Justitsministeriet har under 9 dns tilsskrevet

Amtet saaledes:

Foranlediget af den med Hr Kammerherens

behagelige Betænkning af 5 dns hertil ind-

sendte Forespørgsel fra Birkedommeren

paa Silkeborg, om hvilke Forpligtelser der

paahvile Handelspladsens Beboere i Hen-

seende til Brandvæsenet m.m. og det af

Hr Kammerherren i den Anledning reiste

Spørgsmaal, om hvorvidt Brandanord-

ningen for Kjøbstæderne og navnlig An-

ordningen af 6 April 1832 kunne ansees

anvendelige, skulde jeg, med at tilbagesende

herlagte 2 Bilag, tjenstlig tilmelde Dem

til behagelig Efterretning og videre

Bekjendtgjørelse, at, hvorvel Forordningen

af 24 Januar 1761, Anordningen af 6 April 1832

og de øvrige for Kjøbstædene givne Bestem-

melser angaaende Bygninger og Brand-

væsenet ikke ansees ligefrem anvendelige

paa Silkeborg Handelsplads, eftersom de

ei ere blevne udvidede dertil, hverken

med den ellerhøieste Resolution af 8 Januar

1846, angaaende Handelspladsens Anlæg eller

nogen senere Bestemmelse og Silkeborg ei

endnu er nogen Kjøbstad, saa formenes dog,

 side 2

at fornævnte Bestemmelse kan anelogisk

bringes til Anvendelse der, forsaavidt

de derværende locale Forhold tilstede det,

og Saadant kan udføres af den administra-

tive Vei.

Idet nemlig Handelspladsen streber til det

Maal, engang at kunne gaae over til at

blive Kjøbstaad, er det naturligt, at den

ikke blot søger at tilegne sig de fulde

[??] Indberetningen i Henseende

til Sikkerhed og Velvære, som dens beboere

allerede under de nuværende Forhold,

med Hensyn til Handelspladsens Udvikling,

tilligeviis kunne gjøres Fordring paa,

men ogsaa at den i sit Anlæg og Udvikling

maa indrette sig paa at fyldstgjøre

de Betingelser, den i sin Tid ville fordrer,

forinden det tilsigtede Formaal kan opnaaes.

Det er derfor indlysende, at de almindelige

for landet givne Bestemmelser, angaaende

Bygninger og Brandvæsenet ei kunne være

fyldstgjørende for et saadant Etablisement

som netop er beregnet paa at samle en Deel

Beboere paa et indskrænket Terrain under

eiendommelige Forhold. Den betryggelse

mod Brandfare, som man ellers ser

søgt  at opnaae ved Bestemmelsen i Pla-

side 3

caten af 8 December 1809, at der imellem de for-

skjellige Steder skal være en Afstand af mindst

50 Alen, maa her, hvor Byggegrundene ere

afstukne umiddelbar med Siden af hverandre,

tilveiebringer paa anden Maade, navnlig

ved en bedre Bygningsmaade og med Hen-

sigtsmæssige Foranstaltninger deels

til at forebygge Ildsvaade deels til at

hindre dens videre Udbredelse.

Der er derfor allerede i den kongelige

Resolution af 8 Januar 1846 givet adskil-

lige dertil sigtende Bestemmelser, som

nedenfor nærmere skulle blive berørte.

Men, skjøndt man dengang, da det

endnu var uvist, hvorledes det paatænkte

nye Anlæg vilde udvikle sig, blev staaende

ved disse, og ikke fandt det nødvendigt

at opstille samme Betingelser med Hensyn

til Bygningsmaaden m.m. som dem,

der gjelde for Kjøbstæderne, maa det dog

bemærkes, at dersom Handelspladsen i Tiden

skal kunne opnaae at blive optagen i

Kjøbstædernes Brandforsikkring og saaledes

blive delagtiggjort i den lettelse med

Hensyn til brandcontigentet som Kjøbstad-

bygningerne nu have fremfor Landbyg-

ningerne m.m. vil det være nødvendigt,

side 4

at samtlige Bygninger paa Handelspladsen

til den Tid, i alt fald efter en passende

dertil indrømmet Frist, indrettes over-

ensstemmende med de Fordringer, der

gjøres til Kjøbstadbygninger, og at den

ved Siden deraf haver de øvrige Betryggelses-

midler mod Brandskade, som findes i

Kjøbstæderne. Da nu de Byggeregler, som inde-

holdes i Anordningen af 6 April 1832

formeentlig uden Vanskelighed og uden

synderlig større Bekostninger ville kunne

følges med de første Anlæg, medens derimod

en senere Forandring af de allerede opførte

Bygninger vil blive besværlig og bekostelig,

synes allerede den Omstændighed i For-

bindelse med den større Sikkerhed, som

de for Kjøbstæderne gjeldende Byggeregler

medføre, at indeholde tilstrækkeligt Valens

til at forlange, at disse bringes i Anvendelse

paa alle nye Bygninger, der herefter

tillades opførte paa Handelspladsen.

Justitsministeriet gaaer herved ud fra den

Forudsætning, at saalænge indtil det ved

Lov bliver bestemt, at Silkeborg Commune

skal gaae over til at blive en almindelig

Kjøbstad, vil der fremdeles udfordres

Side 5

en særlig Conssesion for dem der ville

nedsætte sig paa Handelspladsen og der opføre

Bygninger. Man er da berettiget til ad

den administrative Vei at foreskrive

Vedkommende de Betingelser, under

hvilke det kan tillades dem at bygge.

Men fra det Øieblik, saadan overgang

har fundet Sted, maa de almindelige

Regler angaaende Kjøbstædernes Bygninger

og Brandvæsen m.m i det Hele træde i

Kraft for Silkeborg, forsaavidt der ikke

ved Loven maatte gjøres en særlig

Undtagelse.

Dette forudskikket, skulde Man med Hensyn

til de enkelte Poster som her nærmest ville

komme i Betragtning bemærke følgende.

Da den kongl. Resolution af 8 Januar 1846

bestemmer, at de Bygninger som Nybyggerne

opføre paa Pladsen "skulle være solide og

i det mindste Forhuset være af Grundmuur"

maa Justitsministeriet antage, at det

overhovedet er utilladeligt at opføre selv

mindre Bygninger, uden Hensyn til disses

Bestemmelse, af Træ eller med Trægavle o: dsl

saameget mere, som den med Hensyn til Solide-

teten af Murenes Beskaffenhed er givet

Side 6

større Fordringer for Silkeborg end Anordn.

af 6 April 1832 gjør i Kjøbstederne, hvor det er

en formeent at bygge Forhuset til Gaden

af Bindingsværk Bræddebeklædning paa Bygnin-

ger af Grundmuur eller Muur og Bindings-

værk er vel kun udtrykkelig forbudt for

Kjøbenhavn, men ansees dog overhovedet

her utilraadelig paa Grund af den større

Brandfare, saadant medfører.

