Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 1963/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Tømrer Chr. Sørensen, Vestergade 21, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 82 til 40 kr!
Sagsnr.: 1966/1922
Politimesteren har fremsendt en rapport til byrådet om nogle drenge, som har fanget egernunger i Indelukket. Byrådet har efterfølgende vedtaget, at der gives de pågældende forældre eller værger for de i sagen implicerede drenge et alvorligt tilhold om indtil videre ikke at lade disse færdes i kommunens skove eller beplantninger uden voksen ledsagelse.
Sagsnr.: 1970/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Skomagermester N. Ebbesen Smeds ansøgning til byrådet om henstand med betalingen af et beløb på 113,85 kr. for indlæggelse af vand og elektrisk lys i hans ejendom imødekommes. Der bevilges henstand med betalingen til juni termin 1922.
Sagsnr.: 1971/1922
Bemærkninger: 7 bilag
Væver Alfred Otto Sørensen, Aagade 9, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 70 til 50 kr.!
Sagsnr.: 1972/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand Niels Olesen Gasvig, Drewsensvej 40, ansøger byrådet ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 21 til 10 kr.!
Sagsnr.: 1973/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Smed S. Berthelsen, Skolegade 29, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Der bevilges henstand med betalingen til 1.6. 1922 med betryggende kaution.
Sagsnr.: 1976/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Stiftamtet klager til byrådet over manglende indberetning om, hvorvidt der er indkommet afskrifter af folketingsvalglisterne fra den opstillingskreds, som kommunen hører til. Der svares fra byrådet, at alt er i orden!
Sagsnr.: 1981/1922
Justitsministeriet bevilger dispensation fra §15 i Silkeborg købstads bygningsvedtægt af 19.3. 1906 til, ved en udstykning af ejendommen, matr.nr. 163i bygrunde, tilhørende N. A. Sørensen m.fl., at bibeholde de på den udstykkede ejendom værende bygninger.
Sagsnr.: 1982/1922
Bemærkninger: 5 bilag
Byrådet tilsender, på opfordring, indenrigsministeriet dels en ”Oversigt over de af Silkeborg Købstadkommune optagne Laan”, og dels en ”Fortegnelse over de Silkeborg Kommune paahvilende Kautions- og Garantiforpligtelser”.
Sagsnr.: 1984/1922
”Tuberkulosestationen” i Silkeborg fremsender en beretning over virksomheden i året 1.4. 1921 – 31.3. 1922 til byrådet.
Sagsnr.: 1985/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Fyrbøder Oluf Henry Petersen, Ryesgade 6, ansøger byrådet om henstand med kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af den pågående lock-out. Der bevilges henstand med betalingen til 1.5. 1922.
Sagsnr.: 1989/1922
Justitsministeriet meddeler bygmester K. P. Kristiansen, på vegne af frk. Inger Christiansen, dispensation fra Silkeborg købstads bygningsvedtægt §§ 24 og 30 m.h.t. ombygning af loftsetagen i ejendommen matr.nr. 130cv, markjorder.
Sagsnr.: 1990/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Emil Jensen, Wibergsgade 20, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af den igangværende lock-out. Der bevilges henstand til 1.5. 1922.
Sagsnr.: 1991/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinarbejder A. Nielsen, Aagade 9, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Der bevilges henstand med betalingen til 1.6. 1922 mod betryggende kaution.
Sagsnr.: 1992/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Alexander Frederiksen, Drewsensvej 68, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Ansøgningen trukket tilbage d. 28.4. 1922.
Sagsnr.: 1996/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Tekstilarbejder hans Marius Hansen, Adler Lundsgade 12, ansøger byrådet om henstand med betaling af lys- og gasregningen på grund af arbejdsløshed. Der bevilges henstand med betalingen til 1.5. 1922.
