Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Chauffør Oscar Jacobsen, Læssøgade 15, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for skatteåret 1925/26 på grund af en langvarig arbejdsløshedsperiode. På trods af aftale om afdragsvise afbetalinger på 5 kr. pr. uge, er intet sket!
Indbydelse til "4. nordiske Kongres for legemlig Opdragelse og Skolehygiejne i København, August 1926". Program medsendt.
Byrådet fremsender regning til Skattedepartementet for udfærdigelse af fortegnelse over ejendomme i Silkeborg til brug ved vurderingen af ejendomsskyld iflg. cirkulære nr. 187 af 4.11. 1925.
Stiftamtet udbeder sig erklæring fra byrådet vedr. en sag med Fredericia folkeregister.
Gjellerup sogneraad pr. Hammerum ansøger byrådet om henstand med refusionen af aldersrente indtil primo juli måned. Afslået!
Papirarbejder Karl Haugaard Hansen, Svejbæk, ansøger om at måtte flytte til Hattenæs for at lette transporten til papirfabrikken. Bevilget!
Vognmand Niels Pedersen, Ansvej 11, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte bytte lejlighed med vognmand Niels Bæk, Frederiksberggade, Silkeborg. [?]
Væver Chr. Otto Jensen, Nygade 37, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1926 på grund af arbejdsløshed. Bevilget!
Kommunebogholderen informerer "Kasse- og Regnskabsudvalget" om afløsning "Jordebogsafgifter" i henhold til lov nr. 76 af 31.3. 1926 m.m.
Teglværksarbejder Knud Christian Thomsen, Hvinningdal, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg. Afslået!
Kommunebogholderen indberetter til borgmesterkontoret at kommunens udgifter til aldersrente i 1925/26 udgør 273.858kr., hvoraf Staten refunderer 159.750,50 kr.
Kommunebogholderen indberetter til borgmesterkontoret, at kommunens tilskud til "Hjælpekassen" i 1925/26 udgør 36.629,86 kr.
Kommunebogholderen indberetter til borgmesterkontoret, at kommunens udgifter til enkebørnsunderstøttelse i 1925/26 udgør 6809 kr., hvoraf Staten refunderer 3404,50 kr.
Jakob Nøhr, Ægirsgade 17, Alderslyst, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg. Bevilget!
Årsskrift fra "Ormslev Børnehjem" for 1925.
Papirarbejder Kristian Rasmussen, Thorsgade 14, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1925 til 5.6. 1926. Bevilget!
Ølhandler Chr. Løvstad, Frederiksberggade 11, ansøger byrådet om henstand med betaling af den skyldige kommuneskat for 1925/26. Det skyldige beløb skal afbetales med 20 kr. pr. måned!
Repræsentant J. V. Sørensen, Støvring, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg, da han har købt cigarhandler Vendts forretning, Torvet 10. Afslået!
Spinder Adler Christiansen, Vestergade 61, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1925 og januar kvartal 1926 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 1.8. 1926.
"Statistik for Danske Provins-Elektricitetsværker for Driftsaaret 1924-25", udarbejdet af "Foreningen af Elektricitetsværksbestyrere i Danmark".
Silkeborg Sanatorium ansøger byrådet om at blive fritaget for at betale et bidrag på 50 kr. til rotteudryddelse, da sanatoriet i flere år har haft kontrakt med "Ratatin-Selskabet" i København. Bevilget!
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 15.6. 1926 om oprettelse af en kontorafdeling af Aarhus Amtskontor i Aarhus by.
Skrivelse fra byrådet til dommeren i Varde, F. V. Müller, med en begæring om udpantning hos en skatterestant arbejdsmand Arne J. Jensen, Jandrup.
Byrådet indsender klage til indenrigsministeriet over sognefogeden i Tylstrup for manglende aktion mod en skatterestant, montør P. A. Christensen, Gl. Vraa pr. Tylstrup
Husassistent Gertrud Marie Kjeldgaard Kristiansen, Pandurosvej 2, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for 1926/27, da hun kun er 16 år gammel. Skatteansættelsen erkendes som en fejl og annulleres!
Typograf Chr. Mathiesen, Dalgasgade 19, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1926 på grund af sygdom. Der gives henstand til 25.7. 1926.
Meddelelse fra byrådet til finansministeriet, at "De forenede Papirfabrikker" har indbetalt afløsningen af jordebrugsafgiften kontant.
Arbejdsmændenes fagforening i Silkeborg vedtog på sin generalforsamling d. 13.6. at rette en henvendelse til byrådet "om for Fremtiden, at lade det kommunale Arbejde udføre ved skiftende arbejdshold, saaledes at det kommer alle vore arbejdsløse Medlemmer til gode, som er Familieforsørgere".
Enkefru Dina Johansen, Ans, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg med bopæl hos familie. Bevilget!
Politimesteren anmoder teknisk udvalg om at opsætte et skilt med påskriften "Henstilling af køretøjer forbudt" ved kørebanen Havnekiosken-Aarhusvej. Han vedlægger et antal politirapporter om forkert parkering på strækningen som grundlag for anmodningen.
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at afgiften på benzinstandere varieres efter nærmere aftale.
Byrådet nedsætter efter anmodning brændevinsafgiften hos enkefru Wistisen, Torvet 4.
Arbejdsmand Niels Rasmussen, Dalgasgade 46, ansøger byrådet om, at kommunens pant i hans ejendom må rykke tilbage til fordel for en forøgelse af 1. prioritet. Afslået!
Papirer vedr. politibetjent Jens Thøgersens løn- og pensionsanciennitet.
"Det statistiske Departement", København, klager til byrådet over manglende oplysninger på skema vedr. erhvervstællingen i 1925 fra visse firmaer i Silkeborg kommune.
Tidligere sygeplejeelev på amtssygehuset i Silkeborg Marie K. Amundsen, Horsens, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1926 på grund af indlæggelse på sanatorium. Bevilget!
Arbejdsmand Oscar Loeb, Læssøgade 11, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1926 på grund af hustruens død. Der gives henstand til 15.7.
Væver Magnus Thomsen, Frederiksberggade 12, ansøger byrådet om at betale kommuneskatten for januar kvartal 1926 i rater på 15 kr. pr. uge. Bevilget!
"Danske Byplanlaboratorium" inviterer til byplanmøde i Helsingør i dagene 23. og 24. 8. 1926. Program vedlagt!
"Kommunernes Kulkontor" fremsender beretning og regnskab for 1925/26.
Kommis A. Hansen, Valdemarsgade 32, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1926 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 22 til 11 kr.!
Arbejdsmand Niels Nielsen, Ewaldsvej 7, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1926 på grund af sygdom og dødsfald i hjemmet. Skatten nedsættes fra 29 til 10 kr.!
Årsberetning fra "Blindehjemmet i Vejle", 1925
Ansøgning om friplads på Th. Langs Gymnasium for Esther Kirstine Nedergaard, f. 12.4. 1910. Bevilget!
Papirer vedr. Silkeborg elektricitetsværks overtagelse af levering af elektricitet til Alderslyst, herunder Koncessionen for forsyningen. Kommunen optager i forbindelse med overtagelsen et lån i Silkeborg Bank på 128.990,73 kr.
Byrådets uddeling af "Jørgen B. Bjerregaards Mindelegat" i 1926.
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i juni 1926.
Sadelmager M. Nielsen, p.t. Skolegade 7, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg. Bevilget!
"Silkeborg Værgeraad" ansøger byrådet om, at der tildeles formanden for værgerådet et beløb på 300 kr. om året til leje af et kontor til formanden. Bevilget!