Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 910/1918
Tillægsbekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 11-10-1918 vedr. 'visse Avertissementer', så som faldbydelse af visse varer.
Sagsnr.: 911/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 11-10-1918 vedr. 'Tilrejsendes Ernæringskort'.
Sagsnr.: 912/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 16-10-1918 vedr. 'Begrænsning af Forbuget af Lys og Brændsel i Butikker, Restauranter samt Forlystelsesanstalter m.v.'
Sagsnr.: 913/1918
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 12-10-1918 vedr. 'Formaling af Rug og Hvede'.
Sagsnr.: 914/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Fra Det statistiske Departement, København, til byrådet med reklamation over 123 manglende sukkermærker fra købmand Aage Petersen. Sagen søges oplyst.
Sagsnr.: 915/1918
Byrådet fremsender 2 medikamentopgørelser med bilag til revision hos medicinalrevisor cand.pharm. A. Klathsy (?), København V., i henhold til lov nr. 138 af 10-05-1915 om smitsomme sygdomme.
Sagsnr.: 916/1918
Fra byrådet til stiftamtet med en opgørelse over statskassens andel af understøttelsen til den afskedigede distriktsjordemoder Nanna Blichfeldt i regnskabsåret 1917/18 i henhold til cirkulære nr. 80 fra justitsministeriet af 31-05-1916.
Sagsnr.: 918/1918
Udvalget for alderdomsunderstøttelse fremsender indberetning til byrådet om ekstrahjælp til alderdomsunderstøttelse i juli kvartal og om sygeplejen i 1. halvår 1918/19.
Sagsnr.: 919/1918
Indenrigsministeriet meddeler sit samtykke til byrådets anmodning om, 'at den Del af Tillægsskatten ifølge § 9 i Lov nr. 397 af 28. December 1916, der for Regnskabsaaret 1917-1918 skal udskrives som personlig Kommuneskat, paalignes de skatteydere, hvis skattepligtige Indkomst har udgjort 35 Kr.'
Sagsnr.: 920/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Kurlæge Th. Nielsen, Silkeborg Badesanatorium [Kneippkuranstalten], meddeler byrådet/sygehusudvalget, at sanatoriet er villig til at aflaste sygehuset ved behandling af ikke smitsomme, medicinsk sygdomme. Hverken byråd eller sygehus er interesseret.
Sagsnr.: 921/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet udbeder sig yderligere oplysninger om et lån på 80.000 kr. til bestridelse af udgifterne ved opførelsen af et ting- og arresthus i Silkeborg, hvortil der er givet et statstilskud på 600 kr. halvårligt i 8 år til forrentningen af lånet.
Sagsnr.: 924/1918
Bemærkninger: 2 bilag
De 3 i Silkeborg praktiserende jordemødre ansøger byrådet om en forhøjelse fra 10 til 15 kr. for hver af de fødsler, kommunen betaler. Bevilges!
Sagsnr.: 929/1918
Bemærkninger: 8 bilag
Ansøgninger til byrådet og dets forskellige udvalg fra forskellige kommunale funktionærer samt fast ansatte og faste arbejdere ved kommunen om en generel lønrevision og et supplerende dyrtidstillæg. De forskellige grupper imødekommes i varierende grad.
Sagsnr.: 930/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Lejere af de kommunale ejendomme Sanatorievej 18-20 ansøger byrådet om en ekstrabevilling på 3 til 4 hl. koks pr. lejlighed. Ved indflytningen var lejlighederne endnu så fugtige, at en stor del af koksene til vinterforbrug allerede er opbrugt. Byrådet afslår ansøgningen.
Sagsnr.: 931/1918
Bemærkninger: 14 bilag
Papirer vedr. fremskaffelse af suppleringsmælk til kommunen og udgifterne forbundet hermed.
Sagsnr.: 932/1918
Bemærkninger: 5 bilag
Pålæggerske Agnes Madsen ansøger byrådet om fritagelse for at betale kommuneskat for perioden juli 1918 til 31-03-1919 på grund af sygdom (indlæggelse på Ry Sanatorium i den pågældende periode). Bevilges!
Sagsnr.: 933/1918
Bemærkninger: 5 bilag
En stilling som kommunebogholder i Silkeborg kommune opslås ledig i 'Danmarks kommunale Efterretninger' og 'Jyllandspostern', begge Aarhus.
Sagsnr.: 934/1918
Bemærkninger: 6 bilag
Ansøgninger til byrådet fra:
1) Gårdejer Jens M. Jensen om at måtte drive beværtning og gæstgiveri med ret til udskænkning i 'Ny Hattenæs'.
2) Overkelner Chr. Ørneberg om bevilling til at videreføre driften af 'Hotel Dania'.
Ad 1) Uvist.
Ad 2) Bevilget.
