Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 119/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Disinfektør Hans Peter Hansen ansøger byrådet om en fast årlig løn. Afslås!
Sagsnr.: 121/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for 'Socialdemokratisk Forening' i Silkeborg ansøger byrådet om tilladelse til at opkræve entré for adgang til 'Lunden' grundlovsdag d. 05-06-1915.
Sagsnr.: 133/1915
Bemærkninger: 4 bilag
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 17-02-1915, om der i kommunen forekommer tilfælde af 'det saakaldte Supercifiærfæste, d.v.s. Fæste eller Leje af Jord, hvor Brugeren er Ejer af de paa det fæstede eller lejede Jordstykke opførte Bygninger'. I Silkeborg kommune findes der ikke nogen!
Sagsnr.: 134/1915
'Fællesudvalget angaaende Arbejdsløsheden i Byggefagene' fremsender en redegørelse for den rekordstore stigning i arbejdsløsheden inden for byggefagene fra januar 1914 til januar 1915. I Silkeborg er 68% af disse arbejdere uden arbejde. Fællesudvalget opfordrer til, at stat og kommuner foretager sig noget ekstraordinært for at modvirke denne udvikling.
Sagsnr.: 135B/1915
Bemærkninger: 4 bilag
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at prisen på elektricitet til motordrift nedsættes (efter henvendelse fra Silkeborg Maskinfabrik).
Sagsnr.: 136/1915
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at det næste ordinære byrådsmøde afholdes d. 29-03-1915 i anledning af besættelsen af de ledige lærerembeder ved det kommunale skolevæsen.
Sagsnr.: 137/1915
Bemærkninger: 29 bilag
Indstilling fra skoleudvalget til byrådet om tildeling af kommunalt støttede hele eller halve fripladser ved den kommunale Mellem- og Realskole og Th. Langs gymnasium. Alle ansøgninger vedlagt.
Sagsnr.: 138/1915
Bemærkninger: 6 bilag
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at kommunen kan tildeles indtil 400 tdr. af den af staten i omegnskommunerne opkøbte rug.
Sagsnr.: 139/1915
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at ministeriet snarest forventer at modtage 2 eksemplarer af overslaget over Silkeborg kommunes indtægter og udgifter i regnskabsåret i 1915-16.
Sagsnr.: 140/1915
Bemærkninger: 3 bilag
Fra teknisk udvalg til byrådet med et forslag til vedtægt om anlæg og overtagelse m.v. af gader og veje i kommunen.
Sagsnr.: 141/1915
Bemærkninger: 3 bilag
Renovationsudvalget ansøger byrådet om en efterbevilling på 517,06 kr. til istandsættelsen af vejen fra Kejlstrup Mølle til Silkeborg renovationsanstalt. Bevilget!
Sagsnr.: 142/1915
Bemærkninger: 4 bilag
Fra forsørgelsesinspektør Jacob Madsen til byrådet med 3 klager over rigsdagsvalglisterne. Behandlet!
Sagsnr.: 143/1915
Silkeborg grundejerforening ansøger byrådet om, at foreningens udgifter på 38,67 kr. i forbindelse med en aflyst militær indkvartering må blive refunderet. Ansøgningen imødekommes!
Sagsnr.: 147/1915
Margarinearbejder P. Rasmussen og hustru, Valdemarsgade 30, ansøger byrådet om plejetilladelse til pigebarnet Else Marie Andersen, datter af frk. C. Andersen. Bevilges!
Sagsnr.: 152/1915
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at når renovations- og vandafgifterne fra 01-04-1915 påføres ejendomsskatteregningerne, skal der beregnes 0,5% i mdl. rente for hver påbegyndt måned, hvis disse afgifter ikke er betalt inden en måned efter forfaldsdagen.
Sagsnr.: 153/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Stadsingeniør Aug. S. Wille anmoder byrådssekretær Borberg om at få tilsendt bilagene til den i byrådsmødet 29-03-1915 behandlede sag ang. licitationen over renovationskørslen i byen.
Sagsnr.: 154/1915
Bemærkninger: 5 bilag
'Arbejdsmændenes Fagforening for Silkeborg og Omegn' ansøger byrådet om et dyrtidstillæg for alt under kommunen sorterende arbejde. Flere private virksomheder i byen, f.eks. Magarinefabrikken og andelsslagteriet, har allerede indført et sådant tillæg til lønnen. Byrådet afviser at give dyrtidstillæg til de fastlønnede arbejdere, hvorimod 'de løse Arbejdere' opnår et tillæg på 3 øre i timen.
