Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 88/1924
Bemærkninger: 3 bilag
Automobilhandler J. W. Darr ansøger byrådet om tilladelse til at anlægge en benzintank uden for sin ejendom, Torvet 4. Afslås!
Sagsnr.: 95/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Syerske Mary Kirstine Schrøder, Remstrupvej 9, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1923 og januar kvartal 1924 på grund af sygdom. Skatten for oktober kvartal 1923 eftergives!
Sagsnr.: 97/1924
Bemærkninger: 8 bilag
Tømrermester J. Nedergaard, Frederiksberggade 32-40, ansøger byrådet om at måtte købe 1 á 2 parceller på den østlige side af Frederiksberggade, tilhørende kommunen, til brug som tømmer- og lagerplads. Byrådet afslår med den begrundelse, at disse grundstykker er beregnet til villabebyggelse.
Sagsnr.: 99/1924
Bemærkninger: 5 bilag
Arrestforvarer Jens Hansen ansøger om statslån til opførelse af en beboelsesejendom på matr.nr. 3q, bygr. Bevilges!
Sagsnr.: 100/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinarbejder Chr. Jacobsen, villa ”Godn”, Valdemarsgade, ansøger byrådet om fritagelse for betaling af kommuneskat for det sidste halvår i 1923 på grund af sygdom. Skatten for oktober kvartal 1923 nedsættes til 80 kr.
Sagsnr.: 102/1924
”Udvalget for Aldersrente” fremsender 7 ansøgninger om rente til byrådet.
Sagsnr.: 105/1924
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 29.1. 1924 vedr. udryddelse af oksebremselarven.
Sagsnr.: 106/1924
Bemærkninger: 3 bilag
Kommisariatet for ”Anlæg af Jernbaner i Jylland” fremsender bekendtgørelse om afholdelse af endeligt regnskabsmøde i anledning af anlægget af Kjellerup-Silkeborg jernbane d. 19. og 20.2. 1924.
Sagsnr.: 107/1924
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 1.2. 1924 vedr. udbetaling af ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til § 31 i lov nr. 529 af 22.12. 1921 m.m.
Sagsnr.: 108/1924
Alle rutebilejere, hvis vogne anløber Torvet i Silkeborg, ansøger byrådet om, at der snarest muligt må blive opført en bygning på Torvet, ”bestemt til at indeholde Rutebilventesal, Pakrum, Kiosk og Nødtørftsrum”. Sagen fremsendes af byrådet ”til videre Overvejelse og Forhandling i Teknisk Udvalg”.
Sagsnr.: 112/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Former M. Andersen, Frydensgade 9, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1923. Afslået!
Sagsnr.: 114/1924
Teknisk udvalg meddeler byrådet, at en nyordning af afgiften på stadepladserne på Torvet udsættes, samt at en parkering af rutebiler her vil kunne stadfæstes.
Sagsnr.: 115/1924
Bemærkninger: 3 bilag
Skoleudvalget anmoder byrådet om at godkende indkøb af en ny varmtvandsbeholder til den kommunale Badeanstalt. Prisen er 1400 kr.
Sagsnr.: 117/1924
”Jydsk Telefon-Aktieselskab” meddeler kommunekontoret, at udgiften for et ekstraapparat på Silkeborg bibliotek har været ansat for højt og vil blive efterreguleret.
Sagsnr.: 118/1924
Bemærkninger: 3 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i januar 1924.
Sagsnr.: 121/1924
Bemærkninger: 4 bilag
Rektor, frk. Th. Lang anmoder byrådet om at få frigivet en deponeret livsforsikring. Bevilget!
Sagsnr.: 122/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Drager Julius Nilsson, Drewsensvej 38, ansøger byrådet om tilladelse til at transportere rejsegods til og fra jernbanestationen uden for bygrænsen. Bevilget!
