Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 423/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Enkefrue Marie Henriksen, Svendsgade 6, ansøger byrådet om fortsat plejetilladelse til et barnebarn, søn af hendes datter og forlovede. Bevilges!
Sagsnr.: 424/1917
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at prisen på elektricitet forhøjes til hhv. 100 øre for lys pr. kwt. og 50 øre for motorelektricitet pr. kwt (kilowatt-time)
Sagsnr.: 425/1917
Bemærkninger: 3 bilag
'Købstædernes almindelige Brandforsikring' fremsender beretning og regnskab for året 1916/17.
Sagsnr.: 426/1917
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at arbejdsanvisningskontoret i Aarhus fremtidigt skal fungere som hovedkontor for arbejdsanvisningskontorerne i Aarhus amt.
Sagsnr.: 428/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Stiftamtet meddeler byrådet, at der 'til Bestridelse af Udgifterne ved udbetaling af Godtgørelse af Rug, hvervet til Brødkorn' i tiden 16.3 - maj 1917, er anvist kommunekassen 162,14 kr., som idbetales af Silkeborg toldkasse.
Sagsnr.: 430/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunalbestyrer/byråd anmoder i cirkulære fra indenrigsministeriet af 22-06-1917 om snarest at beskikke voldgiftsmand i tvistligheder angående handel med husdyr. Vedlagt: 'Lov om Voldgift i Tvistigheder angaaende Handel med Husdyr' af 22-06-1917.
Sagsnr.: 431/1917
Beretning om det årlige syn over den del af Funder Aa, der danner skel mellem Silkeborg og Funder kommune. Synet blev foretaget d. 31-05-1917.
Sagsnr.: 439/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Chr. H. Christensen og hustru, Herningvej 167, ansøger byrådet om fortsat plejetilladelse til datterdatteren Alies Ediet Kristiane Hansen (?), f. i København 29-07-1913. Bevilget!
Sagsnr.: 441/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til stiftamtet vedr. forstander Carl Jensen og hustrus fortsatte status som ubemidlede medlemmer af sygekassen.
Sagsnr.: 442/1917
Bemærkninger: 14 bilag
Papirer vedr. byrådet optagelse af 2 lån på iat 42.100 kr. til brug for brolægningen m.v. af Herningvej fra Toldbodgade til og med hus nr. 47.
Sagsnr.: 443/1917
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 13-07-1917 med en indskærpelse af, at de lokale korntilsynsmænd snarest muligt udarbejder et forslag angående 'Tærskningen af den Vintersæd, der ved den forestaaende Høst avles i Kommunen'.
Sagsnr.: 448/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet tilslutter sig en ansøgning fra Silkeborg Vandkuranstalt til justitsministeriet over, at grunden, som er overdraget anstalten i arvefæste, må blive overladt Anstalten som fri ejendom. Dog med den klausul, at grunden ved kuranstaltens evt. ophør tilbydes staten. 'Det ville nemlig være højst uheldigt - ogsaa for Silkeborg Kommune - om den smukt beliggende og værdifulde Grund skulle overgaa til privat Grundspekulation'.
Sagsnr.: 449/1917
Udvalget for alderdomsunderstøttelse afgiver beretning til byrådet om den anviste ekstrahjælp til alderdomsunderstøttede i april kvartal 1917.
Sagsnr.: 450/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Papirerhandler Olaf O. Barfod & Co., 'Forhandling af autoriserede Skemaer og Blanketter', København K., fremsender tilbud på blanketter vedr. oplysning om salg af indenlandsk brændsel m.v. Blanketter vedlagt!
Sagsnr.: 451/1917
'Brændselsolienævnet', København B., meddeler byrådet, at der endnu ikke er truffet bestemmelse om uddelingen af petroleum efter d. 01-08-1917. Den hidtidige praksis bør derfor forsætte indtil videre.