Sagsnr.: 1997/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Billedskærersvend Frode Albert Jensen, ”Skovbakken”, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli og oktober kvartal 1921 og januar kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 1998/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer vedr. et lån på 200.000 kr., som byrådet optager i forsørgelsesforening og sparekasse ”Bikuben”, København, og betingelserne herfor.
Sagsnr.: 1999/1922
Bemærkninger: 3 bilag
”Sammenslutningen af Afholdsorganisationer i Skanderborg Amt” ansøger byrådet om, at al udskænkning og salg af spirituøse drikke forbydes på maj og november skiftedage og søndage herefter samt på sessionsdage m.v. Efter forespørgsel til justitsministeriet afvises ansøgningen.
Sagsnr.: 2001/1922
Bemærkninger: 7 bilag
”Hjælpekassen” fremsender ”Regnskabet over Hjælpekassens udgifter i Henhold til Lov 266 af 15/4 1921 om Afvikling af kommunale Dyrtidsforanstaltninger” til byrådet til revision og godkendelse.
Sagsnr.: 2003/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Strikker Aksel Thorvald Jensen, Skolegade 27, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af den igangværende lock-out. Der bevilges henstand til ?
Sagsnr.: 2004/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Jacob Nielsen, Aagade 16, ansøger byrådet om, at der ikke må blive lukket for vand- og gasforsyningen til hans lejlighed. Han beder om henstand med betalingen til efter påske. Afslås!
Sagsnr.: 2005/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Smed O. E. Sørensen, Aagade 17, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten på grund af arbejdsløshed. Der bevilges henstand med betalingen til 1.6. 1922 mod betryggende kaution.
Sagsnr.: 2007/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Arbejdsmand Søren Peter Poulsen, Holbergsgade 25, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af den igangværende lock-out og en dokumenteret arbejdsskade. Ansøgningen trukket tilbage d. 29.4.1922.
Sagsnr.: 2009/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Den kommunale fastsættelse af brændevinsafgiften for året 1922 i henhold til lov nr. 621 af 30.11. 1918.
Sagsnr.: 2012/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Papirsamler Niels Jensen, jernbanevej 17, ansøger byrådet om plejetilladelse til sin datters 2 børn, en pige på 5 og en dreng på 2 år, født udenfor ægteskab. Afvises!
Sagsnr.: 2013/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Papirarbejder V. Dannerborg, Sanatorievej 7B, ansøger byrådet om at måtte afdrage et beløb på 73,50 kr., som han skylder for installation af elektrisk lys. Belysningsudvalgets afgørelse ukendt.
Sagsnr.: 2016/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at det østlige værelse på 1. sal i den nye kontorbygning ved markedsgade [tilbygningen til biblioteket] udlejes til Silkeborg købstads sygekasse for en årlig leje af 450 kr., samt 200 kr. for varme.
Sagsnr.: 2017/1922
Bemærkninger: 10 bilag
Skoleudvalget indstiller til byrådet 3 ansøgere til fripladser i den kommunale Mellemskoles realklasse for det kommende skoleår. Alle ansøgninger (5) vedlagt!
Sagsnr.: 2018/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Skoleudvalget indstiller til byrådet 4 ansøgere til hele (2) og halve (2) fripladser i Th. Langs gymnasium for det kommende skoleår. Alle ansøgninger (6) vedlagt!
Sagsnr.: 2019/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Barbersvend Wilduer Christophersen, Torvet 7, ansøger byrådet om fritagelse for at betale en bøde for undladelse af rettidig anmeldelse af tilflytning til kommunen. Afslås!
Sagsnr.: 2022/1922
Finansministeriet rykker borgmesterkontoret for købstadregnskabet for januar 1922 af hensyn til afslutningen af finansåret 1921/22.
Sagsnr.: 2025/1922
”Silkeborg tekniske Skole” inviterer byrådet til at bese de fremlagte elevarbejder, som er resultatet af den forløbne vinters undervisning lørdag aften, d. 22.4. 1922 kl. 20.
