Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 763/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Grundejerne i St. Blicersgade ansøger byrådet om, at gaden må blive istandsat og i øvrigt overtaget af kommunen som offentlig gade. Udgifterne ved istandsættelse ønskes afdraget over 10 år. Byrådet vedtager at udbyde arbejdet ved licitation.
Sagsnr.: 765/1911
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at Viborg amtsråd gøres opmærksom på 'den uforsvarlige Tilstand, hvori Viborgbroen henligger'.
Sagsnr.: 766/1911
Bemærkninger: 5 bilag
Fra teknisk udvalg til byrådet vedr. istandsættelsen af Markeds- og Thorsgade og de anslåede udgifter herved.
Sagsnr.: 767/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Caroline Quist, Markedsgade 28, ansøger byrådet om, at det kommunale tilskud til installation af elektrisk lys i ejendommen står ved magt, selv om installationen forsinkes på grund af brand i ejendommen. Imødekommes!
Sagsnr.: 768/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Slagtermester A. C. Jensen, Christian 8.s Vej 18, ansøger byrådet om tilskud til installation af elektrisk lys i ejendommen. Afslås!
Sagsnr.: 769/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Bryggeriejer N. Thorsen, 'Silkeborg Bryghus', ansøger byrådet om tilskud til installation af elektrisk lys i ejendommen. Afslås!
Sagsnr.: 770/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Købmændene Rydahl Pedersen & Jørgensen ansøger byrådet om at få leveret elektricitet fra værket til nedsat pris, da 'Kraften udelukkende skal anvendes til Forsyning af 4 stk. Buelamper à 10 Ampere som Gadebelysning'. Afslås!
Sagsnr.: 771/1911
Elektricitetsudvalget indstiller til byrådet, at udbetalingen af det af byrådet bevilgede tilskud til elektriske installationer påbegyndes, da en stor del af installationerne nu er færdige.
Sagsnr.: 772/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra udvalget for fattigvæsenet til byrådet vedr. levering af mælk til 'De gamles Hjem' fra fattiggården.
Sagsnr.: 792/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for 'Silkeborg Haandværkerforening' anmoder byrådet om at få forlænget fristen for installation af elektrisk lys til 01-02-1912 og dermed også bibeholdelsen af det kommunale tilskud ved installationen. Forsinkelsen skyldes, at en ekstraordinær generalforsamling d. 12-12-1911 skal tage endelig stilling til installationen og omfanget af denne. Imødekommes!
Sagsnr.: 793/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Else Marie Hermansen, enke efter vejmand N. Hermansen, Gl. Længe 22, ansøger byrådet om plejetilladelse til sin datterdatter Nanny Hermansen, f. 16-10-1910. Plejelønnes udgør 72 kr. om året. Bevilges!
Sagsnr.: 799A/1911
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at der nyansættes en kontorassistent som følge af det forøgede arbejde, som det nye elektricitetsværk har forårsaget.
Sagsnr.: 799B/1911
Fra elektricitetsværket til byrådet vedr. den kommunale installationsforretning og hele -procedure.
Sagsnr.: 800/1911
Bemærkninger: 2 bilag
'Silkeborg Grundejerforening' ved damaskvæver S. Kristensen henstiller til byrådet, at det kommunale tilskud til elektriske installationer også gives til tomme lejligheder, når installation finder sted straks efter deres udlejning. Tilstås!
Sagsnr.: 801/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for 'Dyrenes Beskyttelse i Danmark', Silkeborgkredsen, fru postmester Caroline Petersen, takker byrådet for det ydede bidrag på 50 kr. til 'Fjerkræ-Guillotinens' pasning i 1911 og beder samtidig om, at et lignende beløb bevilges i 1912. Bevilges!
Sagsnr.: 802/1911
Bemærkninger: 2 bilag
'Silkeborg Roklub' ved J. Kornerup-Bang ansøger byrådet om et tilskud på 100 kr. til istandsættelse af klubbens materiel. Afslås!
Sagsnr.: 803/1911
Udvalget for fattigvæsenet meddeler byrådet, at man ønsker at bibeholde den nuværende ordning med hensyn til leverancen af kolonialvarer m.v. til Silkeborg fattiggård og til fattigvæsenet i det hele taget.
Sagsnr.: 804/1911
Bemærkninger: 4 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet vedr. den nytiltrådte birkedommer, Poul Louis le Marie's statsskat.
