Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 335/1918
Kristofine Hansen, Frederiksberggade 26, som opdrager sine forældreløse søskende efter moderen, enkefru Sofie Hansens død, ansøger byrådet om, at der vedblivende ydes en understøttelse til broderen Harald Hansen, f. 12-03-1904, som fra 01-05-1918 bliver lærling hos malermester Nielsen, Aagade. Understøttelsen skal gives i henhold til lov om støtte til børn af enker. Bevilges!
Sagsnr.: 336/1918
Udvalget for fattigvæsenet opfordrer byrådet til at fremskynde færdiggørelsen af de kommunale boligejendomme, der er under opførelse. Det lykkedes udvalget med besvær at skaffe det tilstrækkelige antal boliger til april flyttedag. Da det imidlertid forudser et endnu større antal boligsøgende til oktober flyttedag, må der handler derefter.
Sagsnr.: 339/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet meddeler drejermester Chr. C. Fr. Christensen, Nygade 11, at han skal indtræde som medlem af ligningskommissionen indtil valgperiodens udløb 18-11-1921 som suppleant for overretssagfører L. Th. Arnskov, der fraflytter byen.
Sagsnr.: 340/1918
Bemærkninger: 14 bilag
Byrådet anmoder om indenrigsministeriet godkendelse af kommunens optagelse af 3 lån. De to lån på hhv. 53.000 kr. og 175.000 optages i Silkeborg Bank; det tredje lån på 175.000 kr. i Handels- og Landbrugsbanken, Silkeborg. Det første lån skal anvendes til indkøbet af et lokomobilanlæg til elektricitetsværket. De to store lån skal anvendes 'til Driftsudgifter bl. andet i Anledning af de Kommunen som Følge af Dyrtidslovgivningen paaførte Udgifter og forskudsvise Udlæg'.
Sagsnr.: 341/1918
Bemærkninger: 43 bilag
'Statens Bogsamlingskomité' godkender indstillingen af Peder Nielsen til pladsen som bibliotekar ved Centralbiblioteket for Silkeborg og Omegn. Nielsen blev valgt til stillingen blandt 24 ansøgere. Alle 24 ansøgninger vedlagt.
Sagsnr.: 342/1918
Landbrugsministeriet meddeler, at eventuelle begæringer om refusioner af statskassen i henhold til lov af 14-04-1893 om smitsomme sygdomme hos husdyrene for finansåret 1917/18 skal indsendes seneste d. 10-05-1918.
Sagsnr.: 344/1918
'Elektricitetskommissionen' meddeler i cirkulære til elektricitetsværkerne af 06-05-1918, at den meget gerne modtager et eksemplar af værkernes årlige trykte driftsberetninger.
Sagsnr.: 345/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinarbejder R. J. Broe, Frederiksberggade 22, ansøger byrådet om fritagelse for at betale indkomstskat og formueskat til staten for sidste halvår på grund af arbejdsløshed og sygdom i hjemmet. Byrådet svarer, at det ingen bemyndigelse har i disse sager.
Sagsnr.: 347/1918
'Kommunernes Kulkontor', København, inviterer repræsentanter for byrådet til møde på Horsens rådhus d. 17-05-1918 med følgende dagsorden: 1) Tjærespørgsmålet. 2) Brændsel til privates forsyning, og 3) Kul- og kokspriserne.
Sagsnr.: 348/1918
Bemærkninger: Jf. journal nr. 340/1918, her. 2 bilag
'A/S Dansk Folkeforsikringsanstalt', København, fremsætter et lånetilbud, som byrådet afslår, fordi det er for dyrt.
Sagsnr.: 349/1918
Dyrtidsudvalget indstiller til byrådet, hvordan betalingen for det til husholdningsbrug bestilte brænde skal ske.
Sagsnr.: 350/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Fra byrådet til bestyrelsen for 'Den danske Købstadsforening' vedr. en klage fra slagtermesterforeningen i Silkeborg over fordelingen af det af kommunerne nedsaltede flæsk. Byrådet forventer et udspil fra foreningen.
Sagsnr.: 351/1918
Byrådet anmoder indenrigsministeriet om tilladelse til at give et tilskud i form af aktietegning til den i lov nr. 185 af 20.3.1918 vedtagne forlængelse af Rødkærsbro-Kjellerupbanen til Silkeborg.
