Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 72/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for de 'samvirkende jydske Turistforeninger' ansøger byrådet om økonomisk støtte til foreningens aktiviteter. Afslås!
Sagsnr.: 73/1911
Formanden for 'Arbejdsmændenes Fagforening' i Silkeborg, Niels Nielsen, meddeler byrådet, at timelønnen for arbejdsmænd i Silkeborg fra 01-02-1911 er 38 øre.
Sagsnr.: 74/1911
Bemærkninger: Jf. 61/1911, her.
Skoledirektionen meddeler byrådet, at timelærerinde frk. Therese Pedersen har fået sin afsked fra Silkeborg kommunale skolevæsen fra 01-05-1911
Sagsnr.: 75/1911
Skolekommissionen fremlægger ferieplan for det kommunale skolevæsen i Silkeborg, omfattende skolernes ordinære ferier og fridage i 1911.
Sagsnr.: 76/1911
'Undervisningsplan for Silkeborg Borgerskole' af 14.-18.-05-1910 (trykt).
Sagsnr.: 77/1911
En ansøgning fra seminarielev Holger Anton Arentsen Andresen om indfødsret anbefales af byrådet.
Sagsnr.: 78/1911
Fra indenrigsministeriet til byrådet ang. isenkræmmer Jes Klindts kommunale valgret, da han i en periode har haft bopæl både i Silkeborg købstad og Linå [Linaa] kommune.
Sagsnr.: 80/1911
Fra stiftamtet til byrådet, at maler Chr. Johansen har fået næringsadkomst også som detailhandler i Silkeborg.
Sagsnr.: 84/1911
Bemærkninger: 28 bilag
Til den ledige stilling som kommunekasserer indkom 21 ansøgninger, som alle er vedlagt. Kasse- og regnskabsudvalget indstiller 3 ansøgere til hvervet: agent H. P Bertelsen, kontorist Nic. Larsen og bogholder M. Mortensen (i vilkårlig rækkefølge). Nic. Larsen vælges!
Sagsnr.: 85/1911
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at landinspektør H. Christiansen er udnævnt til overligningskommissær, og branddirektør M. H. Grabow til suppleant, begge for et tidsrum af 3 år fra d. 15-01-1911.
Sagsnr.: 104/1911
Bevillingsudvalget (?) fremsætter forslag til en ændring af næringsvedtægtens [for beværtere] § 4, lov af 29-12-1857.
Sagsnr.: 108B/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Statens statistiske Bureau rykker byrådet for regnskabsoversigten for 1909-10, som skulle have været indsendt inden 01-09-1910.
Sagsnr.: 109-110A/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet godkender kommunens optagelse af et lån på 340.000 kr., forudsat at byrådet beslutter lånoptagelsen på 2 på hinanden følgende byrådsmøder. Det sker d. 02-03-1911 (seneste dato af de to) . Lånet skal fortrinsvis dække omkostningerne ved opførelsen af det nye elektrivitetsværk.
Sagsnr.: 112/1911
Byrådet meddeler bestyrelsen for Beværterforeningen, at havnekiosken er udlejet til Hjejleselskabet med det forbehold, at der ikke må drives restauration af nogen art. i kiosken.
Sagsnr.: 114/1911
Bemærkninger: 4 bilag
Fra valgudvalget til byrådet, at valget til bestyrelsen for kommunens 'Hjælpekasse' er fastsat til d. 16-03-1911. Vedlagt kandidat- og stillerlister.
Sagsnr.: 116/1911
Fra skolekommissionen til byrådet vedr. optagelse af latin i den kommunale mellemskoles undervisningsplan som lovfæstet grundlag for optagelse på gymnasieskolens sproglige linie.
Sagsnr.: 119/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til Stiftamtet, at rådet ingen indvendinger har imod kursusbestyrer Junckers [Junker] ansøgning om tilladelse til at bruge 3 af Borgerskolens lokaler til spise- og samlinglokaler til hans engelske kursus.