Forsaavidt det i fornævnte Resolution

hedder, at "i det Mindste" Forhuset skal

være af Grundmuur, synes heraf at

fremgaae, at det er ansees ønskeligt, at

ogsaa Side og Bagbygninger, saavidt muligt

skulle være af dette Materiale, uden at

det dog er fundet nødvendigt at fore-

skrive dette som en almindelig Regel.

Medens Anordningen af 6 April 1832 §14

litr B foreskriver, at alle Gavlvægge

hvorved ifølge Sammenhængen med det

følgende jfr Cancellie Skrivelserne af

31 Juli og 13 Novbr 1832 20 Juli 1833 m.fl.

foreskriver Vægge, der vender ind til Na-

boens Grund - skulde være af Brandmuur

i det Mindste af en større Tykkelse

forsaavidt der ikke bliver et frit Rum

Side 7

til Naboens Grund af 10 Alen, er det saaledes

muligt, at det paa Silkeborg kan være blevet

tilladt at opføre Side og Bagbygninger tæt og

til Naboens Bygning eller Grund uden

Brandmuur. Men selv om dette skulde

være Tilfældet, formener det at maatte

have sit Forblivende hermed, ialt Fald

saalænge indtil Handelspladsen gaaer

over til at blive Kjøbstad, eller den

efter derom i indgivet Andragende

maatte blive indlemmet i Kjøbstæderns

Brandforsikkring, thi naar et af disse

Alternativer indtræder, bør det tages

under nærmere Overveielse, hvad den i

den omhandlede Henseende bør foretager

til at afværge Ildsfare. Men for de

Bygninger, som herefter opføres, bør

formeentlig i denne Henseende foreskrives

samme Betingelse som den, Anordningen

af 6 April 1832 indeholder.

Da det i Resolutionen af 1846 er bestemt,

at Bygningerne i det Hele Skulle forsynes

med Tegltag, følger heraf, at det over-

hovedet er utilladeligt paa Silkeborg at

have Tagbedækning af Straa, Rør, Spaan,

Brædder, Lyng eller andet let fængeligt

Materiale, selv paa Udhuse eller smaae

Side 8

Tilbygninger, ligesom Man ogsaa

antager, at det i Lighed med hvad der

er bestemt i Anordningen af 6 April

1832 §8, er paaseet, at der heller ikke der

taales Halmdækkede Tage men i alt

Fald bør slige Tage ikke tilstedes

med Hensyn til de Bygninger som

herefter opføres. Derimod kan der

efter Sagens Natur ikke være noget

til Hindre for, at der i stedet for Tegl

benyttes Skifer eller Metal.

Naar det fremdeles i Resolutionen af

1846 foreskrives at " den Deel af Grunden

der ikke indtages af de respective Byg-

ninger, skal indhegnes med forsvarlig

malet Stakit eller Plankeværk"

er denne Bestemmelse formeentlig ei

blot given for at skaffe Etablisementet

et smukkere Udseende, men ogsaa for

at forebygge den Brandfare som kan

afstedkommes med træegjærder og lignende

Indhegninger, hvormed udbrudt Ild kan

Forplante fra det ene Sted til det andet.

Endelig indeholder Resolutionen af 1846

den Bestemmelse, at saalænge Kammerherren

Side 9

for Silkeborg Anlæg vedbliver at fungere,

have de Vedkommende at indsende Tegning

til de nye opførende Bygninger til sammes

Bedømmelse og overlader det Commissionen

i saa Henseende at reeferere med en Bygnings-

kyndig Mand. Denne Commission havde

saaledes med Hensyn til de nye Anlæg i det

Mindste en Deel af den Myndighed, som ifølge

Anordningen af 6 April 1832 tilkommer

Bygningscommissionerne i Kjøbstæderne.

Efterat førstnævnte Commission er bleven

ophævet ved kongelig Resolution af 7 Mai

1852, vilde det ifølge Justitsministeriets

formening være i sin Orden, at der i stedet for

samme blev etableret en local Commis-

sion, som maa udrustes med den fornødne

Myndighed, og sammensat saavidt muligt

i Analogi med de Bestemmelser, der inde-

holdes i Anordn. af 6 April 1832 §13 og

Andordn. af 24 Octbr. 1847 §19 af den foreliggende

Sag sees nu ogsaa at der er etableret en

Bygningscommission i Silkeborg.

Hvorledes denne er sammensat og hvilken

Bemyndigelse der er samme tillagt, er

Justitsministeriet ubekjendt, men forsaavidt

der i disse Henseender endnu skulde staae

noget tilbage at Ønske, formenes dette at

kunne ordnes med en administativ

side 10

Foranstaltning.

Den kongelige Resolution af 8 Januar 1846

har, da det dengang endnu var aldeles uvist,

hvorledes Anlæget vilde udvikle sig,

selvfølgelig ikke kunnet give nogen

bestemmelse om, hvorledes der i Tiden

skulde forholdes med Hensyn til Sik-

kerhedsmidler mod Ildfare, og det

maatte saaledes indtil videre have

sit Forblivende ved de almindelige

for Landet gjeldende Bestemmelser,

navnlig hvad Brandredkaber angaaer,

Frd. af 29 Februar 1792 §13 og Anordn. af

27 Marts 1793. Herved maa iøvrigt bemær-

kes, at det førstnævnte Lovsted i sit

5 Afsnit hjemler, at de almindelige

Forordninger med Hensyn til Brandred-

skaber kunne udvides paa de Steder,

hvor Omstændighederne fordre det og

beboernes Formue og Tilstand tilstede

det, og ligesom deri Henhold hertil

allerede i mange tætbebyggede Land-

byesogne ere anskaffede Slangesprøiter,

saaledes maatte Justitsministeriet

ogsaa holde for, at dette maatte gjøres

til Pligt for Silkeborg Handelsplads,

Side 11

efterat denne havde opnaaet en ikke

ubetydelig Størrelse. Da det imidlertid

af den, nærmest foranlediget ved en [??]

hertil indkommen Forespørgsel fra Amt-

manden over Skanderborg Amt, om

hvilke Regler der, hvad Bygningernes

Indretning og Brandvæsenet angaaer, gjelder

for Handelspladsen, i saa Henseende ind-

hentede Oplysning erfaredes, at der,

foruden 2 gode Sprøiter paa Silkeborg

Hovedgaard og Papierfabrik, maa an-

skaffet en liden Sprøite for selve Handels-

pladsen, og at den var draget Omsorg

for disse Sprøiters betjening, fandt

Justitsministeriet ikke Anledning til

at foretage videre med denne Sag.

iblandt de Anliggender, som det med

Regulativet af 20 Marts delte §8 er paa-

lagt Silkeborg Communalbestyrelse at

drage Omsorg for, ere  Handelspladsens

Sprøitevæsen og dens offentlige Vandbe-

holdninger. under det [??] maa

formeentlig henregnes ei blot hvad

der angaaer Anskaffelsen, Opbeva-

ringen og Vedligeholdelsen af de Com-

side 12

munen selv tilhørende Brandredskaber,

men ogsaa Omsorgen for at der træffes

hensigtsmæssige Foranstaltninger til i

paakommende Tilfælde at have disse

Redskaber tilbørlig betjente. Dette vil

formeentlig bedst opnaaes naar der,

saaledes som allerede skeet paa sine

Steder paa Landet, forfattes et

Mandtal over dem, der ere pligtige

at møde i Tilfælde af Ildebrand, disse

inddeles i visse Hold, og der udtages

visse Folk deels til at Styre Slangen,

deels til at besørge Pumpningen ved

Sprøiten, samt sørges for, at disse

Folk erholde den fornødne Øvelse

til at omgaaes med Sprøiten.

