Byrådsprotokoller
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret, og foreløbigt er de herunder oplistede indskrevet i databasen.
- Forhandlingsprotokoller for Silkeborg Kommune 1857-1870 (Resumeer udarbejdet af M. Bach, 1991).
- Forhandlingsprotokoller for Silkeborg Kommune 1880-1914 (Sagerne er indskrevet fuldstændigt af byrådsprotokolgruppen).
1224 poster i Byrådsprotokoldatabasen
Den 26 Maj holdt Kommunalbestyrelsen ekstraord Møde
hvor samtlige Medlemmer vare tilstede.
Der behandledes
1.
Kloaksagen. Efter langvarige Forhandlinger ang. Ordningen
af Forholdet med Grundejerne, hvis Ejendomme
Kloakken skal føres igennem fra Chr VIII Vej til Remstrup
Aa, hvilke Ejere under de stedfundne Forhandlinger har
stillet stor Fordringer, besluttedes det at forsøge at forskaffe
sig Ejendomsret, i alt Fald over en Del af de paagældende
Arealer, og overdroges det til Jørgensen og Murmester Nielsen
at forhandle med de paagældende
2.
Det besluttedes med Hensyn til Betonstøbegodset, da Kommunen vil
komme i Besiddelse af en Del brugbare Rør fra den ældre Rørledning,
istedetfor Beton til 8 Tommers Ledning at anvende
glaserede Rør. Angaaende 10 og Tommers Ledninger besluttedes
det at indhente Ingeniørens Raad
3.
Efter fremkommen Begæring til Aarhus Stiftamt fra de forenede
Papirfabrikkers Sagfører i Sagen mellem Papirfabrikken og Silkeborg
Kommune om Afskrift af de Akter der [vedrørte?] den omstridte
Vej gennem Fabrikken, vedtoges det af svare, at Kommunalbestyrelsen
ikke kan have noget imod at Papirfabrikkerne faar de ommeldte
Afskrifter men at det ogsaa maa anses rettest at Kommunens
Sagfører, Højesteretsadvokat Nellemann, ligeledes faar Afskrift
af de samme Dokumenter
Mødet hævet
1896 den 28 Maj holdt Kommunalbestyrelsen ordin.
Møde. Samtlige Medlemmer vare tilstede.
Der behandledes:
1.
Gasregnskab for 1894 til Decision. Formanden oplæste an-
tegnelsen, der vare besvarede, og Decision afgaves. Til Post 1
bemærkes at den manglende Kvittering tilvejebringes. Iøvrigt
godkendtes Regnskabet
2.
Meddelelse fra jydsk Telefonselskab med Tak for udvist
Velvillie med Hensyn til Selskabets Tilladelse til at fortsætte
Silkeborg Telefonselskabs Virksomhed i Silkeborg
3.
Oversigt over Udgifterne til nyt Sprøjtehus, Brandbrønde,
Brandredskaber m.m. til Beløb 3631 Kr 95 Øre, som
godkendtes
4.
Fra Amtet. Sagen om Regulativ for den Del af Funder
Aa, der er erklæret for offentlig. Tilstilles Kragelund - Funder
Sogneraad til Erklæring
5.
Spørgsmaal om Forbedring af Havneforholdene udsattes til Budget-
behandlingen. Gødskningsretten henhører ligesom Store Maen
under Fattiggaardens Drift
6.
2den Behandling af Andragende om Tilskud til Silkeborg
Rødkærsbro Banen
Møller og Hammer anbefalede at yde det forøgede Tilskud medens
Jørgensen ikke kunne tiltræde Forslaget, hvad Bødker Nielsen ej heller
kunde, da han fandt at det allerede tilsagte Tilskud 110,000 Kr
var for meget. Formanden mente det forsvarligt at yde det forøgede
Tilskud, da Silkeborg ved Baneanlæget vilde faa en forøget Turiststrøm,
at Banen sandsynligvis vilde blive fortsat sydpaa og drage et
større Opland til Silkeborg. Christensen kunde ikke se at
baade Randers, Kjellerup og Silkeborg kunde drage Fordel af
Banen, hvad den ene Kommune vilde vinde maatte den anden
tabe og det kunde ikke forudses hvilken Kommune der vilde blive
den tabende, han vilde derfor stemme imod Forslaget. Der skredes
derpaa til Afstemning, ved hvilken Forslaget vedtoges med 7 ja mod 3 nej.
