Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 405/1925
Stadsdyrlæge Th. Koch fremsender beretning for "Silkeborg off. Slagtehus" for året 1.4. 1924 til 31.3. 1925 til kredslæge Nielsen.
Sagsnr.: 406/1925
Tømrer M. Andersen, Frydensgade 9, ansøger byrådet om henstand med betaling af en forfalden lys- og gasregning. Der gives henstand til 15.6. 1925!
Sagsnr.: 407/1925
Bemærkninger: 3 bilag
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at den eksisterende luftledning over Kildebakken og sygehusets grund forbi det nye sygehus erstattes med jordkabler. Bevilget!
Sagsnr.: 408/1925
Bestyrelsen for "Hjælpekassen" i Silkeborg ansøger byrådet om bevilling af de sædvanlige diæter i forbindelse med deltagelse i delegeretmødet, som "Foreningen af kommunale Hjælpekasser" har indkaldt til d. 3.-4.7. 1925 i København.
Sagsnr.: 411/1925
Cirkulære fra "Direktoratet for Arbejdsanvisningen og Arbejdsløshedsforsikringen" af 5.5. 1925 vedr. ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse under den faglige arbejdskonflikt i foråret 1925.
Sagsnr.: 412/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Snedkersvend Chr. Robert Sørensen, Absalonsgade 23, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af lock-out'en. Der gives henstand til 1.7. 1925!
Sagsnr.: 413/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Chauffør P. Christensen, Laasby Korsvej, ansøger byrådet om tilladelse til at tage ophold i Silkeborg, da han fra 1.4. 1925 har haft fast ansættelse som chauffør hos fabrikant Darr, Torvet. [?]
Sagsnr.: 414/1925
Meddelelse om, at kasse- og regnskabsudvalget på et møde d. 6.5. 1925 har besluttet at rette henvendelse til byrådet om de mange ansøgninger om henstand med skatteindbetaling, der er indkommet i forbindelse med den igangværende arbejdsstandsning. Skal der gives henstand i det omfang, udvalget finder forsvarligt?
Sagsnr.: 416/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget har på et møde d. 3.6. 1925 vedtaget at udsætte den til 15.6. 1925 berammede udpantning indtil afholdelsen af byrådets ordinære møde d. 22.6. 1925.
Sagsnr.: 417/1925
Assistent N. N. A. Nissen, Drechselsvej 16, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af flytningsudgifter. Der gives henstand til 15.6. 1925.
Sagsnr.: 418/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Spinder Sofus Skov, Søgade 27, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.6. 1925!
Sagsnr.: 419/1925
Bankassistent Oscar Ib Johansen, Skanderborg, ansøger byrådet om at måtte søge bopæl i Silkeborg. Afvist!
Sagsnr.: 420/1925
Købmand Henrik Olsen, Serup-Lemming st., ansøger byrådet om tilladelse til at tage varigt ophold i byen, da han har købt Knud Meinickes forretning. [?]
Sagsnr.: 421/1925
Stiftamtet anmoder byrådet om snarest belejligt at vælge et medlem til "Nævningeaarliste-udvalget" i forhandling med nævningekredsens øvrige byråd.
Sagsnr.: 423/1925
Maskinfabrikant M. Larsen anmoder kasse- og regnskabsudvalget om, at indbetalt ejendomsskat m.v. tilbagebetales i overensstemmelse med byrådets beslutning om de under arbejdsstandsningen indbetalte skatter. Afvises!
Sagsnr.: 424/1925
Enke Karen Kjøge, Gødvad, ansøger byrådet om at måtte tage ophold i Silkeborg efter hendes mand gårdejer Kjøges død. Tilladelse gives på betingelse af, at hun ikke lægger beslag på nogen selvstændig lejlighed!
Sagsnr.: 425/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Bruun Kristiansen, Markedsgade 26, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af lock-out'en. Der gives henstand til 15.6. 1925!
