Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 116/1895
Bemærkninger: 8 bilag
Afskrift af valglister med henblik på det kommende folketingsvalg, fra Dallerup, Gjern-Skannerup, Hammel, Linå, Røgen-Sporup, Skorup-Tvilum og Them kommuner gældende fra 01-04-1895 til 31-03-1896.
Sagsnr.: 118/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Bogtrykker og realskolebestyrer Kr. Johansen klager til kommunalbestyrelsen over sin skatteansættelse.
Sagsnr.: 121/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Komiteen for oprettelsen af et 'Sommersanatorium ved Juelsminde for kirtelsyge Børn Væsentlig fra Jylland' takker kommunalbestyrelsen for et bidrag på 25 kr.
Sagsnr.: 123/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Ane Margrethe Petersen, enke efter bødker Søren Peter Petersen, ansøger kommunalbestyrelsen om alderdomsunderstøttelse i henhold til lov af 09-04-1891.
Sagsnr.: 124/1895
Bemærkninger: 62 bilag
Vedr. folketingsvalget afholdt d. 09-04-1895. Det åbne brev vedr. dets udskrivelse, annonceringen af det, dets praktiske gennemførelse, stillerlister og stemmelister for Dallerup, Gjern-Skannerup, Hammel-Voldby-Søby, Linå, Røgen-Sporup, Silkeborg, Skorup-Tvilum og Them kommuner. Valget i Skanderborg Amgts 5. valgkreds foregår d. 09-04-1895, kl. 10, på Torvet i Silkeborg.
Sagsnr.: 125/1895
Bemærkninger: 3 bilag
Stiftamtet forespørger kommunalbestyrelsen, om den skønner det nødvendigt at iværksætte en indsamling af oldenborrer i indeværende år.
Sagsnr.: 129/1895
Arbejdsmand P. J. Rasmussen klager til ligningskommissionen over sin skatteansættelse.
Sagsnr.: 131/1895
Statistisk Bureau udbeder sig på medsendte skemaer hos kommunalbestyrelsen oplysninger om, hvor mange af de valgberettigede i kredsen der har stemt ved folketingsvalget 09-04-1895. Samt antallet af afgivne stemmer på de opstillede kandidater m.v.
Sagsnr.: 134/1895
Bemærkninger: 5 bilag
Jacobine Aabo, enke efter indsidder Jens Aabo, ansøger kommunalbestyrelsen om forhøjelse af alderdomsunderstøttelsen.
Sagsnr.: 135/1895
Formanden for 'de organiserede Arbejdsmænd' i Silkeborg, S.J. Sørensen m.fl., opfordrer kommunalbestyrelsen til at sætte arbejde i gang, som kan involvere organiserede arbejdsmænd, da arbejdsløsheden er ualmindelig høj bl.a. på grund af den strenge vinter. I modsat fald må kommunen forvente, 'at en stor Del Arbejdsmænd vil være nødt til at henvende sig Kommunen om Understøttelse':
Sagsnr.: 138/1895
Vedr. udstykningen af matr.nr. 103, markj.
Sagsnr.: 149/1895
Konsul F.P. Møller til kommunalbestyrelsen vedr. fremtidig brug af en gammel lærerbolig.
Sagsnr.: 150/1895
Sag vedr. snedker Anders Christian Pedersen Holms ansøgning om alderdomsunderstøttelse.
Sagsnr.: 151/1895
Bemærkninger: 3 bilag
Statsbanedriften fremsender regning på 472,22 kr. til kommunalbestyrelsen for bevogtning af overkørsel over stationspladsen til Koopmanns Svineslagteri. Koopmann betaler.
Sagsnr.: 153/1895
Fabriksarbejder Niels Jepsen og hustru ansøger kommunalbestyrelsen om plejetilladelse til pigebarnet Johanne Christiane Christensen, datter af Petrine Christensen.
Sagsnr.: 154/1895
Venstreforeningen ansøger kommunalbestyrelsen om tilladelse til at afholde grundlovsfest i Lunden d. 05-06-1895.
Sagsnr.: 156/1895
Vedr. anmodning fra fabrikant Commichau om opførelsen af en skorsten på fabrikken, og en evt. brandfare i den forbindelse. Birkedommer Adler Lund anbefales at tillade opførelsen.
Sagsnr.: 157-158/1895
Vedr. udstykning af matr. 3a, bygr. af Hovedgårdens jorder, og matr.nr. 142, bygr.
Sagsnr.: 159/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Kæmner C .C. Nielsen fremlægger kommuneregnskaberne for 1894 for kommunalbestyrelsen, som godkender disse.
