Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 572/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 25-06-1918 vedr. en ekstraordinær åbningstid i butikker, restauranter, forenings- og selskabslokaler m.v. udover den allerede gældende.
Sagsnr.: 573/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 24-06-1918 vedr. eddikefabrikationen.
Sagsnr.: 574/1918
Bekendtgørelse for indenrigsministet af 25-06-1918 vedr. flæskerationeringen i juli 1918.
Sagsnr.: 575/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 24-06-1918 vedr. 'Forbud mod Tørring og Konservering af Grøntsager m.m.'
Sagsnr.: 576/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 14-06-1918 vedr. handel med frø og græsfrøhalm.
Sagsnr.: 577/1918
Stiftamtet meddeler byrådet, at første rate på 2.200 kr. af statstilskuddet for 1917/18 til børn af enker kan hæves på Silkeborg toldkasse.
Sagsnr.: 578/1918
Bemærkninger: 2 bilag
'Tabel til Brug ved Udredning af Leveringspligten af Korn af Høst 1918', jf. kornloven af 20-03-1918 § 3. Udarbejdet af sekretæren ved Randers amtsnævn.
Sagsnr.: 581/1918
Bemærkninger: 5 bilag
Fra arbejdsudvalget vedr. 'Udnyttelsen af Vandkraften i Gudenaa [Gudenå]' til byrådet, om rådet/kommunen vil indgå i det nydannede andelsselskab 'Gudenaacentralen' på grundlag af de foreløbig vedtagne vedtægter. Byrådet/kommunen ønsker ikke at indgå i selskabet.
Vedlagt: 'Udkast til Vedtægter for Andelsselskabet Gudenaacentralen. Med de på Mødet d. 18/6 18 Vedtagne Ændringer'.
Sagsnr.: 582/1918
Formanden for udvalget vedr. 'Udnyttelsen af vandkraften i Gudenaa [Gudenå] 'indkalder interesserede parter til møde på rådhuset i Aarhus d. 12-07-1918 om konstituering af andelsskabet 'Gudenaacentralen'.
Sagsnr.: 587/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet giver sit samtykke til, at Silkeborg kommune 'i form af Aktietegning' bidrager med 200.000 kr. til det påtænkte anlæg af en jernbane i forlængelse af Rødkjærsbro-Kjellerup-banen til Silkeborg over Hindbjerg-Hinge og Lysbro.
Sagsnr.: 589/1918
Bemærkninger: 2 bilag
'Vandbygningsvæsenet', København V., udbeder sig yderligere oplysninger fra byrådet vedr. optagelsen af et lån på 332.000 kr. til bl.a. en delvis opfyldning af 'Silkeborg Kanal' og opførelse af en 'Badehavn'. Byrådet svarer mmeget kortfattet!
Sagsnr.: 591/1918
Bemærkninger: 5 bilag
Det kommunale lærerpersonale ansøger byrådet om en forhøjelse af dyrtidstillæget. På et møde i kasse- og regnskabsudvalget d. 28-06-1918 fremkom forskellige svar på ansøgningen. [Konklusion uvis!].
Sagsnr.: 592/1918
Udvalget for alderdomsunderstøttelse fremsender til byrådet en beretning over den ydede ekstra- og sygehjælp til alderdomsunderstøttede i april kvartal 1918.
Sagsnr.: 597/1918
Udvalget for de eksportberettigede svineslagterier tilstiller kommunen 53.387,98 kr., hvilket er det beløb, som er indkommet ved salg af kommunens nedsaltede flæsk. Den endelige afregning indbefattet statstilskud m.v. vil fremkomme på et senere tidspunkt. Det oplyses endvidere, at flæsket har kostet kommunen 71.758,82 kr.
Sagsnr.: 598/1918
Bemærkninger: 12 bilag
59 alderdomsunderstøttede ansøger byrådet om en forhøjelse af dyrtidshjælpen for denne gruppe borgere i kommunen. Efter indhentede oplysninger om understøttelsens størrelse i en række andre kommuner bestemmer byrådet, at der p.t. ikke skal ske en almindelig forhøjelse af dyrtidshjælpen i Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 599/1918
Udvalget for alderdomsunderstøttede indstiller til byrådet, at udbetalingsterminerne for brændselshjælpen til alderdomsunderstøttede ændres, således at det fulde beløb udbetales, når det er godtgjort, at der er indkøbt brændsel for beløbet.