Sagsnr.: 805/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet meddeler, at sagfører C. C. Christensen og typograf Bindslev er valgt som medlemmer af værgerådet i Silkeborg købstad i den kommende 6-års periode.
Sagsnr.: 816/1911
Hovedbestyrelsen for 'Dansk Afholdsforening' anmoder byrådet om et økonomisk tilskud.
Sagsnr.: 817/1911
Bemærkninger: 4 bilag
Kommunekasserer Nic. Larsen og skatteopkræver H. F. Knudsen anmoder byrådet om, at der bliver afsat et årligt beløb for fejltælling ved kommunale ekspeditioner. Bevilges!
Sagsnr.: 818/1911
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en oversigt over Silkeborg købstads udgifter til retsvæsenet og politivæsenet i årene 1908/09, 1909/10 og 1910/11.
Sagsnr.: 820-821/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til overskatterådet, Frederiksberg, vedr. red. H. S. Sørensens erhvervsskat til Frederiksberg kommune.
Sagsnr.: 822/1911
'Kasseregnskab for Tvangsarbejdsanstalten ved Horsens' for regnskabsåret 01-04-1910 til 31-03-1911.
Sagsnr.: 823/1911
Fra Aarhus stiftamt til birkedommeren i Silkeborg Birk med en 'Extrakt-Afskrift af Decision af Antegnelserne til Skanderborg Amtsrepartitionsfonds Regnskab for 1910-11', af 26-10.1911.
Sagsnr.: 824/1911
Indbyggertallet i Silkeborg kommune ved optællingen d. 16-11-1911 er på 9221 indbyggere. Heraf på by- og markjorderne 4069 mænd og 4792 kvinder, i alt 8862; og i landdistriktet 241 mand og 119 kvinder, i alt 360.
Sagsnr.: 825/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Redaktionen for bladet fremsender 2 numre af 'Fra Byraadene. Tidsskrift for kommunale Interesser', 10-10-1911 og 25-10-1911. Redaktion og ekspedition Nyhavn 67, København.
Dato: 4267
Journalnr.: Unummererede/ikke journaliserede sager 1911
Sagsnr.: (1/1911)
Ligningskommissionen henstiller til byrådet at 'foranledige en skarp Kontrol med, at alle opføres paa Listerne [de årlige folketællingslister], og at alle Rubrikker nøjagtig udfyldes, hvilket formentlig kan ske ved Listernes Afhentning'.
Dato: 4255
Journalnr.: Unummererede/ikke journaliserede sager 1911
Sagsnr.: (2/1911)
Bemærkninger: 10 bilag
Diverse papirer vedr. byrådets beslutning af 22-06-1911 over opsigelse af de med kommunen indgåede lejemål 'vedrørende [de] med Silkeborg Langsø overfor de paagældende grundejeres Ejendomme beliggende Søhaver ….., saaledes at Fraflytning finder Sted 1ste April 1912'. Det drejer sig om 9 grundejere.
Dato: 4345
Journalnr.: Unummererede/ikke journaliserede sager 1911
Sagsnr.: (3/1911)
Bemærkninger: 2 bilag
Elektricitetsudvalget indstiller til kommunebogholderiet, at den bøde på 100 kr. til hver, der er idømt 'Klindt's elektriske Installationsforretning' og 'Staugaard & Sephers Installationsfirma', omgående fodres indbetalt.
Dato: 4360
Journalnr.: Unummererede/ikke journaliserede sager 1911
Sagsnr.: (4/1911)
Fra kasse- og regnskabsudvalget til skatteopkræver H. F. Knudsen vedr. hans forespørgsel, om hans hverv som kasserer i foreningen 'Arbejdet Adler' og som lønnet revisor for Silkeborg Socialdemokrat kan forenes med hans kommunale ansættelse, anbefales det at søge tilladelse hos byrådet.
Dato: 4364
Journalnr.: Unummererede/ikke journaliserede sager 1911
Sagsnr.: (5/1911)
Fra Karup sogneråd til fattigudvalget/byrådet med anmodning om henstand med betaling af forsørgelsesbidrag på 298,50 kr. til arbejdsmand Søren Christensens enke indtil først i januar 1912.