Sagsnr.: 124/1924
Bemærkninger: 86 bilag
Tangeværket m.v.. Diverse papirer vedr. udskiftning af højspændingslinjen fra Tange til Nisset, foretaget af elektricitetsforsyningsselskabet ”Gudenaaens Opland” (E.G.O.), og videreførelsen af denne fra Kejlstrup til Silkeborg. Hele udskiftningsprocessen er bl.a. foranlediget af, at Silkeborg elektricitetsværk i efteråret 1923 blev forbundet med E.G.O. og Tangeværket, i forbindelse med Silkeborg kommunes indtræden som andelshaver i Gudenaacentralen. Endvidere opgørelse af hele financieringsprocessen.
Sagsnr.: 127/1924
Bemærkninger: 3 bilag
Papirer vedr. budgetbehandling for 1924/25
Sagsnr.: 129/1924
Skattedepartementet, København, meddeler byrådet, at H. C. Junkers gymnastikinstitut m.m. på Aahavevej er fritaget for ejendomsskyld og grundskyld fra 1.1. 1924 at regne.
Sagsnr.: 131/1924
”Den danske Købstadforening” opfordrer på grundlag af en vedtagelse på et repræsentantskabsmøde byrådene ”til at kræve Afgift af Benzinsalg fra Standere paa offentlig Gade”
Sagsnr.: 135/1924
Sekretæren for ”De samvirkende Fagforeninger” i Silkeborg, Niels Nielsen, ansøger byrådet om økonomisk støtte til oprettelsen af et husholdningskursus, som der har vist sig stor interesse for. Byrådet støtter med 200 kr.
Sagsnr.: 137/1924
Formanden for ”Silkeborg Sejlklub”, A. Johansen, Solbakkevej 3, ansøger byrådet om et årligt tilskud til præmier ved klubbens kapsejladser. Bevilget!
Sagsnr.: 139/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Gudenaacentralen fremsender forslag til en ny driftsordning.
Sagsnr.: 140/1924
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 13.2. 1924 om ”Størrelsen af det Aldersrenteydere i Halvaaret fra 1. April til 30. September 1924 tilkommende Dyrtidstillæg”.
Sagsnr.: 142/1924
Justitsministeriet meddeler dispensation fra § 15 i Silkeborg bygningsvedtægt af 1906 til ”Kristelig Forening for unge kvinder” [KFUK] i forbindelse med opførelsen af en 2 etages bygning indeholdende beboelse og mødesal på matr.nr. 131c, bygr., på trods af at ejendommens bebyggede areal herved overskrider det tilladelige.
Sagsnr.: 143/1924
Bemærkninger: 3 bilag
udvalget for ”Kasse- og Regnskabsvæsenet” fremlægger Silkeborg Kommunes regnskab for 1.4. 1922 – 31.3. 1923.
Sagsnr.: 144/1923
Stadsingeniøren fremsender forslag til kloakering af Landlystvej og Lyngbygade fra matr.nr. 117au til Pøtsøgrøften til byrådet.
Sagsnr.: 145/1924
Div. papirer vedr. indløsning af en panteobligation oprettet af arbejdsmand Jens Chr. Madsen, Klüwersgade, i anledning af opførelsen af en ejendom på matr.nr. 118u, markj.
Sagsnr.: 146/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinarbejder Jacob Pedersen Knækkeborg, Aagade 22, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli og oktober kvartal 1923 og januar kvartal 1924 på grund af arbejdsløshed siden sin hjemsendelse fra militærtjeneste 1.4. 1923. Der gives henstand med betalingen til 1.5. 1924.
Sagsnr.: 147/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Læge Chr. Schjøth ansøger byrådet om den ledige stilling som læge ved ”De gamles Hjem” og ”Silkeborg Forsørgelsesanstalt”. Chr. Schjøth ansættes fra 1.4. 1924.
Sagsnr.: 149/1924
Byrådet vedtager at stille et beløb på indtil 800 kr. til rådighed for ”Silkeborg Skøjteløberforening”.
Sagsnr.: 150/1924
Bemærkninger: 4 bilag
Der indkom 3 tilbud på pudsningen af rådhusets vinduer udvendig. Glarmester V. Mortensen fik arbejdet for en betaling af 150 kr. halvårlig.