Sagsnr.: 353/1918
Byrådet indberetter til stiftamtet, at medlemmerne af udvalget for opførelsen af et nyt ting- og arresthus i Silkeborg er borgmester Heide Jørgensen og byrådsmedlemmerne kasserer Siversen og tømrermester Nedergaard.
Sagsnr.: 354/1918
Byrådet sender med anbefaling ansøgning om statstilskud til den Tekniske Skole i Silkeborg til Handelsministeriet.
Sagsnr.: 355/1918
Bemærkninger: Jf. journ.nr. 340/1918, her.
Byrådet ansøger bestyrelsen for 'Den midlertidige kommunale Laanekasse af 1914' om optagelse af 3 lån på hhv. 175.000, 25.000 og 132.000 kr. Den sene ansøgning skyldtes, at rådet imod forventning ikke har kunnet få disse lån hos de lokale pengeinstitutter.
Sagsnr.: 356/1918
Bemærkninger: 2 bilag
'Det statistiske Departement' rykker byrådet for oplysninger om valgdeltagelsen ved folketingsvaldet d. 22.4 og valgmandsvalget d. 30-4-1918. Byrådet svarer, at disse oplysninger er tilgået departemente d. 7.5.1918.
Sagsnr.: 357/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 06-05-1918 vedr. fabrikation af og handel med vaske- og skurepulver m.m.
Sagsnr.: 358/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 06-05-1918 vedr. handel med barbersæbe til brug på barberstuer.
Sagsnr.: 359/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 01-05-1918 vedr. vægtpålydende af rugbrødsmærkerne.
Sagsnr.: 360/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 03-05-1918 vedr. forbud mod anvendelse af byggryn til bageri- og konditoribrug.
Sagsnr.: 361/1918
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 27-04-1918 vedr. driftslån til mindre jordbrugere i henhold til lov nr. 166 af 20-03-1918.
Sagsnr.: 362/1918
I cirkulære fra indenrigsministeriet af 10-05-1918 henledes kommunalbestyrelsernes opmærksomhed på, at lov om foranstaltninger til tuberkulosens bekæmpelse af 12-03-1918 er ændret derhen, at evt. smittefare for de embeds- og bestillingsmænd, der kommer i berøring med tuberkulosepatienter, nu behandles af justitsministeriet.
Sagsnr.: 363/1918
Tillægsbekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 10-05-1918 til bekendtgørelse af 09-04-1918 vedr. stenkultjære og stenkultjæredestillater.
Sagsnr.: 365/1918
Tillægsbekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 4.5.1918 til lov af 7.12.1917 m.m. vedr. handel med risen- og sagogryn.
Sagsnr.: 367/1918
Undervisningsministeriet meddeler, at det for året 1917/18 har givet et tilskud på 1.147 kr. til driften af Silkeborg kommunale efterskole. Til udbetaling ved Silkeborg toldkasse.
Sagsnr.: 368/1918
Formanden for Skanderborg amts Skytteforening ansøger byrådet om tilladelse 'til at afspærre 'Lunden' søndag d. 21. Juli d.Aa' [1918]. Bevilget!
Sagsnr.: 369/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Karen Kathrine Nielsen, enke efter arbejdsmand Jens Nielsen, ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp på 78,34 kr. Bevilget!
Sagsnr.: 370/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Fattiggårdsbestyrer Peter Teiliel (?) ansøger byrådet om at måtte komme ind under pensionsregler for Silkeborg kommunes embeds- og bestillingsmænd m.m. Bevilget!
Sagsnr.: 371/1918
Byrådet yder efter ansøgning 'Det kristelige Soldaterhjem' i Viborg et tilskud på 50 kr.
Sagsnr.: 372/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Former Eduart Deichmann Hansen, Valdemarsgade 33, ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp på 195,35 kr. (alimentationsbidrag), da han ønsker at indgå ægteskab. Bevilges!
Sagsnr.: 373/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Det af indenrigsministeriet nedsatte boligudvalg anmoder byrådet om at udfylde og tilbagesende et medsendt spørgeskema om boligforholdene i kommunen. Sket!
Sagsnr.: 374/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler bestyrelsen for Silkeborg Grundejerforening, at dens klage af 10.5.1918 over sundhedskommissionens arbejde er videresendt til denne.