For Forslaget om det forøgede Tilskud stemte Formanden, Møller,
Hammer, Johansen, Henriksen, Mortensen og Murmester Nielsen
imod stemte Jørgensen, Christensen og Bødker Nielsen
7.
Andragende fra Kirstine Marie Nielsdatter, forsørgelsesberettiget
i Gødvad - Balle Kommune. Der tilstodes hende 100 Kr
aalig.
8.
Andragende fra Enken Kirsten Petersen, forsørgelsesberettiget i
Gødvad - Balle Kommune. Der tilstodes hende 60 Kr aarlig
9.
Andragende fra Eline Andersen om Konditorbevilling. Det
vedtoges at anbefale Andragendet
Mødet hævet
Den 29 Maj holdt Kommunalbestyrelsen ekstraordin. Møde
i Anledning af Kloaksagen. Medlemmerne vare tilstede undtagen
Bødker Nielsen
Jørgensen og Nielsen meddelte, at de overensstemmende med det
dem givne Mandat havde forhandlet med vedk. Grundejerne
og havde opnaaet følgende Tilbud:
1.
Telefonbestyrer Nielsen, der ejer Grunden nærmest Aaen,
havde tilbudt enten at overdrage Kommunen Ejendomsret
over den ham tilhørende Haveplads for 1 Kr 65 Øre pr
Kvadratalen eller det til Anlæg af Kloakken med tilhørende
Jordvold fornødne Areal for 2 Kr pr Kvadratalen
2.
Cigarhandler Winther, der ejer Grunden ovenfor, havde
tilbudt den til Kloakanlæg fornødne Jord med tilhørende
Dæmning for 1 Kr pr Kvadratalen
3.
Murer A.Larsen, der ejer Grunden mellem Trækbanen og
Chr VIII Vej, havde tilbudt at afstaa hele Grunden
for 1600 Kr med Forkøbsret for sig dersom Kommunen
vil sælge
De øvrige Arealer der ere fornødne til Kloakanlæg, ejes af
P. Aaboe og Vognmand Thomassen med hvem fornøden
Ordning kan træffes ved Overenskomst.
Birkedommeren bemærkede at han maatte anse det for hen-
sigtsmæssigt ogsaa af Hensyn til de fremlagte Planer
og Arbejdstegninger at Ingeniøren paa Stedet undersøgte
Forholdene forinden endelig Bestemmelse toges, havde
i Onsdags telegraferet til ham om at komme tilstede,
men havde igaar modtaget Telegram, at han først kunde
komme iaften. Da de paagældende Grundejere skulle have
endelig Besked i Dag, da de i modsat Fald vare løste
fra Tilbudene, henstilledes Sagen til Afgørelse paa det
foreliggende Grundlag
Sagfører Hammer bemærkede, at han havde forhandlet med Træ-
handler Jens Hansen og at denne, der tidligere havde stillet
overdrevne Fordringer, nu havde fremsat følgende Tilbud:
1.
Han modtager Rørledningen ved Havens vestlige Side
anlagte Dæmning efter Ingeniør Rumps Tegning for
et Vederlag af 2500 Kr
2.