Sagsnr.: 936/1918
Byrådet oplyser 'Det statistiske Departement', København om, at enke Ane Berthelsen, boende i Alderslyst, kun også af sig selv opført som boende i Silkeborg kommune, har fået ernæringskort begge steder.
Sagsnr.: 939/1918
Byrådet meddeler amtsskolefonden, at det gerne udbetaler det midlertidige løntillæg til kommunens lærerpersonale i henhold til lov af 28-09-1918 mod efterfølgende refusion af amtsskolefonden.
Sagsnr.: 940/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 19-10-1918 vedr. henvisning til bekendtgørelsen fra samme ministerium af 19-10-1918 vedr. 'Hugst i Landets Skove og Plantager samt Handelen med og Fordeling af Brændeeffekter m.v.'.
Sagsnr.: 941/1918
Byrådet meddeler murer Ragner Petersen (?), [evt. Regner Petersen ?] , at han er opført som hørende til 2 husstande, og har fået tildelt tillægsbrødkort begge steder, hvilket er ulovligt. Han bedes snarest oplyse om, hvilken husstand han tilhører.
Sagsnr.: 942/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Boligudvalget indstiller til byrådet, at der opføres nye beboelseshuse [kommunehuse], på byggegrundene:
Matr.nr. 119bx, Holbergsgade, med 4 toværelseslejligheder.
Matr.nr. 119br, Ryesgade, med 4 toværelses lejligheder. Matr. 119cg, Holbergsgade, med 2 toværelses lejligheder.
Matr. 119ch, Holbergsgade, med 2 toværelses lejligheder.
Matr. 118br, Lyngbygade, med 2 toværelses lejligheder.
I alt 14 toværelses lejligheder.
Herudover anmoder udvalget om bemyndigelse til at anskaffe byggegrund til endnu 6 toværelses lejligheder.
Sagsnr.: 943/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Mælkeudvalget beder kommunebogholderen (byrådssekretæren] sende forespørgsler til 6 kommuner om deres håndtering af den pressede mælkeforsyning og suppleringsmælk m.v.
Sagsnr.: 944/1918
Pens. Lærer N. J. Vittrup anmoder byrådet om et honorar for vurdering af 2 ejendomme i byen. Byrådet henviser til ejerne af ejendommene for betaling af honoraret.
Sagsnr.: 945/1918
Bemærkninger: Jf. jour.nr. 944/1918
Arkitekt Edv. Jensen anmoder byrådet om honorar for vurdering af 2 ejendomme i byen; de samme som anført i jour.nr. 944/1918, her. Byrådet henviser til ejerne af ejendommene for betaling af honoraret.
Sagsnr.: 946/1918
Byrådet forespørger 'Ernæringsraadet', København, om byrådet evt. mod betaling kunne få tilsendt 13 eksemplarer af 'Forordninger vedrørende Statens Korn og Høst 1918'.
Sagsnr.: 947/1918
Fra byrådet til stiftamtet med en opgørelse over statens andel af udgifterne til 'Kornnævnet' i henhold til cirkulære fra indenrigsministeriet af 20-03-1917, 16-04-1917 og 11-12-1917. Beløbet skal refunderes kommunen.
Sagsnr.: 948/1918
Bemærkninger: 5 bilag
Viktualiehandler W. Lühr, Skolegade 7, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten til det halve på grund af arbejdsløshed, hustruens sygdom m.v. Byrådet kan ikke imødekomme ansøgningen.
Sagsnr.: 949/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Konditor H. Berg Jensen, Drewsensvej 54.II, ansøger byrådet om henstand med skattebetalingen på grund af arbejdsløshed. Byrådet kan ikke imødekomme ansøgningen.
Sagsnr.: 955/1918
Byrådet fremsender genpart af udskrivningsbevis i henhold til cirkulære nr. 383 af 06-12-1913 for en hos købmand Klindt udpeget hest til 3. Dragonregiment i Randers. Hesten er nu død.
Sagsnr.: 956/1918
Fra kasse- og regnskabsudvalget til byrådet, at brændevinsafgiften bør opkræves efter de gamle regler. Dog med visse lempelser for året oktober 1917 til oktober 1918.
Sagsnr.: 957/1918
Bemærkninger: 10 bilag
Ejerne af matr.nr. 123n og 123ao, markj., beliggende på hjørnet af Richtersvej og Jernbanevej, ansøger byrådet om, at den kommunale garanti for et 2. prioritetslån af indtil 9/10 af taksationssummen af ejendommene må blive ændret til et samlet 1. prioritetslån, som så forrentes og afdrages med 5½ pct. om året. Tilstås!
Sagsnr.: 959/1918
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at reservepolitibetjent Møller efter ansøgning får en række forhøjede vederlag for 1918/19.
Sagsnr.: 960A/1918
Bemærkninger: 7 bilag
Byrådet vedtager, at borgmesteren, kasserer S. Sejersen og tømrermester J. Nedergaard skal repræsentere byrådet under de kommende forhandlinger vedr. opførelsen af det nye ting- og arresthus i Silkeborg.
