Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 328/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over statskassens andel af de af Silkeborg kommune afholdte udgifter i 1910/11 til vedligeholdelse vejen fra Silkeborg gennem Nordskoven forbi skovfogedstedet 'Naaege' til Sejs hede. Til videresendelse til statsskovrider Helms.
Sagsnr.: 329/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over stiftamtets andel af de af Silkeborg kommune afholdte udgifter til behandling af smitsomme sygdomme hos husdyrene i henhold til lov af 14-04-1893, §§ 8 og 17. Videresendes til stiftamtet.
Sagsnr.: 330/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over statskassens andel af de af Silkeborg kommune afholdte udgifter i henhold til lov af 24-07-1880 § 2. Videresendes til stiftamtet til videre behandling.
Sagsnr.: 332/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til skoleforstander [ved teknisk skole] Carl Jensen, at han er ansat som konduktør ved opførelsen af det nye elektricitetsværk til et honorar af 400 kr.
Sagsnr.: 333/1911
Udvalget for fattigvæsenet fremsender regnskabet for Silkeborg fattiggård for 1910/11 og ansøger samtidig byrådet om en efterbevilling på 3.375,42 kr.
Sagsnr.: 334/1911
Stadsingeniøren fremsender de indkomne tilbud over anlægget af vand- og gasledninger til 'De gamles Hjem' til alderdomsudvalget og videre til byrådet.
Sagsnr.: 335/1911
Stadsingeniøren fremsender de indkomne tilbud over de sanitære anlæg på 'De gamles Hjem' til alderdomsudvalget og videre til byrådet.
Sagsnr.: 336/1911
Stadsingeniøren indstiller til alderdomsudvalget og byrådet, at det eneste indkomne tilbud på de udvendige spildevandsledninger ved 'De gamles Hjem' accepteres.
Sagsnr.: 337/1911
Stadsingeniøren fremsender de indkomne tilbud på de elektriske installationer på 'De gamles Hjem' til alderdomsudvalget og videre til byrådet.
Sagsnr.: 339/1911
Fra byrådet til indenrigsministeriet med en 'energisk Protest' over en ansøgning fra 'De forenede Papirfabrikker' om køb af en del af Stormaen.
Sagsnr.: 340/1911
Fra byrådet til alderdomsudvalget vedr. sag om Mads Chr. Lauridsens alderdomsunderstøttelse.
Sagsnr.: 341/1911
Bemærkninger: 2 bilag
N. Sørensen, Cafe 'Røde Lygte', ansøger byrådet om tilladelse til at holde åbent til kl. 24 hele året. Byrådet svarer, at det ikke har myndighed i sagen.
Sagsnr.: 342/1911
Bemærkninger: 2 bilag
'Centralforeningen af sygekasser for Horsens-Skanderborg og Omegn' fremsender et eksemplar af sin trykte oversigt for 1910 til byrådet.
Sagsnr.: 344/1911
Skoledirektionen meddeler byrådet, at lærer ved Horsens offentlige skole, Johannes Thorlund, er ansat som fast lærer ved Silkeborg kommunale skolevæsen; ligeledes at vikar ved Hjørring skole, Martin Hansen Thau, er ansat som timelærer, begge fra 01-06-1911.
Sagsnr.: 346/1911
Fra byrådet til indenrigsministeriet vedr. vedtægten for 'Børns og unge menneskers Arbejde i visse Arter af Erhvervsvirksomhed', som formentlig træder i kraft 01-10-1911.
Sagsnr.: 347/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til Baltzer Poulsen vedr. hans ansøgning om en frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten].
Sagsnr.: 358/1911
Byrådet meddeler maskinmester Helge Rasmussen, at han er udnævnt til bestyrer på Silkeborg (nyopførte) elektricitetsværk fra 01-08-1911.
Sagsnr.: 363/1911
Byrådet meddeler restauratør M. P. Madsen, 'Lunden', at hans ansøgning om at holde åbent til kl. 12 om aftenen i sommerperioden ikke kan behandles af byrådet.
Sagsnr.: 364/194
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler skomager Christian Pedersen, at hans ansøgning om en frikur på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten] er imødekommet.
Sagsnr.: 365/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for sundhedskommissionen, distriktslæge F. C. Lund, ansøger byrådet om økonomisk støtte til deltagelse i en hygiejnisk verdensudstilling i Dresden. Imødekommes ikke af byrådet.
Sagsnr.: 368/1911
Elektricitetsudvalget indstiller til byrådet, at udførelsen af stik- og målerledninger til elektricitetsværket udbydes i bunden licitation; et mindretal i udvalget foretrækker en åben licitation.
Sagsnr.: 369/1911
Bemærkninger: 2 bilag
V. Stoffregen, Torvet, ansøger byrådet om autorisation som elektrisk installatør ved elektricitetsværket. Afslås!
Sagsnr.: 372/1911
Fra Herning Sogneråd til byrådet vedr. den af sognerådet pålignede indkomstskat for enkefru Johanne Ormstrup til 16,20 kr.
Sagsnr.: 373/1911
Fra skoledirektionen til byrådet, at frk. Jensen er beskikket til timelærerinde ved Silkeborg kommunale skolevæsen.
Sagsnr.: 374/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler arrestforvarer J. Hansen, at hans ansøgning, på vegne af 'Frivilligt Drengeforbund' i Silkeborg, om tilladelse til at afholde fest i 'Lunden' d. 23-07-1911 er imødekommet.
Sagsnr.: 375/1911
Bemærkninger: Jf. 365/1911, her
Byrådet gentager sit afslag om tilskud til medlemmer af sundhedskommissionens deltagelse i hygiejnisk kongres i Dresden.
