Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 655/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Fra byrådet til stiftamtet med et ændringsforslag til 'Vedtægten angaaende Børns og unge Menneskers Arbejde i visse nærmere bestemte Arter af Erhvervsvirksomhed i Silkeborg Købstad'. Videresendes herfra til stadfæstelse i indenrigsministeriet.
Sagsnr.: 656/1911
Bemærkninger: 15 bilag
Elektricitetsudvalgets indstilling til byrådet vedr. installationernes korrekte udførelse i henhold til vedtægten. Vedlagt: 1) 'Instruks for de af Magistraten [Københavns] autoriserede Installatører af elektriske Anlæg, som ønskes satte i Forbindelse med Ledningerne fra de kommunale Elektricitetsværker', Kbh. 1903. 2) 'Regulativ for Udførelsen af elektriske Anlæg som ønskes satte i Forbindelse med Ledningerne fra de kommunale Elektricitetsværker', Kbh. 1904. 3) 'Instruks for de af SIlkeborg Kommune autoriserede Installatører af elektriske Anlæg, som ønskes sat i Forbindelse med Ledningerne fra Silkeborg kommunale Elektricitetværk', Silkeborg 1911.
Sagsnr.: 657/1911
Fra Holbæk købstads ligningskommission til byrådet vedr. ingeniør F. C. Lunds erhvervsskat til købstaden.
Sagsnr.: 658/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Frederik Therkildsen, sekretær i idrætsforeningen 'Fremad', ansøger skoleudvalget/byrådet om tilladelse til at benytte Borgerskolens gymnastiksal nogle timer hver tirsdag og fredag. Byrådet giver tilladelsen, og kommunen afholder selv udgifterne til lys og rengøring.
Sagsnr.: 659/1911
Elektricitetsudvalget indstiller til byrådet, at kun de installationer, der er taget i brug d. 01-12-1911, kan få tilskud.
Sagsnr.: 660/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Stenhugger Dines Rasmussen, Christian 8.s Vej, ansøger byrådet om 'at faa Andel i Kommunens kontante Tilskud pr. installeret Lampested'. Imødekommes ikke!
Sagsnr.: 661/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Købmand Chr. Jensen (Langbergs Eftf.) ansøger byrådet om et tilskud pr. lampested ved indlæggelse af elektrisk lyd. Bevilges!, på trods af den sene ansøgning, der skyldes Jensens nylige overtagelse af forretningen.
Sagsnr.: 662/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Silkeborg Venstreblad anmoder byrådet om, at byrådets annoncer tilstilles bladet i lighed med byens øvrige blade. Imødekommes!
Sagsnr.: 664/1911
Byrådet meddeler birkedommer m.v. Heide-Jørgensen, at der bevilges 5 kr. pr. lampested ved installation af elektrisk lys i borgmesterboligen.
Sagsnr.: 665/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Carl Christensen tilbyder mark- og skovudvalget/byrådet at købe 2 kommunale grunde på Herningvej for 5000 kr., hvis kommunen opfylder og planerer grundene, så de bliver egnede til bebyggelse. Subsidiært vil han overtage grundene for 4000 kr., som de henligger nu. [Afgørelsen uvis!].
Sagsnr.: 667/1911
Kasse- og regnskabsudvalget anmoder mark- og skovudvalget om at ansøge byrådet om en efterbevilling på 761,03 kr., som udgifterne til 'Indelukket' er over skredet med i 1910/11.
Sagsnr.: 668/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget anmoder udvalget for 'Lunden' om at ansøge byrådet om en efterbevilling på 257,20 kr., som budgettet for 'Lunden' er overskredet med i 1910/11.
Sagsnr.: 669/1911
Kasse- og regnskabsudvalget anmoder udvalget for 'Bro og Badehuse' om at ansøge byrådet om en efterbevilling på 223,19 kr., som budgettet for 'de offentlige Badeanstalter og Broen til samme' er overskredet med i 1910/11.
Sagsnr.: 670/1911
Kasse- og regnskabsudvalget anmoder valgudvalget om at ansøge byrådet om en efterbevilling på 277,70 kr., som udgiften til 'Valg og Berigtigelse af Valglister' i 1910/11 er overskredet med.
Sagsnr.: 671/1911
Bemærkninger: 3 bilag
G. Jensen, formand for 'Haandværkssvendenes Reise- og Sygeforening' ansøger vandværksudvalget/byrådet om at måtte blive fritaget for at betale for en ekstra Vandhane til vaskekummen i svendehjemmets toiletrum. Afvises af principielle grunde!