Skulde Communalbestyrelsen finde

det hensigtsmæssigt, at saadan udfærdiges

et særligt Regulativ, som forsynes

med høiere Approbation, vil Sagen

kunne blive Gjenstand for nærmere

Overveielse.

Hvad endelig angaaer Brandpolitiet,

side 13

da maa dette selvfølgelig saalænge ikke

anderledes maatte blive bestemt, udøves

overenstemmende med de for Landet

gjeldende Regler af Vedkommende

Politimester, Branddirecteuren og

den beskikkede Brandfoged.

Saafremt der i den Henseende ønskes

nærmere særegne Bestemmelser kan

derom indgives et særligt Forslag.

Sluttelig tilføies, at jeg under Dags

Dato har tilskrevet Indenrigsministe-

riet i Overenstemmelse hermed.

Ved Tjenstlig at communicere Foranstaaende

til behagelig Underretning, skulde man,

foranlediget ved det af Ministeriet Ud-

talte, tjenstlig ønske nærmere Oplysning

om følgende Puncter, nemlig:

1. om der paa Handelspladsen findes Bygninger

med Straae eller Halmdækkede eller des-

lige Tage, eller Bygninger med Trægavle

eller overhovedet Bygninger af Træ.

2. om Stakit eller Plankeværk er an-

bragt overalt for de ubebyggede Grunde.

3. om Bygningscommissionens Sammensætning

side 14

og hvilken bemyndigelse der er dem

tillagt.

4. Forslag om Ordningen af Brandred-

skabernes Betjening, samt om Regulativ

med høiere Approbation ansees fornøden

eller hensigtsmæssig

eller ogsaa approberede Bestemmelser

med Hensyn til Brandpolitiets Udøvelse

Skanderborg Amthuus den 23 Novbr 1855

Bille Brahe

Indenrigsministeriet har under 2den Juli d.A. tilskrevet Am-
tet saaledes:

I behagelig Skrivelse af 13de Novbr f:A. har  Hr Kam-
merherren meddelt Ministeriet Deres Yttringer i
Anledning af et Andragende, hvori flere af Silkeborg
Handelsplads Beboere have anholdt om, at Pladsen maat-
te forundes Kjøbstadsret, og for De i Forbindelse dermed
hertil fremsendt et Andragende for endeel Kjøbmænd
Sammensteds om Indretning af et særskilt Toldvæsen og
Adgang til Varenes Fortoldning der paa Stedet.

I denne Anledning Skulde man til Efterretning
og videre Bekjendtgjørelse herved tjenstligt melde, at Ministeriet
ikke har fundet Anledning til saa kort efter Emanatio-
nen af Regulativet for Silkeborg Handelspladsens oeconomis-
ske Bestyrelse af 20 Marts f:A., at forelægge Rigsdagen et
Lovudkast om Handelspladsens Overgang til at blive Kjøb-
stad, men at man, da det dertil sigtende Andragende, sees
nærmest at være fremkaldt ved den Vanskelighed, der
er forbunden med at erholde Laan i Handelspladsens faste
Eiendomme, i saa henseende har indledt Correspondance
med Directionen for Creditforeningen af Kjøbstadgrund-
eiere i Nørrejylland, efter hvilken Correspondancers Til
endebringelse nærmere Meddelelse herfra vil
kunne forventes.

Hvad dernæst angaaer det endvidere fremkomne An-
dragende om, at Pladsen maatte forundes Toldstedret,
skulde man, efter i saa Henseende at have corresponderet
med Generaltolddirectoratet, til Efterretning og videre
Bekjendtgjørelse tjenstligt melde, at bemeldte Directorat
har meddelt, at Samme, afstaet fra at en saadan For-
anstaltning ikke vilde kunde lade sig iværksætte uden en
Medvirkning fra Rigsraadets Side, ikke i de stedfindende
Forhold har fundet tilstrækkelig Anledning til, ialtfald for siden
at søge Handelspladsen tillagt den ansøgte Toldstedret, men
at samme derimod fra 1st Juli d.A. at regne har truffet
den Foranstaltning, at uberrigtigede Varer directe kunne
tilføres Silkeborg og der oplægges i samme Omfang og under
samme Betingelser som hidtil over Skanderborg, saale-

des at Varene ved den for Silkeborg: Skanderborg beskikkede
Oppebørselscontrolleurs  tilstedekomst paa Silkeborg, af denne
blive at undersøge og at foranstalte berigtigede, hvorhos
deres Modtagelse og Opbevaring er overdraget en for sam-
me Tid paa Silkeborg ansat Toldassistent, som tillige op-
pebærer Brændevinsafgiften af de derværende samt i Nær-
heden beliggende Brændeviinsbrænderier.

Hvilken haver meddeles til behagelig Efterretning og videre fornøden
Bekjendtgjørelse
Skanderborg Amthuus d. 10 Juli 1854

Bille Brahe

Til
Hr Kammerjunker Birkedommer Drechsel

Justitsministeriet har under 26. Marts dn tilskre-
vet Amtet saaledes:

Med Hr Kammerherrens behagelige Betænkning
af 14 Januar sidstl: har Justitsministeriet modtaget
et Andragende fra endeel Beboere i Silkeborg Han-
delsplads, hvori de anholder om:

1. at de for Kjøbstæderne gjældende Love om Byg-
ningsvæsenet maa enten ved Lov eller ad-
ministrative Bestemmelser gjøres gjældende
for Silkeborg Handelsplads.

2. at Handelspladsen indlemmes under Kjøb-
stædernes Brandforsikkring, og

3. at Justitsministeriets Resolution af 30 Aug 1855
hvorefter Umyndiges og offentlige Stiftelsers
Midler ikkund ifølge dertil erhvervede speciel
Tilladelse fra Justitsministeriet maa udlaa-
nes med Pant i faste Eiendomme i Silkeborg
maa blive tilbagekaldt, saa at der indrømmes
samme Adgang til at erholde slige Midler tillaans
mod Pant i Eiendomme i Silkeborg som i
andre Eiendomme i Landet.
I forbindelsen hvormed er senere directe til
Ministeriet indleveret et Andragende fra 2
af Handelspladsens Beboere Bang og Schmidt
hvori de erklære; at forsaavidt førstnævnte Andra-
gende gaaer ud paa, at Bygnings Brandvæsens og
Assurance Lovgivningen for Kjøbstæderne maa
udvides til ogsaa at gjælde for Silkeborg, da fra-
falder samme Deel af Andragendet hvorimod de ud-
tale det Haab, at naar der fra Handelspladsens
Communalbestyrelse indkommer et detailleret
Forslag til et Brandreglement for Silkeborg, sam-
me da maa erholde Ministeriets Approbation
Efterat Justitsministeriet har taget samme Sag
under fornyet Overveielse, skulde jeg tjenstligst
tilmelde Hrr Kammerherren til behagelig Efterretning og
videre Bekjendtgjørelse, at forsaavidt angaar Spørgs-
maalet om at bruge den for Kjøbstæderne gjel-
dende Lovgivning angaaende Bygnings og Brand-
væsenet i Anvendelse paa Silkeborg og om, at Han-
delspladsen maa indlemmes under Kjøbstæder-
nes Brandforsikkring, da kan herved intet
foretages forinden Handelspladsen gaar over til
at blive Kjøbstad, hvorom jeg forøvrigt anser det
ufornødent for nærmere at udtale mig, da
samme Deel af Andragendet maa ansees
frafaldet.

