Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1927, der indeholder i alt
16289
poster. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
"Kommissariatet for Anlæg af Jernbaner i Jylland", København, fremsender bekendtgørelse om afholdelse af ekspropriationsforretning d. 14.6. 1927 i anledning af ombygningen af Horsens-Bryrup jernbane og dennes forlængelse til Silkeborg.
Aldersrenteudvalget fremsender 11 ansøgninger om aldersrente til byrådet!
"Udvalget for fattigvæsenet" indstiller til byrådet, at der opføres et beboelseshus i en etage med udnyttet tagetage til 4 husvilde familier på Wibergsgade, matr.nr. 117as, markj. Medsender blyantstegning og blåtryk af husets plan, tværsnit og opstalter. Arkitekt: K. P. Kristjansen.
Endvidere papirer vedr. lån i statsboligfonden på 7.500 kr. og et banklån på 8.000 kr. Vedlagt endvidere en opgørelse over de samlede udgifter ved ejendommens opførelse m.v., ialt 20.571,15 kr.
På Kasse- og regnskabsudvalgets møde d. 8.6. 1927 blev det på borgmesterens forslag vedtaget at afbetale 100.000 kr. på det i december 1926 optagne 5-årige lån på 600.000 kr. hos Købstadforeningen.
Der indkom 7 ansøgninger (vedlagt) om fripladser i Th. Langs Gymnasium for skoleåret 1926-27.
Tjener Johan Keller, Søndergade 22, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1926 og januar kvartal 1927 på grund af sygdom. Skatten nedsættes fra 30 til 10 kr.!
Vognmand S. P. Kramer, Fredensgade 2, ansøger byrådet "om yderligere Henstand med forfalden Skat" ... "Dersom jeg faar mit Tilbud på harpet Grus antaget af Teknisk Udvalg, kan jeg betale Skatten". Bevilges!!
Slagter Sofus Mikkelsen, Wibergsgade 5, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli og oktober kvartal 1926 og januar kvartal 1927 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.7. 1927.
Spinder Sofus Schou, Brogade 5, Svendborg, ansøger byrådet om henstand med betaling af en lys- og gasregning på grund ar arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.7. 1927.
Med hensyn til bilag henvises til 1499/1934.
"A/S Dansk-Engelsk Benzin- & Petroleums Co." ansøger byrådet om tilladelse til at opstille en benzintank på Havnepladsen til privat brug for "A/S Hjejlen". Bevilget!
Læge A. Freudenthal, Bispebjerg hospital, ansøger byrådet om eftergivelse af den ham pålignede kommune- og kirkeskat for 1927/28 på grund af dårlig økonomi. Afslået!
"Generalstabens topografiske Afdeling", Målerbrigaden, anmoder borgmesterkontoret om at sørge for indkvartering til 1. Stabsofficiant og 1. Arbejdssoldat i Silkeborg by i et begrænset antal dage. De indkvarteres hhv. hos Skovrideren og på Jernbanehotellet.
Tekstilarbejder Ernst Mogensen, Ryesgade 6, ansøger byrådet om henstand med betalingen af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af udgifter i forbindelse med hans kones kurophold. Der gives henstand til 15.7. 1927!
Hotelkarl J. Sørensen, Solbakkevej 3, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1926 og januar kvartal 1927, eller henstand med samme, på grund af sygdom. Skatten nedsættes fra 21 til 11 kr.
Bryggeriarbejder Gorm Uhrboch, Fredensgade 15, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 til 16.7. 1927. Bevilget!
Tjener F. C. Knudsen, Odense, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1926 på grund af for ringe indtjening. Henstand til 20.7. 1927.
Skoledirektionen informerer byrådet om, at arbejdsministeriet har "fastsat Tallet af Ferierejser med Fribefordring paa Statsbanerne for indeværende Aar for Silkeborgs Vedkommende til 200 kr."
Fhv. depotforstander M. A. Heelund ansøger byrådet om tilladelse til at opstille en kiosk på Skoletorvet. Afslået!
Bekendtgørelse fra handelsministeriet af 19.5. 1927 vedr. "Særlige Bestemmelser for Sejlads i visse snævre løb ved Silkeborg-søerne".