Sagsnr.: 672/1911
Bemærkninger: 3 bilag
En række beboere i Knudsgade ansøger vandværksudvalget byrådet om at få lagt en vandledning i gaden. Bevilges! Kommunen betaler som vanligt hovedledningen, mens beboerne betaler for stikledningerne til de enkelte ejendomme.
Sagsnr.: 674/1911
Udvalget for 'Anlægene paa Hoved- og Skoletorvet' ansøger byrådet om tilladelse til at fjerne 2 lindetræer i plænerne på Skoletorvet, da anlæget her skal omlægges.
Sagsnr.: 676/1911
Fra sundhedskommissionen i Silkeborg til byrådet vedr. den endelige renskrivning af sundhedsvedtægten, som af forskellige grunde har ladet vente på sig. Efter distriktslægens tilbagekomst fra et kursus i København og ansættelsen af en ny politimester skulle den endelige affattelse af sundhedsvedtægten dog kunne realiseres.
Sagsnr.: 678/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Ingeniør, cand. polyt. Erik Bruun, København Ø., anbefaler sig over for byrådet inden for sit specielle fag 'Vand- og Brobygning'.
Sagsnr.: 679/1911
Bestyrelsen for 'Den danske Købstadsforening' [Købstadforening] meddeler, at det årlige repræsentantskabsmøde afholdes i første halvdel af december 1911. Forslag til dagsorden indsendes senest 20-11-1911 til foreningens sekretariat.
Sagsnr.: 681/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Stadsingeniør L. Chr. Larsen meddeler byrådet, at han ønsker at fratræde sin stilling som stadsingeniør pr. 01-02-1912. Bevilges!
Sagsnr.: 682/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Frederik Almind, Sanatorievej, ansøger byrådet om at måtte beholde en del af de bøger, han fik udleveret til brug i handelsskolen , da han agter at fortsætte uddannelsen i sprog herefter, og derfor får brug for dem. Afslås!
Sagsnr.: 683/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Ove Mikkelsen, Herningvej 135, ansøger byrådet om at måtte bruge de ham udleverede bøger, indtil han forlader skolen. Tilstås!
Sagsnr.: 684/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Fra 'Bakteriologisk Laboratorium 'Ratin's' Salgskontor for Danmark til byrådet vedr. rationel rotteudryddelse ved systematisk anvendelse af ratinpræparater. Vedlagt vejledningen 'Om rationel Udryddelse af Rotter og Mus'.
Sagsnr.: 688/1911
Peder Nielsen Fisker, Funderholme, ansøger byrådet om plejetilladelse til dattersønnen Alfred B. M. J. Fisker, f. 17-03-1901. Tilstås!
Sagsnr.: 698/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra indenrigsministeriet til byrådet vedr. sagen om 'Højtidsofferets Afløsning' i Silkeborg Købstad. Tilbagemelding til ministeriet.
Sagsnr.: 699B/1911
Brandinspektøren anmoder brandkommissionen og byråd om snarest at lade det projekterede slangetårn opføre, da det har været stærkt savnet på det seneste.
Sagsnr.: 700/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Ejendomskommissær A. Fenger fremsætter et forligstilbud til byrådet på vegne af interesserede grundejere i sagen om brolægningen af Søndergades forlængelse. Afvises!
Sagsnr.: 701A/1911
Bemærkninger: 5 bilag
Arbejdskarl Ejnar Sigfred Poulsen ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp på 75 kr. (alimentationsbidrag), da han agter at gifte sig med kvinden, han har barnet med, og som han betaler til. Bevilges!
Sagsnr.: 701B/1911
Fortegnelse over skatterestanter, som ikke er bosiddende i Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 702A/1911
Birkedommer Gustav Heide-Jørgensen meddeler byrådet, at han i henhold til kgl. udnævnelse af 08-11-1911 overtager embedet som borgmester i Silkeborg og dermed hvervet som formand for Silkeborg byråd.
Sagsnr.: 702B/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Indenrigsministeriet fremsender den officielle udnævnelse af Gustav Heide-Jørgensen til borgmester til byrådet: 'At Vi i Henhold til Lov om Købstadkommunernes Styrelse m.v. af 26. maj 1868 § 2 allernaadigst herved beskikke og forordne Byfoged og Byskriver i Silkeborg købstad samt Birkedommer og skriver i Silkeborg Birk under Aarhus Amt Gustav Heide-Jørgensen til tillige at være Borgmester i bemeldte Købstad'. Signeret Frederik R. [8]m Fredensborg 08-11-1911.
Sagsnr.: 704/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Købmand P. M. Nielsen ansøger byrådet om tilskud til installation af elektrisk lys i en ejendom, han har under opførelse. Afslås. For sen ansøgning!