Derimod er der, saaledes som allerede
udhævet i Ministeriets Resolution af 8 Novbr 1855
ei blot intet til hindre, men endog særdeles
vigtige Grunde for, at de Bestemmelser, der ere givne
for Kjøbstædersen for at tilveiebringe en større Sikker-
hed mod Brandfare, anelogisk bringes i Anvend-
delse paa Silkeborg, forsaavidt de derværende locale
Forhold tilstede det og saadant kan udføres ad den
Administrations Vei. Man uagtet den Opfordring,
der saaledes er givet Handelspladsens Communal-
bestyrelse til at indkomme med Forslag om, hvor-
ledes en saadan større Sikkerhed skulde tilveiebrin-
ges, er der dog endnu ikke hertil indkommet noget
Forslag desangaaende.

Med Hensyn til Bygningsvæsenet er allerede i min
skrivelse af 8 Novbr 1855 bemærket, at skjønt den kogl:
Resolution af 8 Jan 1856 bestemmer, at de Bygnin-
ger, som opføres der paa Pladsen, skulde være solide
og i det Mindste Forhuset af Grundmuur, er der ikke
givet nogen Bestemmelse om, at de Vægge i Side og
Baghuse, der vender imod Naboens Bygning eller
Grund, skulde være opført af Brandmuur, gæller
ikke er der i fornævnte Resolution givet noget
Forbud imod, at Bygningerne udvendig beklædes
med Bræder, med Opførelsen af Brædeskure, An-
bringelse af Svaler og Tagrender o.d.l. af Træ, eller
taget Bestemmelse om Indretningen af Køller
Skorstene og Ildsteder, angaaende Bygningernes
Høide m.m: men det maa dog hense saavel til Be-
boernes egen Sikkerhed, som til Brandforsikkrin-
gens Interesse ansees af Vigtighed, at de i disse Hen-
seender underkaster sig de for Kjøbstæderne gjeldende
Regler, de der her savnes den Betryggelse, som man
paa Landet har søgt at opnaae ved Bestemmelsen om
at der skal være fornødent Medlemmerne mellem de
forskjellige Steder. Ligeledes maa det ansees
af Vigtighed, at der træffes mere betryggende For-
anstaltninger til at forebygge opkomst af Indebrand
og forhindre dens videre Udbredelse, navnlig et
vel organiseret Brandcorps og et fast Tilsyn med at
Bygningbestemmelserne efterkommes og at der for-
holdes forsvarligt med Hensyn til Skorsteensfeining
Omgang med Ild og Lys, Opbevaring af Krudt, Hø og Halm
kan ordnes af den administative Vei.
Da det nu af det senest hertil indleverede Andra-
gende fra Bang og Schmidt synes at fremgaae,
at Kommunalbestyrelsen i Silkeborg er betænkt paa
at indkomme med et detailleret Forslag angaa-
ende Ordningen af Brandvæsenet der paa Pladsen
har jeg troet det hensigtsmæssig til Vejledning i
saa Henseende at fremsende en Afskrift af et her
i Ministeriet forfattet Udkast til et Brandreglement
for Etablisementet Frederiksværk, hvor forholdene
tildeels ligner dem paa Silkeborg, og hvor Kommu-
nalbestyrelsen har andraget paa, at Brandvæsenet
maatte blive ordnet saavidt muligt paa samme
Fod, som i de mindre Kjøbstæder og forventer jeg
i samme Henseende at modtage nærmere Forslag
fra Kommunalbestyrelsen paa Silkeborg, ledsaget med
Hrr Kammerherrens behagelige Yttringer over Sagen.
Med Hensyn til Andragendets 3 Post kan nærmere
særlig Resolution imødesees.

Med at meddele Hr Kammerjunkeren
Foranstaaende til behagelig Efterretning og
videre Bekjendtgjørelse saavel for Andragerne
som for Kommunal Repræsentationen, og i det
man lader følge det paaberaabte Udkast
forventer man i sin Tid og saasnart skee kan
at modtage det af Ministeriet forlangte
nærmere Forslag fra Kommunalbestyrelsen.

Skanderborg Amthuss den 4 April 1857
Bille Brahe

Til

Hr Kammerjunker, Birkedommer Drechsel

Indenrigsministeriet har under 3die April s.A.

tilskrevet Amtet saaledes:

Efter med Hrr Kammerherrens Skrivelse

af 2 Februar d.A. at have modtaget nogle herfra

begjorte nærmere Oplysninger, betræffende det

af const: Forvalter Bindesbøll paa Silkeborg af-

lagte Regnskab over bemeldte Handelspladses

Indtægter og Udgivter for Tiden fra 1 April 1853

til 11 Juni 1855, skulde man med hensyn til

de i Ministeriets Skrivelse af 29 Febr f.A gjor-

te Udsættelser ved bemeldte Regnskab, til Efter-

retning og videre Bekjendtgjørelse herved

tjenstligst meddele følgende:

ad Indtægt

1) Da Ministeriet forudsætter, at den ved

næste Regnskab, som bliver at under-

kaste communal Revision af de i Regu-

lativ af 20 Marts 1855 § 12 udviste Revisi-

oner, samt at der af Amtet, vil blive

produceret behørig Qvittering for Tilba-

gebetalingen af det Beløb af 17 S, som iføl-

ge den som Indtægtsbilag litr A nedlagte

Fritagelse, er af Kjøbmand Høltzermann

erlagt for meget i Rente for Tiden fra

30 Juli 1853 til Juli Termin s.A. af Kjøbesummen for

den ham overdragen Lod N.10 /:Matr.N.116:/ af Han-

delspladsens Mark og Engjorder, vil der ikke af Minis-

teriet være at foretage videre i den nævnte An-

ledning.

2a) Da der for det Beløb af 137 Rdl 24 S der i sin Tid

er indkommet ved en afholdt Auction over Af-

grøden for Aaret 1853 af de Handelspladsens til-

liggende Mark og Engjorder, som ikke ere af hæn-

dede til Nybyggerne, er aflagt behørig Rigtighed i

det med Hrr Kammerherrens Skrivelse af 6 August

f.A. modtagne, af Forvalter Bindesbøll aflagte

Continuations-Regnskab, bortfalder den i Mini-

steriets Skrivelse af 29 Febr s.A. i saa henseen-

de gjorte Udsættelse.