Sagsnr.: 155/1915
Bemærkninger: 38 bilag
37 ansøgninger til afdøde købmand Appels 'Legat for værdige trængende udenfor Fattigvæsenet i Silkeborg'.
Alle vedlagt!
Der udbetales 24 portioner à 25 kr. De mange udbetalte legatportioner er en engangsforeteelse, da de hidrører fra en tilbagebetalt arveafgift fra Appels mindelegat.
Sagsnr.: 172A/1915
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 31-03-1915 med en opfordring til alle kommuner om at indsende en redegørelse i '2 originale Exemplarer' for antallet af de personer, som er opført på den for den pågældende kommune for året 1.4.1915 til 31.3.1916 berigtigede folketingsvalgliste med tilhørende tillægslister.
Sagsnr.: 179/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Udvalget for alderdomsunderstøttede indstiller til byrådet, at der for april måned 1915 ydes de alderdomsunderstøttede følgende ekstrahjælp i familier, mand og hustru eller enke med børn, 5 kr.; enlige 3 kr.
Sagsnr.: 180/1915
Bemærkninger: 6 bilag
Forsørgelsesudvalget og en repræsentant for lægerne i Silkeborg tiltrådte på et møde d. 22-03-1915 et udkast til et regulativ for lægerne i Silkeborg, hvilende på bestemmelserne i lov nr. 88 af 21-04-1914. Udkastet vedlagt! Indenrigsministeriet godkender regulativet d. 15-06-1915.
Sagsnr.: 181/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Stadsingeniør Aug. S. Wille indstiller til byrådet, at der udarbejdes en fuldstændig vejplan for markjorderne ved Lyngbygades forlængelse m.v. Med en sådan godkendt vejplan forhindres en planløs udstykning og bebyggelse, 'som desværre i altfor høj Grad synes at have fundet Sted med Hensyn til den allerede udstykkede Del af Markjordene Syd for Banen'. Byrådet finder dog ikke, 'at der er Anledning til foreløbigt at lade den omhandlede Vejplan udarbejde'.
Sagsnr.: 182/1915
Bemærkninger: 4 bilag
Distriktsjordemoder Nanna Blichfeldt ansøger byrådet om en halv friplads på Th. Langs gymnasium til sin datter Inge på 16 år. Afvises!
Sagsnr.: 183/1915
Bemærkninger: 3 bilag
Skolekommissionen anbefaler over for byrådet, at der oprettes 2 førsteklasser ved den kommunale mellem- og realskole fra begyndelsen af skoleåret 1915/16.
Sagsnr.: 184/1915
Det ledige lærerembede ved Silkeborg kommunale skolevæsen besættes af den hidtidige lærer ved Th. Langs Seminarieskole, Jens Nielsen Sand Lauridsen. Han tiltræder 01-05-1915. Der indkom 14 ansøgninger til stillingen.
Sagsnr.: 187/1935
Amtsrådet meddeler byrådet, at distriktsjordemoder Nanna Blichfeldt er bevilget afsked med pension fra udgangen af marts måned. Herefter nedlægges stillingen som distriktsjordemoder.
Sagsnr.: 188/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Skoledirektionen meddeler byrådet, at kirke- og undervisningsministeriet har godkendt oprettelsen af et nyt fast lærerembede ved Silkeborg kommunale skolevæsen.
Sagsnr.: 189/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet accepterer slagtermester H. G. Sørensens tilbud (om priserne) på kødleverancer til 'De gamles Hjem' i april og maj 1915.
Sagsnr.: 194A/1915
Bemærkninger: 2 bilag
'Silkeborg Grundejerforening' ansøger byrådet om at få en vis medbestemmelse ved valget af et medlem til sundhedskommissionen. Afvises!
Sagsnr.: 196/1915
Fortegnelse over de banker og sparekasser, hvor ind- og udbetalinger for statskassens regning kan finde sted, såvel i kontanter som ved checks.
Sagsnr.: 197/1915
Fra kirke- og undervisningsministeriet til byrådet, at Silkeborg kommunale mellem- og realskole er bevilget til tilskud på 2.000 kr. for finansåret 1915-16.
Sagsnr.: 206/1915
Byrådet overdrager sagfører Bisgaard at sørge for ekspropriationen af et mindre, trekantet stykke jord af parcellen, matr.nr. 3b, bygr., i forbindelse ved regulering af forbindelsen mellem Birkevej og Zeltnersvej.