Sagsnr.: 705/1911
Bemærkninger: 2 bilag
R. P. Rasmussen, 'Villakvarteret, Silkeborg' [?]' ansøger byrådet om tilskud til installation af elektrisk lys, 5 lampesteder, i sin ejendom. Afslås. For sen ansøgning!
Sagsnr.: 707/1911
Bemærkninger: 2 bilag
P. Pedersen, Markedsgade 30, ansøger brandkommissionen/byrådet om erstatning for skader opstået ved en brand natten mellem 28. og 29.10-1911 i fru Quists ejendom (naboejendom). Byrådet bevilger 300 kr.
Sagsnr.: 708/1911
Bemærkninger: 2 bilag
'Silkeborg Grundejerforening' ved damaskvæver Christensen anmoder byrådet om, at det kommunale tilskud til installation af elektrisk lys fortsætter, hvis færdigmeldingen finder sted inden årets udgang. Anmodningen imødekommes!
Sagsnr.: 709/1911
Bemærkninger: 2 bilag
N. Sørensen, Lyngbygade, ansøger byrådet om, at hans ejendom, matr.nr. 118, markj., må blive inddraget under renovationsvedtægten.
Sagsnr.: 711/1911
Bemærkninger: 5 bilag
Fra stadsingeniør Larsen til byrådet vedr. hans engagement i Aars gasværk. Larsen påpeger, at hans forhold til gasværket er rådgivende, ulønnet og foregår i fritiden.
Sagsnr.: 712/1911
Bemærkninger: 12 bilag
Indenrigsministeriet udbeder sig yderligere oplysninger vedr. byrådets ansøgning om at måtte bekoste en del af udgifterne til Drewsensvejs regulering, 5248,38 kr., ved lån fra købstadens kapitalformue. Nødvendigheden af dette skridt begrunder sig i, at statsbanerne ikke anser sig berettiget til at bidrage til udgifterne ved regulering af vejen. En gammel vist om arealekspropriering, og betaling herfor, Silkeborg kommune og statsbanerne imellem, er baggrunden herfor.
Sagsnr.: 731/1911
'Bestyrelsen for de samvirkende Sogneraadsforeninger' indbyder repræsentanter for samtlige sognerådsforeninger og for købstædernes fattigbestyrelser til møde i rigsdagsbygningen i København d. 05-01-1912. Emnet for mødet er den 'overhaandtagende Vagabondering'.
Sagsnr.: 738/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Redaktør Sofus Sørensen ansøger byrådet om, at kommunen giver tilskud til anlæg af kant- og rendesten ud for hans ejendom i Hostrupsgade. Afslås!
Sagsnr.: 739A/1911
Bemærkninger: 4 bilag
Kommunebogholder Jochimsen fremsender en oversigt over kommunens indtægter og udgifter i 1910/11 til byrådet. Skal efter endt godkendelse videresendes til Statens statistiske Bureau.
Sagsnr.: 750/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinfabrikanterne Stougaard & Sønner anmoder byrådet om, at den dem idømte mulkt (bøde) på 100 kr. må overføres til børnebespisningen i Silkeborg i stedet for til kommunekassen. Afvises!
Sagsnr.: 752/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Fra formanden for ligningskommissionen, dyrlæge Koch, til byrådet vedr. betalingen af abonnementet på 'Danmarks kommunale Efterretninger'.
Sagsnr.: 753/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Fra igeniør P. A. Pedersen, Jernbanegade 4, København, til byrådet vedr. angreb (?), han har været udsat for i forbindelse med den elektriske bane Aarhus-Randers. Han medsender et nummer af dagbladet Børsen (nr. 279, 29-11-1911), hvori sagen omtales korrekt.
Sagsnr.: 755/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand ved kødkontrollen, N. P. Jensen, ansøger byrådet om, at tilskudet til vask af kitler og håndklæder til brug ved kødkontrollen forhøjes. Afslås!
Sagsnr.: 756/1911
Fra 'Dansk Politiforening' til byrådet vedr. politifunktionærernes lønningsforhold.
Sagsnr.: 757/1911
Valgbestyrelsen meddeler byrådet, at murer S. K. Chr. Borre, Toldbodgade 26, ved valget d. 09-11-1911 er valgt til medlem af ligningskommissionen for tiden til november 1913.
Sagsnr.: 759/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra fængselsinspektør Jacob Madsen til byrådet, hvorvidt stillingen som repræsentant for foreningen 'Fængselshjælpen' i København er forenelig med stillingen som fængselsinspektør i Silkeborg.
Sagsnr.: 762/1911
Fra byrådet til stiftamtet, at rådet ikke finder anledning til at anbefale en offentlig justering af gasmålere og finder en sådan for overflødig.