Sagsnr.: 375/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Formanden for 'Arbejdsmændenes Fagforening' i Silkeborg ansøger byrådet om, at kommunens løsarbejdere må sidestilles med pladsarbejderne på gasværket m.h.t. timelønnen.
Sagsnr.: 377/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Forretningsudvalget for andelsselskabet 'Gudenaa-centralen' [Gudenå], som er under etablering, anmoder byrådet om at tilslutte sig realiseringen af vandkraftens udnyttelse i Gudenåen. Og i øvrigt sende repræsentanter til et konstituerende møde i Aarhus d. 4.6.1918. Byrådet tøver m.h.t. tilslutning, men sender en repræsentant til mødet.
Sagsnr.: 378/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing indberetter til byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i april 1918.
Sagsnr.: 379/1918
Indenrigsministeriet meddeler sin godkendelse af de af byrådet iværksatte prisregulerende foranstaltninger i regnskabsåret 1917/18 i henhold til lov nr. 397 § 2 af 28.12.1916.
Sagsnr.: 381/1918
Bemærkninger: 2 bilag
'Indenrigsministeriets Arbejdsudvalg af 1917' opfordrer byrådet til, at opførelsen af det planlagte nye ting- og arresthus i byen fremmes 'saa meget som muligt' af hensyn til bekæmpelse af arbejdsløsheden. Byrådet svarer, at iværksættelsen af byggeriet ikke kan påbegyndes, før fordelingen af udgifterne hertil er på plads.
Sagsnr.: 383/1918
Fra 'Hjælpekassen' til byrådet med et 'Uddrag af Regnskab for samt Beretning om Silkeborg Købstads Hjælpekasses virksomhed i Regnskabsaaret 1917/18'.
Sagsnr.: 385/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet anmoder byrådet om en opgørelse over udgifterne til de i kommunen bosatte synsmænds vederlag for udvælgelse af de 'til Hærens Forsyning i Tilfælde af Mobilisering manglende Heste og Vogne' i finansåret 1917/18. Byrådet meddeler, at de ingen udgifter har haft.
Sagsnr.: 386/1918
Fra indenrigsministeriet til byrådet vedr. beregning af diæter til medlemmerne af de kommunale nævn m.m.
Sagsnr.: 389/1918
Byrådet meddeler 'Brændselsnævnet', København, at grosserer Martin Pedersen af gasværksbestyrelsen er udpeget til kommunens tillidsmand i brændelssager.
Sagsnr.: 390/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Fra indenrigsministeriet til byrådet med et antal eksemplarer af 'Overordentlige Foranstaltninger (Fortryk Nr. 6) med et Tillæg indtil 4. Maj 1918'.
Sagsnr.: 391/1918
Bemærkninger: 3 bilag
'De samvirkende Fagforeninger' i Silkeborg indstiller tømrer Chr. Mikkelsen, Jernbanevej, som bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for det kommunale arbejdsanvisningskontor i stedet for faktor Emil Petersen.
Sagsnr.: 392/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at resten af statens tilskud til kommunen for januar kvartal 1917 på 24.576,38 kr., i medfør af § 6 i dyrtidsloven af 28.12.1916, er anvist til udbetaling ved Silkeborg toldkasse.
Sagsnr.: 393/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Arkitekt Edv. Jensen meddeler byrådet, at han ikke længere er husejer i byen og derfor beder sig fritaget for hvervet som medlem af huslejenævnet.
Sagsnr.: 394/1918
Bemærkninger: 6 bilag
Valg af medlemmer samt suppleanter til huslejenævnet i Silkeborg.
Sagsnr.: 395/1918
Stadsingeniør P. Gunder Hansen indstiller til byrådet, at der installeres en telefon hos vejformand Anton Jensen.
Sagsnr.: 396/1918
Bemærkninger: 29 bilag
Den afholdte licitation vedr. opførelsen af de nye bygninger til centralbibliotek, brandstation og badeanstalt viser, at de samlede udgifter selv på grundlag af de laveste licitationstilbud langt overstiger den forventede samlede udgift. Byrådet beslutter derfor at udskyde opførelsen af brandstationen og en havemur m.m. 'til bedre Tider'. De samlede udgifter ved byggeriet bliver herefter 180.000 kr. Alle licitationstilbud vedlagt!
Sagsnr.: 397/1918
Fra teknisk udvalg til byrådet vedr. havevanding i sommeren 1918.