Sagsnr.: 207/1915
Bemærkninger: 2 bilag
J. Hvidtved-Larsen, Herningvej 45, ansøger byrådet om autorisation som gas- og vandmester samt elektrisk installatør. Ansøgningen som gas- og vandmester imødekommes.
Sagsnr.: 209/1915
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet bevilger stadsingeniør Wille 90 kr. til anskaffelse af et skab til sikker opbevaring matrikelskort.
Sagsnr.: 210/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Frk. Valborg Zielian ansøger byrådet om at blive fritaget for at betale den resterende skat for januar kvartal 1915, da hendes indtægter i den senere tid har været små.
Sagsnr.: 211/1915
Bemærkninger: 2 bilag
Landinspektør S. Madsen ansøger byrådet om tilladelse til at kopiere bykortene til afbenyttelse ved udstykninger. Bevilges!
Sagsnr.: 212/1915
Bemærkninger: 3 bilag
Jens Peter Nielsen, Toldbodgade 30, ansøger byrådet om fritagelse for at betale skat for januar kvartal 1915 på grund af langvarig arbejdsløshed. Bevilges!
Sagsnr.: 213/1915
Fra belysningsudvalget til byrådet vedr. prisen på indkøbt kul til gasværket til dækning af forbruget i juni, juli og august 1915, og de deraf følgende forbrugerpriser.
Sagsnr.: 214/1915
Bemærkninger: 3 bilag
'Spare- og Laanekassen for Silkeborg og Omegn' anmoder byrådet om at vælge en ny revisor for sparekassen i stedet for afdøde telegrafbestyrer C. C. Nielsen. Lærer Esben Petersen vælges.
Sagsnr.: 216/1915
Bemærkninger: 34 bilag
22 ansøgninger til byrådet om frikure på 'Silkeborg Badesanatorium' [Kneippkuranstalten]. Alle ansøgninger vedlagt.
Sagsnr.: 217/1915
Udvalget for alderdomsunderstøttede indstiller tilbyrådet, at den ydede ekstrahjælp til alderdomsunderstøttede i maj måned bliver 5 kr. for en familie og en enke med 6 børn, og 3 kr. for enlige.
Sagsnr.: 228/1915
Udvalget for fattigvæsenet indstiller til byrådet, at opførelsen af en ny svinestald med ajlebeholder på fattiggården på grundlag af de indkomne licitationstilbud tildeles:
P. Sehested og Jens Sørensen (murerarbejdet, 2488 kr).
J. Nedergaard (tømrerarbejdet, 841 kr.)
N. P. Sørensen og J. Chr. Jensen (ajlebeholder, 250 kr.).
Alle licitationstilbud vedlagt.
Sagsnr.: 231/1915
Fra byrådet til amtsrådet vedr. en sag om forbud mod opfyldninger og udbygninger i Remstrup Aa [Remstrup Å] ud over det tilladte.
Sagsnr.: 235/1915
Fra 4. udskrivningskreds i Aarhus tilsendes byrådet en 'Plakat angaaende Sessionen for Aaret 1916 i 4de Udskrivningskreds'. Af 16-04-1915.
Sagsnr.: 236/1915
Byrådet tildeler renovationsarbejder N. Chr. Rasmussen anciennitetsoprykning og dermed en lønforhøjelse til 1300 kr. om året.
Sagsnr.: 237/1915
Bemærkninger: 3 bilag
Fra belysningsudvalget til byrådet med 2 indhentede tilbud på et parti gaskul til snarlig levering.
Sagsnr.: 239B/1915
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over 'Hjælpekassens' udbetalte understøttelser til indkaldtes familier m.v. Til videresendelse til stiftamtet med begæring om refusion.
Sagsnr.: 242/1915
Bemærkninger: 6 bilag
Indenrigsministeriet meddeler sit samtykke til, at byrådet optager lån på 32.450 til 3 større anlægsarbejder:
1) Opførelse af svinestald m.v. på fattiggården.
2) Forskellige vej- og kloakarbejder.
3) Et jernbanespor til det offentlige slagtehus.
Sagsnr.: 246/1915
Bemærkninger: 4 bilag
Sundhedskommissionen har foretaget en inspektion af skrædder A. Hansens ejendom, 'Hattenæs', som er indrettet til afholdsrestauration. Kommissionen indstiller resultat til byrådet: lokalerne er for små og lavloftede iflg. politivedtægtens fordringer, men eller lyse og luftige.
Sagsnr.: 247/1915
Udvalget for alderdomsunderstøttede fremsender opgørelse over anvist ekstrahjælp til alderdomsunderstøttede i januar kvartal 1915.