Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 1524/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Teglbrænder M. Niebuhr, Rolighedsvej 15, ansøger byrådet/byggeudvalget om at udvide den ham tilsagte kommunale garanti til opførelsen af ejendommen, matr.nr. 117t, markj., da byggeudgifterne er blevet højere end oprindeligt anslået. Byrådet afslår!
Sagsnr.: 1525/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Referat af møde afholdt 12.2.1919 i Silkeborg om ”Forholdene ved overkørsel nr. 56 for Horsens landevej” med deltagelse af byrådet og statsbanerne [spørgsmålet om ændret overkørsel, flytning heraf evt. underkørsel ved banens overkørsel af Frederiksberggade]
Sagsnr.: 1526/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Sanatorielæge Th. Nielsen, kuranstalten ”Midtjylland” anmoder byrådet om at vælge to repræsentanter til et udvalg, hvis opgave vil være at uddele legater med statstilskud til ubemidlede, der søger om en kur på kuranstalten. Dette skal ske i henhold til skrivelser fra sundhedsstyrelsen af 1.8.1918 og 6.3.1919.
Sagsnr.: 1527/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til bestyrelsen for ”Silkeborg Skøjteløberforening” vedr. en ansøgning om forhøjelse af det kommunale tilskud fra 200 til 300 kr. Byrådet opsiger nu en evt. gammel aftale mellem kommunen og foreningen, og henviser sagen til skoleudvalget om at lave en ny ordning med foreningen, som sikrer en betryggende overskuelighed med økonomien i foreningen.
Sagsnr.: 1528/1919
Byrådssekretæren meddeler ”Udvalget til Valg af Nævninge til Grundlisterne”, ved postmester Tholt, resultatet af den kommunale folketælling i nov.1918. Der er i alt i kommunen 10.271 indbyggere; hvoraf i købstaden 4.498 personer af mandkøn og 5.401 af kvindekøn; i landdistriktet 244 personer af mandkøn og 128 af kvindekøn.
Sagsnr.: 1529/1919
Fra fordelingskontoret ved ”det statistiske Departement” til byrådet vedr. visse ændringer i den hidtil gældende ordning for salg af indenlandsk spisefedt. Nu aktualiseret af, at spisefedt af udenlandsk oprindelse kan sælges i fri handel.
Sagsnr.: 1530/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra stiftamtet til byrådet, at i henhold til artikel 8 i den ”skandinaviske Forfatterunderstøttelseskonvention” af 26.4.1914 har kommuner, som har haft udgifter til forsørgelse af svenske eller norske undersåtter, efter begæring ret til at få det fulde beløb refunderet.
Sagsnr.: 1531/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Kommunelærer Jens Bjerre forespørger byrådet på de berørte lodsejeres vegne, om det var muligt, at ”det Stykke af Adler Lundsgade, som går langs Aahaverne”, kan omlægges på en sådan måde, at det kommer til at ligge i forlængelse af Lindevej. Byrådet er imødekommende!
Sagsnr.: 1533/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Marinus Klitgaard, nu Havnen 27, Horsens, ansøger byrådet om eftergivelse af en fattigunderstøttelse på 44 kr., han modtog i 1914. Hans 3 børn har gennem længere tid haft spansk syge. Bevilges!
Sagsnr.: 1534/1919
Oplysningsselskabet ”Det Sociale Sekretariat” (DSS) meddeler byrådet, at det sammen med en række andre organisationer vil afholde ”en Social Udstilling” i Teknologisk instituts udstillingssale i København i den sidste uge i april 1919. DSS inviterer medlemmer af byrådet til at deltage.
Sagsnr.: 1535/1919
Bemærkninger: 9 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at en kommunal tillægsskat, som i henhold til dyrtidsloven blev opkrævet i 1917/18 nu tilbagebetales til det relevante selskab. Beløbet udgår 5.061 kr. Vedtages!
Sagsnr.: 1536/1919
Indenrigsministeriet godkender, at byrådet i henhold til §4 i lov nr. 370 af 13.7.1918 om stats- og kommunale dyrtidsforanstaltninger må anvende et beløb på indtil 92.500 kr. ”til Fordel for de ved Dyrtiden vanskeligt stillede Beboere i Kommunen, idet 25.000 kr. uddeles som direkte Pengehjælp gennem den kommunale Hjælpekasse og 67.500 kr. anvendes til uddeling af Rabatmærker”. Godkendelsen gælder indtil 31.3.1919.
