Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 74/1901
Valgbestyrelsen for 10. Landstingskreds meddeler, at Silkeborgs andel af udgifterne ved afholdte til d.d. udgør 179,33 kr.
Sagsnr.: 76/1901
Bemærkninger: 5 bilag
Byrådets tekniske udvalg fremlægger et forslag til gaspriser fra 01-05-1901.
Sagsnr.: 77/1901
Bemærkninger: 8 bilag
Stadsingeniør Korsgaard fremlægger forslag til anlæg af en gangsti med rækværk langs Viborgvejen. Jf. vedlagte planskitse og prisoverslag. Forslaget vedtages af byrådet.
Sagsnr.: 80/1901
En række grundejere og beboere på Kirkebakken anmoder byrådet om, at vejens navn ændres til 'Slotsgade'. Byrådet afslår og fastholder, at vejens navn vedbliver af være 'Kirkevejen' og ikke 'Kirkebakken', som anført af forslagsstillerne.
Sagsnr.: 88/1901
Bestyrelsen for Den danske Kjøbstadsforening fremlægger regnskabet for 1900, ifølge hvilket Silkeborgs bidrag udgør 42 kr.
Sagsnr.: 89/1901
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at eftersom Silkeborgs indbyggertal har oversteget 5.000 (er på 7.229) vil borgerskabspengene i købstaden fremtidig skulle beregnes med 3/4 af gebyrerne for København, iflg. næringsloven af 29-12-1857, § 12.
Sagsnr.: 90/1901
Pølsemager Z. Zacho ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et udhæng over en trappe mod gården med tagpap på hans ejendom, matr.nr. ??
Sagsnr.: 91/1901
Frkn. Aurelia Schøller og Martine Jørgensen samt kordegn Thorlund Rasmussen ønsker snarest at blive fritaget fra deres hverv som tilsynshavende med plejebørn.
Sagsnr.: 94/1901
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer ved sergent Jacob Madsens ansættelse som politibetjent i Silkeborg købstad. Der indkom 92 ansøgninger til stillingen.
Sagsnr.: 96/1901
Indenrigsministeriet meddeler Carl Henriksen bevilling som restauratør i sommerhalvåret på den af ham forpagtede ejendom Gl. Hattenæs.
Sagsnr.: 97/1901
Indenrigsministeriet meddeler gæstgiver D. Fuglsang, Ny Hattenæs, at de gældende bestemmelser for landet vedr. brændevinsafgiften også gælder for Ny Hattenæs.
Sagsnr.: 100/1901
Bemærkninger: 6 bilag
Papirer vedr. besættelsen af 2 ledige lærerembeder ved kommuneskolen (Borgerskolen).
Sagsnr.: 102/1901
Bemærkninger: 2 bilag
En række beboere, der har jordlodder mod grøften, der fører vandet fra Lyngsø m.v. til Pøtsø, anmoder byrådet om at få denne grøft grundigt renset.
Sagsnr.: 106/1901
Bemærkninger: 2 bilag
'Hjemmet for Vanføre' fremsender deres 8. årsberetning, 1900, med anmodning om økonomisk støtte til hjemmet.
Sagsnr.: 107/1901
Afholdsvært J. Sørensen opsiger lejemålet af parcel nr. 7 af Marienlunds jorder pr. 01-04-1902.
Sagsnr.: 108/1901
Trikotagehandler Lars Jensen, Drewsensvej 32, opsiger sit lejemål af parcel af Marienlunds jorder pr. 01-04-1902.
Sagsnr.: 109/1901
Forstanderen for Silkeborg Børnehjem takker byrådet for gaven på 50 kr., som hjemmet har modtaget til beklædning til 'voksne Børn', samt for den årlige sum til hjemmets drift i almindelighed.
Sagsnr.: 110/1901
Murersvend Carl Lovring, Frederiksberg, ansøger byrådet om plejetilladelse til et drengebarn, født i København 09-03-1901.
Sagsnr.: 111/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for Bagerforeningen anmoder byrådet om at blive fritaget for tjeneste i brandvæsenet på grund af bagererhvervets beskaffenhed. Afvises!
Sagsnr.: 113/1901
Amtets skoleråd meddeler byrådet, at skolefondens andel af udgifterne til vikartjeneste m.v. efter lov af 24-03-1899 § 27 vil blive udbetalt af fonden ved udløbet af hvert kvartal.
Sagsnr.: 115/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Vedr. ansøgning fra Laurs Poulsen om alderdomsunderstøttelse efter lov af 09-04-1891.
Sagsnr.: 116/1901
Bemærkninger: 5 bilag
Arbejdsmand Jesper Kristensen, Markedspladsen, ansøger byrådet om plejetilladelse til det 2 mdr. gamle pigebarn, Meta Hedevig Kristensen, datter af fabriksarbejderske Hansine Wognstrup. Plejelønnen er 12 kr. om måneden. Vedlagt politirapporter om forholdene i hjemmet hos ansøgeren. Disse fandtes tilfredsstillende.
Sagsnr.: 117/1901
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at detailhandler C. M. Winthers brændevinsafgift til staten fra 01-10-1899 til 30-09-1900 bortfalder.
Sagsnr.: 118/1901
Bemærkninger: 4 bilag
Beboere på Smedebakken anmoder Amtsrådet om økonomisk støtte til anlæg af en gangbro ved siden af den store bro over Remstrup Aa [Remstrup Å]. Amtsrådet afviser at støtte anmodningen.
