Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 165/1902
Fabrikant Joh. Hammer ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et sidehus med tagpap på ejendommen på Torvet, matr.nr. 72b, bygr..
Sagsnr.: 166/1902
Handelsgartner Carl Rasmussen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et lysthus med tagpap på ejendommen på Herningvej, matr.nr. 110d, markj.
Sagsnr.: 167/1902
H. Eriksen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et lysthus med tagpap på ejendommen ved Skoletorvet, matr.nr. 170a (?)-155d, bygr.
Sagsnr.: 168/1902
Nielsen Jensen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne en retiradebygning med tagpap på ejendommen på Drewsensvej, matr.nr. 165f (?), bygr.
Sagsnr.: 169/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Stiftamtet rykker byrådet for et udfyldt tællekort til brug for tilvejebringelsen af en fattigstatistik.
Sagsnr.: 170/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Bagermester E. Follmer ansøger byrådet om en frikur til hustruen på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 171/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Udgifterne i forbindelse med en vandsynsforretning og efterfølgende oprensning af Funder Aa [Funder Å] udgør for Silkeborg kommunes vedkommende 8,50 kr.
Sagsnr.: 172/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Slagter L. P. Mikkelsen ansøger byrådet om en frikur til hustruen på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 173/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Peter Christensens hustru, Marie, ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 174/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Niels Kristensen ansøger byrådet om en frikur til sin hustru på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 175/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Anders Johannesen, Nygade 11, ansøger byrådet om en frikur til sin hustru på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 179/1902
Nikoline Nielsen ansøger byrådet om plejetilladelse til den 8 mdr. gamle dattersøn, Rasmus Nikolai Nielsen. Plejelønnen er 100 kr. om året.
Sagsnr.: 180/1902
Musiker P. Jensen, Vestergade 7, ansøger byrådet om fast plejetilladelse til Betty Marie Nielsen, datter af barber Konrad Nielsen.
Sagsnr.: 181/1902
Skomager A. Nielsen og hustru, Møllegade 15, ansøger byrådet om en eventuel fremtidig plejetilladelse.
Sagsnr.: 182/1902
Bemærkninger: 4 bilag
Papirer vedr. overenskomst mellem amtsrådene i Viborg og Skanderborg om, at patienter fra Viborg Amtskommune kan indlægges på Silkeborg Sygehus' epidemiafdeling.
Sagsnr.: 183/1902
Jens Nielsen, Søgade 15, ansøger byrådet om fortsat plejetilladelse til den 7 årige Axel Nielsen og den 8 årige Jens Kristian Nielsen.
Sagsnr.: 184/1902
Silkeborg og Omegns Landboforening ansøger byrådet om at måtte fælde nogle træer i Lunden for at kunne opstille bænkerader på en bakkeskråning på Dyrskuepladsen med henblik på etablering af en travbane her.
Sagsnr.: 185/1902
Arbejdsmand Jens Eriksen ansøger byrådet om en frikur til sin hustru på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 186/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Maler M. Nielsens hustru, Kirsten Nielsen, Møllegade 7, ansøger byrådet om en frikur på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 187/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Frugthandler Chr. Nielsen ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp på 539,67 kr., som blev ydet hans nu fraskilte kone, mens de endnu var gift.
Sagsnr.: 189/1902
Malermester Chr. Johansen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et skur med tagpap på ejendommen Søndergade 1, matr.nr. 111b, bygr.
Sagsnr.: 190/1902
Skræddermester J. Nielsen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne et sidehus med tagpap på en ejendom i Vestergade, matr.nr. 78a, bygr.
Sagsnr.: 191/1902
Murermester S. Kristiansen ansøger byrådet om tilladelse til at forsyne en sidebygning med tagpap [ingen andre oplysninger foreligger).
Sagsnr.: 192/1902
Murersvend Jacob Jacobsen ansøger byrådet om en frikur for datteren Andrea på Silkeborg Badesanatorium.
Sagsnr.: 193/1902
Bager G. Jensen ansøger sundhedskommission og byråd i Silkeborg om dispensation fra forbudet mod bl.a. bagerier under gadehøjde. Det her omhandlede bageri ligger i ejendommen Skolegade 64, og var allerede bageri, da forbudet trådte i kraft. Afvises!
Sagsnr.: 194/1902
Bemærkninger: 59 bilag
Papirer vedr. Skovridervejens regulering og kloakering og færdselsvejens kloakering i tilknytning hertil. Udgifterne hertil afholdes af lodsejerne efter kommunens udførelse af arbejdet. Underskrevne formularer fra samtlige lodsejere vedlagt. Endvidere vedlagt matrikelkort for de to veje.
Sagsnr.: 196/1902
Direktionen for Silkeborg Badesanatorium anmoder om at få udbetalt kommunens tilskud for 2. halvår af 1902 på 500 kr.
