Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 620A/1913
Kommunebogholder Jochimsen fremlægger for byrådet:
1) Oversigt over Silkeborg kommunes indtægter og udgifter i året 1912/13 m.v.
2) Legatberetning for 1912/13.
- til videresendelse til statens statistiske bureau.
Sagsnr.: 621/1913
Udvalget for alderdomsunderstøttelse bemyndiges til at opsige bestyrerinden for 'De gamles Hjem', frk. Tageboe [Tagebo] fra stillingen, dog efter forhandling med udvalget, med virkning fra 01-04-1914. Stillingen skal straks opslås ledig.
Sagsnr.: 638/1913
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunebogholder Jochimsen fremlægger det reviderede kommuneregnskab for 1912/13 for byrådet til godkendelse.
Sagsnr.: 641/1913
Bemærkninger: 3 bilag
Den alderdomsunderstøttede Frederik Christensens ansøgning til byrådet om brændselshjælp kan ikke imødekommes, da han er blevet gift som understøttet.
Sagsnr.: 642/1913
Bemærkninger: 2 bilag
Vejformand Chr. Sørensen, Skovvej 11, ansøger byrådet om et løntillæg grundet de stadigt stigende priser. Han bevilges et tillæg på 100 kr. om året.
Sagsnr.: 643/1913
Vognmand Niels Andersen ansøger teknisk udvalg/byrådet om dispensation for sin søn Henry, som er blevet afvist som kusk ved den kommunale kørsel, da han endnu ikke er fyldt 20 år. Han er imidlertidig 'kraftig og velvoksen', og hans opførsel er upåklagelig.
Sagsnr.: 646/1913
Kasse- og regnskabsudvalget ansøger byrådet om en efterbevilling på 2.953,93 kr., som gasværket har overskredet budgettet med i 1912/13.
Sagsnr.: 648/1913
Bemærkninger: 3 bilag
Vagtmester M. Bagger ansøger byrådet om 30 kr. til anskaffelse af 5 elektriske lommelygter til brug for vagtmesteren og natpatruljebetjentene. Bevilges!
Sagsnr.: 649/1913
Fra byrådet til skorstensfejer Langvad, at rådet 'ikke finder Anledning til paa det foreliggende Grundlag at foretage noget overfor Deres Søn' [!!].
Sagsnr.: 650/1913
Kasse- og regnskabsudvalget ansøger byrådet om en efterbevilling på 25,27 kr. til driften af havnepavillonen og anløbspladserne i 1912/13.
Sagsnr.: 651/1913
Renovationsudvalget meddeler byrådet, at udgifterne til renovationsvæsenet i 1912/13 er overskredet med 599,99 kr., som udvalget søger efterbevilget.
Sagsnr.: 652/1913
Stiftamtet tilbagesender Silkeborg kommunes regnskab for alderdomsunderstøttelse i 1912/13 uden indvendinger.
Sagsnr.: 654/1913
Bemærkninger: 3 bilag
Bekendtgørelse om valg til Silkeborg ligningskommission tirsdag d. 18-11-1913. Der skal vælges 11 medlemmer af kommissionen, og valghandlingen foregår i Borgerskolens gymnastiksale.
Sagsnr.: 657/1913
Byrådet tillader reservebetjent Baltzer at søge en midlertidig stilling som politibetjent i Kjellerup. Får han stillingen her, vil han få orlov fra sin stilling i Silkeborg i 3 måneder.
Sagsnr.: 664/1913
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til stiftamtet vedr. [en?] Johannes Thorsens skattesag.
Sagsnr.: 698/1913
P. Hansen, 'Villa Solvang', Remstrupvej 27, ansøger byrådet om plejetilladelse til drengebarnet Børge Johannes Jørgensen, søn af frk. Karoline Mathilde Jørgensen. Anbefales!
Sagsnr.: 699/1913
Pensioneret lærer S. Nielsen, Drewsensvej 42, ansøger byrådet om fortsat plejetilladelse til pigebarnet Kathinka Nielsine Jensen, f. på Balle Sandmark d. 29-12-1900. Lærer Nielsen har haft barnet i pleje, siden hun var 14 dage gammelt. Anbefales!
Sagsnr.: 700/1913
Fra teknisk udvalg til byrådet med et indhentet tilbud på levering af ca. 70 udkløvede afvisersten til afgrænsning af en cykelsti langs Herningvejens norde side fra Hostrupsgade til Ørnsøvej. Tilbudet accepteres tilsyneladende!.
Sagsnr.: 701/1913
Bemærkninger: 2 bilag
Cand.mag. H. J. Hansen, p.t. Vorup skole pr. Randers, ansøger byrådet om nedsættelse af skatten for juli kvartal 1913, da han for øjeblikket er på et praktisk-pædagogisk kursus på Randers latinskole. Imødekommes ikke!