Dato: 1911
Journalnr.: Unummererede/ikke journaliserede sager 1911
Sagsnr.: (6/1911)
Bemærkninger: Udateret
Takkekort til byrådet fra Ingeborg Rosenørn: 'Vi bringer Dem hermed vor dybtfølte Tak for Deres store Deltagelse i Borgmester Rosenørsn Begravelse'.
Sagsnr.: 1/1912
Udvalget for alderdomsforsørgelse fremsender en indberetning til byrådet om anvist ekstrahjælp til alderdomsunderstøttede i oktober kvartal 1911.
Sagsnr.: 4/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler bogtrykker Pald, at hans ansøgning om tilladelse til at ophænge et reklameskab på skolemuren på hjørnet af Markedsgade og Søndergade er afslået!
Sagsnr.: 5/1912
Indenrigsministeriet giver sit samtykke til, at byrådet anvender 5.248,38 kr. af købstadens kapitalformue til bestridelse af udgifter til regulering af Drewsensvej.
Sagsnr.: 6/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Søren Larsen, Møllegade 13, ansøger byrådet om plejetilladelse til datterdatteren Ane Margrethe Thomsen, f. 03-07-1910. Plejelønnen er 72 kr. om året.
Sagsnr.: 8/1912
S. Christiansen, 'Villa Fortuna', protesterer over for byrådet over en udpantning hos ham i forbindelse med en brolægningssag.
Sagsnr.: 9/1912
Bemærkninger: 4 bilag
Isenkræmmer M. P. Jørgensen ansøger byrådet om at få indlagt gas i en bygning, han agter at opføre på en nyerhvervet grund mellem husholdningsskolen og Remstrup Å, matr.nr. 126e, bygr. Grunden er den tidligere Edit Knaps have. Byrådet bevilger et tilskud på 100 kr. hertil.
Sagsnr.: 11/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Fra kasse- og regnskabsudvalget til byrådet vedr. formalia i forbindelse med opslaget af stillingen som stadsingeniør og bygningsspektør.
Sagsnr.: 12/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet udbeder sig yderligere oplysninger hos byrådet, før den endelige stadfæstelse af reglement for 'De gamles Hjem' i Silkeborg kan finde sted.
Sagsnr.: 16B/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over kommunens udgifter til fattigvæsenet, efter fradrag af modtagne refusioner, i regnskabsåret 1910/11. Til videresendelse til indenrigsministeriet.
Sagsnr.: 16C/1912
Fra byrådet til stiftamtet med en opgørelse over statens andel af udgifterne til understøttelsen af Knud Christian Christensens enke, Mette Marie, i første halvår 1911/12.
Sagsnr.: 17B/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Teknisk udvalg forespørger kasse- og regnskabsudvalget om det nødvendige beløb på 4.400 kr. til Thorsgades istandsættelse er disponibel.
Sagsnr.: 18/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til kasse- og regnskabsudvalget, som 'det overdrages … at antage en Højesteretssagfører for Kommunen i Sagen om Søndergades Brolægning'.
Sagsnr.: 19/1912
Bemærkninger: 2 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at der optages 'et lån på 14.000 kr. i Spare- og Laanekassen for Silkeborg og Omegn til regulering af Markedsgade m.fl. Gader.
Sagsnr.: 24/1912
Fra bestyrelsen for 'Den danske Købstadsforening' [Købstadforening] til byrådet vedr. en udtalelse vedtaget enstemmigt på foreningens repræsentantskabsmøde d. 16-12-1911. Udtalelsen omhandler håndteringen af 'den overhaandtagende Vagabondering'.
Sagsnr.: 25/1912
Bemærkninger: 3 bilag
Enkefru Johanne Kristiansen, Markedsgade 26, ansøger byrådet om erstatning for de skader, der skete på hendes ejendom i Markedsgade, matr.nr. 139b, bygr., ved slukningen af en brand i naboejendommen d. 28-10-1911. Byrådet tildeler hende 20 kr. i erstatning.
Sagsnr.: 26/1912
Bemærkninger: 2 bilag
På opfordring af udgiverne af ugeskriftet 'Danmarks kommunale Efterretninger', Nørre Allé 76, Aarhus, afgiver til byrådet bestilling på 12 abonnementer af tidsskriftet til byrådet medlemmer m.v.
Sagsnr.: 27/1912
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at rækværket ved Viborgvej forlænges helt ud til Viborgbroen. Udgifterne vil beløbe sig til 280 kr.