Sagsnr.: 1537/1919
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at et beløb på 500.000 kr. som i henhold til lov nr. 165 §4 af 20.3.1918 blev stillet til rådighed til fordeling blandt særligt vanskeligt stillede kommuner, er opbrugt.
Sagsnr.: 1538/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Fra byrådet til ”Kommunernes Kulkontor”, København, at kasserer Seiersen, Christian 8.s Vej 7, er udpeget som byrådets repræsentant i det kontrollerende repræsentantskab vedr. kulkontorets virksomhed. Brevet dog ikke afsendt, da det viste sig, der kun skulle vælges én repræsentant for en række byer.
Sagsnr.: 1539/1919
Byrådet bemyndiger teknisk udvalg til på byrådets vegne – at slutte en overenskomst med arbejdsmændenes fagforening over arbejdstid og lønforhold, som må findes rimelig.
Sagsnr.: 1540/1919
Teknisk udvalg indstiller, at byrådet accepterer et tilbud fra ”Silkeborg Vognmandsforening” om renovationskørsel for året 1.4.1919 til 1.4.1920 på 21.990 kr.; plus den forhøjelse, som kuskelønnen måtte overstige de 42 kr., som lønnen er for tiden.
Sagsnr.: 1541/1919
Bemærkninger: 2 bilag
6 politibetjente i Silkeborg ansøger byrådet om en forhøjelse af uniformsgodtgørelsen fra de hidtidige 150 kr. til 300 kr. på grund af de stærkt stigende tøjpriser. Bevilges!
Sagsnr.: 1542/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Byrådet ansøger indenrigsministeriet om yderligere, ekstraordinære midler ”til Bedste for de ved Dyrtiden vanskeligst stillede Beboere” udover de allerede bevilgede midler i henhold til dyrtidsloven §4 af 13.7.1918. De evt. ekstra midler skal bl.a. gå til etableringen af et kommunalt folkekøkken.
Sagsnr.: 1543/1919
Bemærkninger: 4 bilag
”Plejebørnstilsynet” og ”Børnenes Værn” udstiller, at byrådet erhverver en af viktualiehandler Carl Sørensen tilbudt grund på hjørnet af Ewaldsvej og Allégade, matr.nr. 112az, markj., til et kommunalt drevet optagelseshjem. Grunden er på 6.548 kvadratalen og koster 75 øre pr. kvadratalen.
Sagsnr.: 1544/1919
”Indenrigsministeriets Arbejdsudvalg” henstiller til samtlige by- og sogneråd i Aarhus amt om at bruge udenlandsk arbejdskraft. Så vidt muligt ved arbejder, hvor også en udenlandsk ditto kunne overvejes.
Sagsnr.: 1545/1919
Prisreguleringskommissionen for Københavns kommune forespørger byrådet, om det er interesseret i at aftage et parti islandsk saltfisk til en fordelagtig pris. Svar uvist!
Sagsnr.: 1546/1919
Justitiarius i landsoverretten i Viborg, B.S. Friis, har udnævnt postmester Thomas Sørensen Tholl til formand for det udvalg, som for Silkeborg kommune skal foretage de årlige valg til nævninge-grundlisterne for tiden indtil 31.5. 1923 i henhold til ”lov om Rettens Pleje” af 11.4.1916 §73.
Sagsnr.: 1547/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Martin (Rod) Mikkelsen, Holbergsgade 24, ansøger byrådet om eftergivelse af fattighjælp, ydet ham i marts 1913. Bevilget!
Sagsnr.: 1548/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Folketingsmand Jacob Christensen ansøger på vegne af byens socialdemokratiske forening byrådet om tilladelse til at afholde grundlovsfest i ”Lunden” d. 5.6.1919. Bevilget!
Sagsnr.: 1549/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Kontorbestyrer N.P. Ramsing indberetter til byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i feb. 1919.
Sagsnr.: 1550/1919
Bemærkninger: 52 bilag
Der indkom 24 ansøgninger til den ledige stilling som bestyrerinde på ”De gamles Hjem” i Silkeborg. Stillingen blev besat af sygeplejerske Margrethe Andersen.
Sagsnr.: 1551/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for Silkeborg idrætsforening ”1917”, lærer J.C. Ravn, ”Drewsenshus 62.2.”, Drewsensvej, ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre ”Lunden” søn. d. 13.4., kl. 13-16. ”Silkeborg Idrætsforening afholder nemlig nævnte Dag et Terrænløb Odden rundt med Start og Opløb i Lunden”. Ansøgningen henvises til mark- og skovudvalget.
Sagsnr.: 1552/1919
Byrådet meddeler fru Anna Westphal, Drewsensvej, udpeges som suppleant for borgmesteren for resten af den indeværende periode.
