Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 311/1910
Stadsingeniør Larsen forespørger byrådet, om gasværket vedblivende skal modtage og udbetale præmie for dræbte rotter, at den nuværende 3-årige ordning udløber 01-07-1910.
Sagsnr.: 312/1910
Distriktslæge F. C. Lund beder sig fritaget for hvervet som formand for sundhedskommissionen i Silkeborg. Dette medfører en ændring af sundhedsvedtægtens § 2, stk. 1, hvorefter politimesteren bliver formand for, og distrikslægen almindelig medlem af, kommissionen.
Sagsnr.: 313/1910
Fra teknisk udvalg til byrådet med en overenskomst med Silkeborg-afdelingen af 'Dansk Arbejdsmandsforbund' til underskrift.
Sagsnr.: 315/1910
Bemærkninger: 4 bilag
Kelner L. A. (?) Skov ansøger byrådet om at måtte føre automobil på visse biveje 'saa langt Byens Grund naar'. Ansøgning sker med baggrund i automobilloven af 18-04-1910, § 21. Sagen stilles midlertidigt i bero!
Sagsnr.: 316/1910
'Elektricitetskommissionen', København, godkender anmeldelsen af det elektriske anlæg på Silkeborg gasværk som fyldestgørende.
Sagsnr.: 326/1910
Bemærkninger: 3 bilag
Konstitueret sundhedsbetjent J. C. Brendholdt aflægger beretning til sundhedskommissionen for tiden 1. april - 14. juni 1910. Kommissionen vælger herefter at fastansætte ham.
Sagsnr.: 327A/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Bygmester K. P. Kristijansen fremlægger et udkast til en ny hovedtrappe og husflidslokaler i tagetagen af hovedskolen. Indeholder bygningsbeskrivelse og overslag over udgifter ved udførelsen.
Vedlagt blåtryk af plan- og snittegning over skolebygningen.
Sagsnr.: 327B/1910
Bemærkninger: 2 bilag
'Silkeborg Husflidsforening' takker for den hidtidige støtte og husrum og anmoder byrådet om, at dette må fortsætte i den kommende sæson.
Sagsnr.: 328/1910
Fra skoleudvalget til byrådet med et overslag over udgifterne ved udskillelsen af mellemskolens samlinger fra seminariets, og ved indretning af et laboratorium til elevøvelser.
Sagsnr.: 336A/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Tømrer Chr. Almind ansøger byrådet om en hjælp på 50 kr. til anskaffelse af skolebøger til sønnens ophold på Th. Langs realskole. Bevilges!
Sagsnr.: 338A/1910
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at Frederik Tranberg Pedersens ansøgning om at måtte drive gæstgiveri i ejendommen, matr.nr. 168, bygr., i Estrupsgade ikke kan imødekommes.
Sagsnr.: 339/1910
Margrethe Jensen, Sanatorievej, ansøger byrådet om plejetilladelse til pigebarnet Gudrun Ingeborg Møller, f. 10-01-1904. Plejelønnen er 50 kr. om året. Bevilges!
Sagsnr.: 344/1910
Bemærkninger: 4 bilag
Fra teknisk udvalg til byrådet vedr. ansøgning fra papirarbejder P. Chr. Christensen om et nedslag i hans bidrag til istandsættelse af Remstrupvej. Der bevilges 40 kr.
Sagsnr.: 345/1910
Bestyrelsen for 'Silkeborg Købstads Hjælpekasse' ansøger byrådet om et tilskud til kassens deltagelse i delegeretmødet for hjælpekasser i Danmark i København.
Sagsnr.: 347/1910
Bemærkninger: 4 bilag
Skoleudvalget fremsender indstilling til byrådet om besættelsen af det ledige lærerembede ved det kommunale skolevæsen. Af 13 ansøgninger blev 3 indstillet (i tilfældig rækkefølge): M. C. Jensen, Holbæk; R. Mortensen, Horsens og Rasmus Th. Rasmussen, Løgstør.
Sagsnr.: 364/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at ministeriet godkender planerne for et nyt alderdomshjem i Silkeborg.