Sagsnr.: 704/1913
Fra kasse- og regnskabsudvalget til byrådet med en fortegnelse over de i kommunens tjeneste ansatte pensionsberettigede funktionærers lønningsforhold.
Sagsnr.: 707/1913
Bemærkninger: 2 bilag
Ligningskommissionen ansøger byrådet om et beløb på 150 kr. til forbedring af kontorforholdene for kommissionen. Imødekommes!
Sagsnr.: 708/1913
Bemærkninger: 4 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at de næringsdrivende, der har forsømt at anmelde, at de ikke driver handel med øl og brændevin, fritages for den skyldige afgift, hvis denne tilkommer Silkeborg kommune. Tilstås!
Sagsnr.: 709/1913
Byrådet meddeler kasserer Sejersen, at han er valgt til medlem af bestyrelsen for redaktør H. S. Sørensens legat.
Sagsnr.: 710/1913
Bemærkninger: 64 bilag
Byrådets legatudvalg foretager den årlige uddeling af legater fra de af byrådet administrerede 7 legater:
1) Chr. Andersens legat, 2 portioner à 22,83 kr.
2) Frode Arentzens og hustrus legat, 1 portion à 74,72 kr.
3) John Johnsens legat, 1 portion à 19,62 kr.
4) J. Christensen og hustrus legat, 2 portioner à 22,85 kr.
5) Red. H. S. Sørensens legat, 2 portioner à 22,93 kr.
6) Købmand N. Hansens legat, 1 portion à 16,46 kr.
7) M. Digman og hustrus legat, 5 portioner à 10 kr.
Der indkom 60 ansøgninger, som alle er vedlagt.
Sagsnr.: 711/1913
Bemærkninger: 3 bilag
'Danmarks Afholdsforening' fremsender årsberetning for 1912/13 og anmoder byrådet om et økonomisk tilskud i 1914. Byrådet støtter ikke nationalt, da det støtter de lokale foreninger.
Sagsnr.: 713/1913
Bestyrelsen for 'Den danske Købstadsforening' [Købstadforening] fremsender cirkulære vedr. oprettelsen af 'en gensidig kommunal Ulykkesforsikringsforening' og 'en gensidig Brandforsikringsforening'.
Sagsnr.: 714/1913
Sundhedskommissionen anbefaler at imødekomme en ansøgning fra C. F. Christensen om dispensation fra bygningsvedtægtens § 15 i forbindelse med opførelsen af et materielskur på matr.nr. 146a.
Sagsnr.: 716/1913
Byrådet meddeler forsørgelsesinspektøren et ekstraordinært gratiale på 75 kr. i anledning af hans arbejde med forarbejdet til gennemførelsen af enkeloven.
Sagsnr.: 718/1913
Bemærkninger: 2 bilag
Fortegnelse over ansøgere til bestyrerstillingen ved 'De gamles Hjem' [Remstruplund]. Der indkom 26 ansøgninger, og som ny bestyrer udpegedes oversygeplejerske frk. Inger Broerson [Broersson, Broersen, Brorsen, Brorson ?] 'Dalstrup plejehjem' pr. Grenaa.
Sagsnr.: 720/1913
Bemærkninger: 6 bilag
Byrådet optager et lån på 9.500 kr. i 'Silkeborg Købstads Sygekasse' til istandsættelse af Jernbanevej.
Sagsnr.: 1A/1914
Bemærkninger: 3 bilag
Ændringsforslag til kommunens budget for 1914/15 behandlet på byrådsmødet 12-01-1914.
Sagsnr.: 23/1914
'Dansk Politiforening' anmoder samtlige kommunalbestyrelser om, at der 'maa blive tilstaaet samtlige Politifunktionærer Arrestforvarere Dyrtidstillæg, og om, at Bespisningspengene for Arrestanterne maa blive forhøjede.
Sagsnr.: 38/1914
Bemærkninger: 2 bilag
'Tilsynet med Plejebørn' indstiller til byrådet, at de plejehjem, som én gang er anbefalet af tilsynet og godkendt af byrådet, kan modtage nye plejebørn uden ny ansøgning til byråd og tilsyn, men selvfølgelig 'kun naar Forholdene er uforandrede'.
Byrådet svarer, at 'Loven kræver at hvert enkelt Tilfælde forelægges Byraadet til Afgørelse'.
Sagsnr.: 39/1914
Bemærkninger: Jf. 38/1914, her.
