Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 66A/1909
Fabriksarbejder Niels P. Nielsen, Klyversgade [Klüversgade], ansøger byrådet om plejetilladelse til drengebarnet Anton Torvald Jensen, f. 12-01-1906 som søn af pige Anna Elisabet Jensen. Bevilges!
Sagsnr.: 66B/1909
Bemærkninger: 4 bilag
Papirer vedr. overgangen til meter-systemet. 'Ministeriet for Handel og Søfart' forespørger om det hensigtsmæssige i, at kun forbruget af vand, gas og elektricitet indtil videre omsættes til systemet; og resten efterhånden. Byrådet anbefaler dette!
Sagsnr.: 67/1909
Fra kommuneboagholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over skolefondens andel af Silkeborg købstads vikarudgifter ved sygdom i de kommunale skoler i april og oktober kvartaler 1908.
Sagsnr.: 70/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Fra renovationsudvalget til byrådet, at Steen Blichersvej og Jernbanevej mellem Frederiksberggade og Richtersvej inddrages under renovationsvedtægtens området fra 01-04-1909. Vedtages!
Sagsnr.: 71/1909
Fra skoledirektionen til byrådet, at lærerinde frk. Louise Bendtsen (?) har fået fast ansættelse ved Silkeborg kommunale Skolevæsen.
Sagsnr.: 72/1909
Bestyrelsen for 'Den danske Kjøbstadsforening' fremsender regnskabet for året 1908, og angiver, at Silkeborgs kontingent for 1909 er 78 kr. (svarende til 7.800 indb.)
Sagsnr.: 73A/1909
Fra byrådet til kommunebogholderiet, at 78 kr. som Silkeborgs kontingent bedes indbetalt til 'Den danske Kjøbstadsforening'.
Sagsnr.: 73B/1909
Bemærkninger: 7 bilag
Fra byrådet til skoledirektionen vedr. en fastsættelse af gymnastiklærer K. P. Knudsen, men dermed også opgivelse af ønsket om en helt nye lærerstillling. Dette er urealistisk på grund af et faldende børnetal.
Sagsnr.: 75/1909
Kirkeinspektionen og menighedsrådet ansøger byrådet om en ekstra bevilling til kirkens rengøring og opvarmning, samt til honorar til kordegn og organist. Efter at sognepræst Viberg har fået en præsteviet kollega, er antallet af kirkelige handlinger steget - med forøgede udgifter af forskellig art til følge.
Sagsnr.: 76/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Møller S. Christiansen andøger byrådet om dispensation fra bygningsvedtægten § 30. Bevilges!
Sagsnr.: 86/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Uldhandler Søren Pallesen, Estrupsgade 15, ansøger byrådet om en forhøjelse af alderdomsunderstøttelsen. Afslås!
Sagsnr.: 92B/1909
Borgmester Jürgens foretager i dagene 21-03 til 25-03-1909 en rejse til København, hvorfor sagfører Hammer konstitueres til embedet.
Sagsnr.: 93B/1909
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med opgørelse over amtets andel af de afholdte udgifter til driften af Silkeborg Ting- og Arresthus i 1. halvår 1908/09.
Sagsnr.: 95/1909
Fra skoledirektionen til byrådet, at kirke- og undervisningsministeriet har fastlagt lønnen for timelærere og -lærerinder ved Silkeborg kommunale skolevæsen til 75 øre pr. time i henhold til lov nr. 128 af 27-05ø1908, § 1, stk. 4, og beregnet månedsvist med 4 uger pr. måned uden hensyn til ferier.
Sagsnr.: 96/1909
Bemærkninger: 4 bilag
Papirsamler Morten Pedersen, Vestergade 28, ansøger byrådet om lønforhøjelse. Bevilges en forhøjelse til 10 kr. om måneden.
Sagsnr.: 97/1909
Tømrermester Chr. Kjeldgaard anmoder byrådet om at blive fritaget for hvervet som medlem af bygningskommissionen.
Sagsnr.: 98/1909
Bemærkninger: 4 bilag
Fra byrådet til skolekommissionen og skoleudvalget, at der efter indstilling må anvendes 15 timer om ugen til tilsyn med skriftlige arbejder i dansk, engelsk og regning/matematik i mellemskolen, gældende for skoleåret 1909/10.
