Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 436/1910
Fra byrådet til skoleudvalget vedr. ansøgningerne til det ledige lærerindeembede ved det kommunale skolevæsen.
Sagsnr.: 437/1910
Bemærkninger: 3 bilag
Skolekommissionen fremlægger undervisningsplan for den kommunale mellemskole.
Sagsnr.: 439/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Fra politimester le Maire til byrådet vedr. indførelse af takst for offentlig personalebefordring i Silkeborg m.v.
Sagsnr.: 442/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Fra politimester le Maire til byrådet vedr. sundhedskommissionens ansøgning om en ændring af sundhedsvedtægtens § 2, stk. 1, især m.h.t. valget af formand for kommissionen, efter at distriktslæge F. C. Lund ahr ønsket at forlade posten som formand.
Sagsnr.: 452/1910
Bemærkninger: 5 bilag
Alderdomsudvalget fremlægger et samlet enterprisetilbud for opførelsen af det nye alderdomshjem på 47.630 kr. Vedlagt betingelserne for samtlige underenterpriser.
Sagsnr.: 453/1910
Bestyrelsen for 'Det danske Hedeselskab' takker byrådet for bidraget i 1909.
Sagsnr.: 454/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Fra statsbanerne, baneafdelingen, til byrådet vedr. en tilbagerykning af banernes hegn ved Valdemarsgade og det dertil knyttede spørgsmål om ejendomsretten til det omtalte areal. Statsbanerne ønsker, med hjemmel i indgåede aftaler, ikke hegnet tilbagerykket.
Sagsnr.: 456/1910
Renovationsudvalgets aflagte regnskab for renovationen i 1909/10 viser et underskud på 1.050,47 kr., som der søges en efterbevilling til.
Sagsnr.: 457/1910
Fra kasse- og regnskabsudvalget til byrådet med en opgørelse over medicinalvæsenets udgifter i 1909/10. Den viser et merforbrug på 8.300 kr., som udvalget søger en efterbevilling til.
Sagsnr.: 458/1910
Bemærkninger: 3 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over den fortsatte hjælp til arbejdsløse i 1909/10 i henhold til lov nr. 106 af 1909.
Sagsnr.: 459/1910
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at der ydes en efterbevilling på 1.775,02 kr. til snekastningen for 1909/10.
Sagsnr.: 460/1910
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at der gives en efterbevilling på 899,73 kr. til rets- og politivæsenet for året 1909/10.
Sagsnr.: 461/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Kommuneassistent Jacob Madsen ansøger byrådet om en lønforhøjelse. Afslås, fordi der pr. 01-04-1911 vil finde en fuldstændig omordning sted af forholdene på kæmnerkontoret.
Sagsnr.: 478/1910
Cirkulære fra kirke- og undervisningsministeriet af 30-08-1910 vedr. de nye skole- og undervisningsplaner, der træder i kraft 01-01-1911.
Sagsnr.: 479/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Distriktsjordemoder Nanna Blichfeldt ansøger byrådet om en godtgørelse på 20 kr. for brug af egne instrumenter. Bevilges!
Sagsnr.: 481/1910
Fra skoledirektionen til byrådet, at frk. Helga Johanne Vilhelmine Andersen pr. 01-10-1910 er ansat som lærerinde ved Silkeborg kommunale skolevæsen.
Sagsnr.: 491/1910
Bemærkninger: 2 bilag
En række grundejere på Drewsensvej anmoder byrådet om at få nedsat deres udgifter ved gadens brolægning fra halvdelen til en fjerdedel af de samlede udgifter herved. Imødekommes!
Sagsnr.: 492/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Skolelæge Chr. Schjødt [Schøth) ansøger byrådet om en rejseunderstøttelse til deltagelsen i et møde for landets skolelæger i København i oktober måned. Der bevilges 50 kr.
Sagsnr.: 493/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Ove Th. Mikkelsen, søn af snedker Chr. Mikkelsen, Grønnegade 11, ansøger byrådet om en økonomisk hjælp til anskaffelse af bøger til brug i Th. Langs realklasse. Byrådet bevilger op til 50 kr.
