Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 539/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing indberetter til byrådet om arbejdsanvisningen i august 1917.
Sagsnr.: 541/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Fra kommunekontoret (ved Nic. Larsen) til byrådet vedr. mejeribestyrer C. J. C. Bachs skatteansættelse, især hvad angår hans skatteforhold under hans indkaldelse til sikringsstyrken i foråret 1917.
Sagsnr.: 548/1917
Bemærkninger: 5 bilag
Bestyrelsen for 'Silkeborg Haandværkerforening' ansøger byrådet om tilladelse til, i lighed med foregående vinter, at holde åbent til kl. 23 på alle teateraftner. Bevilges!
Sagsnr.: 550/1917
Bemærkninger: 71 bilag
Den ledige stilling som reservefyrbøder ved Silkeborg gasværk havde 39 ansøgere (alle ansøgninger vedlagt). Stillingen blev besat af pladsarbejder ved gasværket, den 37 årige Lars Elaf Hansen [Eluf ?] Silkeborg.
Sagsnr.: 551/1917
By- og birkefuldmægtig, cand.jur. E. Borberg, meddeler byrådet, at han ønsker at fratræde sin stilling fra 01-04-1918 på grund af det store arbejdspres.
Sagsnr.: 553/1917
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet at forhøje diæterne til 15 kr. om dagen, når kommunens delegerede overnatter ude.
Sagsnr.: 555/1917
Skoledirektionen meddeler byrådet, at den har udnævnt timelærer Axel Nørby og lærervikar Hans Hansen, begge Silkeborg, til hhv. lærer og timelærer ved Silkeborg kommunale skolevæsen fra 01-10-1917.
Sagsnr.: 556/1917
Skoledirektionen meddeler byrådet, at den har udnævnt timelærerinde Nanna Bolette Marie Kristensen til lærerinde ved Silkeborg kommunale skolevæsen fra 01-10-1917.
Sagsnr.: 571/1917
Skoledirektionen meddeler byrådet, at lærervikar ved Holbæk købstads skolevæsen, frk. Helga Kirsten Kristiane Knudsen, er udnævnt til timelærerinde ved Silkeborg kommunale skolevæsen fra 01-10-1918, men først med tiltrædelse d. 15-10-1917.
Sagsnr.: 575/1917
Bemærkninger: 2 bilag
'Silkeborg Idrætsforening 1917', v. lærer J. Kr. Ravn, ansøger byrådet om tilladelse til vederlagsfrit at benytte Borgerskolens gymnastiksal 2 aftener om ugen fra 01-10-1917. Bevilges!
Sagsnr.: 577/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Papirer vedr. F. Kramer af Roholte's klage over den ham af Silkeborg kommune pålignede skat for året 1916/17.
Sagsnr.: 579/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en indberetning om alderdomsunderstøttelsen i regnskabsåret 1916/17 i Silkeborg kommune. Videresendes til stiftamtet.
Sagsnr.: 580/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med en indberetning om enkebørnsunderstøttelsen i regnskabsåret 1916/17 i Silkeborg kommune. Videresendes til stiftamtet.
Sagsnr.: 581/1917
Silkeborgkredsen af 'Dansk Kvindesamfund', v. Sofie Geltzer Jensen, ansøger byrådet om tilladelse til vederlagsfrit at måtte benytte børnebespisningens køkken til et kursus i økonomisk madlavning i ugen d. 19. - 26.11.1917. Endvidere ansøges om et økonomisk tilskud til oprettelse af fripladser à 2 kr. til kurset. Tilladelsen gives sammen med 30 kr. til fripladser.
Sagsnr.: 607/1917
Bemærkninger: 22 bilag
Vedr. det af byrådet administrerede 'Justitsraad Lunds Legat'. Der indkom 21 ansøgninger til legatet. Alle vedlagt.
Sagsnr.: 609/1917
Bestyrelsen for 'Den danske Købstadsforening' meddeler, at det årlige repræsentantskabsmøde afholdes i København d. 07-12-1917.
Sagsnr.: 611/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Samtlige vognmænd med kørselskontrakter med kommunen fra 01-04-1917 ansøger byrådet om et dyrtidstillæg med virkning fra 01-10-1917. Byrådet tiltræder, men først med virkning fra 01-11-1927.