Sagsnr.: 162/1895
Indenrigsministeriet meddeler, at der af statskassen for finansåret 1895/96 ydes et tilskud til handelspladsen Silkeborg på 1080 kr.
Sagsnr.: 163/1895
Møllebygger P. Larsen ansøger kommunalbestyrelsen om plejetilladelse til drengebarnet Kristian Aksel Jepsen, søn af ølhandler Jepsen.
Sagsnr.: 166/1895
En række beboere i Toldbodgade klager til kommunalbestyrelsen over vandafløbet fra gaden. Det gælder både spillevand og regnvand, og skyldes formentlig tilstoppede kloakrør.
Sagsnr.: 167/1895
Bestyrelsen for Silkeborg Vandkuranstalt fremlægger 'Drifts-Regnskab og General-Balance for 1894'.
Sagsnr.: 169/1895
Bemærkninger: 2 bilag
En række beboere i 'Lyngby' (området mellem Kobskoven og Koopmanns Svineslagteri) anmoder kommunalbestyrelsen om at søge stien gennem Kobskoven til Horsens Landevej gjort tilgængelig for kørende færdsel. I et svar fra skovsrider Bryndum gør denne opmærksom på, at denne sti aldrig har været anvendt til kørende trafik. Han påpeger, at beboerne ville være langt bedre hjulpet, hvis den offentlige vej fra svineslagteriet til Horsens Landevej var i en bedre forfatning.
Sagsnr.: 173/1895
Sag vedr. Ane Andersdatters ansøgning om alderdomsunderstøttelse.
Sagsnr.: 174/1895
Bemærkninger: 3 bilag
Bodil Marie Nielsen, enke efter fabriksarbejder Hans Nielsen, ansøger kommunalbestyrelsen om alderdomsunderstøttelse i henhold til lov af 09-04-1891.
Sagsnr.: 175/1895
Bemærkninger: 4 bilag
Murer Rasmus Jensen ansøger kommunalbestyrelsen om alderdomsunderstøttelse i henhold til lov af 09-04-1891.
Sagsnr.: 180/1895
Bestyrelsen for 'Foreningen for Ejere af Jordlodder på Silkeborg Mark' ansøger kommunalbestyrelsen om et tilskud til hjælp ved planering og istandsættelse af vejen fra Koopmanns svineslagteri til Horsensvejen.
Sagsnr.: 181/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Arrestforvarer og reservepolitibetjent N.P. Jensen anmoder kommunalbestyrelsen om den ham tilkommende uniformsgodtgørelse for tjenesteåret 01-07-1894 til 01-06-1895 på 43,54 kr.
Sagsnr.: 182/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Kathrine Elisabeth Petersen, enke efter Jens Petersen (Toldager), ansøger kommunalbestyrelsen om alderdomsunderstøttelse i henhold til lov af 09-04-1891.
Sagsnr.: 183/1895
Indenrigsministeriet beder kommunalbestyrelsen om en erklæring om, hvorvidt arbejdsmand Johan Severin Johansson skal meddeles dansk indfødsret.
Sagsnr.: 184/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Stiftamtet tilbagesender efter gennemsyn til kommunalbestyrelsen de til Chr. Andersens Legat tilhørende aktiver.
Sagsnr.: 185/1895
Line Madsen, Herningvej 53, ansøger kommunalbestyrelsen om plejetilladelse til den 9 årige datterdatter Katinka Johanne Knudsen. Plejelønnen er 50 kr. årligt.
Sagsnr.: 186/1895
Bemærkninger: 16 bilag
Overenskomst mellem kommunen og Papirfabrikken ang. tilskud til kloakering af fabriksarealet, afståelse af arealer ved åens bred, samt adgang til vej gennem fabrikken m.v. På et offentligt møde i Lunden vedtoges en resolution, hvori man frarådede at tiltræde overenskomsten. Gengivet i Silkeborg Avis. (Vedlagt).
Sagsnr.: 188/1895
Bemærkninger: 8 bilag
Indenrigsministeriet meddeler kommunalbestyrelsen tilladelse til at optage et lån på 53.500 kr. til dækning af et delvist nyt kloaknet i den indre by (46.000 kr.), ombygning af Borgerskolens gymnastikhus m.v. (3.000 kr.), etablering af passager mellem Torvet og Rådhuset og mellem Tinghuset og Håndværkerforeningen (1.300 kr.), samt endelig anskaffelse af nyt brandmateriel og flytning af sprøjtehus (3.130 kr.) Div. regninger for udført arbejde m.v. vedlagt.