Sagsnr.: 452/1917
Bemærkninger: 2 bilag
'Den danske Købstadsforening' fremsender en række resolutioner vedtaget på det almindelige danske købstadmøde d. 29.-30.6.1917. Endvidere vedlagt en fortegnelse over foreningens repræsentantskab, valgt på mødet
Sagsnr.: 456/1917
Bemærkninger: 2 bilag
'Boligkommissionen af 1916', København K., fremsender spørgeskemaet vedr. boligforholdene i kommunen. Udfyldes og tilbagesendes til kommissionen inden 14 dage.
Sagsnr.: 457/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Skoleudvalget meddeler byrådet, at det på rådets vegne har anbefalet og videresendt lærerinde ved kommunens skolevæsen fru Ane Margrethe Ditlevsens, f. Faarup, anmodning om sin afsked.
Sagsnr.: 459/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 02-08-1917 vedr. en midlertidig nedsættelse af brændvinsafgiften [!!].
Sagsnr.: 460/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Morten Sørensen og hustru, Vesselvej (?), ansøger byrådet om fortsat plejetilladelse til pigebarnet Elvira Krogh Mikkelsen, som de har haft i pleje i 3½ år. Bevilget!
Sagsnr.: 461/1917
Huslejenævnet i kommunen indstiller til byrådet, at nævnet lader sig repræsentere ved boligkommissionens møde i september 1917.
Sagsnr.: 470/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 03.08.1917 vedr. alg af korntilsynsmænd i henhold til lov af 03-08-1917 § 8.
Sagsnr.: 471/1917
Silkeborg kommunekontor kvitterer for byfogedkontorets indbetaling af 4115,16 kr, som salget af sukkermærker i juli 1917 har indbragt.
Sagsnr.: 473/1917
Bemærkninger: 5 bilag
Murer M. K. Kristiansen og hustru, Kirkebakken 8, ansøger byrådet om fortsat plejetilladelse til det 12 årige barnebarn Kaj Gunnar Kristiansen. Bevilget!
Sagsnr.: 475/1917
Byrådet vedtager at købe afdøde købmand R. M. Andersens oldtidssamling til museet for 2932 kr. Nationalmuseet overtager en del af samlingen for 500 kr. Jf. telegram med bekræftelse af købet.
Sagsnr.: 476/1917
Undervisningsministeriet fremsender skema til byrådets ansøgning om statstilskud af bevillingen på finanslovens § 19 A III B 2 a.
Sagsnr.: 484/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra skattedepartementet af 08-08-1917 vedr. honorar til vurderingsmændene, hvis omvurderinger til ejendomsskyld finder sted mellem to almindelige vurderinger.
Sagsnr.: 485/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over kommunens forskudsvis udbetalte beløb til aflønning af korntilsynsmanden, som iflg. indenrigsministeriets cirkulære af 20-03-1917 m.v. refunderes af staten. Videresendes!
Sagsnr.: 486/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet tiltræder amtets forslag til ændringer og tilføjelser til vedtægten for arbejdsanvisningskontoret i Silkeborg.
Sagsnr.: 487/1917
'Hjælpekassen' ansøger byrådet om, at der må bevilges 3 af bestyrelsens medlemmer betalt rejse og diæter for 3 dage i anledning af, at 'Foreningen af kommunale Hjælpekasser' afholder delegeretmøde i Aarhus d. 14.-15.9.1917.
Sagsnr.: 488/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Fra byrådet til 'Det statistiske Departement', København, at indberetningen om resultatet af høsten i 1917 for Silkeborg landdistrikts vedkommende er sendt til departmentet d. 12-09-1917, sammen med indberetningen om høsten på Silkeborg markjorder.
Sagsnr.: 491/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Dyrtidsudvalget indrykker annonce i byens aviser vedr. kartoffelsituationen og -forsyningen i kommunen.
Sagsnr.: 493/1917
Bemærkninger: 6 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget har på møde d. 06-09-1917 sammen med politimesteren fastsat taksterne 'for Benyttelse af Automobiler til Personbefordring paa Byens Grund'. Taksterne er dog rent midlertidige!
Sagsnr.: 494/1917
I bekendtgørelse fra 'cementnævnet' af 20-08-1917 forespørges kommunerne om, hvilke kvanta cement de ønsker at have til rådighed for resten af året 17.