Sagsnr.: 2027/1922
”Jydsk Telefon-Aktieselskab” kvitterer for gebyret, 40 kr., for flytning af den hos lærer Bjerre installerede telefon, nr. 244, fra Thorsgade 20 til Thorsgade 25.
Sagsnr.: 2028/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Tidligere formand N. C. Mathiesen anmoder borgmester Esben-Petersen om, at den hæftelse, der hviler på den opløste boligforening ”Fremad’s” sparekassebog, må blive hævet. Bevilges!
Sagsnr.: 2030/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Papirarbejder L. P. Boris, papirfabrikkens vægterbolig, anmoder byrådet om at blive fritaget for at betale hundeskat. Afslås!
Sagsnr.: 2031/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Papirarbejder L. P. Boris, Papirfabrikken vægterbolig, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af den igangværende lock-out. Afslået!
Sagsnr.: 2033B/1922
”Hjælpekassen” attesterer, at Silkeborg kommunes tilskud til ordinær understøttelse i henhold til lov nr. 101 af 24.3. 1913 for regnskabsåret 1921/22 udgjorde 54.668,99 kr. Dette meddeles stiftamtet, som anmodes om at sørge for, at kommunekassen refunderes i det omfang, som lovgivningen hjemler.
Sagsnr.: 2035/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Matiesen & Ebertsen, ”Ørnsø Savværk”, ansøger belysningsudvalget om henstand med betaling af afdrag på de på savværket opstillede elektromotorer på grund af tidernes ugunst. Ansøgningen afslås af byrådet efter indstilling fra belysningsudvalget!
Sagsnr.: 2041/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Tekstilarbejder Chr. Pedersen, Herningvej 64, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 2049/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Teglværksarbejder Carsten V. Petersen, Vestergade 33, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af langvarig arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 2050/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Maskinarbejder Christian Bentsen, Bredgade 15, ansøger byrådet om eftergivelse af sin egen og hustruens kommuneskat for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 2051/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Lærerinde Paula Barfoed, Th. Langs Skoler, ansøger byrådet om eftergivelse af bøde på 30 kr. for manglende rettidig anmeldelse af tilflytning. Der er formildende omstændigheder i sagen. Bøden nedsættes fra 30 til 10 kr.!
Sagsnr.: 2053/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Fabriksarbejderske Mette Kirstine Nielsen, Richtersvej 20, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten for januar kvartal fra 35 til 5 kr.
Sagsnr.: 2056/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet indberetter til stiftamtet, at udgiften til alderdomsunderstøttelse i finansåret 1921/22 udgør ca. 264.000 kr., hvoraf statens andel er 50%. Endvidere, at udgiften til enkebørnsunderstøttelse for 1921/22 andrager ca. 7.600 kr., hvoraf statens andel også er 50%.
Sagsnr.: 2058/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Arbejdsmand Charley Johnson, Klüwersgade 14, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Skatten for januar kvartal nedsættes fra 100 til 50 kr.
Sagsnr.: 2060/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Støberiarbejder L. Paulsen Jensen, Toldbodgade 35, ansøger byrådet om endnu en måneds henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1921, da han lige er kommet i arbejde. ”Sagen ordnet ved Kautionsstillelse inden behandlingen i Udvalget fandt sted”.
Sagsnr.: 2061/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Blikkenslager N. M. Andersen, Søndergade 4, ansøger byrådet om eftergivelse af eller henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Der bevilges henstand med betalingen til 1.6. 1922 mod betryggende kaution.
Sagsnr.: 2063/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Kusk L. C. Laursen Brandstrup, Remstrupvej 25, ansøger byrådet om at måtte afdrage kommuneskatten for oktober kvartal 1921 med et ugentligt afdrag på grund af manglende betalingsevne. Der bevilges henstand til 1.6. 1922 mod betryggende kaution.
Sagsnr.: 2065/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Maskinsnedker N. H. Kappel, Herningvej 119, ansøger byrådet om eftergivelse af kommunekatten for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Der bevilges henstand med betalingen til ?