Sagsnr.: 100/1909
Byrådssekretær Johnsen ansøger byrådet om at måtte anskaffe et skab til opbevaring af byrådssager o.l. Det nuværende skab er så stort og upraktisk, at det fylder et helt rum i hans private lejlighed. Bevilges!
Sagsnr.: 101/1909
Bemærkninger: 3 bilag
Fra byrådet til stiftamtet, at rådet kan tilslutte sig forslaget fra Københavns grundejerforening om, at de årlige flyttedage bliver henlagt til bestemte dage, nemlig den første søgnedag i april og oktober. Forudsætningen er dog, at alle landets købstæder tilslutter sig forslaget.
Sagsnr.: 102/1909
Alderdomsunderstøttede Peder Nielsen, Lyngbygade, ansøger byrådet om plejetilladelse til datterdatteren Ane Katrine Nielsen, som er 9 3/4 år gammel. Plejelønnen er 60 kr. om året. Bevilges!
Sagsnr.: 103/1909
Bemærkninger: 6 bilag
Fra byrådet til stiftamtet vedr. tillæg til og ændring af sundhedsvedtægten for Silkeborg købstad, § 3, hvad angår betaling for trikinundersøgelser i den offentlige kødkontrol.
Vedlagt: 'Bekendtgørelse om et af Justitsministeriet stadfæstet Tillæg til Sundhedvedtægten for Silkeborg Købstad', af 01-06-1909.
Sagsnr.: 105B/1909
Fra byrådet til skoledirektionen vedr. skema til ansøgning om statstilskud til aftenskoleundervisning.
Sagsnr.: 106/1909
Bemærkninger: 3 bilag
Papirer vedr. byrådets besættelse af de forskellige udvalgsposter for perioden 1909-11.
Sagsnr.: 113/1909
Bemærkninger: 5 bilag
Fra Silkeborg byråd til Aarhus byråd vedr. tilslutning til en henvendelse til regering og rigsdag stillet af Aarhus byråd. Heri foreslås, at 'Staten tager yderlige re Del i Kommunernes Skoleudgfiter'. Dette ville bidrage til en demokratisk, demografisk og vidensfremmende udvikling i og mellem de enkelte kommuner.
Sagsnr.: 114/1909
Indenrigsministeriet giver Johan Georg Kristian Keller bevilling til at drive gæstgiveri (krohold) og restauration i den af ham forpagtede ejendom 'Ny Hattenæs', matr.nr. 10d, landdistriktet.
Sagsnr.: 115/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Regnskab for 'Dronning Louises Asyl i Silkeborg for Aaret 1908'.
Sagsnr.: 117/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Skolekommissionen foreslår byrådet, at skoleinspektøren ved det kommunale skolevæsen fritages for 4 ugentlige undervisningstimer på grund af hans forøgede tilsyns- og kontorarbejde. Bevilges!
Sagsnr.: 118/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til kommunebogholderiet, at forhøjelsen af papirindsamler Morten Pedersens løn til 10 kr. om måneden gælder fra 01-01-1909.
Sagsnr.: 119/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Isenkræmmer Valdemar Jørgensen, 'Fabrikernes Udsalg', klager til byrådet over et påbud fra politiet om ikke at måtte henstille varer på fortovet ud for butikken. Byrådet svarer, at det ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.
Sagsnr.: 128/1909
Bemærkninger: 5 bilag
Diverse papirer vedr savskærer G. Jenssen-Tusch's ansøgning om dispensation fra krav om at mindske støj og forurening fra hans savværk på statens brændeplads ved Remstrup Aa [Remstrup Å]. Især anvendelse af et locomobil er generende. Byrådets afslag på ansøgningen indanker G. Jensen-Tusch [evt. stavet Jenssen-Tusch] til justitsministeriet.
Sagsnr.: 129/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for 'Frivilligt Drengeforbund' i Silkeborg ansøger byrådet om tilladelse til at måtte afholde en fest i 'Lunden' d. 16-05-1909 fra kl. 4 eftermiddag.
Sagsnr.: 130/1909
Bemærkninger: 4 bilag
Fra byrådet til skolekommissionen og overlærer Kirkeskov, at der oprettes to 1. mellemskoleklasser i det kommende skoleår.