Sagsnr.: 613/1917
Pensioneret overpolitibetjent S. Warthoe ansøger byrådet om et dyrtidstillæg i lighed med kommunens faste funktionærer.
Sagsnr.: 614/1917
Bemærkninger: 3 bilag
'Dansk Kvindesamfund', Hovedkontoret, efterspørger i en skrivelse af 15-10-1917 oprettelsen af efterskoler for unge kvinder i de enkelte kommuner.
Sagsnr.: 615/1917
Belysningsudvalget indstiller til bhyrådet, at elektricitetsværksbestyrer Helge Rasmussens løn forhøjes til 3.800 kr. om året. Godkendes!
Sagsnr.: 616/1917
Bemærkninger: 21 bilag
Papirer vedr. dyrtidsforanstaltninger foretaget i Silkeborg kommune hidtil, bl.a. indkøb af 40.000 kg nedsaltet flæsk, som ved en rationeringsordning sælges for 120 øre pr. kg, uddeling af rabatmærker à 50 øre, fra 4-6 pr. indbygger m.m. Iflg. en gældende dyrtidslov må der kun anvendes 15 kr. pr. dårligt stillet indbygger i kommunen. Men det er næppe nok, da 'den kommende Vinter utvivlsomt vil bringe vanskeligere Forhold end hidtil under Krigen'. Derfor efterspørger byrådet forslag til yderligere afhjælpningsforanstaltninger.
Sagsnr.: 618/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med reviderede opgørelser over amtsskolefondens andel af udgifterne til vikarløn ved ekstraordinære indkaldelser til sikringsstyrken af lærere fra Silkeborg kommunale mellemsskole i oktober kvartal 1916 og januar kvartal 1917. Videresendes!
Sagsnr.: 619/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med reviderede opgørelser om amtsskolefondens andel af udgifterne til: 1) Vikarløn ved sygdom på Borgerskolen i juli kvartal 1917. 2) Vikarløn ved ekstraordinære indkaldelser til lærere fra Borgerskolen i april kvartal 1917. Videresendes!
Sagsnr.: 620/1917
Fra kommunebogholder Jochimsen til byrådet med reviderede opgørelser over amtsskolefondens andel af udgifterne til: 1) Vikarløn ved sygdom på Borgerskolen i juli kvartal 1917. 2) Vikarløn ved sygdom på den kommunale mellemskole i juli kvartal 1917.
Sagsnr.: 621/1917
'Det statistiske Departement' klager til byrådet over ikke at have modtaget kommunens indberetning om fattigvæsenet for 1916/17. Kommunebogholderen undskylder og bortforklarer!
Sagsnr.: 623/1917
Fra skoledirektionen til byrådet med en kladde til stillingsbeskrivelsen for det ledige lærerindeembede ved det kommunale skolevæsen efter lærerinde fru M. Dithlevsens afgang.
Sagsnr.: 624A/1917
Bemærkninger: 4 bilag
'Det statistiske Departement' forespørger i cirkulære af 25-10-1917 kommunerne, om de bl.a. ønsker at få en andel af det frugtsmør, som bliver stillet til rådighed i løbet af vinteren. Byrådet svarer benægtende.
Sagsnr.: 639/1917
Udvalget for alderdomsunderstøttelse sender indberetning til byrådet om den anviste ekstrahjælp til alderdomsunderstøttede i juli kvartal 1917.
Sagsnr.: 643/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet meddeler stiftamtet, at det støtter amtets erklæring vedr. Else Marie Christensens understøttelse efter § 61 i fattigloven.
Sagsnr.: 644/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Kirstine Nielsen, Richtersvej 20, ansøger byrådet om plejetilladelse til sin afdøde søsters 8 årige pige, Gerda Viole Nielsen, f. 16-11-19109. Bevilges!
Sagsnr.: 649/1917
Sygeplejerske, frk. Nicoline Fosgerau, ansøger kommunens hjælpekasse/byrådet om et dyrtids- eller løntillæg på grund af de stærkt stigende priser. Hun tildeles et dyrtidstillæg på 40 kr. for året 1917/18.
Sagsnr.: 654/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Skomager Chr. Hansen, Grønnegade 2, ansøger byrådet om fritagelse for at betale hundeskat på grund af sin døvstumhed.