Han er ogsaa villig til at lade Erstatningen fastsættes ved
Voldgift eller Landvæsenskommission, hvis Kommunen fore-
trækker saadant. I sidste Fald renoncerer han paa
Appel til Overlandvæsenskommissionen og i første Fald
henstiller han, at hver Part vælger sin Vurderingsmand,
hvilke Mænd selv tilkalder Opmænd eller i fornødent
Fald at en saadan udnævnes af Retten
Efter stedfunden Forhandling besluttedes det, at modtage det af Murer
A Larsen, Cigarhandler Winther samt Telefonbest Nielsen
fremsatte Tilbud, for sidstnævntes Vedkommende det andet
Alternativ. Beslutningen toges under Hensyn til, at denne
Ordning fremstillede sig som den billigste og som den hvorved
man opnaaede at Anlæget straks sikredes. Det overdroges
Sagfører Hammer at ordne det fornødne i retslig Henseende
for Kommunen. Det besluttedes fremdeles at tilbyde Jens
Hansen at man vilde give
Afkald paa den Kommunen i Henhold til Declaration af
5 April 1888 tilkommende Ret mod at Kommunen erholder
Ret til at lade Kloakdæmningens sydlige Side gaa 1 Alen
ind paa hans Haves Areal. Sagfører Hammer lovede at
forhandle denne Sag med Jens Hansen
Der blev fremlagt Planer og Tegninger til et Materialeskur,
at opføre ved Sprøjtehusets sydlige Ende, idet bemærkes, at et
saadant Skur maatte anses for nødvendig navnlig af Hensyn
til Betonarbejderne ved det forestaaende Kloakanlæg
Bekostningen antoges ikke at ville overstige 500 Kroner.
Foranstaltningen godkendtes saaledes at Arbejdet vil være at udbyde.
Arbejdets Udbydelse og Tilsynet med Arbejdets Udførelse overdroges
til Vejudvalget
Mødet hævet
Den 30 Maj 1896 holdt Kommunalbestyrelsen ekstraordin. Møde
hvor de underskrevne Medlemmer vare tilstede. Ingeniør Rump
var efter Anmodning ligeledes tilstede. Ingeniøren blev underrettet
om de stedfundne Transaktioner og efter at have undersøgt Forholdene
i Marken erklærede han, at der intet var til Hinder for
at Kloakken førtes ned til Aaen ad de af Kommunen erhvervede
Arealer. Sagfører Hammer bemærkede at han igaar
havde forhandlet med de paagældende Lodsejere. Det øvrige til
Sagens Ordning fornødne overlades til Ingeniøren for den tekniske
Dels Vedkommende og til Sagfører Hammer for den juridiske
Del
2.
Det meddeltes Ingeniøren at Kommunalbestyrelsen havde besluttet
at de 8 Tommer Rør der skulle benyttes ikke bliver Beton men saltglaserede Rør.
Efter Ingeniørens bestemte Raad besluttedes det imidlertid med
Hensyn til de 8 Tommers Rør at lade støbe af Beton
ca 900, medens Resten tænkes tilvejebragt ved de 9 Tommers
Rør som ventes optagen af den ældre Kloakledning,
men til de 10 og 12 Tommers - de sidste ved Afstemning
- at anvende betonstøbte Rør
Det besluttedes at bestille de 100 Betonbrønde til de private Anlæg
Derimod vil af Leverancen for de saltglaserede Lervarer udgaa
under Afdeling C, de 100 Stg 12 Tommers Rør istedetfor hvilke
man anvender Kommunens ældre Rør.
Som Følge af at det maa antages at Kommunen vil komme til
at overtage Udførelsen af Ledninger fra Gaardene, i hvert Fald af
Rørene til disse, besluttedes det at hele Leverancen af de
under Litr C. anførte Lervarer vil være at antage dog ikke
de 12 Tommers Rør
Mødet hævet
Den 8 Juni 1896 holdt Kommunalbestyrelsen ekstraordin Møde
for at aabne de fremkomne Tilbud paa Arbejdet ved Kloakanlæg
Der var indkommet 5 Tilbud:
1.
Fra Niels Bruun og B Bendtsen i Svendborg til Beløb 40,458,15
2.
Fra Entreprenør Chr Andersen, Aarhus 26,683,00
3.
Fra Entreprenør O Nielsen, Nyborg 22,678,90
4.
Fra Entreprenør F C Jespersen, Aarhus 19,373,00
5.
Fra Entreprenør M Chr Madsen København 20,322,00
Den 11 Juni 1896 holdt Kommunalbestyrelsen ordin Møde
Samtlige Medlemmer vare tilstede
Der forelaa til Behandling:
1.
Silkeborg Vandkuranstalts Regnskab for 1895. Til Efterretning
2.
