Politiforhør

Silkeborg Arkiv har politiforhør fra byens første år. Indtil videre er 124 forhørsreferater transskriberet af Silkeborg Arkivs frivillige i disse årgange: 1847 - 1954.

Nedenfor kan man gennembladre alle forhørene, eller man kan bruge søgeformularen, til at fremsøge et bestemt person eller dato, eller man kan bruge fritekstsøgefeltet.

Dato: 18-09-1847
Overskrift: Slagsmål i markedsteltet
Personer, der optræder i forhøret:
Niels Christensen
1814-11-27-5-8
deponent
Søren Christian Christensen
deponent
Frederik Olsen
vidne
Aar 1847 den 18.de September blev paa Silkeborg af Politieinspecteuren i
Overværelse af nedentegnede Vidner optaget Rapport i Anledning af et
Slagsmaal, som i dag har fundet Sted i Frederik Olsens Telt, som
endnu henstod pa Markedet fra i Gaar. Som første Deponent
fremstod Niels Christensen født i Hollingholt, 27 Aar gammel, der
er i Arbeide for Hildebrandt paa Gravballegaard [Grauballegaard] i SvostrupSogn
og forklarer: at han i Dag Morges Kl. 7 a 8 gik op til Frederik Ol-
sen i Følge med Muursvend [Murersvend] Søren Christensen, og erholdt paa
Forlangende en Snaps. Klokken omtrent 10 gik Deponenten
igien i Følge med ovennævnte Søren Christensen til Frederik
Olsens Telt og yppede da Søren Christensen Klammerie med en
anden Person uden at han dog med Bestemthed kan sige
hvem der begyndte, men den fremmede Person slog
først til Søren Christensen og Deponenten blandede sig da i
Slagsmaalet efterat være fornærmet eller slaget, hvil-
ket han dog ikke nøiagtigen kan erindre, af en anden
Tilstedeværende. Deponenten veed ikke om der
ved denne Leilighed er slaget noget i Stykker. Aftraadt.

Som anden Deponent fremstod Søren Christian Christensen
der forklarer at være Muursvend [Murersvend] af Profession og
arbeider for Tiden hos Hildebrandt paa Grauballegaard.
Han var i Gaar til Markedet og havde i Aftes været i
Klammerie i Frederik Olsens Telt, men blev ved Politiets
Foranstaltning viist ud af Teltet med Ordre at begive
sig Hiem. Da det imidlertid var for mørkt og for sildigt
og han skulde over Vandet kunde han ikke efterkomme
denne Ordre, men med Kromand Jens Heegaards Tilla-
delse laae han paa dennes Hølade. I Morges, han erindrer
ikke Klokkeslettet, gik han med Niels Christensen til Frederik
Olsens Telt og fortærede da Brændeviin, som Frederik Olsen
skiænkede, for 1M, hvorpaa han skulde have 4S igien, som
han nægtede at modtage. Politiinspecteuren bemær-
kede at Deponenten nu er i en saadan Tilstand at
der ikke kan erholdes nogen sammenhængende
Forklaring af ham.

Som tredie Deponent fremstod Værtshuusholder Frederik Olsen af Knob [Knop] i
Vrads Sogn, der med Pas fra Thyrsting, Vrads Herred havde havt
et Telt reist i Gaar paa Markedet paa Silkeborg, og forklarer at
han ikke efter Politiinspecteurens Ordre havde nedtaget
sit telt i Morges tidlig, fordi han ønskede at faa Teltet
som var meget vådt, tørret. Kl. 6 a 7 i Formiddags
kom Søren Christensen i Følge med Niels Christensen
ind i Deponentens Telt og forlangte Brændeviin, hvilket De-
ponenten dog strax nægtede dem da han ikke var beretti-
get til at have Udsalg i Dag. Søren Christensen for-
langte Vadskevand, som blev ham leveret. Uden nogen dertil
given Anledning, og uden at Deponenten derfor har modta-
get Betaling, skjænkede han derpaa en bitter Snaps for
Søren Christensen og Niels Christensen tilligemed Deponen-
tens egne Folk, hvorpaa de tvende ommeldte Personer
forlode Teltet. I Formiddags mellem 8 og 9 gik Deponenten
med sin Kone for at besee Papirfabrikken og fik da Un-
derretning at der var Slagsmaal i hans Telt. Han kom
da tilstede samtidig med Politiet, hvorfor han ikke kan
give nogen yderligere Forklaring om Anledningen til Slagsmaa-
let, hvorhos han bemærker at Skiænkeborde og Bænke samt
noget Porcellain og Glas var slagen itu, hvilket han i Alt
sætter til 2 rbd.