Sagsnr.: 120/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet har intet at indvende imod en ansøgning fra Dorthea Jepsen [indhold ukendt], indsendt gennem Silkeborg politikammer.
Sagsnr.: 121/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Den nyligt udnævnte kommunekasserer Nic. Larsen anmoder byrådet om at blive fritaget for hvervet som kommunal revisor, da han finder det uforeneligt med arbejdet som kommunekasserer. Imødekommes!
Sagsnr.: 122/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunekasserer Nic. Larsen anmoder kasse- og regnskabsudvalget om tilladelse til at færdiggøre nogle arbejdsopgaver hos sin tidligere arbejdsgiver, sagfører Johnsen. Det vil naturligvis ske i fritiden uden for den kommunale arbejdstid. Imødekommes!
Sagsnr.: 136/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Chr. Madsen, Amaliegade 14, ansøger byrådet om en fast ansættelse ved kommunen efter 15 års tjeneste her. Han tildeles en fast ansættelse som reservemand på vandværket.
Sagsnr.: 137/1911
Bemærkninger: 2 bilag
C. M. Christiansen, 'Silkeborg Materialhandel', ansøger byrådet om at måtte leje den nyligt opførte havnekiosk. Byrådet meddeler ham, at den allerede er udlejet til Hjejleselskabet.
Sagsnr.: 138/1911
Vedr. det nye elektricitetsværk: 'Instruks for de af Silkeborg Kommune autoriserede Installatører af elektriske Anlæg, som ønskes sat i Forbindelse med Ledningerne fra Silkeborg kommunale Elektricitetsværk', 1911.
Sagsnr.: 139/1911
Bemærkninger: 3 bilag
'Betingelser paa hvilke Silkeborg kommunale Elektricitetsværk afgiver strøm til private Forbrugere', 1911.
Sagsnr.: 140/1911
Vedr. det nye elektricitesværk: 'Regulativ for Udførelsen af elektriske Anlæg som ønskes satte i Forbindelse med Ledninger fra Silkeborg kommunale Elektricitetsværk', 1911.
Sagsnr.: 142/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Fra ugeskriftet 'Danmarks kommunale Efterretninger' til byrådet, om ugeskriftet må offentliggøre en udtalelse fra professor, ingeniør H. Bache til byrådet i Silkeborg vedr. brugen af jævnstrøm kontra vekselstrøm. Tilladelsen gives!
Sagsnr.: 143/1911
Fra byrådet til kommunens 'Hjælpekasse', at suppleanten indtræder i kassens bestyrelse i stedet for afdøde redaktør Lyngby.
Sagsnr.: 145/1911
Elektricitetsudvalget anmoder byrådet om at opslå stillingen som bestyrer på elektricitetsværket som ledigt.
Sagsnr.: 146/194
Bemærkninger: 25 bilag
Elektricitetsudvalget fremsender de indkomne ansøgninger om autorisation som installatører ved elektricitetsværket til byrådet. Af de 12 ansøgninger (alle vedlagt) indstilles 4 til autorisation.
Sagsnr.: 147/1911
Bemærkninger: 3 blag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 03-12-1910 vedr. oplysning om enkemænd og enker med børn under 18 år bosiddende i kommunen. Skal indgå i overvejelserne om et evt. lovforslag om økonomisk støtte til den ubemidlede del af disse.
Sagsnr.: 148/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til stiftamtet med 2 eksemplarer af 'Overslag over Silkeborg Kommunes Indtægter og Udgifter i Aaret 1911/12'.
Sagsnr.: 149/1911
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse af det amtslige skolefonds andel af udgifterne til vikarløn ved sygdom i Silkeborg kommunes skolevæsen i april og juli kvartaler 1910.
Sagsnr.: 150/1911
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse af amtets andel af udgifterne til driften af Silkeborg Ting- og arresthus i første halvår 1910/11.