Sagsnr.: 426/1925
Fotograf A. Hansen, Skolegade 31, ansøger byrådet om at få genåbnet adgangen til lys og gas. Lyset genåbnes!
Sagsnr.: 428/1925
Bemærkninger: 3 bilag
Indenrigsministeriet giver murermester M. P. Baltzer dispensation fra § 15 i Silkeborg købstads bygningsvedtægt fra 1906 i forbindelse med opførelsen af en beboelsesbygning i 2 etager og med en manzardetage, på trods af overskridelse af grænsen for bebygget areal!
Sagsnr.: 429/1925
"Købstadkommunernes Forsikringsforening", København, indkalder til ordinær generalforsamling på rådhuset i Odense d. 20.6. 1925.
Sagsnr.: 430/1925
Enkefru Sira Hansine Iversen, p.t. Skolegade, ansøger byrådet om tilladelse til at leje egen lejlighed i byen. Foreløbig afvist!
Sagsnr.: 431/1925
Bemærkninger: 6 bilag
Syerske Elisa Rasmussen, Frederiksberggade 1, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 31 til 10 kr.
Sagsnr.: 432/1925
Arbejdsdirektoratet godkender reglerne for udbetaling af ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse i Silkeborg.
Sagsnr.: 435/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Snedker Villy Christensen, Hostrupsgade 54, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1924 på grund af arbejdsløshed. Såfremt han betaler 20 kr. inden 15.6. 1925 eftergives resten!
Sagsnr.: 436/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand Søren Peter Jepsen, Vestergade 97, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 7 til 3 kr.!
Sagsnr.: 437/1925
Murer Oscar Hansen, Rønne Allé 4, Alderslyst, ansøger byrådet om henstand med betaling af halvdelen af en regning for en gasinstallation på grund af lock-out'en. Der gives henstand til 1.12. 1925, hvis den anden halvdel betales senest 3.6. 1925.
Sagsnr.: 438/1925
Aldersrentenyder Peter Nielsen, p.t. Toldbodgade 21, ansøger byrådet om at måtte søge bopæl i byen. Afvist!
Sagsnr.: 439/1925
Landinspektør Axel Kristiansen fremlægger en udskrift af Silkeborg kommunes vandsynsprotokol for det årlige syn over den del af Funder Aa, der er et offentligt vandløb.
Sagsnr.: 440/1925
Bemærkninger: 2 bilag
De kommunale revisorer ansøger byrådet om en lønforhøjelse på grund af en forøget arbejdsbyrde. Gives!
Sagsnr.: 441/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorist Ellen Olesen, Portlandsvej 19, København, ansøger byrådet i Silkeborg om eftergivelse af den resterende kommuneskat på grund af sygdom og arbejdsløshed. Bevilget!
Sagsnr.: 442/1925
Typograf Aage Møller, Ingerslev Boulevard 20, Aarhus, ansøger på det kommunistiske partis vegne byrådet om at måtte afholde offentligt møde i "Lunden" d. 5.7. 1925. Bevilget!
Sagsnr.: 443/1925
Bemærkninger: 12 bilag
Silkeborg kommunes boligstatistik 1925.
Sagsnr.: 444/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Samtlige vognmænd, som ikke kører renovation, ansøger byrådet om, at timelønnen for kommunal kørsel forhøjes fra 3 til 3½ kr. pr. time. Bevilges!
Sagsnr.: 445/1925
Maler Chr. Jensen, Møllegade 8, ansøger byrådet om at måtte forhøje huslejen i 2 to-værelses kvistlejligheder i nævnte ejendom fra 140 til 180 kr. p.a. for hver lejlighed. En rimelig forhøjelse i forhold til lejlighedernes udstyr og stand. Bevilget!
Sagsnr.: 448/1925
Petra Nielsen, p.t. Frederiksberggade 12, ansøger byrådet om at måtte leje en lejlighed i nævnte ejendom. [?]