Sagsnr.: 655/1917
Telegrafbestyrer Praem [Praëm ?], Aagade, ansøger byrådet om fritagelse for at betale vandafgift i forbindelse med havevanding for april og juli kvartal 1917. Afvises!
Sagsnr.: 658/1917
Indenrigsministeriet drager i skrivelse til byrådet af 10-11-1917 kommunens forsyningssikkerhed m.h.t. kartofler i tvivl. Byrådet svarer, at der er tilstrækkelige mængder af kartofter til stede i kommunen.
Sagsnr.: 659/1917
Bemærkninger: 6 bilag
Byrådet indberetter oplysninger om høsten af rodfrugter, kartofler og roer m.v., i 1917 til 'Det statistiske Departement'.
Sagsnr.: 672/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrerinde for 'De gamles Hjem', frk. Inger Broerson [Broersson, Broersen, Brorsen, Brorson ?], ansøger byrådet om lønforhøjelse. Hun tildeles et dyrtidstillæg på 300 før indeværende år, og et lignende beløb på året 1918/19.
Sagsnr.: 673/1917
Belysningsudvalget indstiller til byrådet salgspriserne på koks fra gasværket.
Sagsnr.: 674/1917
Mark- og skovudvalget indstiller til byrådet, at restauratør Thomsen får sit lejemål af forlystelsesetablissementet 'Lunden' forlænget med 5 år fra 01-04-1919 at regne.
Sagsnr.: 675-676/1917
Bemærkninger: 6 bilag
Mark- og skovudvalget indstiller til byrådet, at kommunen sælger 2 parceller af matr.nr. 1ae, markj., til hhv. tømmerhandler Richardt Kjær og tømrermester J. Chr. Knudsen.
Sagsnr.: 678/1917
Bemærkninger: 3 bilag
Frugthandler J. Christensen, Vestergade 33, ansøger byrådet om tilladelse til at opstille en frugtautomat uden for butikken på Vestergade. Tillades på betingelse af, at automatens fremsping på fortovet ikke overstiger 15' [tommer].
Sagsnr.: 679/1917
Justitsministeriet meddeler byrådet, at der skal foretages nyvalg af værgerådsmedlemmer og suppleanter til den kommende værgerådsperiode på 6 år, der træder i kraft 01-01-1918.
Sagsnr.: 681/1917
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler købmand Wørzner afslag på hans ansøgning om tilladelse til at anbringe et skilt på butikken i Vestergade.
Sagsnr.: 682/1917
Chr. Jakobsen ansøger om et dyrtidstillæg til sin syge 22 årige søn. Han har været syg i 7 år og er forsørgelsesberettiget i Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 683/1917
Bemærkninger: 7 bilag
Overlæge, dr.med. Th. Begtrup-Hansen, klager til byrådet over den dyrtidsskat, der er pålignet ham for året 1916/17. Byrådet forelægger klagesagen for indenrigsministeriet.
Sagsnr.: 684/1917
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at alle timelønnede arbejdere ved kommunen fra 02-11-1917 aflønnes med 61 øre pr. time (45 lønører og 16 øre i dyrtidstillæg).
Sagsnr.: 686/1917
Bemærkninger: 4 bilag
Papirer mellem teknisk udvalg og byrådet vedr. opfyldning af kanalen og anlæg af en kammersluse under Langebro mellem Gudenåen syd og nord for Papirfabrikkens sluser.
Sagsnr.: 694/1917
Bemærkninger: 3 bilag
'Indenrigsministeriets Arbejdsudvalg af 1917' fremsender skema til udfyldelse og indsendelse vedr. en evt. forøget iværksættelse af kommunale arbejder.
Sagsnr.: 696/1917
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 10-11-1917 vedr. en ligelig fordeling af smør kommunerne imellem, bl.a. gennem mere konsekvente rationeringsordninger.
Sagsnr.: 697/1917
Dyrtidsudvalget indstiller til byrådet, at gasværksbestyrer Petersen og grosserer Martin Pedersen vælges til kommunale brændselstillidsmænd.
Sagsnr.: 698A/1917
Byrådet anmoder indenrigsministeriet om at afgøre en tvist mellem Silkeborg og Linå kommuner ang. fabrikant Martin Larsens skattepligt for tiden fra 28-04-1917 til 04-10-1917.