Sagsnr.: 119/1901
Lærerne på Borgerskolen klager til Byrådet over den alvorlige pladsmangel på skolen.
Sagsnr.: 120/1901
J. Petersen søger om byrådets tilladelse til at forsyne en retiradebygning med tagpap på ejendommen, matr.nr. 177 ag.
Sagsnr.: 121/1901
Bemærkninger: 3 bilag
Indstilling fra Teknisk udvalg til byrådet om Lyngbyvejens regulering og istandsættelse. Vedtaget af byrådet, men på grundejernes bekostning.
Sagsnr.: 122/1901
Indenrigsministeriets kommunekontor meddeler byrådet, at der for 1901 tildeles Silkeborg købstad en portion på 80 kr. fra M. E. Grøn & Søns Legat for Købstæder og Handelspladser i de danske Provinser…
Sagsnr.: 126/1901
Bemærkninger: 4 bilag
Vognmand Jens Jensen anmoder byrådet om erstatning for en hest, som faldt i en åben kloakgrøft på Christian 8.s Vej og som følge heraf måtte slagtes.
Sagsnr.: 127/1901
Bemærkninger: 4 bilag
Fhv. gæstgiver på Missionshotellet, nuv. hotelkarl i Vejle, E. M. Dammeyer, anmoder byrådet om eftergivelse af brændevinsafgift for halvåret 01-04-1900 til 01-10-1900, da han fraflyttede byen medio april 1900. Afvises!
Sagsnr.: 128/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Murermester M. C. Christiansen, Landlystvej, ansøger byrådet om plejetilladelse til et 3 mdr. gammelt barnebarn. Politirapport fastslår, at forholdene i hjemmet hos ansøgeren er tilfredsstillende.
Sagsnr.: 129/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Slagteriarbejder Frands Carlsen, Lyngby, ansøger byrådet om plejetilladelse til et 3 mdr. gammelt drengebarn, søn af en fabriksarbejderske. Plejelønnen er 12 kr. om måneden. En politirapport fastslår, at forholdene i ansøgerens hjem er tilfredsstillende.
Sagsnr.: 130/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Stiftamtet rykker byrådet for beretningen om alderdomsunderstøttelsen for året 1900.
Sagsnr.: 131/1901
Formanden for Arbejderpartiet J. Christensen beder byrådet om tilladelse til at benytte en del af 'Lunden' som festplads d. 05-06-1901, grundlovsdag.
Sagsnr.: 132/1901
Bemærkninger: 9 bilag
Diverse papirer vedr. fordeling af udgifterne mellem stat og kommune ved Silkeborgs overgang til købstad.
Sagsnr.: 133/1901
Politibetjent Jepsen ansøger byrådet om et vederlag for ekstra politiarbejde i jan. kvartal 1901, inden den nye politibetjent blev ansat.
Sagsnr.: 134/1901
Bestyrelsen for de fattiges Kasse anmoder byrådet om et rum til opbevaring af de tørv, ca. 15.000, der indkøbes af kassen til uddeling blandt værdigt trængende i den kommen vinter.
Sagsnr.: 135/1901
Bemærkninger: 8 bilag
Indstilling fra skoleudvalget til byrådet af 4 elever, som tildeles et tilskud à 25 kr. hver til skolegangen på A. Johansens realskole i 1901/02.
Sagsnr.: 137/1901
Skomager A. Pedersen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et træskoværksted, en retirade og en skarnskiste med tagpap på ejendommen matr.nr. 110ad, bygr., i Grønnegade.
Sagsnr.: 140/1901
Bemærkninger: 4 bilag
Tjenestepige Ane Kjirstine Andersen, Østergade 3, ansøger byrådet om en 6 ugers frikur på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 142/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Former F. Chr. Schou ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 145/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Drejer Jakob Jensen og hustru, Nygade, ansøger byrådet om at måtte adoptere deres datters nyfødte barn, Lilly Kjerstine Jensen. Moderen er ugifte Helene Kirstine Jensen og den udlagte barnefar handelsmand Thyge Petersen.
Sagsnr.: 146/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Anna Johanne Mathilde Søgaard, enke efter barber Søgaard, ansøger byrådet om eftergivelse af skat for apr. kvartal 1899.
Sagsnr.: 147/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Søren Sørensen Thorsen ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 148/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Syerske Frederikke Nedergaard ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 149/1901
Statens statistiske Bureau udbeder sig yderligere oplysninger ang. det senest afholdte 'ordinære Valg til den tidligere Kommunalrepræsentations (det nuværende Byraads) Større Del)'.
Sagsnr.: 150/1901
Bestyrelsen for Den danske Kjøbstadsforening meddeler, at den har anket en dom til højresteret vedr. tidspunktet for skattepligt efter 4 måneders ophold i en kommune.
Sagsnr.: 151/1901
Bemærkninger: 2 bilag
Frelsens Hær anmoder byrådet om et økonomisk bidrag for 1901.
Sagsnr.: 152/1901
Bemærkninger: 14 bilag
Indstilling fra skoleudvalget om fordeling af halve og hele fripladser i Th. langs realskole for skoleåret 01-08-1900 - 01-08-1901. 10 ansøgninger vedlagt.
Sagsnr.: 153/1901
Bemærkninger: 7 bilag
I cirkulære fra indenrigsministeriet af 13-05-1901 spørges der om kommunens holdning til forslaget til lov om anlæg og vedligeholdelse af lukkede spildevandsledninger.