Sagsnr.: 494/1910
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at der ydes en efterbevilling på 93,47 kr. til arbejder ved Gudenaa [Gudenå].
Sagsnr.: 495/1910
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at der gives en efterbevilling på 393,06 kr. til forskellige repræsentationsformål i 1909/10. Bl.a. i forbindelse med englændernes (?) besøg i byen.
Sagsnr.: 496/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Peter Jørgensen, Landlystvej, ansøger byrådet om en midlertidig plejetilladelse, gældende i 2 måneder, til et 10 måneder gammelt barn, født af pigen Helene Laursen, som p.t. arbejder som gangpige på Høeg Guldbergs sanatorium. Afslås!
Sagsnr.: 497/1910
Brandinspektør A. Jensen fremsender efter ønske fra brandkommissionen til byrådet et overslag over udgifterne ved ombygning af en nuværende stald til sprøjtehus, beliggende på den grund [i Hostrupsgade], som kommunen har købt til opførelsen af et elektricitetsværk.
Sagsnr.: 501/1910
Fra amtsrådet til byrådet med opgørelse over den del af underskudet ved driften af Silkeborg Sygehus i 1909/10, som Silkeborg købstad skal udrede, nemlig 7.086,47 kr.
Sagsnr.: 502/1910
Amtsrådet meddeler byrådet, at overslaget fra amtspartitionsfonden for året 1909/10 viser, at Silkeborgs andel beløber sig til 127,15 kr.
Sagsnr.: 503/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Gartner E. Larsen, Lyngbygade, ansøger byrådet om en nedsættelse af sit bidrag til Valdemarsgades istandsættelse. Byrådet nedsætter med 40 kr.
Sagsnr.: 504/1910
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at husejerne på Christian 8.s Vej, matr.nr. 5a, 5g og 5c pålægges at udbedre deres fortove.
Sagsnr.: 505/1910
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller, at der ydes vandværket en efterbeviling på 2.215,39 kr., som udgør driftsunderskudet i 1909/10.
Sagsnr.: 506/1910
Bemærkninger: 5 bilag
Det bakteriologiske laboratorium 'Ratin's' salgskontor i Danmark anbefaler sine produkter til rottebekæmpelse over for byrådet og vedlægger de positive resultater af brugen af produktet i Helsingør, Vejle og Randers m.v.
Sagsnr.: 524/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Kursusbestyrer H. G. Juncker [Junker] bringer byrådet sin tak for lånet af borgerskolens gymnastiksale til et engelsk feriekursus i 1910 og ansøger om at måtte bruge salene igen i 1911 på samme betingelser som i 1910.
Sagsnr.: 525/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Stationsmester J. Christensen, Svejbæk, ansøger byrådets skoleudvalg om, at sønnen Anker Christensen, f. 12-12-1898, undervises på en af seminarieskolerne mod betaling. Det bliver 6. klasse i Th. Langs skole.
Sagsnr.: 527/1910
Fra byrådet til birkekontoret, at rådet har genvalgt H. Eriksen til retsvidne.
Sagsnr.: 528/1910
Formanden for Silkeborg Hjælpekasse, Jacob Madsen, anmoder byrådet om at igangsætte diverse arbejder for at afhjælpe den stadig stigende arbejdsløshed i Silkeborg. Som eksempler nævnes skærvetilvirkning, husflidsarbejder (tørve- og roekurve) m.v. De udførte arbejder skal selvfølgelig lønnes på sædvanlige vilkår.
Sagsnr.: 529/1910
Stiftamtet godkender kommunens regnskab for 1909/10 over udgifterne til alderdomsunderstøttelse.
Sagsnr.: 530/1910
'Qvist's' analytisk-kemiske laboratoriu, Aarhus, anmoder byrådet om en anbefaling af et andragende til justitsministeriet vedr. undersøgelser af levnedsmidler, drikkevand m.m. for Jyllands vedkommende i henhold til lov nr. 108, 1910.