2b) Af det nyenævnte Continuationsregnskab frem-

gaar det, at der ved sammes Afslutning den 1 Juli

s.A er af de Handelspladsens tilkommende Leieafgiv-

ter for Brugen af Mark og Engjordene i Aarene

1847, 1848 og 1849, ialt til Beløb 749 Rdl ikkun ind-

kommet et Beløb af 162 Rdl 48 S, og at der saaledes

endnu resterer en samlet Sum af 586 Rdl 48 S.

Det maa derfor bemærkes, at af de 6 Debitorer, der

ifølge et af Indenrigsministeriet under 24de

Novbr 1854 approberet Forlig, skulde have ind-

betalt de sidste Afdrag af de Dem paahvilende Re-

stancer i 11 Juni Termin 1853, har, efter hvad der lige-

ledes fremgaar af den med Regnskabet fulgte Restan-

celiste, ikkun [??], navnlig Tømrer Hansen, erlagt

det første Afdrag paa bemeldte Gjæld, medens samtlige

øvrige Restancer endnu henstaa aldeles uberigtige-

de, uden at det sees, at der af Regnskabsføreren

er foretaget noget til sammes Inddrivelse, ligesom

det endelig eiheller er oplyst, at den i Ministeriets

fornævnte Skrivelse omtalte lignende Sag imod

Willum Christensen, skjønt denne alt 7 Novbr 1854

af Forligskommissionen blev henvist til Retten

senere har nydt behørig Fremme. De der saaledes

ved Inddrivelsen af de ovennævnte Restancer i

det Hele er udvist en Forsømmelighed, som

maa falde Regnskabsføreren til last, maa

Ministeriet ansee Communen berettiget

til eventuelt at holde sig til samme for den

Deel af de skyldige Restancer, der ikke maatte

kunne erholdes for Vedkommende, idet

man undlader derfor ikke at tilføie, at Mi-

nisteriet med Communalbestyrelsen maa

være enigt i, at det som følge af de nu indtraadte

forandrede Forhold rettest overlades til Birkedom-

meren at foranstalte det videre fornødne

til Indkrævningen af [??] nævnte Restancer

samt at man iøvrigt maa ønske at modtage aarlig

Indberetning om denne Restancesags Fremgang, som

man forventer ikke vil blive underkastet yder-

ligere Ophold, end Omstændighederne maatte gjøre

fornødent.

2c) Med Hensyn til den Communen tilkommende

Forpagtningsafgivt for 2d Aar af Haven til Drewsens

Gjæstgiveri ialt til Beløb 3 Rdl, hvilken afgivt

var forglemt at opføres i Hovedregnskabet, er af-

lagt Rigtighed i det senere Continuetions-

Regnskab og bortfalder saaledes den i Ministeriets

Skrivelse af 29 Febr f.A. herom gjorte Udsættelse

ad Udgivt

1) I Henfald til hvad forsaavidt er udtalt i Ministe-

riets Skrivelse af 29 Febr f.A., vil for Tiden Intet

videre være at foretage med Hensyn til de

under Post 1 omtalte Restancer til Domai-

nen, hvilke ialfald forstørstedelen maa an-

sees berigtigede

2) Ifølge de med Hrr Kammerherrens Skrivelse

af 2 Febr d.A. modtagen yderligere Oplysnin-

ger, har Ministeriet Intet fundet at

bemærke ved den ad Post 2 som Udgivts

Bilag 3 vedlagte Beregning over de af

Handelspladsens Communekasse udredede

Skatter og Forpagtningsafgivter af Com-

munens Eiendomme.

3) Da det forudsættes, at der i næste Regnskab

vil blive aflagt behørig Rede og Rigtighed for

den under Post 4 opførte Restance af 19 Rd 19 S, der bliver

at indfordre ved Birkedommerens Foranstaltning,

forsaavidt den ikke allerede maatte være betalt

anser Ministeriet denne Sag for sig uvedkom-

mende.

4) Den i Ministeriets Skrivelse af 29 Febr f.A. gjorte

Bemærkning om, at de resterende Leieafgivter

for Brugen af Mark og Engjordene i 1847, 1848 og

1849, burde have været opførte paa Regnskabets

Udgivtsside, bortfalder, de saadant er iagttaget

i Continuetionsregnskabet, cfr iøvrigt ovenfor

ad Indtægt 2b.

Med Hensyn til bemeldte Continuetions-

regnskab skal Ministeriet endnu bemærke:

1; De paa Udgivtsiden under Post 1,2,3 anførte

Regningsbeløb angaar, efter hvad der frem-

gaar af de producerede Regninger, en ældre

Regnskabsperiode, og burde derfor have været

opførte i tidligere Regnskaber. Mini-

steriet vil dog Intet have at erindre imod

at saavel bemeldte Beløb, som de under post

4 opførte 1 Rdl 32 S, skjøndt den for samme

producerede Regning end ikke er dateret,

passere til Udgift i Regnskabet.

2; Forsaavidt der paa Udgivtsiden under Post

5 findes opført et Beløb af 5 Rdl 40 S som

udbetalt i Forligsgebyr, maa Ministeriet

henvise til sin Skrivelse af 24 Novbr 1854 , hvorved det

kun blev tilladt, at Forligelsescommissionen og [ ?? _____________-

_______________[ Gebyhr, [??________ ??__________] af de efter forskjel-

lige Klager behandlede Sager mod de ovenfor nævn-

te 6 Debitorer, som restere med Betalingen af

de skyldige Leieafgivter for Brugen af Mark og

Engjordene i 1847, 1848 og 1849, maatte med et

Beløb af ialt 5 Rdl forskydes af Handelspladsens Kasse,

idet navnlig Debitorerne ifølge Forligets Indhold

ogsaa vilde have at udrede bemeldte Gebyhrer

i Forbindelse med de første Afdrag paa Restancerne.

Ministeriet forventer derfor, at det af Birke-

dommeren vil blive paaseet, at de omspurgte

Gebyhrer indkræves hos Vedkommede, idet

man forøvrigt i Henhold til sit ovenfor

Yttrede ligeledes maa ansee Regnskabsføre-

ren ansvarlig for Indbetalingen af dette

Beløb, saafremt det ikke maatte kunne

erholdes hos Paagjeldende.

Ved at meddele Foranstaaende, skulde man til Ef-

terretning og videre Bekjendtgjørelse lige tjenstligst

tilføie, at den for Regnskabsføreren ifølge Continue-

tionsregnskabet beroende contante Beholdning til

Beløb 259 Rdl 34 S, vil være at indbetale i Handelsplad-

sens Kasse, samt at føre til Indtægt for samme, og

vil det derfor være at tilkjendegive Regnskabs-

føreren, at der ikke vil kunne meddels ham

Qvittering for de ommeldte Regnskaber, lige-

som den ham af Amtet i sin Tid dicterede

Mulct for Regnskabets Udeblivelse udover den

ham forelagte Tidsfrist, ei heller kan ventes efter-

givet, foruden det Ansvar, han har paadraget

sig ved den udviste Forsømmelighed med Ind-

krævningen af de resterende Leieafgivter for

Brugen af Mark og Engjordene i Aarene 1847,

1848 og 1849, er fuldstændigen berigtigede.