Enkefru Ane Katrine Pedersen, Lyngbygade 43, ansøger byrådet om plejetilladelse til et drengebarn, f. 11-11-1913 som søn af Laura Kok (?). Bevilges!
Tilsynet med plejebørn bemærker i øvrigt til byrådet, at 'Ansøgeren i Forvejen har Tilladelse til at have Børn i Pleje'.
Sagsnr.: 40/1914
V. Førsterling, Remstrupvej 11, ansøger byrådet om plejetilladelse til pigebarnet Gerda Gregersen, f. 03-01-1913 som datter af Karla Nielsen, Læssøegade. Bevilges!
Sagsnr.: 41/1914
'Tilsynet med Plejebørn' fremlægger sin beretning for 1913 for byrådet i henhold til lov af 01-03-1895 om 'Tilsyn med Plejebørn'.
Sagsnr.: 42/1914
Bemærkninger: 4 bilag
Amtets Vej- og Vandløbsinspektorat forespørger byrådet, om det er muligt at afspærre Langebro over Remstrup Aa [Remstrup Å] nogle dage, medens brolægningen på broens kørebane omlægges. Trafikken kan i stedet forløbe over kommunens træbro ved siden af Langebro. Imødekommes!
Sagsnr.: 43/1914
Byrådet tilgodeser en anmodning fra kordegn V. Thorlund om en godtgørelse for udførte kirkelige handlinger for valgmenigheden i perioden 01-07 til 31-12-1913 med 30 kr..
Sagsnr.: 44/1914
'Kristelig Soldaterhjem', Store Mikkelsgade 21, Viborg, ansøger byrådet om et økonomisk tilskud til driften af hjemmet.
Sagsnr.: 53/1914
Bemærkninger: 5 bilag
Sagfører Bisgaard fremlægger resultatet af skattesagen mellem distriktslæge F. C. Lund og Silkeborg kommune på grundlag af dom afsagt ved landsoverretten i Viborg, d. 22-12-1913. Distriktslæge F. C. Thorlund frifindes!
Sagsnr.: 56/1913
Fra stiftamtet til byrådet vedr. missionær Johannes Thorlunds kommuneskat efter hans families fraflytning kommunen, mens han selv er blevet boende her.
Sagsnr.: 77/1914
Fra kasse- og regnskabsudvalget til byrådet vedr. restauratør N. Sørensens ('Royal') afgifter for brug af et selvspillende, elektrisk klaver.
Sagsnr.: 78/1914
Bemærkninger: 3 bilag
Slagtersvend Andreas Emil Nielsen, Østergade, (ansat hos slagtermester A. C. Jensen), ansøger byrådet 'om Eftergivelse af den mig til Hs Majestæt Kong Frederik den 8. død ydede Fattighjælp' [??] Bevilges!
Sagsnr.: 79/1914
Bemærkninger: 6 bilag
Fra byrådet til direktoratet for Københavns skattevæsen vedr. (aktieselskabet) J. D. Koopmann personlige kommuneskat og den ordning mellem Silkeborg og Københavns kommuner, der eksisterer herom.
Sagsnr.: 80/1914
Bemærkninger: 2 bilag
Udvalget for Vester Kejlstrupvejens optagelse som offentlig vej v. Jeppe Petersen, Nisset, ansøger byrådet om yderligere 250 kr. til projektet. Bevilges!
Sagsnr.: 81/1914
Bemærkninger: 4 bilag
En række beboere på Gesnersvej og Ørnsøvej ansøger byrådet om at få ført gas til vejenes ejendomme. Afslås på grund af negativ forrentning.
Sagsnr.: 86/1914
Bemærkninger: 3 bilag
Papirarbejder Thomas J. Bang ansøger byrådet om, at kommunens tilgodehavender i den af ham netop købte ejendom, matr.nr. 124am, markj., beliggende på St. Blichersvej, må træde tilbage i låneporteføljen for to nye lån på tilsammen 4200 kr. Afvises!
Sagsnr.: 87/1914
Bådebygger P. Chr. P. Christoffersen, Christian 8.s Vej2, ansøger byrådet om plejetilladelse til pigebarnet Gerda Christoffersen, f. 18-06-1913 i København. Bevilget!
Sagsnr.: 88/1914
J. P. Rasmussen, Valdemarsgade, ansøger byrådet om plejetilladelse til drengebarnet Børge Johannes Jørgensen, søn af Mathilde Jørgensen. Bevilges!
Sagsnr.: 91/1914
Seminarieforstanderinde Th. Lang ansøger byrådet om, at en hæftende deklaration på en af hende købt, ubebygget parcel, matr.nr. 155k, bygr., ophæves, da den ingen praktisk betydning har længere. Imødekommes!