Sagsnr.: 154/1911
Fra stiftamtet til byrådet vedr. en forhøjelse af taksterne for 'arbejdsføre Personers Ophold i Horsens Tvangsarbejds- og Forsørgelsesanstalts Tvangsarbejdsafdeling'.
Sagsnr.: 155/1911
Fra stiftamtet til byrådet vedr. en ny bro over Remstrup Aa [Remstrup Å] ved Silkeborg.
Sagsnr.: 156/1911
Justitsministeriet meddeler byrådet, at det af rådet vedtagne tillæg til sundhedsvedtægten for Silkeborg købstad er godkendt
Sagsnr.: 157/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrer Petersen, 'Singers Udsalg' i Silkeborg, ansøger byrådet om tilladelse til at ophænge et skilt på facaden af læderhandler Jaedes ejendom i Tværgade. Afslås!
Sagsnr.: 158/1911
Teknisk udvalg forespørger byrådet, om dette ønsker, at kommunens forbrug af glasserede rør udbydes til offentlig licitation eller ved tilbud leveres af 'D'Herrer A. Höyer og R. Kjær'.
Sagsnr.: 159/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Blikkenslager J. M. Balleby, Søndergade 17, ansøger byrådet om autorisation som vand- og gasmester i Silkeborg. Tilladelsen gives!
Sagsnr.: 160/1911
Bemærkninger: 5 bilag
Silkeborg Vognmandsforening ansøger teknisk udvalg (byrådet) om at få overdraget kommunens timekørsel for det kommende år fra 01-04-1911 på de nugældende betingelser. Imødekommes!
Sagsnr.: 164/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Vognmand Niels Andersen m.fl. ansøger byrådet om at måtte beholde renovationsforretningen det kommende år til samme pris som hidtil. Bevilges!
Sagsnr.: 176/1911
Bemærkninger: 3 bilag
Udkast til 'Vedtægt for Silkeborg Købstad angaaende Børns og unge Menneskers Arbejde i visse nærmere bestemt Arter af Erhvervsvirksomhed'.
Sagsnr.: 177/194
Bemærkninger: 2 bilag
Sundhedskommissionen og renovationsudvalget indstiller til byrådet, at visse gader og visse dele af gader fritages for at blive inddraget under renovationsvedtægten i de 10 år, kloakanlæges afdrages.
Sagsnr.: 186/1911
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at kokssalget fra 01-04-1911 sker efter metersystemet.
Sagsnr.: 188/1911
Skolekommission og skoleudvalg fremsender indstilling til byrådet vedr. det ledige timelærerindeembede i gymnastik ved Borgerskolen.
Sagsnr.: 189/1911
Bemærkninger: 7 bilag
Udvalget for 'Lunden' fremsender tilbudene på malerarbejde ved dansesalonen og musiktribunen, ind- og udvandigt, til byrådet. Af de 5 tilbud vælges et fra Johan Bentzens & H. J. Jørgensen lydende på 544 kr.
Sagsnr.: 192/1911
En række grundejere på Remstrupvej ansøger byrådet om at blive fritaget for renovationsvedtægtens bestemmelser i en årrække.
Sagsnr.: 193/1911
Bemærkninger: 2 bilag
En række beboere på Aagade og Remstrupvejs forlængelse ansøger byrådet om at blive inddraget under renovationsvedtægten m.h.t. dag- og natrenovation. Imødekommes!
Sagsnr.: 196/1911
Bemærkninger: 5 bilag
Gasværksarbejderne Niels Peter Nielsen, Severin Johansen og Niels Nielsen ansøger byrådet om fast ansættelse ved gasværket. Afslås!
Sagsnr.: 197/1911
Bemærkninger: 2 bilag
Chr. Madsen, Amaliegade, ansøger byrådet om at blive pensionsberettiget efter sin faste kommunale ansættelse. Imødekommes!