Sagsnr.: 449/1925
Tekstilarbejder J. Kjærgaard, Sølystvej 17, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte indflytte en to-værelses lejlighed, Østergade 28, til oktober flyttedag 1925. Afvist!
Sagsnr.: 450/1925
Viktualiehandler A. S. Andersen, Lunderskov, ansøger byrådet om at måtte indflytte i en lejlighed som hører sammen med en fødevareforretning på Sanatorievej 12, som han har købt. Bevilget!
Sagsnr.: 453/1925
Bemærkninger: 2 bilag
A. Jensen fra "Silkeborg Værgeraad" ansøger byrådet om et beløb til dækning af rejseudgifter og diæter for 2 medlemmer af rådet til deltagelse i "Børnesagsmødet" på Nyborg Strand d. 24. og 25.6. 1925. Bevilget!
Sagsnr.: 454/1925
Bemærkninger: 2 bilag
C. H. Geer, Sanatorievej 18, ansøger byrådet om tilladelse til at anløbe broerne i Langsø med sin motorbåd, da han påtænker at etablere en bådrute fra Silkeborg til Vandkuranstalten. Afvist!
Sagsnr.: 455/1925
Fru Elisabeth Olesen, Hostrupsgade 56, ansøger byrådet om tilladelse til at leje en lejlighed i købmand Mehls ejendom, Birkevej 12. Bevilget!
Sagsnr.: 456/1925
Husejer Chr. Nielsen, Jernbanevej 25, ansøger byrådet om tilladelse til at forhøje lejen i 3 lejligheder i nævnte ejendom. Bevilget!
Sagsnr.: 457/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Snedkermester P. R. Friberg ansøger om kommunal garanti til optagelse af et lån i statsboligfonden til opførelse af en beboelsesejendom i Adler Lundsgade, matr.nr. 128bo, markj., indeholdende 2 lejligheder. Afslået
Sagsnr.: 458/1925
Bemærkninger: 3 bilag
Markedsrejsende Serenius Hammer, p.t. Ewaldsvej 17, ansøger byrådet om tilladelse til at leje en lejlighed i byen. Afvises!
Sagsnr.: 459/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Poul Christiansen, Kjellerup, ansøger byrådet om tilladelse til at "opstille sin elegante Luftgynge" på Markedspladsen i 14 dage. Han har fået politiets tilladelse. Postkort af gyngen vedlagt. Afvises!
Sagsnr.: 462/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Husassistent Astrid Sørensen, Adolphsensgade 44, København, ansøger byrådet om eftergivelse af den kommuneskat, hun skylder Silkeborg kommune, på grund af sygdom. Bevilget!
Sagsnr.: 465/1925
Indenrigsministeriet giver dispensation til købmand H. Høyer fra §15 i Silkeborgs bygningsvedtægt fra 1906 i forbindelse med opførelsen af en butiks- og beboelsesejendom i 2 etager med beboet tagetage på matr.nr. 110h og 110p, markj., selv om grænsen for bebygget areal på grundene hermed overskrides!
Sagsnr.: 466/1925
Bemærkninger: 10 bilag
Bådebygger Axel P. R. Christoffersen, Thorsgade 23, ansøger byrådet om kommunal garanti ved optagelse af et lån i statsboligfonden til opførelse af et beboelseshus på Rønne Allé, matr.nr. 130cx, markj. Bevilget!
Sagsnr.: 467/1925
Bemærkninger: 8 bilag
Enke Agnes Mølbeck, Drewsensvej 32, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af en meget ringe betalingsevne. Skatten nedsættes fra 27 til 9 kr.!
Sagsnr.: 468/1925
Indenrigsministeriet informerer byrådet om, at der er udbetalt 265 kr. til Silkeborg kommune som refusion for jordemoderudgifter i 1924/25.
Sagsnr.: 477/1925
Aldersrenteudvalget fremsender 2 ansøgninger om aldersrente til byrådet.