Sagsnr.: 1554/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til stiftamtet, at skoleforstander A. L. Mortensen, Skolegade 57, er valgt til formand for Silkeborg byråd efter lov nr. 112 af 1.3.1919.
Sagsnr.: 1557/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Iflg. Bekendtgørelse i dagbladene afholdes der borgermøde i håndværkerforeningen for. d. 20.3.1919 om dels ”Forhandling om Pladsen for det nye Ting- og Arresthus” og dels ”Spørgsmaalet om Niveauoverkørselen over Jernbanen for Enden af Søndergade med en Underføring”.
Sagsnr.: 1558/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Vedr. forespørgsel fra Næstved byråd ”om Højtids- og Accidensoffer” måtte være afløst i Silkeborg og hvad ordningen i saa Fald koster kommunen”, svares udførligt tilbage.
Sagsnr.: 1562/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Borgmesteren meddeler, at byggebestyrelsen for det nye ting- og arresthus har købt fru Olga Houmøllers ejendom for 30.000 kr. med henblik på at indrette den til bolig for politimesteren.
Sagsnr.: 1564/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet bemyndiger teknisk udvalg til at stille arbejdsmændenes fagforening et mæglingsforslag vedr. nye løn- og arbejdsforhold.
Sagsnr.: 1565/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fru Anna Westphal, Drewsensvej, anmoder byrådet om at blive fritaget for hvervet som suppleant for borgmesteren i byrådet på grund af ”huslige Forhold for Tiden”. (Jvf.1552/1919, her). I stedet indtræder cykelhandler N.P. Madsen, Nygade, som suppleant.
Sagsnr.: 1567/1919
Byrådet retter forespørgsel til forskellige byer vedr. deres løn- og pensionsforhold m.v.
Sagsnr.: 1568/1919
Byrådet retter forespørgsel til forskellige byer vedr. deres vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender m.v.
Sagsnr.: 1570/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet til videreformidling, at en forespørgsel fra formanden for Silkeborg-afdelingen af tekstilarbejdernes arbejdsløshedskasse til ministeriet om, ”hvorvidt der i henhold til Bestemmelserne i §12 i midlertidig lov af 30. November 1918 angaaende overordentlig Hjælp til arbejdsløse m.m. maatte kunne ydes understøttelse for ordinært selverhvervende arbejdsløse unge Mennesker mellem 15 og 18 aar”. Svaret er nej!
Sagsnr.: 1572/1919
Byrådet anmoder Herstedvester sogneråd pr. Glostrup om et flyttebevis til Hans Henrik Jeppesen.
Sagsnr.: 1573/1919
Til fordelingskontoret ved ”Det statistiske Departement” fra slagterne V. Petersen og M. Jørgensen, Skolegade 43 og 41, med anmodning om flæskemærker.
Sagsnr.: 1574/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Arbejdsmand Jens Lauersen, Aagade 17, ansøger byrådet om skattefritagelse/-eftergivelse for vinteren 1918/19, i alt 71,35 kr. Afvises!
Sagsnr.: 1575/1919
Fra ”Den danske Købstadforening” til byrådet vedr. import af frosset kød fra Argentina.
Sagsnr.: 1577/1919
Bemærkninger: 7 bilag
Diverse papirer vedr. ansættelsen af sygeplejerske Margrethe Andersen som bestyrerinde på ”De gamles Hjem” i Silkeborg. (Jvf. 1550/1919, her).
Sagsnr.: 1583/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 15.3.1919 om ”Oksekød”.
Sagsnr.: 1584/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 18.3.1919 om ”Oliekager og Foderblandinger”.
Sagsnr.: 1585/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 20.3.1919 om ”Talglys”.
Sagsnr.: 1586/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 15.3.1919 vedr. ”Ændring i Bekendtgørelse af 27de August 1918 angaaende befolkningens Forsyning med Brød og Mel m.v.”
Sagsnr.: 1587/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 12.3.1919 om ”Udleveringen af Oliekager og Foderblandinger”.
Sagsnr.: 1588/1919
bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 18.3.1919 vedr. ”Salg af udenlandsk Flæsk”.
Sagsnr.: 1589/1919
Tillægsbekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 29.3.1919 vedr. ”Befolkningens Forsyning med Margarine”.
Sagsnr.: 1590/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 22.3.1919 vedr. indsendelse af regnskab over de udgifter, der er afholdt som brændselshjælp til højskoler og landbrugsskoler i henhold til cirkulære nr. 237 af 30.11.1918. Indberetningsskemaer medsendt.