Sagsnr.: 496/1917
'Brændselsolienævnet', København, meddeler byrådet, at det ikke finder det nødvendigt at tildele kommunen petroleum til tærskning af indeværende års høst af vintersæd og byg.
Sagsnr.: 497/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Karl Pedersen, f. i Silkeborg, men nu bosat i Trustrup, ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp på 72 kr. Byrådet indvilger i at betale halvdelen af beløbet, hvis ansøgeren først betaler den anden halvdel.
Sagsnr.: 498/1917
Bemærkninger: 8 bilag
Fra dyrtidsudvalget til byrådet, at udvalget har diskuteret muligheden for indkøb af flæsk til nedsaltning og til brug for byens beboere i månederne november 1917 - april 1918. Byrådet vedtager at indkøbe 20.000 kg flæsk til nedsaltning og lade det foregå vi Koopmanns svineslagteri!
Sagsnr.: 501A/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Udvalget for 'Silkeborg offentlige Slagtehus' anmoder byrådet om dispensation for forhøjelsen af prisen på motorelektricitet til kølehusene. Dispensationen gives vistnok!
Sagsnr.: 501B/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med opgørelser over stiftamtets andel af udgifterne til:
1) Hjemløse fattiges forsørgelse.
2) Alderdomsunderstøttelse til hjemløse.
3) Behandlingen af veneriske sygdomme.
4) Vederlagsfri behandling af epidemiske sygdomme.
Videresendes til stiftamtet.
Sagsnr.: 502/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over visse udgifter i regnskabsåret 1916/17, som i henhold til lov nr. 143 af 29-04-1913 refunderes af statskassen. Videresendes!
Sagsnr.: 503/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med opgørelser over stiftamtets andel af udgifter i regnskabsåret 1916/17 til:
1) Delinkventer.
2) Legale ligsyn.
3) Afsoning af mulkter.
Videresendes til stiftamtet.
Sagsnr.: 504/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over statskassens andel af udgifterne i regnskabsåret 1916/17 til 'Syn af de til Hærens Forsyning indtagne Heste m.v.'. Videresendes!
Sagsnr.: 505/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en opgørelse over statskassens andel af udgifterne i regnskabsåret 1916/17 til vedligeholdelse af vejen gennem Silkeborg Nordskov forbi skovfogedstedet 'Naaege' til Sejs hede. Videresendes via statsskovrideren.
Sagsnr.: 514/1917
Skoledirektionen meddeler byrådet, at seminarist Ole P. Olesen er ansat som vikar ved kommunens mellem- og realskole under lærer Ballings sygdom.
Sagsnr.: 516/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Mariane Sundgaard, enke efter murer M. C. Sundgaard, ansøger byrådet om eftergivelse af fattighjælp. Sagens behandling udsættes, da ansøgeren formentlig i nær fremtid vil få udbetalt en stor arv (5.000 kr.).
Sagsnr.: 521/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 18-08-191917 vedr. udregning af jordværdien i henhold til kornloven af 03-08-1917. Kommunen modtager en række skemaer til udfyldelse og indsendelse til 'Det statistiske Departement'.
Sagsnr.: 522/1917
Fra byrådet til stiftamtet med en anbefaling af en forhøjelse af den årlige understøttelse til enker med børn i medfør af lov nr. 104 af 29-04-1913.
Sagsnr.: 523/1917
Byrådet har valgt købmand Høeg til i en periode på 3 år fra 1917-19 at afgive indberetning om priserne på korn m.v. til fastsættelse af kapitaltaksten.
Sagsnr.: 524/1917
Bemærkninger: 2 bilag
'Det statistiske Departement' fremsender skemaer til indberetning af det forventede høstudbytte på avlen af hvidkål, sommer- som vinterkål.
Sagsnr.: 525/1917
Udvalget for alderdomsunderstøttelse indstiller til byrådet, at der bevilges hver alderdomsunderstøttet person uden for 'De gamles Hjem' en ekstra brændselshjælp for 1917/19 på 16 kr.