Forsaavidt det derfor i Ministeriets Skrivelse

af 29 Febr f.A. er bemærket, at der i det af Birke-

dommeren i sin Tid aflagte Regnskab over nog-

le Indtægter og Udgivter ved Silkeborg Handelsplads

i Aaret 1854 ikke var opført nogen Indtægt fra

samme Aar af den Sognepræsten tillagte Jordlod,

skjøndt denne da ikke endnu var beskikket skul-

de man tjenstligst anmode Hrr Kammerherren

om behageligen at ville tilkjendegive bemeldte

Retsbetjent, at den saaledes gjorte Bemærkning

efter hvad der navnlig er oplyst i hans senere

Skrivelse af 24 Marts sA, bortfalder, men at Mini-

steriet iøvrigt maatte ansees fuldkommen be-

føiet til at fremsætte samme, eftersom det ikke

af de med Regnskabet i sin Tid indsendte Bilag

fremgik, at den omhandlede Indtægt var ind-

befattet under det i Regnskabet opførte Beløb

af 57 Rd 75S, der var indkommet ved Bortleie

af nogle Jorder i det paagjeldende Aar.

I det man derfor tilføier, at Ministeriet

Intet havet erindre imod, at et Beløb af 5 Rdl

der af Birkedommeren er udbetalt Politibetjent

Poulsen for at have ført Tilsyn med Communens

Pæadse i Aaret 1854, refunderes af Handelsplad-

sens Kasse, skal man Slutteligen endnu bemær-

ke, at der ikke sees af Ministeriet at være

meddeelt Approbation til, at den Handelsplad-

sens tilhørende contante Beholdning af Noget

over 4000 Rdl, saaledes som af Communalbe-

styrelsen paatænkt, anvendes til Bestridelsen

af Pladsens Andeel i Omkostningerne til et

ny Raad - Thing og Arresthuses Opførelse, og at

man derfor i saa Henseende imødeseer

en nærmere Meddelelse fra Hrr Kammer-

herren. 3 Bilag remitteres.

Hvilket saavel meddeles Hr Kammerjunkeren til

behagelig Efterretning og Iagttagelse samt videre for-

nøden Bekjendtgjørelse saavel for Communalrepræsen-

tationen som for cst: Forvalter Bindesbøll. Med Hen-

syn til den til Slutning forlangte Meddelelse om

hvorvidt Communalbestyrelsen maatte have søgt

eller erholdt Bemyndigelse til at anvende et Beløb

af 4000 Rdl af Heholdning til Thing og Arresthuus bygnin-

gens Udgivter, forventes nærmere Indberetning

Skanderborg Amthuus den 18 April 1857

Bille Brahe

Til

Birkedommeren i Silkeborg Birk

Indenrigsministeriet har under 14de

Januar tilskrevet Amtet saaledes:

Efterat man havde indledet Coren

spondance med Ministeriet for

Monarchiets fælleds indre Anlig-

gender i Anledning af det med

Hr Kammerherrens paategnede Er-

klæring af 7 Mai d.A. modtagne An-

dragende fra Silkeborg Handelspladses

Communalbestyrelse, betræffende Anlæ-

get af en elektrisk Telegraph fra

bemeldte Handelsplads med Udmun-

ding i Statstelegraphen i Aarhus, har

man fra bemeldte Ministerium mod-

taget Underretning om, at det paa sam-

mes derom nedlagte allerunderdanigste

Forestilling har behaget hans Majestæt

Kongen allernaadigst at meddele Com-

munalbestyrelsen Tilladelse til at anlægge

og benytte en elektrisk Telegraphledning

fra førstnævnte Handelsplads med Ind-

munding i Statstelegraphstationen i

Aarhuus og med Tilknytning til Stats-

telegraphlinien i sidstnævnte Kjøbstad.

Ved herom Tjenstligst at meddele

Hr Kammerherren Underretning, skul-

de man til Efterretning og Bekjendt-

gjørelse lige tjenstligst tilføie, at Ministe-

riet Intet har at erindre mod, at

Communalbestyrelsen vartager det ommeldte

Anlægs Udførelse og til veiebringer de dertil

fornødne Midler paa den i Andra-

gendet angivne Maade, idet man

sluttelig endnu skal bemærke, at nærme-

re Resolution kan forventes, forsaavidt

Andragendet tillige gaar ud paa, at det

maa tillades Communalbestyrelsen i det om-

meldte Øiemed at udstede rentefrie og fra

Creditors Side uopsigelige Gjeldsbeviser paa u-

stemplet Papir m.v. samt til at lade Te-

legraphtraaden anbringes lang Chausseen

mellem Aarhuus og Silkeborg

Hvilket herved meddeles Commu-

nalbestyrelsen til behagelig Underret-

ning.

Skanderborg Amtshuus d. 19 Aug 1857

Bille Brahe

Herved har jeg den Ære at medsende den

fra Generalforsamlingen, som afholdtes igaar i Aarhus an-

gaaende Telefraphen, et Uddrag af Forhandlingen. - Da

Capitain Jagd har forlangt, for at kunne fuldende Tele-

graphlinien endnu i Efteraaret, at Contracten bliver afsluttet

endnu i denne Maaned, tør jeg maaske anmode Dem om

at afholde et Planarmøde snarest muligt.

Alle Actierne ere tegnede

Silkeborg d. 21 Juli 1857

ærbødigst

M. Drewsen

Herr

Kammerjunker Birkedommer Drechsel

Silkeborg

Indenrigsministeriet har under 22 ds til-

skrevet Amtet saaledes:

Paa Ministeriets Allerunderdanigste

Forestilling af 12 dM har Hans Majestæt

ved allerhøiste Resolution af 15d næstefter

allernaadigst tilladt, At de Gjeldsbeviser,

som af Silkeborg Handelsplads's Commu-

nalbestyrelse ville være at udstede indtil

et Beløb af 8500 Rdl i Anledning af

Anlæget af en electrisk Telegraph mel-

lem Aarhuus og Silkeborg med Udmun-

ding i Statstelefraphen, maa ud-

færdiges uden Brug af stemplet

Papier, dog at det udtrykkeligen i disse

Gjeldsbeviser anføres, deels at de i Henhold

til Allerhøistbemeldte Resolution, ere udfær-

digede paa ustemplet Papier, deels at Fri-

tagelsen ikke strækker sig til Transporter af

Gjeldsbeviserne.

Ved tjenstligen at meddele Hrr Kammer-

herren foranstaaende skulde jeg lige tjenst-

lig Anmode Dem om behageligen at

Communicere Silkeborg Communalbestyrels:

Resolutionen til Underretning samt fornø-

den Iagttagelse ved Udfærdigelsen af Gjældsbevi-

serne.