Sagsnr.: 960B/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Ella Erichsen, Jernbanegade 3.I, Thisted, ansøger Silkeborg byråd om at måtte blive fritaget for at betale kommuneskat for den periode, hun opholdt sig i Silkeborg, dvs. medio juli til sidst i august. Et beløb på 2,48 kr. Hun har været syg siden sin hjemkomst til Thisted. Ansøgningen imødekommes.
Sagsnr.: 961/1917
Sanatorielæge Th. Nielsen, Kuranstalten 'Midtjylland', tilsender byrådet 12 årsberetninger for kuranstalten for sæsonen 1917.
Sagsnr.: 962/1918
Bemærkninger: 3 bilag
Enkefru Ane Kristensen, Drewsensvej 36, klager til byrådet over sit høje gasforbrug, som hun mener må skyldes en målerfejl. Efter foretaget prøvning af måleren afvises klagen.
Sagsnr.: 963/1918
Bemærkninger: 8 bilag
To ansøgninger til behandling i byggeudvalget og herefter til vedtagelse i byrådet:
1) Fra H. C. A. Bryde om køb af en kommunal grund ved Horsens landevej. Imødekommes ikke!
2) Fra forskellige lejere om leje af 4 pladser ved andelsboligforeningens grunde på Horsensvej. Imødekommes ikke!
Sagsnr.: 964/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Murermestrene Magnus Jensen, Peter Sehested og Emil Nielsen ansøger byrådet om en forhøjelse af akkordsummen for det kommunale arbejde på Markedspladsen på grund af en forhøjelse på 12½ pct. af timelønnen for murere og arbejdsmænd. Byrådet forhøjer akkordsummen med 12½ pct.
Sagsnr.: 965/1918
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at det godkendes, at 'der i April Kvartal d.A. er ydet de af Købstadens Husstande, der uden egen Skyld har været afskaarret fra at faa Koks på Købstadskommunens Gasværk i Marts d.A., samme Nedsættelse i Prisen, nemlig 2 kr. 50 øre pr. hl. til 3 kr. pr. hl., som har været ydet indtil den 1. April d.A. [1018] Jvf. Skrivelse herfra d. 14. Maj d.A.'
Sagsnr.: 966/1918
Teknisk udvalg indstiller til byrådet som fremme af beskæftigelsen, at
1) Drewsensvej brolægges mellem Hostrupsgade og Søndergade.
2) Dalgasgade og Drewsensvej mellem Toldbodgade chasseres.
3) Oddebroen ombygges.
Sagsnr.: 967/1918
Bemærkninger: 10 bilag
Silkeborg Venstreblad klager til byrådet (belysningsudvalget) over regningen fra aut. elektr. installatør Aage Brems over installationsarbejder på avisens trykkeri. Efter forskellige forespørgsler nedsætter byrådet beløbet på regningen med 264,63 kr. fra 726,17 kr. til 461,54 kr.
Sagsnr.: 968/1918
Bemærkninger: 2 bilag
En række grundejere ved vejen, der går fra Dalgasgade tværs over gartner Rasmussens ejendom til Ørnsø, anmoder byrådet om, at vejen i fremtiden må blive benævnt 'Allegade'.
Sagsnr.: 969/1918
Bemærkninger: 2 bilag
Silkeborg Bad ved kurlæge Arne Faber ansøger Silkeborg elektricitetsværk/byrådet om en nedsættelse i priserne på den elektricitet, som Badet har brugt i sommeren 1918. Afvises af byrådet, for hvem prisen er mere end rimelig.
Sagsnr.: 970/1918
Bemærkninger: 3 bilag
På grund af pladsmangel på gasværkets koksplads indstiller belysningsudvalget til byrådet, at der straks åbnes for kokssalget, således at der sælges 5 hl. til Husstande og 3 hl. for enligtstillede.
Sagsnr.: 975/1918
Bestyrelsen for 'Den danske Købstadforening [Købstadsforening]' informerer byrådet om, at det årlige møde for foreningens repræsentanter foreløbig er sat til d. 10-01-1919 i København.
Sagsnr.: 976/1918
A. Faarborg, Rosenkrantzgade 22.1 sal, Aarhus, meddeler byrådet, at han taget patent på en effektiv metode til rotternes bekæmpelse, som han anbefaler til byrådet.
Sagsnr.: 977/1918
Sekretæren for 'Den danske Købstadforening [Købstadsforening]' fremsender 13 eksemplarer af foreningens tidsskrift, 29. årg., nr. 3, til byrådet.
Sagsnr.: 981/1918
Bemærkninger: 7 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 29-10-1918 om kommunernes pligt til snarest muligt at drage omsorg for, at den foreskrevne mængde kartofler er til rådighed for perioden for efteråret 1918 til forsommeren 1919.