Sagsnr.: 199/1902
Bemærkninger: 3 bilag
Papirer vedr. nedlæggelsen af en gasledning i havnebanens vestre grøft på strækningen fra stat. 6-7 til landevejsoverkørslen i stat. 9-10
Sagsnr.: 200/1902
Tømrermester W. Kornerup-Bang indstillet som ny sagsrepræsentant i Ny jydske Købstads-Creditforening.
Sagsnr.: 201/1902
Silkeborg Bank til borgmester Rosenørn, at banken pga. af den lange forbindelse til kommunen ikke vil beregne sig provision af et midlertidigt (?) lån.
Sagsnr.: 203/1902
Fængselsselskabernes Kontor fremsender en oversigt over aktiviteterne i tiåret fra 01-04-1892 til 01-04-1902.
Sagsnr.: 204/1902
Silkeborg kommunebogholderi beder byrådet om en opgørelse over den del af udgifterne til vikarløn ved sygdom, som påhviler Skanderborg Amts Skolefond.
Sagsnr.: 205/1902
Bemærkninger: 73 bilag
Papirer vedr. anlægget af det nye vandværk, forundersøgelser, specifikationer, tilbud, låntagning m.m. Endvidere 3 tegninger: 1 situationsplan over ledningsføringen i byen, 1 plan- og snittegning over vandbeholderen på Frydensbjerg og 1 plansnit- og facadetegning til maskinhus og funktionærbolig. (Sagen kører til 1905).
Sagsnr.: 206/1902
Bemærkninger: 6 bilag
Den alm. [almindelige] danske Lægeforening med opfordring til kommunerne uden for København til at slutte sig sammen om oprettelsen af sanatorier til behandling af tuberkulose. Vedlagt en opgørelse over døde af tuberkulose i Silkeborg købstad i perioden 1885 til 1901, ialt mindst 275. Fordelt over 1885-89: mindst 13 årligt; 1890-1901: mindst 19 årligt.
Sagsnr.: 208/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Nikoline Rasmussen ansøger byrådet om skattefritagelse, da hendes mand væver Jo Chrestensen er rejst bort med en anden kvinde.
Sagsnr.: 209/1902
Seminarieforstander P. J. M. Vinther anmoder byrådet om, at der i sommerferien må blive henvist en ny børneklasse til seminariets børneskole.
Sagsnr.: 210/1902
Udvalget for alderdomsunderstøttelse anmoder byrådet om bemyndigelse til at købe 55 favne brænde for kommunens regning til fordeling blandt de alderdomsunderstøttede.
Sagsnr.: 211/1902
Formanden for Udvalget for badehusene, Chr. Nielsen, ansøger byrådet om midler til ansættelsen af en opsynsmand.
Sagsnr.: 213/1902
Bemærkninger: 3 bilag
Beretning fra 'Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring' for året 1901-02.
Sagsnr.: 214/1902
Bemærkninger: 2 bilag
'Den danske Kjøbstadsforening' vedr. det førstkommende årlige repræsentantskabsmøde, hvortil forslag til drøftelse bedes indsendt senest 15-09-1902.
Sagsnr.: 215/1902
'Kristelig Forening til vildfarende [vildfarne] Børns Redning' anmoder byrådet om økonomisk støtte til sit arbejde.
Sagsnr.: 216/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Tømmerhandler A. Høyer beder sig fritaget for byrådsarbejdet i 2. halvdel af 1902 på grund af for stort et arbejdspres.
Sagsnr.: 217/1902
Lærere og lærerinder ved Borgerskolen anmoder byrådet om at hæve deres løn for august ved sommerferiens begyndelse.
Sagsnr.: 218/1902
Stadsingeniør Korsgaard ansøger byrådet om en befordringsgodtgørelse på 1 kr. pr. løbende mil, når han i arbejds medfør skal uden for byen. Afvises!
Sagsnr.: 219/1902
Papirarbejder Magnus Jensen, Møllegade 13, ansøger byrådet om plejetilladelse til pigebarnet Anna Johanne Marie Kirstine Jensine Andersen, f. 16-02-1902, datter af ugifte Anna Kirstine Karoline Dorthea Andersen.
Sagsnr.: 220/1902
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand J. P. Pedersens arbejdsulykke meddelt Arbejderforsikrings-Rådet d. 28-10-1902.
Sagsnr.: 224/1902
Slagteriarbejder Rasmus Mikkelsen anmoder byrådet om skattenedsættelse.
Sagsnr.: 226/1902
'Bestyrelsen for Farten paa Gudenaaen', Randers, fremsender budgettet for finansåret 01-04-1902 til 31-03-1903, hvorefter Silkeborgs bidrag udgør 9 pct. eller 95,47 kr.
Sagsnr.: 227/1902
Det fælles udvalg for afholdsforeningerne i Silkeborg ansøger byrådet om at måtte afholde et offentligt møde i september i Indelukket eller i kommunens skov oven for Badesanatoriet.
Sagsnr.: 228/1902
Jørgen Overgaard anmoder byrådet om henstand med betaling af restbeløbet til kommunens kloakafgift.