Fra Amtet: Tilladelse til at optage et Laan paa 45000 Kr
til Gasværket med Skrivelse fra Gasværkets Direktion. Det
besluttedes at optage Laanet i Sparekassen paa de i Gasværks-
direktionens Skrivelse angivne Vilkaar
3.
Aktieselskabet Silkeborg Kneippkuranstalt: Om Tilladelse
til Nedlæggelse af Rør i Sejsvejen samt om Anbringelse af
en Rørledning eller Faskine paa Kommunens Grund til
Opsamling af Kildevand. Tilladelsen gaves imod at Arbejdet
udføres under fornøden Kontrol af Vej - og Markudvalget
4.
Fra Skolekommissionen: Om Bemyndigelse til udenfor Budgettet
at anvende 600 Kr til ekstraordinære Reparationer ved
Kommuneskolen. Det oplystes, at Udgiften paa Grund af nogle
flere nødvendige Arbejder vil andrage 700 Kr, som det vedtoges
at bevilge
5.
Fra Skolekommissionen. Angaaende Ansættelse af et Ægtepar ved
Kommuneskolen til Besørgelse af Rengøring m m.
Efterat Sagen var anbefalet af Johansen, Hammer og Jørgensen
hvorunder der oplystes at denne Foranstaltning vil medføre en
foreløbig aarlig Udgift af 500 Kr, vedtoges det at tiltræde
Skolekommissionens Forslag.
6.
Fra Skolekommissionen. Beretning om at 30 Børn er henvist
til Undervisning i Seminariets Øvelsesskole. Toges til Efterretning
7.
Henriksen ønskede tilført følgende efter at Behandlingen
af de paa Dagsordenen opførte Sager.
Han bemærkede, at han ved Forretningen var forhindret
i at være tilstede ved Mødet d 30 f M. da Ingeniør
Rump var tilstede og det blev besluttet at anvende
Betonrør ogsaa til de mindre Dimensioner. Han begærede derfor
tilført Protokollen, at han gentagende har gjort Kommunalbestyrelsen
bekendt med 100 Dele Vand til 1 Del Syre. Slagelse
Kommune valgte saltglaserede Ler Rør til Kloakanlæg
fordi at saltglaserede Rør ikke kan angribes af nogen
Syre og Slagelse Kommune havde dog Vandværk førend
Byen blev kloakeret. Han fralagde sig derfor alt Ansvar
med den nye Kloaks Anlæg. - Formanden bemærkede, at
det ommeldte Punkt havde været Genstand for gentagne
indgaaende Forhandlinger med Ingeniøren og man først havde
besluttet sig til at anvende de ommeldte Rør efter at In-
geniøren paa den ene Side havde erklæret, at der ikke ere
nogen Fare for deres Anvendelse i den af Henriksens antydede
Retning, og paa den anden Side at han havde tilraadet at
anvende dem fordi de under Hensyn til at de kunde gøres
ægformede maatte anses for fordelagtigere for Anlægget end de
saltglaserede. De øvrige Medlemmer sluttede sig hertil
8.
Nogle Udstykningssager vedtoges det at anbefale
9.
Mortensen oplyste paa Vejudvalgets Vegne at der var fremkommen
5 Tilbud paa Udførelsen af Opførelsen af Materielskur paa
Markedspladsen. Murer Rasmus Hansen var den lavestbydende
med 460 Kr, hvilket Tilbud approberedes
Mødet hævet
Den 12 Juni 1896 holdt Kommunalbestyrelsen ekstraordinært
Møde i Anledning af Skorstensfejer Langvads Forhold.
Birkedommeren bemærkede, at Brandkommissionen ofte havde været
utilfreds med Skorstensfejer Langvad, idet han havde været
forsømmelig med Skorstensfejning, navnlig i den Retning at han
ganske undlod at feje i visse Ejendomme særlig hvor han
skylder Ejeren Penge ligesom ogsaa hans Sindsstemning
og Opførsel var saa uberegnelig og udartede ligefrem til Raseri,
at der hvi en Del af Befolkningen var opstaaet ligefrem Skræk
for ham. Der ere ofte tildelt ham Advarsel uden særlig
Frugt og var det kun Hensynet til hans talrige Familie
der havde bevirket at man ikke havde indstille ham til Afsked.