Som fierde Deponent fremstod Niels Hansen, der er i Tiene-
ste hos Frederik Olsen og forklarer at det forholder sig saaledes
som Frederik Olsen har angivet i Henseende til Søren Christensens
og Niels Christensens første Ophold i Teltet. Da Muursvenden og
hans Kammerat samt en Person ved Navn Jens anden
Gang kom i Teltet omkring Kl. 9, forlangte de og er-
holdt for Betaling enten Kirsebærbrændeviin eller Punsch
hvilken af Delene erindrer han ikke nøie. Anledningen
til Slagsmaalet hidrører fra en Uenighed imellem Søren
Christensen og en Karl ved Navn Jens som tjener hos
Vedel paa Vissingskov, og den førstnævnte var vred
paa Deponenten fordi han i Aftes havde været behjælpe-
lig med at skaffe Orden forinden Politiets Ankomst.
Søren Christensen slog først til Deponenten, hvorpaa denne
igien bibragte ham Slag med et Stykke Træe og Slags-
maalet i Teltet blev derefter almindeligt. Forøvrigt
kan han ikke give nogen videre Oplysning.

Som femte Deponent fremstod Hans Christiansen, som tjener
Frederik Olsen og forklarer: at han da hans Husbond i Dag
var ved at besee Papirfabrikken beværtede i Teltet med
Spise og Drikke til nogle Personer, som han ikke nøiere kjendte,
men veed at den ene tjener Hans Nielsen i Virkelunde [Virklund] og mod-
tog Deponenten derfor Betaling undtagen af Sidstnævnte,
som erholdt Beværtningen gratis. Medens dette passerede
ankom Søren Christensen tilligemed Niels Christensen og
yppede strax Klammerie med fierde Deponent Niels Hansen,
hvorpaa Slagsmaalet begyndte. Hvem der slog først
veed han ikke, men da Deponenten vilde [ ? ] [ ? ]
slog Søren Christensen ham uden dertil given An-
ledning i Ansigtet. Under Slagsmaalet er der adskilligt be-
skadiget for Værten, og iøvrigt veed Deponenten intet videre
til Oplysning. Aft. Forhøret udsadt.
F E Horneman
Dato: 05-10-1847
Overskrift: Slagsmål i markedstelt, fortsat

Aar 1847 den 5 October blev Forhøret angaaende Slagsmaalet i Frederik Olsens Telt,
Markedsdagen, continueret.
Som 6. Dep. fremstood Træskokarl Rasmus
Rasmussen, der er tilhuuse hos Gdr. Hans Nielsen i Virkelund [Virklund], som forklarede, at han
Dagen efter Silkeborg Marked, altsaa den 18. Septbr sidstleden omtrent Kl. 8 ankom
til Frederik Olsens Telt med et Par Heste som tilhørte Frederik Olsen,
men som havde henstaaet hos Gd. Hans Nielsen. Noget efter kom Søren Christensen,
som han dog ikke kjender, men som han har hørt faa dette Navn, i følge med en anden Person
og Indsidder Søren Larsen af Skjellerup, ind i Frederik Olsens Telt. Søren Christensen
yttrede til Frederik Olsens Karl; "Du har fornærmet" mig og derefter begyndte
Slagsmaalet, uden at Dep. dog er i Stand til at sige hvem der slog først.

Dep. forlod strax Teltet for at hente Politiet, og saa ikke videre,
hvad der passerede, ligesom han ei heller har set at Frederik Olsen eller
dennes Folk udskjænkede Spiritus til nogen i den Tid han opholdt
sig i Teltet. Frederik Olsens Karl slog til Søren Christensen med en
en Kjæp, eller et Stykke Træe, hvorpaa Søren Larsen tog Kjæppen fra ham [efter?]
at have yttrett;"at de ikke maatte slaae med Træ";. Han kan ikke med-
dele videre til Oplysning. Aft. Forhøret sluttet til Beskri-
velse.
F.E. Horneman
Dato: 05-10-1847
Overskrift: Forsvunden jernvinkel