Sagsnr.: 368/1910
Kasse- og regnskabsudvalget ansøger byrådet om efterbevillinger på 722,70 kr. for 1909/10. Dels til påligning og opkrævning af skatter og dels til protokoller, tryksager og porto.
Sagsnr.: 369/1910
Fra skoledirektionen til byrådet, at J. M. Mouritzen, Skive, er ansat som lærer ved den kommunale mellemskole fra 01-08-1910.
Sagsnr.: 370/1910
Bemærkninger: 4 bilag
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at ministeriet godkender det af byrådet vedtagne pensionsreglement. Vedlagt 'Reglement for Pensionering af Silkeborg Kommunes Embeds- og Bestillingsmænd, og disses Enker m.m.', Silkeborg 1910.
Sagsnr.: 374/1910
Sessionsplakat for året 1911 i 4. udskrivningskreds.
Sagsnr.: 376/1910
Bemærkninger: 3 bilag
En række grundejere i Evaldsgade [Ewaldsgade] ansøger byrådet om at få vandledningsnettet ført igennem gaden. Bliver ikke vedtaget!
Sagsnr.: 378/1910
Jf. til andre sagsnumre:
Skoledirektionen meddeler byrådet, at lærerinde frk. Ingeborg Gadring (?) efter ansøgning fratræder sit embede ved Silkeborg kommunale Skolevæsen fra 01-09-1910.
Sagsnr.: 379/1910
Fra kioskudvalget til byrådet, at etablering af en kiosk på havnepladsen påbegyndes til efteråret, så den kan stå færdig til foråret 1911.
Sagsnr.: 380/1910
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet, at dette henstiller til amtet om at pålægge Svejbjerg-Tørring sogneråd om at betale sine resterende alderdoms- og fattigregninger til Silkeborg kommune, i alt 324 kr.
Sagsnr.: 381/1910
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 01-07-1910 vedr. fremmede livsforsikringsselskabers skattepligt.
Sagsnr.: 382/1910
Bemærkninger: 3 bilag
'Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring' fremsender beretninger om dels brandforsikringens virksomhed og dels regnskabet for året 1909/10.
Sagsnr.: 385/1910
'Dansk Kvindesamfund' i Silkeborg sender byrådet sin tak for rådets imødekommenhed ved at stille mødelokale til rådighed for samfundet.
Sagsnr.: 389/1910
Bemærkninger: 2 bilag
M. J. Dam søger byrådet om at blive fritaget for hvervet som fæstemand i Silkeborg fra 11-08-1910. Bevilges!
Sagsnr.: 390/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunal papirindsamler Hans Jensen ansøger byrådet om et løntillæg på 6 kr. om måneden og et egnet lokale til det opsamlede papir. Løntillæget bevilges ikke!
Sagsnr.: 401/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med regnskabet for 1909/10 for alderdomsunderstøttelsen. Det udviser en budgetoverskridelse på 4.400,94 kr.
Sagsnr.: 402/1910
Udvalget for alderdomsunderstøttelse indstiller til byrådet, at opførelsen af et nyt alderdomshjem i Silkeborg udbydes i offentlig licitation med ibrugtagning d. 01-09-1911 som endemål.
Sagsnr.: 403/1910
Maskinfabrikant M. Larsen anmoder byrådet om at få anvist en kørselsvej fra hjemmet i Svejbæk gennem Silkeborg skov forbi 'Naaege' [Nåege] til Silkeborg. Automobilejere er hjemlet en færdelsret fra hjem til arbejde ved lov af 18-04-1910, § 21.
Sagsnr.: 404/1910
Bemærkninger: 3 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med de reviderede og deciderede regnskaber for de af Silkeborg kommune administrerede legater. Skal videresendes til stiftamtet.
Sagsnr.: 405/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunebogholder Jochimsen efterlyser hos byrådssekretær Borberg nogle journalnumre til alderdomsregnskabet 1909/10.
Sagsnr.: 406/1910
Bemærkninger: 4 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med opgørelser over amtsrådskredsens andel af udgifterne til:
1) Udlændinges hjemsendelse.