Igaar Aftes havde han atter været aldeles rasende i sit Hjem
og Politiet var bleven tilkaldt, og havde det vist sig nød-
vendigt for den almindelige Sikkerheds Skyld at binde ham
og føre ham til Sygehuset, hvor han endnu befandt sig.
Brandkommissionen havde i Sag være forsamlet og havde været
enige om at det af Hensyn til Befolkning og om de ham paahvilende
Pligters Opfyldelse var nødvendigt at han snarest muligt fjernes fra Bestil-
lingen som Skorstensfejer. Det tilføjedes at han er
ansat under 15 November 1872 med 1/4 Aars Opsigelse
for begge Sider inden den 1ste Januar og Birkedommeren
henledede Opmærksomheden paa Reglementet af 20 Marts
1890 §1.
Det besluttedes, at suspendere Skorstensfejer Langvad og
opsige ham Posten til Fratrædelse d 1 Januar 1897.
samt paalægge den Mand der bliver antaget til at udføre
Arbejdet som Skorstensfejer indtil den Tid, at afgive Halvdelen
af Indtægten til den Suspenderede
Mødet hævet
Den 20 Juni 1896 holdt Kommunalbestyrelsen ekstraordinært
Møde. Samtlige Medlemmer vare tilstede undtagen Bødker Nielsen
1.
Af de fremkomne Tilbud paa Jordarbejdet ved Kloakanlægget
vedtoges det, efter derom at have korresponderet med Ingeniør
Rump, at antage Tilbudet fra F C Jespersen i Aarhus
til Beløb 19,373 Kr
2.
Ansøgning fra Gasmester Ole Sandberg af Silkeborg om
Bevilling til at drive Restauration i Silkeborg
Under Hensyn til de ganske særlige Omstændigheder, at
Andrageren i en længere Aarække har været i Kommunens
Tjeneste som Gasmester, vedtoges det at anbefale Andragendet
3.
Andragende fra fhv. Købmand J P. Madsen om Bevilling
til at drive Restauration eller Værtshushold i Silkeborg imod
at den Chr Keller under 5 November 1870 meddelte Kgl.
Bevilling som Værtshusholder i Silkeborg, der for Tiden er
stillet i Bero, afgives til endelig Kassation, hvortil Chr
Keller har erklæret sig villig. Det vedtoges at anbefale
Andragendet
4.
Andragende fra Arbejdsmand Jens Chr Hansen i Aarhus
om Eftergivelse af den ham i Aarene 1892,93 og 94
tilstaaede Hjælp til hans Søns Opdragelse paa Flakkebjerg,
til Beløb 403 Kr og 7 Øre. Det vedtoges af eftergive
Hjælpen
Mødet hævet
Den 3 Juli 1896 holdt Kommunalbestyrelsen ekstraordin.
Møde i Anledning af et fra Kommunens Leverandør af saltglas-
serede Rør modtaget Tilbud om, at han er villig til at tage
de leverede Rør tilbage samt et fra Ingeniør Rump modtaget
Telegram, hvorefter han indstiller at Tilbudet antages
Det vedtoges at modtage Leverandørens Thorvald Møller og Ko
Tilbud, at tage Rørerne tilbage og henligger altsaa disse til
Firmaets Disposition og for dettes Regning
Mødet hævet
Den 7 Juli 1896 holdt Kommunalbestyrelsen ekstraordin
Møde i Anledning af
1.
Leverancen af saltglaserede Rør efter
at Thorvald Møller og Ko i Esbjerg tager sine tilbage. Forinden
videre foretages vedtoges det at tilskrive Ingeniør Rump for at
faa hans Erklæring med Hensyn til foreliggende Tilbud fra William
Boas i København og fra P Petersen i Silkeborg
2.
Et Tilbud fra F C Jespersen om Anlæg af Husledninger 4 og 6 Tommer for en
Betaling af henholdsvis a 55 og a 75 Øre pr løbende Alen
kunde ikke accepteres
3.
Andragende fra Enke Ane Kristensen født Sørensdatter om
Alderdomsunderstøttelse. Det vedtoges at tilstaa hende 150 Kr
aarlig
Mødet hævet