Sagsnr.: 377/1911
Teknisk udvalg forespørger byrådet, om rådet ønsker arbejdet med maling af den nye gasbeholder udført af gasværkets egne folk eller udbudt i licitation.
Sagsnr.: 379/1911
Bemærkninger: 21 bilag
Til stillingen som bestyrerinde på 'De gamles Hjem' inkom 11 ansøgninger (alle vedlagt). Byrådet valgte sygeplejerske Bodil Tagebo [Tageboe], Silkeborg, som den første bestyrerinde på alderdomshjemmet.
Sagsnr.: 380/1911
Indenrigsministeriet godkender byrådets ansøgning om at måtte anvende 18.729 kr. af kapitalformuen til dækning af udgifterne ved brolægning af Søndergade og Drewsensvej.
Sagsnr.: 381/1911
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at justitsråd, bankdirektør Oscar Lund, er udnævnt til overligningskommissør for Silkeborg købstad fra d. 15-01-1911 at regne.
Sagsnr.: 382/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra stiftamtet til byrådet vedr. arbejdsmand Mads Kristian Lauridsens klage til amtet over, at rådet har nægtet ham alderdomsunderstøttelse. Sagen er nu løst ved byrådets beslutning om at tildele ham 15 kr. om måned i understøttelse.
Sagsnr.: 395/1911
Bemærkninger: Jf. 347/1911, her
Byrådet meddeler arbejdsmand Baltzer Poulsen, at den ½ frikur, han er blevet tildelt på Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten], regnes som del af alderdomsunderstøttelsen.
Sagsnr.: 396/1911
Bemærkninger: 7 bilag
Skoleudvalget indtiller til byrådet, at tre ansøgere tildeles en hel friplads for et år på Th. Langs Gymnasium. En fjerde ansøger afvises. Alle 4 ansøgninger vedlagt.
Sagsnr.: 397/11
Bemærkninger: 2 bilag
Damaskværer S. Kristensen ansøger byrådet om, at hans søn, J. Chr. Glavind-Kristensen, autoriseres som installatør, dog kun ved installering af det elektriske lysanlæg i S. Kristensens ejendom. Afslås!
Sagsnr.: 398/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Tilbud til byrådet fra firmaet 'Christiani & Nielsen' vedr. udførelsen af 2 'Trottoirer' til 'Silkeborg Langebro'. Afslås!
Sagsnr.: 403/1911
Træskomager Laurs Andersen, Amaliegade 9, ansøger byrådet om plejetilladelse til to børnebørn, nemlig den 4-årige Holger E. B. Nielsen og den 2 årige Elly Johanne M. B. Nielsen. Plejelønnen er for begge børn 2 kr. om ugen. Bevilges!
Sagsnr.: 404/1911
Fra byrådets elektricitetsudvalg til byrådet, at elektricitetskommissionen har godkendt, at byrådet selv fører tilsyn med elektricitetsværket.
Sagsnr.: 405/1911
Elektricitetsudvalget indstiller til byrådet, at smedemester Schou's autorisation fratages ham, da han endnu ikke har stillet det fordrede depositum.
Sagsnr.: 406/1911
Elektricitetsudvalget indstiller til byrådet, at det seneste tidspunkt for anmeldelser, hvorefter der gives tilskud pr. lampested, fastsættes til 01-08-1911.
Sagsnr.: 407/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Elektricitetsudvalget indstiller til byrådet, at der ansættes en assistent ved værket, og forespørger, om stillingen skal opslås ledig eller vælges blandt de 5 ansøgere, fra hvem der allerede foreligger ansøgere.
Sagsnr.: 408/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Elektricitetsudvalget indstiller til byrådet, at uldspinder H. Hansens tilbud om salg af 32 kvadratalen jord af matr.nr. 165y til elektricitetsværket accepteres.
Sagsnr.: 409/1911
Elektricitetsudvalget fremsender regning fra ingeniør P. A. Pedersen til byrådet.
Sagsnr.: 411/1911
Sadelmager N. Chr. Nielsen (Lau ?) ansøger byrådet om plejetilladelse til et barn. Imødekommes!
Sagsnr.: 412/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra skovrider Johs. Helms til byrådet, at udgifterne ved en vandsynsforretning på 11,56 kr. dækkes af Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 413/1911
Bemærkninger: 4 bilag
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at en ansøgning fra Silkeborg Maskinfabrik om, at arealet mellem selve fabrikken og Langsø mellem Vestergade og Søgade, indrettes til fabriksmæssigt brug, ikke imødekommes. Sker bl.a. efter protest mod ansøgningen fra beboere i Søgade.
Sagsnr.: 414/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet meddeler agent P. M. Nielsen, Søndergade, at hans ansøgning om at måtte føre et sidespor fra havnesporet over Søndergade, ikke kan imødekommes.
Sagsnr.: 415/1911
Fra generaldirektionen for statsbanerne til byrådet, at statsbanerne ikke for tiden ønsker at indføre elektrisk belysning af Silkeborg station.
Sagsnr.: 418/1911
Bemærkninger: 4 bilag
Fra byrådet til 'Foreningen af jydske Landboforeninger', Aarhus, at kommunen ikke ønsker at deltage i forsøg med byrenovationens nyttiggørelse til gødning i landbruget.
Sagsnr.: 419/1911
Fra renovationsudvalget til byrådet, at vejassistent N. Jensen er valgt til formand for renovationsudvalget.
Sagsnr.: 420/1911
Fra vandværksudvalget til byrådet, at købmand Carl Sørensen er valgt til formand for vandværksudvalget.