Sagsnr.: 602/1918
Bemærkninger: 2 bilag
H. Rasmussen, 'Højbo', meddeler byrådet, at han har fået fuldmagt til at sælge restaurant 'Skovbakken' af dens ejer Hans Møller, der som indkaldt soldat i Tyskland er blevet alvorligt såret. H. Rasmussen anser det for passende først at tilbyde kommunen at købe ejendommen, matr.nr. 1f, bygr., Prisen er 16.000 kr.
Sagsnr.: 604/1918
'Maskinmestrenes Forening', København, besværer sig over for byrådet over, at en ledig undermesterstilling ved elektricitetsværket er blevet nednormeret til en assistentstilling. Foreningen forbyder herefter sine medlemmer at søge denne stilling, med mindre den igen opnormeres, og opfordrer til dialog med kommunen.
Sagsnr.: 608/1918
Brandinspektør A. Jensen ansøger byrådet om at få dækket udgifterne ved deltagelse i brandinspektørmødet i Holstebro d. 26.-28.7.1918.
Sagsnr.: 610/1918
Indenrigsministeriet meddeler, at det har godkendt Silkeborg kommunes regnskab for 01-04-191 til 31-03-1917.
Sagsnr.: 611/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 26-06-1918 vedr. en ekstraordinær areal- og kreaturtælling d. 15-07-1918.
Sagsnr.: 613/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing indberetter til byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i juli 1918.
Sagsnr.: 618/1918
Fra 'Brændselsolienævnet' til kommunerne vedr. forsyningen af petroleum o.a. til den kommende tærskning.
Sagsnr.: 619/1918
Fra byrådet til 'Ernæringsraadet', København, at da det ikke længere er muligt at holde det stedlige folkekøkken i gang med de tildelte rationer, ansøges ernæringsrådet om yderligere 50 kg flormel og 30 kg sukker pr. måned.
Sagsnr.: 621/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til 'Ernæringsraadet', København, fremsendes en bekræftet genpart af kornligningslisterne for Silkeborg købstad og landdistrikt i henhold til indenrigsministeriets cirkulære af 01-06-1918.
Sagsnr.: 622/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Formand for 'Arbejdsmændenes Fagforening', Carl Jensen, Valdemarsgade 33, ansøger byrådet om et dyrtidstillæg til kommunens løse arbejdere i lighed med pladsarbejderne på gasværket. Byrådet bevilger de løse arbejdere et tillæg pr. time på 5 øre fra 06-07-1918.
Sagsnr.: 623/1918
Byrådet afslår isenkræmmerne Rydahl Petersen Jørgensen og Olaf Nords tilbud på søm, da der er indkommet et mere fordelagtigt tilbud fra anden side.
Sagsnr.: 624/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler isenkræmmer Niels Lauritzen, at det har accepteret hans tilbud på levering af søm.
Sagsnr.: 627/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Stiftamtet meddeler byrådet, at det kan hæve 2. rate af statstilskuddet for regnskabsåret 1917/18 til kommunens udgifter i henhold til dyrtidslovens § 6. Beløbet på 155.300 kr. kan hæves på Silkeborg toldkasse.
Sagsnr.: 629/1918
Bemærkninger: 5 bilag
Udvalget for 'Oprettelse af en Kreditforening af Ejere af mindre Ejendomme i de danske Købstæder' anmoder om byrådets udtalelse om sagen. Byrådet svarer, at det først ønsker sagen forelagt købstadsforeningen.
Sagsnr.: 633/1918
Fra byrådet til bankdirektør Carl Høeg vedr. en varslet takstforhøjelse for kunderne hos 'Jydsk Telefon-Aktieselskab'. Rådet beder bankdirektøren om at varetage samtlige kunders interesser i sagen.
Sagsnr.: 634/1918
Aktieselskabet 'A. Rindom & Resforff', København, tilbyder byrådet et parti saltet oksekød til en pris af 3 kr. pr. kg. Byrådet afslår!
Sagsnr.: 635/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Papirsamler Niels Jensen, Jernbanevej 17, ansøger byrådet om, at hans vederlag på 10 kr. om måneden må blive forhøjet. Vederlaget forhøjes til 15 kr. om måneden.