Aar 1847 den 5 October blev af PolitieInspecteuren [Politiinspektøren] optagen Rapport betræffende Arre-
stanten Tømmermester [tømrermester] Giese. Skrivelse af 1. dennes fra Herredsfogden Justitsraad
Blichfeldt modtagen Gaars Dato blev fremlagt og følger Udskrevten.
Rasmus Jensen der arbeider ved Silkeborg Papir Fabrik fremstod og forklarede, at han
engang i Sommer, Tiden kan han ikke erindre eller opgive saae, at Arrestanten Giese stod med
en Jernvinkel ved Slibestenen ved Papirfabrikken, som han udsleb. Deponenten spurgte
Giese, hvorfor han sleb Vinkelen, hvortil han svarede "at den var ujævn paa flere Steder"? og saae
Deponenten at han især sleb i Hjørnet, hvor Vinkelen dannes, og hvor den er tyk, men
Deponenten bemærkede ikke, at der var Navne eller Mærker i Vinkelen, som Giese ved denne
Lejlighed udsleb. Aft.

Politie-Inspecteuren bemærkede, at Muurpolerer [Murpolerer] Klausen ikke længere opholder sig
paa Silkeborg men arbeider i Kjøbenhavn hos Muurmester [Murermester] Kornbech, hvorimod han har
hørt Klausen yttre, at Vinkelen henlaa paa eller ved den Hovedbygning, som
Fabrikeier Drewsen lader opføre iaar paa Silkeborg og hvorved Klausen arbeidede, og at
den saaledes maa være borttaget fra Arbeidsstedet, da han savnede den fra dette Sted.

Forhøret sluttet
F. E. Hornemann
Dato: 27-10-1847
Person, optræder i forhøret:
Niels Christensen
1814-11-27-5-8
Husejer
Aar 1847 den 27. October blev af Politie Inspecteuren optagen en Rapport betræffende
3de Personers pludslige Dødsmaade paa Silkeborg i Dag. Som 1. Deponent fremstoed Bager-
mester Niels Christensen der forklarede at i Dag Morges Kl. 5 à 6 stod han op af sin Seng, og
kom da Muurmester [murermester] Kellers Karl Poul ind for at kjøbe Brød, hvilket han ogsaa fik og
forlod Huset. Dep. gik derpaa ned i Kjælderen for at kalde på Bagerdrengen
Jens, Deponentens Halvbroder og da han kom ind i Bageriet laae Dep.s Fader Chris-
ten Nielsen Godtfred på Gulvet iført Skjorte og Nattrøie samt Træskoe på Benene.
Dep. kaldte på ham og løftede ham op, men han mærkede intet Livstegn, hvorpå han
han løb ind i et Kammer ved Siden af, hvor Dep. Halvbrødre den ommeldte
Bagerdreng Jens Christensen og dennes Broder Peder Christensen laae i Sengen,
men da Dep. kaldte på dem og løftede dem i Veiret formærkede han at der
Intet Livstegn var at bemærke hos dem. Dep. tilføier at hans Fader og
Broder Peder i Forgårs kom til ham i et Besøg og havde da i Forgaars Nat
i Forening med Jens Christensen lagt i Sengeklæder paa Gulvet i det ommeldte Kammer,
og i Aftes Kl. omtrent 10 gik da alle 3 i Seng i samme Kammer. Efter at Dep. i Aftes
forgjæves havde anmodet sin Fader om at lægge sig til Sengs i et Væ-
relse i StueEtagen og hvor der stoed en opredt Seng, fordi Dep. fandt at det var bedre
for ham end at ligge 3 i een Seng, svarede den Gamle ham "at han hellere vilde
blive i Kamret ved Siden af Bageriet fordi der var koldt ovenpaa".
Dep. lukkede derpaa en Lem som er i Skorstenen i Bageriet, for at for-
skaffe mere Varme for sin Fader, hvilket han ikke antog kunde medføre
slemme Følger, da der ingen Ild eller Brænde var i Bagerovnen
eller på Skorstenen, hvilken Foranstaltning også skeete med hans Faders
Samtykke, og da der ei heller var Ild under Grubekjedlen, som afbenyttes
til Damp ved Brødets Raskning, og Damprøret var aftaget, kunde Dep.
ikke antage at derved kunde skee nogen Ulykke, såmeget mere som han
formener at Døren fra det Kammer hvori Grubekjedlen er anbragt, indtil
Bageriet, var lukket.
I gaar bagede Dep. tvende Gange, fordi
han i Dag vilde til Markedet på Christians-Hede, og Kl. 8 á 9 i Gaar Efter-
middag tog han det sidste Brød ud af Ovnen. Som Følge heraf var
der meget varmt i Bageriet da Dep var der Kl. 10 i Aftes, og Døren til
Sovekammeret stod åbent i Morges, da Dep. som omforklaret kom derind.
Han antager derfor at da Væggene i Kjælder Leiligheden ere meget fugtige
og kolde, fordi Huset først i Sommer er opført, og ei endnu er rigtig færdigt,
er der med den stærke Varme fra Bagerovnen skeet en Uddunstning
som, fordi Vinduer og Dørre, samt Lemmen i Skorstenen vare tillukkede, har
været saa stærkt at hans Fader og begge Halvbrødre derved ere qvalte.