Hvilket tjenstlig meddeles Communalbetyrelsen til behagelig Efterretning

og Iagtagelse

Skanderborg Amthuus d 27 Oct 1857

Bille Brahe

Til

Silkeborg Handelspladses Communalbestyrelse

Jeg tager mig Hermed den Frihed at spørge om den

af Communeraadet tagne Actie i Telegraphen, skal lyde paa

Communen, eller paa det i 1857 værende Communeraad.

ærbødigst

M. Drewsen

Herr

Kammerjunker, Birkedommer Drechsel

Silkeborg

Indenrigsministeriet har under 19de

dennes tilskrevet Amtet saaledes

Under 22 f.M. har Hr Kammerherren

tilstillet Ministeriet et Andragende hvori

Kjøbmand D Due af Handelspladsen ved Silke-

borg har anholdt om, at den bag ved den

ham sammesteds tilhørende Eiendom

mm: 8 beliggende aabne Plads samt endeel

af Søbredden udfor bemeldte Plads maa

saalænge Communen ikke har nødven-

dig Brug for samme, overlades ham uden

Afgift til Benyttelse respective til en

Kjørevei eller Passage ned til hans

Tømmergaard og til Læsseplads mod

at han for egen Regning efter Commu-

nalbestyrelsens nærmere Paavisning

opfylder og inddæmmer den omhandlede

Strækning af Søbredden og forsyner

den med Bolværk, samt at Com-

munalbestyrelsen eller Gasværket

bliver berettiget til at benytte samme

til Læsse og Ladeplads, men at der paa

den anden Side saafremt hans Brugs-

ret ophører inden Udløbet af 15 Aar,

ydes ham en passende Godtgjørelse

af Communen i alt Fald efter uvillige

Mænds Skjøn

I denne Anledning skulde man til

Efterretning og videre Bekjendtgjørelse

tjenstligst melde, at Ministeriet ikke

har kunnet finde Grund til at ind-

rømme Andrageren den ansøgte

Brugsret under de af ham foreslaa-

ede Vilkaar, hvorved blandt andet

en eventuel Erstatningsforpligtigelse

vilde paaføres Communen, uagtet

hele Foretagendet saavidt skjønnes

alene er i Andragerens og ikke i

Communens Interesse, men at Ministe-

riet intet har at erindre imod, at det som

af Birkedommeren foreslaaede, tillades

Paagjeldende indtil videre at benyt-

te den ommeldte aabne Plads og

Søbredden udenfor samme i de

angivne Øiemed, saaledes at Benyttel-

sesretten atter bortfalder, naar dette

ansees ønskeligt, dog at den definitive

Afgjørelse af Spørgsmaalet herom forbehol-

des Ministeriet.

Hvilket herved meddels til behagelig Efter-

retning og videre fornøden Bekjendtgjørelse

ogsaa for Communalrepræsentationen.

Skanderborg Amthuus d. 27 Marts 1857

Bille Brahe

Hr Kammerjunker Birkedommer Drechsel

Indenrigsministeriet har under

20 ds tilskrevet Amtet saaledes:

I Anledning af det med Hr Kam-

merherrens behaglige Skrivelse af 24 dM

modtagne Andragende, hvori Silkeborg

Handelspladses Communalbestyrelse,

[næst]______ at meddele, at der af det til Det

nu fuldførte Telegraphanlæg mellem

bemeldte Handelsplads og Aarhuus Kjøb-

stad tegnede Actiebeløb ved tilfældige

Omstændigheder er bleven tvende

Actier ledige, hvis Beløb ikke kan

erholdes hos de Paagjeldende, har

anholdt om Bemyndigelse til at

optage Udgiften til bemeldte Actier, 300 Rdl

paa Communens Budget for indeværende

Aar, skulde man til Efterretning og

videre Bekjendtgjørelse herved tjenstlig

melde, at Ministeriet, saafremt det øvrige

Actiebeløb enten alt er indbetalt eller

sammes Indbetaling er sikkret, efter

Omstændighederne Intet herimod at

have at erindre.

Hvilket herved tjenstlig medelles Com-

munalbestyrelsen til behagelig Efter-

retning

Skanderborg Amthuus d 27 Jan 1858

Bille Brahe

Til

Silkeborg Handelspladses Communalbestyrelse

Indenrigsministeriet har under 2de Marts

dA skrevet Amtet saaledes:

I Anledning af vedlagte Andragende,

hvori Snedkermester I Christensen af Silkeborg

Handelsplads anholder om Resolution paa

et af ham i sin Tid indgiven ansøgning

om, at en Plads af det saakaldte Belte om-

____ bemeldte Handelsplads maa blive

ham overdraget til Bebyggelse, skulde man

med den Bemærkning, at en An-

søgning som den ommeldte ikke

sees hertil at være indkommen, tjenst-

ligst udbede sig Hr Kammerherrens

Yttringer ved Bilagets Tilbagesendelse

behagelig meddeldt.

Med Bemærknig at den omhandlede tidligere indgivne An-

søgning heller ikke sees at være indkommen hertil, skulde

man tjensligt udbede sig meddeelt Kommumalbestyrelsens Er-

klæring over det ________ _______ senere Andragende og dette

___________ remitteret

Skanderborg Amthuus d 6 Marts 1858

Bille Brahe

Til

Silkeborg Handelsplades Kommunalbestyrelse

Indenrigsministeriet har under 10 dns

tilskrevet Amtet saaledes

I Anledning af det med Hrr Kammer-

herrens behagelige Skrivelse af 26 Marts sidstl. hertil

indkomne Andragende, hvori Silkeborg Han-

delspladses Communalbestyrelse har anholdt

om Ministeriets Approbation paa en med

Eieren af Stedet Matr.Nr. 24 paa bemeldte Han-

delsplads, Pastor Asmussen i Them 

indgaaet foreløbing Overenskomst om, at

der mod en Godtgjørelse af 300 Rdl til Communes

Kasse indrømmes ham Udsigt og Adgang til

Torvet paa 30 Alen af Vestsiden af nævnte Matr.