Sagsnr.: 636/1918
'Silkeborg offentlige slagtehus' aflægger beretning for regnskabsåret 1917-18.
Sagsnr.: 637/1918
Bemærkninger: 5 bilag
Byrådet nedsætter efter ansøgning former Erik Iversens, Klüwersgade 12, kommuneskat for januar kvartal 1918 til det halve.
Sagsnr.: 638/1918
Fra indenrigsministeriet til byrådet, om at rådets beslutning om at bevilge kursusforstander H. G. Junker [Juncker] 'yderligere Frihed for at betale ekstraordinære Afdrag på det nævnte Laan [et lån på 65.000 kr.] i 3 Aar fra December Termin 1917 at regne og derefter Nedsættelse til 500 kr. halvaarlig for de næste extraordinære Afdrags Vedkommende i 5 Aaar ......, er godkendt!
Sagsnr.: 639/1918
Fra indenrigsministeriet til byrådet vedr. finansieringen af den alderdomsunderstøttede Lars Jensens 6-årige datters pludselige indlæggelse på sygehus og snere død.
Sagsnr.: 640/1918
Bemærkninger: 4 bilag
Tekstilarbejder Frede Rasmussen, Herningvej 137, anmoder byrådet om at blive fritaget for hvervet som medlem af huslejnævnet på grund af manglende tid. Bevilget!
Sagsnr.: 641/1918
Fra kommunekontoret til byrådet med en opgørelse over udgifter til dyrtidshjælp, som kræver udskrivning af tillægsskat; samt en opgørelse over den tillægsskat, som må udskrives for regnskabsåret 1918/19.
Sagsnr.: 642/1918
Bemærkninger: 4 bilag
'Købstædernes almindelige Brandforsikring' fremsender beretning om forsikringens virksomhed i 1917-18, samt regnskabet for samme periode.
Sagsnr.: 644/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Snedkermester (og kontorbestyrer) N. P. Ramsing, Skolegade, meddeler byrådet, at han ikke længere kan repræsentere lejerne i huslejenævnet, da han selv har købt ejendom. Papirarbejder Chr. Hansen indtræder i stedet!
Sagsnr.: 645/1918
Meddelelse fra byrådet om 2. behandling af forslag til sundhedsvedtægt for Silkeborg købstad/kommune.
Sagsnr.: 650/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Der indkom til byrådet 54 ansøgninger om 'Driftslaan til ubemidlede mindre Erhvervsdrivende inden for Handel og Haandværk' (alle vedlagt). De anbefalede ansøgninger videresendt til handelsministeriet.
Sagsnr.: 651/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at elektricitetsværkets personale fremtidigt lønnes efter maskinmesterforeningens lønregulativsklasse C. Videresendt til maskinmestrenes forening i København.
Sagsnr.: 652/1918
Bemærkninger: 4 bilag
Korrespondance mellem byrådet og driftsbestyrer Dehlholm, Kjellerup, vedr. en tillægsgarantierklæring i forbindelse med finansieringen af anlæget af Kjellerup-Silkeborg banen.
Sagsnr.: 656/1918
Fra byrådet til indenrigsministeriet med en opgørelse over de kommunale udgifter i 1917/18 til forsørgelse af udlændinge i henhold til lov nr. 117 af 27-05-1908. Til refusion.
Sagsnr.: 656A/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet indkalder 'Prisreguleringskommissionen' i Silkeborg og bestyrelsen for købstadens 'Hjælpekasse' til en forhandling d. 27-07-1918 om foranstaltninger i medfør af den nye dyrtidslov af 13-07-1918 § 6.
Sagsnr.: 656B/1918
Fordelingskontoret under det Statistiske Departement meddeler byrådet, at man ikke er i stand til 'at tildele Folkekøkkenet i Silkeborg større Rationer Mel og Sukker, med mindre … der bespises et større Antal Personer end det hidtil opgivne 230 pr. Dag'.
Sagsnr.: 659/1918
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet meddeler stiftamtet, at læge og byrådsmedlem Schjøth er valgt til medlem af fællesbestyrelsen for arbejdsanvisningskontorerne i Gl. Skandrborg amt.
Sagsnr.: 661/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet meddeler 'Kolonihaveforeningerne af 1917 og 1918', at det har vedtaget en fordelingsnøgle m.h.t. omkostningerne ved vandindlæg i haverne.