Da Dep i Morges havde seet at de ommeldte 3 Personer vare uden Livstegn
kaldte han strax paa Hjælp, og løb hen til Muurmester Kellers Karl, som
ogsaa fulgte med tilbage. Vinduer og Dørre bleve strax oplukkede, og Bud
afsendt til Politie Inspecteuren, som kort efter indfandt sig, og blev der anstillet
flere Rednings Forsøg, samt Vogn afsendt efter Districtslægen. Af de Forsøg som
bleve anstillede: var Vaskning med koldt Vand over Hovedet og Ryggen, samt frisk
Lufttræk, Børstning og Gnidning under Fødder og paa Legemet, Kampherdraaber
tilholdt for Næsen og Vaskning dermed i Tindingen og paa Brystet, ligesom der også da
Vognen forgjæves vente tilbage fra Them, fordi Lægen ei var hjemme, blev
henmod Middag sendt en Bog ned fra Lægens Huus, hvori Midler til Gjenopli-
velse findes anført; disse Midler bleve anvendte derved at de ommeldte
3 Personer bleve bragte ud paa den kolde Jord, Salmiak Spiritus blev forbrugt
til Pensling i Munden og Svælget, samt holdt for Næsen, - og Aareladning forsøgt,
dog uden Nytte.
Strax ved Ankomsten i Morges befandtes Ligene at have
havt Afgang af Excrementerne, ligesom Blod og Slim var udflydt af Munden og
Næsen .
Alle Rednings Forsøg vare forgjæves.
Dep tilføier
at han levede i et kjærligt Forhold til sin Fader og Brødre, og var der
ikke i fjerneste Maade passeret noget uvenligt imellem dem, og
navnlig i Aftes var megen Glæde i Dep. Huus.
aft

Som 2 Dep fremstoed Muurmester Keller, der forklarede at han i Morges Kl
6 paa Anskrig af sin Karl løb ned til Bager Christensen, hvor 3 Personer
skulde være døde. Dep tilkaldte strax flere Folk og gik ind i
Bageriet, hvor han fandt alle Dørre oplukkede og foranstaltede ligeledes
Vinduerne oplukkede, - og fandt han de ommeldte 3 Personer i den Tilstand
som foran er forklaret. – Da Dep kom derind var der megen stærk
Damp og Dunster, og han antager, da Lemmen i Skorstenen har
været tillukket, at de ommeldte 3 Personer ere qvalte af Dampen.

Livstegn var ei at opdage, og Rednings Forsøg blev da strax ved
Politie Inspecteurens Ankomst foranstaltet, saaledes som af 1. Dep
forklaret. – Dep kjender i øvrigt Intet til Bager Christensen’s
Familie og kan ikke meddele videre til Oplysning, men antager at
den stærke Damp strax har bedøvet Personerne efter at de vare komne
i Seng Aft

Som 3 Dep fremstoed Muurmester Kellers Karl Poul Jensen der for sit
Vedkommende forklarede aldeles overeenstemmende med 1. Dep.
og bemærker at da han om Morgenen gik hen til Bager Christensen for
at kjøbe Brød, gik han ind af Døren der fører fra Gangen ud bag
ved Huuset, og saae han da at Døren var lukket til Bageriet, men
Nøglen sad i Samme - Da han anden Gang i Forening med Keller og flere
kom hen til Huuset og gik ind i Bageriet, saae han at der var stærk Damp og Dunst i Bageriet
og antager han at Dødsmaaden er frembragt saaledes som 2 Dep har
forklaret. - Aft
Politie Inspecteuren bemærkede, at der fra
Districtslægen var kommet Bud om, at han skulde indfinde sig saasnart
han kom hjem fra en Forretnings Reise paa den anden Side af Them.

Tegn til udvortes anbragt Vold var ikke at opdage paa de afsjæle-
de Legemer.- Forhøret udsadt .