Sagsnr.: 131/1909
Bemærkninger: 3 bilag
'Silkeborg Grundejerforening' ansøger byrådet om 100 kr. årligt i 3 år til bekæmpelse af rotter. Bevilges!
Sagsnr.: 133/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Hilma Andersson, Markedsgade 34, ansøger byrådet om skattefritagelse for de 2 sidste kvartaler i skatteåret 01-04-1908 til 01-04-1909. Byrådet mangler bemyndigelse i sagen.
Sagsnr.: 134/1905
Teknisk udvalg anbefaler, at stadsingeniøren bevilges 300 kr. til deltagelse i kongressen for 'Gas- og Vandværksfagmænd' i Frankfurt am Main i juni 1909.
Sagsnr.: 136/1909
Bemærkninger: 9 bilag
Bestyrelsen for 'Den danske Købstadsforening' [Købstadforening] meddeler, at det almindelige danke købstadsmøde afholdes i Aarhus d. 23.-24.-06-1909. Dagsorden og forskellige forslag til resolutioner vedlagt.
Sagsnr.: 137/1909
Renovationsudvalget indstiller til byrådet, at Sanatorievej inddrages under renovationsvedtægtens bestemmelser fra 01-07-1909.
Sagsnr.: 139/1909
Lov vedr. 'Foranstaltninger i Anledning af den ekstraordinære Arbejdsløshed' af 01-04-1909.
Sagsnr.: 140/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet vedr. murer Henrik Olsens statsskat for skatteåret 1908/09. Han er nu bosat i Vejle; deraf problemet!
Sagsnr.: 141/1909
Bygningsinspektøren meddeler dispensation fra bygningsvedtægtens § 15 til en sidebygning på matr.nr. 94, bygr., m.h.t. bebyggelsesgrad.
Sagsnr.: 142/1909
Friedrich Lorenzen Post beder om byrådets anbefaling af en ansøgning om indfødsret.
Sagsnr.: 149/1909
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 02-04-1909 vedr. kommunernes indsendelse af deres regnskaber m.v. for året 1908/09 til 'Statens statistiske Bureau'.
Sagsnr.: 150/1909
Bemærkninger: 10 bilag
Indenrigsministeriet godkender byrådets beslutning om at de berørte grundejere i Søndergade skal betale halvdelen af udgifterne til brolægning af gaden fra Markedsgade til Havnesporet.
Sagsnr.: 151/1909
Bemærkninger: 65 bilag
Byrådets indstillinger til en halv eller hel frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten]. Der var indkommet 31 ansøgninger.
Sagsnr.: 152/1909
Sekretæren for 'F.D.F.' i Silkeborg, N. Petersen, Tværgade 13, ansøger byrådet om at måtte reservere 'Lunden' d. 13-06-1909 i stedet for 16-05-1909 på grund af det kolde forår.
Sagsnr.: 153/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til en række beboere syd for banen, at vejen fra tunnellen til Landlysvej kan istandsættes med slagger fra gasværket, hvis de selv lader slaggerne afhente.
Sagsnr.: 155/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Restauratør M. P. Madsen, 'Lunden', forespørger byrådet, om han må lade afholde 12 kommunale koncerter i indeværende sommer i stedet for de projekterede 12 abonnementskoncerter, da de sidstnævnte ikke er særligt populære. Afgørelsen udsættes!
Sagsnr.: 156/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Fra udvalget for fattigvæsenet til byrådet med driftsregnskabet for fattiggården for 1908/09. Det viser et underskud på 4.800 kr, til dækning af hvilket der ansøges om en efterbevilling.
Sagsnr.: 157/1909
Silkeborg Vandkuranstalts 'Drifts-Regnskab og General-Balance' for 1908.
Sagsnr.: 158/1909
Bemærkninger: 2 bilag
Samtlige manufakturhandlere i Silkeborg ansøger byrådet om at måtte holde butikkerne åbne efter kl. 8 aften den sidste uge før pinse 'Grundet paa den sene saison'.
Vedlagt: Lov nr. 163/1908 om 'Tidspunktet for Lukning om Aftenen af Butikker oge Lagere'.