Sagsnr.: 151/1924
”Socialdemokratisk Forening”, Silkeborg ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre ”Lunden” grundlovsdag, d. 5.6. 1924. bevilget!
Sagsnr.: 152/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Karsten Pedersen og hustru Asta Marie Pedersen, tidligere Vestergade 33, nu Prinsessegade 14, Fredericia, ansøger byrådet om eftergivelse eller nedsættelse af deres skyldige kommuneskat på grund af for ringe indtjening. Afslået!
Sagsnr.: 156/1924
Politimesteren henstiller til byrådet, at snedyngerne i hvert fald i den ene side af gaderne bortkøres, med henvisning til bestemmelsen i § 33 i Sundhedsvedtægten.
Sagsnr.: 157/1924
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet har overdraget kørselsarbejdet ved Silkeborg Renovationsanstalt til vognmændene Hans Thomasen, Martinus P. Elling og Niels Andersen i tidsrummet 1.4. 1924 til 31.3. 1925 for samlet 15.300 kr.
Sagsnr.: 158/1924
Bemærkninger: 12 bilag
Diverse papirer vedr. salget af ”Store Maen” til tømmerhandler Reimar Nielsen for 15.000 kr. Salget godkendt af indenrigsministeriet d. 5.10. 1924.
Sagsnr.: 160/1924
Aldersrenteudvalget fremsender 8 ansøgninger om rente til byrådet.
Sagsnr.: 161/1924
”Betonveje”, beretning om en studierejse foretaget for ”Dansk Ingeniørforenings tekniske Vejkomité”, København 1924
Sagsnr.: 163/1924
Arbejdskarl Hans Peter Petersen, Valdemarsgade 19, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for 2., 3. og 4. kvartal 1923 på grund af langvarig sygdom. Afslået!
Sagsnr.: 165/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i Silkeborg kommune i februar 1924
Sagsnr.: 167/1924
Justitsministeriet giver dispensation fra §15 i Silkeborgs bygningsvedtægt af 1906 til pianohandler S. Jensen og Isenkræmmer N. Laursen i forbindelse med udstykning af ejendommen, matr.nr. 14b, bygr., på trods af overskridelse af det tilladte bebyggede areal herved.
Sagsnr.: 169/1924
Justitsministeriet meddeler dispensation fra §19 i Silkeborgs bygningsvedtægt af 1906 til arkitekt Gotfred Tvede på vegne af Silkeborg papirfabrik i forbindelse med opførelsen af et lagerskur af bræddebeklædt bindingsværk på ejendommen matr.nr. 1a og 3b, bygr.
Sagsnr.: 172/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Justitsministeriet godkender en af byrådet foreslået ændring af vedtægten for brandvæsenet i Silkeborg kommune af 20.7. 1905.
Sagsnr.: 174/1924
Bemærkninger: 2 bilag
”Kommissariatet for Anlæg af Jernbaner i Jylland” fremsender bekendtgørelse om afholdelse af besigtigelsesforretning om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift på strækningen Skern-Skanderborg m.m. d. 14. og 15.3. 1924.
Sagsnr.: 175/1924
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra skattedepartementet af 6.3. 1924 vedr. gennemførelsen af den påbudte revision af fortegnelserne over den almindelige vurdering til grundskyld og ejendomsskyld.
Sagsnr.: 179/1924
Bemærkninger: 5 bilag
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at der installeres en ”spændingsforhøjer” på Silkeborg Bad til afhjælpning af udgifterne på det stærkt stigende elforbrug her.
Sagsnr.: 180/1924
Bemærkninger: 3 bilag
4 ”retortshusarbejdere” ved gasværket ansøger byrådet om et tillæg til ugelønnen, så de kommer op på det samme lønniveau som det øvrige retortarbejdere. Belysningsudvalget indstiller, at forhøjelsen bevilges!
Sagsnr.: 181/1924
Bemærkninger: 3 bilag
”Nordisk Ulykkesforsikrings-Aktieselskab af 1898” fremsender tilbud på ansvarsforsikring.