoptællinger og relevante aviser.
Sagsnr.: 322/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Udvalget for 'Silkeborgs Folkebogsamling' anmoder byrådet om at måtte benytte et tomt lokale på forskolen til bogsamlingslokale, da de nuværende pladsforhold på Teknisk Skole er utidssvarende.
Sagsnr.: 323/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Fru Helga Høegh-Guldberg ansøger byrådet om at få nedlagt en (gratis) stikledning fra hovedgasledningen til den nye sanatoriebygning på Gl. Skovridergård. Afvises!
Sagsnr.: 324/1905
Søren Gerhard Nielsen ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp, som familien pådrog sig ved hustruens indlæggelse på sygehuset i 1904. Bevilges!
Sagsnr.: 325/1905
Tømrer Anders Nielsen Rasmussen ansøger byrådet om eftergivelse af fattighjælp på grund af alder (67 år). Bevilges!
Sagsnr.: 327/1905
Bemærkninger: 2 bilag
Fra 'Fællesforeningen af jyske Grundejerforeninger' til byrådet vedr. købstædernes beskatningsforhold i 1905-06.
Sagsnr.: 330/1905
Bemærkninger: 5 bilag
En lang række grundejere i bebyggelsen syd for banen [Sydbanen] har rettet henvendelse til byrådet med anmodning om, at overkørslen over baneterrænet fra Hostrupsgade til Sydbyen bevares, selv efter anlæggelsen af en Langå-Silkeborg jernbane. Byrådet henvendelse til Ministeriet for offentlige Arbejder ender negativt; den direkte overkørsel skal nedlægges. (En direkte overgang bliver dog bibeholdt gennem anlæggelsen af en viadukt under banen på stedet],
Vedlagt plankort [tuschtegning] over området.
Sagsnr.: 332/1905
Fra stiftamtet til byrådet vedr. aflønningen af de kommunalt ansatte dyrlægers kontrol med slagtede dyr til eksport på Koopmanns svineslagteri.
Sagsnr.: 333/1905
A. Petersen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne 2 verandaer med tagpap på ejendommen, matr.nr. 129ba og bb, markj.
Sagsnr.: 334/1905
Niels Andersen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne en sidebygning med tagpap på ejendommen, matr.nr. 7, bygr.
Sagsnr.: 335/1905
Fra Laust P. Nielsen, formand for Skatterådet, til byrådet, med en bekræftet afskrift af skattelisten for Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 337/1905
Fra Theodor Bertelsen, formand for udvalget for 'Silkeborg-Rødkjærsbro-Mammen elektriske Jernbane' [Rødkærsbro], til byrådet vedr. møde afholdt d. 25-08-1905. Der blev her nedsat et udvalg, som skal arbejde videre for sagens fremme og løsning, ligesom der blev foreslået, at Silkeborg byråd valgte et medlem til det på mødet nedsatte udvalg.