No 24, hvilket Man til Efterretning og Bekjendt-

gjørelse herved tjenstligst melde, at Mini-

steriet for Tiden, og navnlig saalænge der

ikke endnu er truffen endelig Bestemmelse om

Anvendelsen af de tilstødende til Byggegrunde

for Communen udlagte Matr.No 2 og 23, har

fundet Betænkelighed ved at meddele den begjærte

Approbation paa den nævnte Overenskomst

hvilket hermed meddeles Bestyrelsen til behagelig Efter-

retning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende

Skanderborg Amthuus d 13 Mai 1858

Bille Brahe

Til

Silkeborg Handelspladses Communalbestyrelse

I Anledning af Hrr Kammerjunkerens

Skrivelse af 18 dns, hvori De, Med Hensyn til

den af Amtet under 18 April fA forlangte, og se-

nere omerindrede Indberetning om, hvor-

vidt Communalbestyrelsen har søgt eller er-

holdt Bemyndigelse til at anvende et Beløb af

4000 Rdl af Handelspladsens i Sparekassen inde-

staaende Midler til Dækning af Udgifterne

ved Thing og Arresthusets Opførelse; henvises til et

af Communalbestyrelsen under 22 April sA til

Amtet indsendt Andragende, denne Gjendstand

betræffende, skal jeg ikke undlade at henlede

Opmærksomheden paa een Skrivelse fra Dem

af 22 Decbr fA, hvori De, uden iøvrigt at berøre

hiint Andragende, begjærer Udsættelse med

hiin Indberetnings Indsendelse indtil Regn-

skabet over Udgifterne med Thinghuset er

aflagt og indsendt, og at der siden ikke til Amtet

sees at være indkommet anden det ommeldt-

te Regnskab eller iøvrigt nogen Meddelelse

denne Sag betræffende, hvorfor heller ikke det

Fornævnte Andragende herfor er bleven ind-

sendt. Forsaavidt det angaar Anskaffelsen af et Uhr henvises til

Amtets Skrivelse af 27 April og 7 Mai f.A.

Forsaavidt De derhos, med Hensyn til de

øvrige Poster i Ministeriets, Dem under oven-

nævnte Dato Communicerende Skrivelse af 3de

April 1857, har indskrænket Dem til at bemærke,

at De, efterat have inddraget de Restancer,

som det var muligt at erholde uden Søgsmaal,

og indbetalt disse i Kommunekassen, i Begyndel-

sen af indeværende Aar har overgivet den videre

Inddrivelse til Kæmneren, skal jeg derhos endvidere

henlede Deres Opmærksomhed paa Ministeriets i

fornævnte Skrivelse gjorte Bemærkninger til Regn-

skabet for Tiden fra April 1853 til 11 Juni 1855 dA Ind-

tægt 2b og til Continuations Regnskabet ad 2, hvor-

efter Inddrivelsen af de deriomhandlede Restancer

og Omkostninger er overladt til Hrr Kammerjun-

keren, og om Restancesagens Fremgang forlangt

aarlig Indberetning sendt til Ministeriet, samt

paa 3 Post til Udgiften i første nævnte Regnskab angaa-

ende nærmere Rede og Rigtigheds Aflæggelse for en

Restance af 19 Rdl 19 S.

Ligesom Amtet derfor maa forvente uden

lang Henstand at modtage nærmere Oplysning og

Meddelelse  saavel angaaende Anvendelsen af den

omhandlede Capital paa 4000 Rdl, som angaaende den

ovennævnte Restancesags Fremgang, og om hvorvidt

der er aflagt behørig Rede og Rigtighed for førstnævnte

Restancebekøb 19 Rd 19 S, saaledes maa man ogsaa,

med Hensyn til det den daværende Regnskabsfører,

Forvalter Bindesbøll, endnu paahvilende Ansvar

for ovennævnte Restancer, og de ham paahvilende

Mulcter for Regnskabets Udeblivelse udover den

som Amtet i sin Tid forelagte Tidsfrist, have

Hrr Kammerjunkeren anmodet om at indsende

Forvalter Bindesbølls nærmere Erklæring, som

derefter forventes hertil indsendt, ledsaget af de Yt-

tringer, hvortil Hr Kammerjunkeren og Commu-

nalrepræsentationen, ogsaa med Hensyn til disse

Puncter, maatte finde Anledning.

Skanderborg Amthuus den 21 Mai 1858

Bille Brahe

Til

Hrr Kammerjunker Birkedommer Drechsel

Til

Indenrigsministeriet

Loven af 29 December 1857 om

Næring har givet Anledning til at

det Spørgsmaal er bleven opkastet,

hvilken Stilling Silkeborg Handels-

plads indtager ligeoverfor denne

Lov.

Dette Spørgsmaal er af Vigtig-

hed for de Næringsdrivende har,

ikke just med Hensyn til deres

forhold indbyrdes, men derimod

med Hensyn til, hvorledes de

ere stillede ligeoverfor de egent-

lige Landboere, og hvilken Be-

skyttelse Loven giver dem

imod disse forsaavidt Ud[??]vel-

sen af Næring angaaer.

Hensigten med nærværende

underdanige Andragende er

Hovedsagenlig at for en stor

Bevisthed om Silkeborg efterat

Loven af 29 December 1857 er

emmaneret, kan betragtes

som Kjøbstad eller som Land,

og vi tro det ufornødent at

trætte det høie Ministerium,

med videre at motivere Fore-

spørgselen som vi uden dette

trygt kunne overlade til Ministe-

riets indsigtsfulde og upartiske Afgjørelse,

men det maae dog være os tilladt at

udtale det som vort Ønske og Haab, at

Silkeborg bliver anseet som Kjøbstad,

idet vi tør tilføie, hvad der forøvrigt

er det høie Ministerium bekjendt, at

Silkeborgs hele Væsen, dens Handel og

Industrie, Fabrik og Haandværksdrift,

dens Communalvæsen, Oeconomi og Skatte-

pligt, - at dette og alt hvad der vedkommer

Handelspladsens Opkomst og Udvikling

er baseret paa de samme Grundlag, som

gjælder for Kjøbstæderne, alene maaske

med Undtagelse af nogle enkelte for-

melle Afvigelser, og at det saaledes

ikke er billigt alene, men retfærdigt,

at Silkeborg sættes i Kjøbstædernes

Rækker.

Vi tillade og saaledes at udbede det høie

Ministeriums gunstige Bestemmelse,

om Silkeborg, efter Emanationen af

Næringsloven og i Forhold til denne,

bør betragtes som Kjøbstad eller som Land

Silkeborg den 12 Juli 1858

underdanigst

A K Rasmussen, Kjøbmand

D Due, Kjøbmand

N.S: Christensen, Bagermester

Thorendahl, Bager

N. Anthonisen, Viinhandler

Schmidt, Exam juris

C. Lauritzen, Kjøbmand

____ Kjærulf, Brænderiejer

L G Holst, Bagermester

Listoe, Borgtrykker og Avisredacteur

J ___ H W Ottesen, Tobaksfabrikseiere

J Pedersen, Marskandiser

J P F Ramsing, Snedkermester

S. Jensen, Bødker

J C Bunch, Uhrmager

_ Michelsen, Karetmager

J C Jensen, Smed

A.F Jaede, Sadelmager

Laa____,[Canariis] Købmand

J Christensen, Snedkermester

H Dührkop, Murermester

Holst, Rebslager

Joh. Thomassen, Skræder

C. Nielsen, Maler

J Manly, Snedker

P. Nielsen, Muurmester

___ Heegaard, Gjæstgiver

G.J Brostrup, Skomager

F Phillipsen, Slagter

P N Solberg, Skomagermester

N. Høi Værtshusholder

J Appel, Skomager

F. Aaboe, Farver

R. Pedersen, Ølbrygger

C Will, Skrædder

C. H. B_____, Kunstdreier

S. P Larsen, Maler

R.C Kjær, Gjørtler

P Rasmussen, Dreier