Sagsnr.: 190/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Gasværksudvalget fremlægger et overslag over div. nyanskaffelser m.v. til Silkeborg Gasværk, bl.a. en større gasledning gennem Østergade. Udgifter anslåes til 2.093,- kr.
Sagsnr.: 191/1895
Takkekort fra Theodora Regensburg for 'den smukke Krands', som kommunalbestyrelsen havde givet til hendes broder, fhv. stiftamtmand Regenburgs begravelse.
Sagsnr.: 192/1895
Bemærkninger: 16 bilag
Regnskab vedr. udgifterne ved afholdelse af folketingsvalget i Silkeborg, Skanderborg Amts 5. valgkreds, d. 09-04-1895. Alle udgiftsbilag vedlagt.
Sagsnr.: 193/1895
Bemærkninger: 10 bilag
Justitsministeriet stadfæster d. 11-02-1897 det af kommunalbestyrelsen foreslåede tillæg til den under d. 07-11-1887 stadfæstede sundhedsvedtægt for Silkeborg kommune. Og herunder et reglement for private spildevandsanlæg i Silkeborg, udarbejdet af hygieineingeniør J. Rump, Købanhavn.
Sagsnr.: 210/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet meddeler kommunalbestyrelsen, af fhv. købmand Martinus Lauritzens klager over sin skatteansættelse afvises.
Sagsnr.: 211/1895
Murermester Chr. Nielsen ansøger kommunalbestyrelsen om at måtte købe ca. 3 tdr. land af den nordre del af den marklod, som kommunen tidligere har købt af fhv. fabriksejer Strøyberg. Marklodden indeholder lerjord, som Chr. Nielsen vil bruge til teglstensfabrikation. Det evt. køb vil dog være betinget af, at kommunen får en aftale med papirfabrikken om offentlig brug af en vej gennem fabriksarealet.
Sagsnr.: 212/1895
Bemærkninger: 6 bilag
Kommunalbestyrelsen ønsker at markere byens 50 års jubilæum med en fest hen på efteråret, hvortil Hs. Majestæt Kongen og Kronprinsen indbydes. Kabinetssekretariatet udtrykker kongens tak for indbydelsen, som han dog må takke nej til på grund af sygdom.
Sagsnr.: 213/1895
Bemærkninger: 3 bilag
Stiftamtet meddeler herredsfuldmægtigen, at fundatsen for købmand Frode Arntzens jubilæumslegat for værdigt trængende i Silkeborg er blevet stadfæstet.
Sagsnr.: 216/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Gasværksudvalget anmoder kommunalbestyrelsen om at indhente de fornødne tilladelser hos amtet og jernbanestyrelsen i forbindelse med den forestående omlægning af gasledningen i Vestergade samt nedlægning af nye ledninger på Horsensvej og Drewsensvej.
Sagsnr.: 194/1895
Værtshusholder N.T. Andreasen søger kommunalbestyrelsen om tilladelse til at indsætte et vindue i gavlen mod fattiggården i en nyopført bygning ved Markedspladsen.
Sagsnr.: 196/1895
Stiftamtet fremsender et antal skemaer, udarbejdet af justitsministeriet, til kommunalbestyrelsen, som vedrører det årlige tilsyn med personer, der har tilladelse til at huse plejebørn.
Sagsnr.: 205/1895
Bemærkninger: 2 bilag
M.P. Madsen anmoder kommunalbestyrelsen om skattefritagelse, da han skal begynde på Seminariet i Silkeborg til august og ingen indtægter har.
Sagsnr.: 206/1895
Bemærkninger: 3 bilag. Jf. 193/1895
Justitsministeriet meddeler kommunalbestyrelsen, at en bekendtgørelse om justitsministeriets stadfæstelse af de vedtagne tillæg til sundhedvedtægten for Silkeborg kommune vil blive indrykket i Lovtidende. Et antal særtryk af bekentgørelsen vil blive eftersendt.
Sagsnr.: 207/1895
Bemærkninger: 2 bilag
Statsbanedriften giver tilladelse til, at overkørslen over Silkeborg stationsplads til Koopmanns Svineslagteri kan bibeholdes indtil udgangen af 1896.
Sagsnr.: 208/1895
Bemærkninger: 3 bilag
Bestyrelsen for Den danske Kjøbstadsforening anmoder kommunalbestyrelsen om at stille statistiske oplysninger om 'Alderdomsunderstøttelseslovens Betydning for Kommunerne og dens Virkemåde i Aarene 1892-94' til rådighed for foreningen, da spørgsmålet vil blive taget op på foreningens møde det kommende efterår.