2) Udgifter i henhold til alderdomslovens § 7.
3) Hjemløse trængende.
Sagsnr.: 407/1910
Bemærkninger: 3 bilag
Kommunebogholder Jochimsen fremsender til byrådet en opgørelse over kommunens udgifter til alderdomsunderstøttelse i 1909/10. Til videresendelse til stiftamtet.
Sagsnr.: 408/1910
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 12-07-1910 vedr. de enkelte kommuners udgifter til fattigvæsen, hjælpe - og arbejdsløshedskasser m.v., som skal indberettes til Statens statistiske Bureau.
Sagsnr.: 409/1910
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over udgifterne til fattigvæsenet i 1909/10.
Sagsnr.: 410/1910
Bemærkninger: 19 bilag
Stillingen som fæstemand i Silkeborg opslået ledig. Der indkom 16 ansøgninger, som alle re vedlagt.
Sagsnr.: 411/1910
Udvalget for fattigvæsenet fremlægger regnskabet for 1909/10. Det viser en overskridelse af budgettet på 9.678,68 kr., som udvalget søger efterbevilling til.
Sagsnr.: 413/1910
Fra indenrigsministeriet til byrådet vedr. ansøgning fra Poul Valdemar Sørensen om tilladelse til at drive gæstgiverei i en ejendom i Estrupsgade, matr.nr. 168, bygr. Tilladelsen skulle gælde for andre end rejsende, der herberges i gæstgiveriet. Ministeriet meddeler, det ingen hjemmel har i sagen.
Sagsnr.: 414/1910
Bemærkninger:
Bestyrelsen for 'Funderholme Vej-Interessentskab' anmoder byrådet om, at den private vej over Funderholme gøres til en kommunal vej, med hvad deraf følger.
Sagsnr.: 415/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Udvalget for alderdomsunderstøttelse indstiller til byrådet, at skoleforstander Carl Jensen antages som tilsynsførende ved opførelsen af det nye alderdomshjem. Carl Jensens honorar bliver 800 kr.
Sagsnr.: 418/1910
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at der i 3 måneder skal køre et forsøg med renholdelsen af rendestenene på de chausserede veje nord for banen samt på Frederiksberggade. Forsøget går ud på, at grundejere på én bestemt dag om ugen fejer skarnet [affaldet] sammen, hvorefter kommunen sørger for bortfjernelsen af skarnet.
Sagsnr.: 419/1910
Bemærkninger: 29 bilag
Tilbud på opførelsen af en kiosk m.m. på havnepladsen. Der indkom 28 tilbud (alle vedlagt) fordelt på de forskellige håndværk. De billigste tilbud blev i alle tilfælde valgt. Den samlede udgift ved opførelsen er opgjort til 4710 kr. Hertil kommer et arkitekthonorar på 300 kr.
Sagsnr.: 420/1910
Byrådet meddeler Ejner Sigfred Poulsen, Aarhus, at hans ansøgning om eftergivelse af fattighjælp ikke kan imødekommes.
Sagsnr.: 421/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Bagersvend Niels Valdemar Frederiksen, Grønnegade 8, ansøger byrådet om eftergivelse af fattighjælp. Bevilges!
Sagsnr.: 422/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Den alderdomsunderstøttede Anders Degns enke, Markedsgade 14, ansøger byrådet om hjælp til tandbehandling og et nyt tandsæt. Afslås, trods anbefaling fra distriktslæge F. C. Lund.
Sagsnr.: 423/1910
Fra kirke- og undervisningsministeriet til byrådet om hjemsendelsen af de døvstumme børn Otto Vilhelm Christensen fra Thiset S. og Gudrun Antonie Marie Rasmussen fra Silkebog fra den kgl. Døvstummeskole i Fredericia efter deres konfirmation.
Sagsnr.: 435/1910
Bemærkninger: 12 bilag
Frk. Dorthea Jepsen, Kirkebakken, ansøger byrådet om vedblivende at måtte udleje en kælderlejlighed i ejendommen på trods af dens lave højde over jordsmonnet. Afvises!