Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1927. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 206/1927

Frugthandler Chr. Christiansen, p.t. Aagade 17, ansøger byrådet om tilflytningstilladelse til Silkeborg. [?].

Sagsnr.: 207/1927
Bemærkninger: 6 bilag

Kommis Viggo E. Hansen, Østergade 14, ansøger byrådet om nedsættelse af sin kommuneskat på grund af rekonvalescens efter sygdom. Skatten for oktober kvartal 1926 og januar kvartal 1927 nedsættes fra 47 til 16 kr. ialt! 

Sagsnr.: 208/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Rengøringskone Thomasine Nielsen, Søndergade 34, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1926 og januar kvartal 1927 på grund af en meget ringe betalingsevne. Bevilget! 

Sagsnr.: 209/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Chr. Christiansen, Markedsgade 6, ansøger byrådet om økonomisk støtte til et ophold på "Folkekuranstalten" i Hald. Afslået! 

Sagsnr.: 210/1927

Byrådet underretter kaptajn Hintz, Viborg kaserne, om egnede lokaler til etablering af lazaretter i Silkeborg by i påkommende tilfælde! 

Sagsnr.: 211/1927

Syerske frk. M. Larsen, p.t. Læsøgade 6, ansøger byrådet om tilflytningstilladelse til Silkeborg [?]

Sagsnr.: 212/1927

Repræsentant Axel Christensen, p.t. Fredensgade 18, ansøger byrådet om tilflytningstilladelse til byen. Bevilget! 

Sagsnr.: 213/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Enkefru Anna Jørgensen, Frederiksberggade 25, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af sin mands sygdom og død. Skatten nedsættes fra 22 til 8 kr. 

Sagsnr.: 216/1927
Bemærkninger: 11 bilag

Papirer vedr. forslag fra Teknisk udvalg om ændring af §28, stk. 1, i sundhedsvedtægten. Godkendt af indenrigsministeriet d. 27.1. 1927. 

Sagsnr.: 219/1927
Bemærkninger: 5 bilag

Papirer vedr. elektricitetsværkets indkøb af, efterfølgende problemer med, en jævnstrømsdynamo af firmaet "Thomas B. Thrige", Odense. 

Sagsnr.: 221/1927
Bemærkninger: 4 bilag

Kommunen sælger beboelsesejendommen Solbakkevej 6, matr.nr. 112bq, markj., til telegrafhåndværker N. Chr. Madsen for 15.000 kr. 

Sagsnr.: 222/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Kommunen sælger beboelsesejendommen, Solbakkevej 11, til gasværksejer Peter Hansen, Drewsensvej 32. 

Sagsnr.: 225/1927

Landinspektør Axel Kristiansen ansøger byrådet om berigtigelse af matrikel kortene for en række gader i Silkeborg. 

Sagsnr.: 232/1927

Indenrigsministeriet har givet landsretssagfører N. C. A. Nielsen dispensation fra §15 i Silkeborgs bygningsvedtægt af 1906 i forbindelse med etableringen af en gårdkælder i ejendommen matr.nr. 13a, bygr. 

Sagsnr.: 235/1927
Bemærkninger: 4 bilag

Tekstilarbejder M. C. Ørneborg, Ny Længe 9, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for juli og oktober kvartal 1927 på grund af manglende betalingsevne. Skatten nedsættes fra 32 til 13 kr. i alt!

Sagsnr.: 237/1927
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet om størrelsen af det kommende dyrtidstillæg til aldersrentenydere i halvåret 1.4. - 30.9. 1927. 
Sagsnr.: 238/1927

Slagter Sofus Mikkelsen, Søgade 13, ansøger byrådet om at måtte afbetale den skyldige gasregning med 10 kr. om ugen på grund af manglende betalingsevne. Bevilget! 

Sagsnr.: 242/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Barber Rasmus Marius og hustru, Dalgasgade 49, ansøger byrådet om at måtte adoptere pigebarnet Elly Angermann Andersen. Vistnok godkendt af byrådet og videresendt til indenrigsministeriet! 

Sagsnr.: 245/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Papirhandler Johs. Kruse ansøger byrådet om tilladelse til straks at måtte udtræde af ligningskommissionen på grund af fraflytning fra byen. Bevilget!

Sagsnr.: 246/1927
Bemærkninger: 4 bilag

Cirkulære fra landbrugsministeriet af 8.2. 1927 ang. foranstaltninger til udryddelsen af oksebremselarven. 

Sagsnr.: 247/1927
Bemærkninger: 9 bilag

Slagter Peter Christensen, Aagade 84, ansøger byrådet om kommunal garanti for halvdelen af et lån i statsboligfonden til opførelse af en beboelsesejendom i Valdemarsgade, matr.nr. 120 al, markj., bevilget! 

Sagsnr.: 249/1927
Bemærkninger: 8 bilag

Lokomotivfyrbøder Ejnar Nørgaard, Vesterbrogade 5, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af sygdom. Skatten nedsættes fra 37 til 13 kr. 

Sagsnr.: 250/1927

Skoledirektionen meddeler byrådet, at timelærer Johannes Jørgensen "opsiges til Fratrædelse", da der ikke længere er behov for ham. 

Sagsnr.: 251/1927
Bemærkninger: 4 bilag

"Foreningen til lovordnet Udryddelse af rotter", tilbyder byrådet et foredrag med tilhørende forevisning af indenrigsministeriets instruktør-film "Rotten". Byrådet takker og foreslår, filmen vises 2 gange d. 8.4. 1927. 