F.E.Horneman
Dato: 28-10-1847
Personer, der optræder i forhøret:
Niels (Godtfred) Christensen
1814-11-27-5-8
Vidne
Annette Lovise Christiane Ulrikke Bülow
1816-04-22-904-936
Vidne
Rasmus Nielsen
1820-11-23-11-10
Vidne
Aar 1847 den 28 Octbr blev forestaaende Forhør continueret.
Som 4 Dep. fremstoed Snedkersvend Johannes Nielsen af Silkeborg, der for-
klarede at han arbeider hos Bager Christensen ved Udførelsen af endeel Snedker-
Arbeide, og har i Forening med en Snedkersvend Rasmus Nielsen og Tømmersvend [Tømrersvend]
Rasmus Nielsen Værksted paa Loftet i Christensens Boelig, men har ikke Logis
der om Natten. Dep. kjendte Bagerdrengen Jens Christensen, og veed ogsaa
at Bagerens Fader og dennes Søn i Mandags den 25. dennes ankom til Bager
Christensen i et Besøg, og har hørt at de saavel Natten imellem Mandag og Tirsdag, som
Tirsdag og Onsdag laae i et Kammer ved Siden af Bageriet. Tirsdag Aften Kl.
omtrent 9 forlod Dep. og hans Kammerater Arbeidet, og veed at der hele Tirsdagen havde været bagt
Brød i Ovnen, men kan iøvrigt ikke meddele nærmere Oplysninger. Dep.
har ikke hørt andet end at der fandt et meget godt forhold Sted imel-
lem Bager Christensen og hans Fader og Brødre, og havde Bagerdrengen Jens
Christensen navnlig om Tirsdag Aften været meget fornøiet og tilfreds.
Aft.
Som 5. og 6. Deponent fremstoed Snedkersvend Rasmus Nielsen og Tømmer-
svend [Tømrersvend] Rasmus Nielsen af Silkeborg, der forklarede aldeles overensstemmende med 4 Dep.
Aft.
Det bemærkes at der hos Bager Christensen ikke opholder sig flere
Personer, da hans Tjenestepige reiste i Tirsdags til Kjøbenhavn, og Bagersvenden
endnu ikke er ankommen, ligesom Christensen først ankom til Silkeborg fra Linaae Tirsdag
forrige Uge og flyttede ind i sit nye Huus, hvor der foruden om Tirsdagen ikkun
har været bagt 2 Gange med den nye Bagerovn. Ved Politie Inspecteurens [Politiinspektør]
Ankomst til Stedet i Gaar Morges fandtes Bagerovnen at være meget varm,
og som Følge deraf var Luften i Bageriet trykkende, uagtet Vinduer og Dørre vare
aabne. Selve Bagerovnen har i længere Tid, været opført, men Optræk-
ning af Væggene er efter Muurmester [Murermester] Kellers Forklaring (2. Dep.) som atter frem-
stod, fuldført den 18 Septbr d. A., da Svendene forlod Arbeidet. Den 6. October
d. A. var Kjælderen hvittet og den 19 Octbr indflyttede Bageren i sit nye Huus. Aft.

Som 7. Deponent fremstoed Bager Christensens Hustrue Annette Christensen
fød Bülow, der forklarede aldeles overeensstemmende med sin Mand i Henseende til
hendes Svigerfaders og Svogers Ophold i deres Huus, og bemærkede at der
stedse har været et godt Forhold imellem hendes Mand og hans Familie. I
Tirsdags Aftes var Dep. i Bageriet og veed hun med Vished at Ilden
under Ovnen og Grubekjedlen var udslukket, da hun og senere hendes Mand forlod
Bageriet, men da der havde været bagt 2 gange om Tirsdagen var der meget
varmt, uden at hun dog da hun forlod Bageriet, bemærkede nogen stærk Uddunstning, da Døren til
Gangen var aaben. Tirsdag Aften vare alle muntre og tilfredse og efterat
der var drukken Thee, blev der skjænket noget Mjød for hendes Svigerfader
og Svogren, hvoraf der dog ikke blev drukken meget, men den Gamle fik en Kop med
Mjød, hvori var blandet Vand, med sig ind i Kamret. Iøvrigt forklarede
Deponentinden aldeles overeensstemmende med sin Mand. Af
den ommeldte Mjød, har Dep.s Mand og flere oftere drukken, og navnligen har
dette ogsaa været Tilfældet i deres Huus i dag. Aft.

Districtslægen Dr. Ryge fra Them der indtraf Dags Middag, fore-
tog derefter det lovbefalede Syn over de Afdøde, og afgav i den Anledning
en særskildt Erklæring som følger Forhøret.

Saaledes passeret.

F. E. Horneman