Skrivelse fra sadelmager L. H. Pedersen, Søndergade, til byrådet angående rotter i hans ejendom.
Arbejdsmand og kusk Martin P. Jensen, Møllegade 24, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1926 og januar kvartal 1927 til 1.7. 1927. Bevilget!
Arbejdsmand Johan E. Wulff, Ewaldsvej 24, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for april kvartal 1927. Skatten eftergives!
Bestyrelsen for "Hjælpekassen" ansøger byrådet om at få stillet yderligere 30.000 kr. til rådighed for resten af indeværende år som følge af "den store og vedholdende Arbejdsløshed". Bevilget.
Kusk Anker Thomsen, Møllegade 16, ansøger byrådet om eftergivelse af den resterende kommuneskat for 1926/27 på grund af langvarig arbejdsløshed. Den skyldige skat nedsættes til 40 kr. med et afdrag på 5 kr. om ugen.
Skoledirektionen meddeler byrådet, at cand.mag. Bertelsen ansættes som vikar ved den kommunale Mellem- og Realskole til udgangen af skoleåret 1927.
Smedesvend Axel J. Schmidt, Drewsensvej 26, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af sygdom. Skatten nedsættes fra 70 til 24 kr.!
Blikkenslager J. Mikkelsen, Jernbanevej 21, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927. Der ydes henstand til 23.7. 1927!
Stadsingeniør m.m. P. Gunder Hansen ansøger byrådet om lønforhøjelse på grund af en forøget arbejdsbyrde igennem årene. Afslået!
"Silkeborg Turistforening" ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre "Lunden" d. 1.8. 1927 til afholdelse af en "Ringrider- og Folkefest". Bevilget!
Årsberetning for 1926 fra "Kysthospitalet paa Refsnæs".
Syerske Karen Rasmussen, Ryesgade 10, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1927 på grund af sygdom. Der gives henstand til 1.8. 1927!
Husassistent Anna Ibsen, Lysbro, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af sygdom. Afslået!
Væver Otto Niels Michael Petersen, Søndergade 17, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 "paa Grund af indtrufne omstændigheder". Der gives henstand til 8.7. 1927!
Væver Anders Peter Petersen, Rolighedsvej 16, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af sygdom. Der gives henstand til 8.7. 1927!
Indbydelse til "Det 8. Hygiejniske Møde i Odense 1. og 2. September 1927". Program medsendt.
Skomager Andreas Junget, Ørnsøvej, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af for lidt arbejde. Der gives henstand til 20.7. 1927!
Gartner Jakob R. Skyum, Wibergsgade 12, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 14 til 6 kr.!
Væver Gunnar Petersen, Wibergsgade 5, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927. Der gives henstand til 1.8. 1927!
Gasværksarbejder Hans Lindhardt Svendsen, Christian 8.s Vej 13, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1927. På grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 1.8. 1927!
Uddrag af "Medicinalberetningen for Skanderborg Amtslægekreds for Aaret 1926", ved amtslæge Trautner.
Arbejdsmand Anton Kr. Hansen, Møllegade 13, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund ar arbejdsløshed. Der gives henstand til 1.8. 1927!
Papirarbejderske Metha Louring, Møllegade 13, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 18 til 9 kr.!
Beretning og regnskab fra "Kommunernes Kulkontor" for perioden 1.4. 1926 til 31.3. 1927.
Mekaniker A. R. Jensen, Solbakkevej 17, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af arbejdsløshed. Den skyldige skat afvikles i rater fra 30.7. 1927!
Arbejdsmand Ulrik J. Andersen, Solbakkevej 17, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 til 9.7. 1927. Bevilget!
Arbejdsmand Hans Løhde Busk, Tværgade 10, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten til 20.7. 1927. Bevilget!
Arbejdsmand Marius Dam Nielsen, Valdemarsgade 19, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af arbejdsløshed. m.m. Der gives henstand til 1.8. 1927!
Maskinarbejder Kaj Frederik Petersen, Drewsensvej 34, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1927 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 1.8. 1927!
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 15.6. 1927 om lån til "Grundforbedring af Ager og Eng".