Sagsnr.: 252/1927
Bemærkninger: 6 bilag

Typograf A. R. Randlev, Christian 8.s Vej 14, ansøger byrådet om udsættelse af betalingen af den skyldige kommuneskat i en måned på grund af arbejdsløshed. Bevilges! 

Sagsnr.: 254/1927

Matthias Jørs, Hurup pr. Bevtoft, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg. Afslået! 

Sagsnr.: 256/1927

Maler Reinholdt Christensen, "Villa Solbakken", ansøger byrådet om at blive fritaget for at betale hundeskat. Afslået! 

Sagsnr.: 258/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Teglværksarbejder Hermann Niebuhr, Landlystvej 2, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for 1926/27 på grund af arbejdsløshed. Det skyldige beløb skal betales i 3 rater! 

Sagsnr.: 259/1927
Bemærkninger: 4 bilag

Der indkom 3 ansøgninger (vedlagt) til Fru Godske Nielsens "Konfirmationsudstyrslegat". Papirarbejder Mads Albrecht Sørensens datter Edith modtog legatet på 48,29 kr. 

Sagsnr.: 263/1927

Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i februar 1927. 

Sagsnr.: 264/1927

Skrædder A. Henriksen, Østergade 20, ansøger byrådet om henstand med betaling af en lys- og gasregning på grund af arbejdsløshed og sygdom. Afslået! 

Sagsnr.: 267/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Malersvend Charles J. Philipsen, Drewsensvej 60, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1927 og en lys- og gasregning for januar og februar 1927 på grund af arbejdsløshed. [?]

Sagsnr.: 270/1927

Smedesvend Viggo Møller Sørensen, Viborgvej 14, ansøger byrådet om henstand med betaling af en lys- og gasregning på grund af arbejdsløshed. Byrådet har ingen bemyndigelse i sagen. 

Sagsnr.: 271/1927

Komitéen for "Landeværnsmærket" anmoder byrådet om i lighed med andre kommuner at anvende landeværnsmærket på kommunens breve. 

Sagsnr.: 272/1927

Tømrermester J. C. Nielsen, Viborg, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg. [?].

Sagsnr.: 273/1927

Enkefru Kirstine Thøgersen, Alderslyst, ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg. [?]. 

Sagsnr.: 274/1927

Tekstilarbejder Leo Ernst Jensen, Aahavevej 12; arbejdsmand Anton Hjorth, Møllegade 15; arbejdsmand Johannes Sofus Gosvig, Skolegade 30 og væver Laurits P. Olsen, Remstrupvej 17, søger alle med deres familier kommunal støtte til udvandring til Canada. Henvendelsen skyldes den store arbejdsløshed! 

Sagsnr.: 275/1927

Aldersrenteudvalget fremsender 3 ansøgninger om aldersrente til byrådet.

Sagsnr.: 277/1927

Oscar Frederik Grotrian, Classensborg pr. Kibæk st., ansøger byrådet om indflytningstilladelse til Silkeborg. Bevilget! 

Sagsnr.: 279/1927

Niels Rasmussen, Dalgasgade 46, ansøger byrådet om at måtte optage et nyt lån i ejendommen i forbindelse med en ombygning af denne, og dermed rykke en "Gadegæld" til kommunen tilbage i prioritet! Afslået! 

Sagsnr.: 281/1927
Bemærkninger: 4 bilag

Stenhugger P. Pedersen, Aagade 3, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1926 på grund af sygdom. Skatten nedsættes fra 34 til 17 kr. 

Sagsnr.: 283/1927

Skrædder Henrik Rasmussen, Østergade, ansøger byrådet om henstand med betaling af en lys- og gasregning til 1.4. 1927. Ansøgningen skyldes manglende arbejde efter jul. [?].

Sagsnr.: 284/1927

Købstadforeninger rykker byrådet for oplysning om kommunens skatteprocent! 

Sagsnr.: 286/1927
Bemærkninger: 16 bilag

Enkefru Agnes Mølbæk andrager byrådet om forlængelse af hendes afdøde mands bevilling som skorstensfejer i 2. distrikt. Bevillingen forlænges til 1.11. 1927!

Sagsnr.: 287/1927

Indenrigsministeriet giver dispensation til "Frelsens Hærs Bygnings- og Forretnings-Aktieselskab" fra §31 i bygningslov for købstæderne af 30.12.1853 i forbindelse med udvidelsen af ejendommen, matr.nr. 129g og 129h, bygr., selv om ejendommens bebyggede areal herved overskrider det tilladelige. 

Sagsnr.: 289/1927
Bemærkninger: 6 bilag

Sadelmagersvend Anton Mikkelsen, Vestergade 97, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1927 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 37 til 13 kr. 

Sagsnr.: 290/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Lokomotivfører J. Knækkeborg, Aagade 22, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1926 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 1.5. 1927! 

Sagsnr.: 300/1927
Bemærkninger: 8 bilag

Kontorist Julius Rasmussen, Helgesvej 26, Frederiksberg, ansøger byrådet om nedsættelse af den skyldige kommuneskat til Silkeborg kommune. Byrådet svarer "Der skal holdes 5 Kr. tilbage af ugelønnen indtil videre". 

Sagsnr.: 307/1927
Bemærkninger: 2 bilag

Apotekerkarl Jens A. Jensen, Christian 8.s Vej 1, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af sygdom. Skatten nedsættes fra 56 til 19 kr.