Sagsnr.: 531/1910
Landbrugsministeriet godkender byrådets ansøgning af 13-10-1910 om udsætning af svaner i Kalgaardsvig og indretning af en overvintringsplads for svanerne ud for 'Lunden'. Men dog kun under visse forudsætninger.
Sagsnr.: 533/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Marie Pedersen, enke efter værtshusholder J. Chr. Pedersen, Herningvej 103, ansøger byrådet om eftergivelse af brændevinsafgiften for april kvartal 1910, på grund af en forkert datering ved afleveringen af næringsbevis til borgmesterkontoret. Bevilges!
Sagsnr.: 535/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for 'Den danske Købstadsforening' [Købstadforening] indkalder til repræsentantskabsmøde d. 10-12-1910 i København og meddeler, at fristen for indsendelse af forslag til dagsordenen er 21-11-1910.
Sagsnr.: 538/1910
Fra byrådet til ministeriet for offentlige arbejder, at redaktør Jacob Christensen er udpeget til medlem af bestyrelsen for 'Pramfarten paa Gudenaa [Gudenå]' i stedet for borgmester Jürgens.
Sagsnr.: 539/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Restauratør A. Schou, 'Postgaarden', ansøger byrådet om eftergivelse af brændevinsafgiften for april kvartal 1910 på grund af misforståelse omkring bevillingen til restaurationen på banegården efter moderens død. Det var oprindelig hendes bevilling. Imødekommes.
Sagsnr.: 541/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at der bevilges 150 kr. til folkebadeanstaltens virksomhed i den kommende vinter.
Sagsnr.: 542/1910
Overlærer A. H. N. Kirkeskov, Silkeborg mellemskole, indstiller til skolekommissionen, at der etableres undervisning i latin i mellemskolen til de elever, der ønsker optagelse på den sproglige linie i gymnasiet. Vedtages!
Sagsnr.: 543/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Snedker H. Loeb, Remstrupvej, ansøger byrådet om økonomisk hjælp til anskaffelse af bøger og andet skolemateriel til datteren, Emma, som har kommunal friplads i realklassen i Th. Langs skole. Der bevilges 25 kr.
Sagsnr.: 544/1910
Bemærkninger: 4 bilag
'Undervisningsinspektionen for Mellem- og Realskolerne' godkender med mindre ændringer skolekommissionens 'Forslag til undervisningsplan for Silkeborg kommunale Mellemskole'. Ændringer er udspecificeret.
Sagsnr.: 563/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for 'Silkeborg Folkebogssamling', lærer Jens Bjerre, ansøger byrådet om en forhøjelse af kommunens tilskud til samlingen med 100 kr. Der er oprettet en læsestue i tilknytning til samlingen, og denne forudsætter en øget bevilling.
Sagsnr.: 566/1910
Bemærkninger: 7 bilag
Fra skolekommissionen til byrådet med et forslag til skoleplan/undervisningsplan for Borgerskolen m.v.
Sagsnr.: 569/1910
Bemærkninger: 2 bilag
Skolepedel J. Raun, Borgerskolen, ansøger byrådet om hjælp til at passe de mange kakkelovne om morgenen i de 5 vintermåneder, dvs. fyre op, hente koks m.v. Byrådet bevilger 20 kr. om måneden i tidsrummet december-marts.
Sagsnr.: 570/1910
Bemærkninger: 2 bilag, jf 525/1910 her
Stationsmester J. Christensen, Svejbæk, ansøger byrådet om, at datteren Karen Christensen, 10 år, kan optages på Th. Langs skole mod betaling. Broderen Anker er i forvejen elev på skolen. Bevilges!
Sagsnr.: 572/1910
Fra byrådet til stiftamtet, at det nuværende søretsmedlem genbeskikkes.
Sagsnr.: 573/1910
Chr. Jensen, Lille Frydenslund, ansøger byrådet om plejetilladelse til pigebarnet Else Høft Larsen, født 17-10-1910 som datter af pige Marie Larsen, Holstebro. Accepteres!