Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 1263/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Arbejdsmand Jens Edv. Pedersen (Jens Edvard Pedersen], St. Blichersgade 11, ansøger byrådet om fritagelse for at betale kommuneskat for juli kvartal 1918 på grund af arbejdsløshed. Byrådets svar uvist!
Sagsnr.: 1264/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Væver Otto J. A. Hansen, Herningvej 97, ansøger byrådet om skatteeftergivelse for en del af året (?) 1918 på grund af arbejdsløshed. Byrådet beder om oplysninger om hustruens evt. selverhverv i 1918. Før kan ansøgningen ikke behandles.
Sagsnr.: 1265/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand Einar Rasmussen, Ewaldsvej 16, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1918. Han oplyser, at han er gift og har 2 børn. Byrådet kan ikke imødekomme ansøgningen.
Sagsnr.: 1266/1919
Frederikke Schack meddeler byrådet ved indsendelse af jordemoderattest, at hun har født et pigebarn, og ansøger derfor om et ernæringskort. Byrådet afviser, da hun ikke er tilmeldt Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 1268/1919
Byrådet bestilller 100.000 stifter til hæftemaskiner (af den gammeldags slags) hos 'Adler Cykle A/S, København'. En hæftemaskine til reparation bedes snarest returneret.
Sagsnr.: 1271/1919
'Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring', København, anbefaler sig med hensyn til tegning af ansvarsforsikring på motorkøretøjer (biler og motorcykler).
Sagsnr.: 1272/1919
Meddelelse fra byrådet vedr. anvisning af ernæringskort til borgere i købstaden og landdistriktet m.m.
Sagsnr.: 1273/1919
Stiftamtet indkalder udvalget for opførelsen af det nye Ting- og arresthus i Silkeborg til møde på Tinghuset i Aarhus d. 22-01-1919.
Sagsnr.: 1276/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet fremsender til 'Ernæringsraadet', København, en ny kartoffeldyrkningskontrakt fra proprietær J. K. Jørgensen, Øster Kejlstrup. Byrådet forventer herefter en godtgørelse for de resterende 20 tdr. kartofler.
Sagsnr.: 1277/1919
Fra byrådet til 'Ernæringsraadet', København, vedr. godkendelse af kartoffelkontrakt med gårdejer Carl Thomsen.
Sagsnr.: 1279/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for 'Beværterforeningen', Johan Keller, ansøger borgmesteren/byrådet om, at foreningens medlemmer må holde åbent til kl. 1 (nat) nytårsaften 1918/19. Tilstås!
Sagsnr.: 1280/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing indberetter til byrådet om arbejdsanvisningen i Silkeborg kommune i december 1918.
Sagsnr.: 1291/1919
Udvalget for alderdomsunderstøttelse indberetter til byrådet om den anviste ekstrahjælp til alderdomsunderstøttede i oktober kvartal 1918.
Sagsnr.: 1282/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Landbrugsministeriet påtaler, at Silkeborg kommune har pålignet statsskovvæsenet som ejer af matr.nr. 2b, 3b og matr.nr. 182, alle bygrunde, at dække en del af udgifterne ved regulering og kloakering af Zeltnersvej. Byrådet mener at være i sin gode ret!
Sagsnr.: 1283/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Stiftamtet rykker byrådet for oplysning om, hvorvidt der i kommunen er nedsat huslejenævn, og hvis ja, så oplysning om nævnsformændenes navne og adresser m.v. Byrådet svarer, at der er nedsat huslejenævn, og formanden er kredslæge A. V. Nielsen, Søndergade 21.
Sagsnr.: 1284/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Skrædder Andreas Sørensen, Alderslyst, ansøger byrådet om hel eller halv friplads på den kommunale mellemskole for sin søn. Afvises!
Sagsnr.: 1285/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for birkebestyrelsen for Silkeborg kirke, J. Ammundsen, forespørger efter anmodning fra stiftsøvrigheden byrådet, om det vil garantere for kirkens optagelse af et lån på 3.630 kr., som skal anvendes til dækning af kirkens andel af udgifterne ved chaussébelægningen af Herningvej. Byrådet afviser en direkte garanti, og anbefaler i stedet kirken en afdragsordning.
Sagsnr.: 1286/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til 'Kommunernes Kulkontor', København, vedr. deltagelse i lokalt møde i Randers d. 01-03-1919 om bl.a. kulforsyningen for næste finansår.
Sagsnr.: 1288A/1919
Bemærkninger: 13 bilag
Byrådet vedtager at anlægge erstatningssag mod tømmerhandler Richard Kjær og Aarhus Trælasthandel for i perioden 1903 til 1916 at have unddraget Silkeborg kommune en betydelig skatteindtægt. Sagen mod Richard Kjær forværres af, at han i en periode var medlem af Silkeborg ligningskommission.
Sagsnr.: 1288B/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Savskærer Th. Nedergaard ansøger byrådet om kommunal garanti for et lån til dækning af udgifterne ved opførelsen af ejendom på matr.nr. 130a, markj., på hjørnet af Sanatorievej og Aagade. Bevilges!
Sagsnr.: 1289/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Fra byrådet til undervisningsministeriet vedr. de kritisable forhold for gymnastikundervisningen (3 timer om ugen) og badeomstændighederne på Silkeborg Borgerskole. Byrådet beklager situation, men kan af forskellige grunde ikke forbedre situationen for nuværende. Håber på ministeriets forståelse.
Sagsnr.: 1291/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra kommunekontoret til fabrikant John R. Hansen angående bestilling af kontorartikler/-maskiner.
Sagsnr.: 1294/1919
Væver L. P. Olsen, Søgade 28, ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp, som han modtog i 1915 på grund af et barns sygehusophold. Afslås, fordi L. P. Olsen er forsørgelsesberettiget i Uvelse kommune pr. Lindholm.
Sagsnr.: 1295/1919
Bemærkninger: 2 bilag
J. Hyldgaard, Vejlegade 21, Herning, ansøger Silkeborg kommune, hvor han er forsørgelsesberettiget, om eftergivelse af et beløb på 23 kr., som han skylder for et sygdomsophold i Aarhus. Bevilges!
Sagsnr.: 1296/1919
Bemærkninger: 2 bilag
'Det statistiske Departement', København, rykker byrådet for kommunens regnskabsoversigt for 1917/1918. Kommunen undskylder forsinkelsen, der skyldes sygdom (spansk syge) i bogholderiet.
Sagsnr.: 1297/1919
'Fællesledelsen af Arbejdsanvisningskontorerne i gl. Skanderborg Amt' fremsender referat af møde, afholdt på tinghuset i Horsens d. 17-01-1919.
Sagsnr.: 1298/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Former Frits Dyrskov, Lyngbygade 49, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskat for juli og oktober kvartal 1918, i alt 14,88, på grund af længerevarende arbejdsløshed. Bevilges!
Sagsnr.: 1299/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Arbejdsmand S. P. Jepsen, Herningvej 97, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskat for oktober kvartal 1919 grundet længerevarende arbejdsløshed. Vistnok bevilget!
Sagsnr.: 1300/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Spinder Jens Magnus Sørensen, Gesnersvej, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskat for januar kvartal 1919 grundet længerevarende arbejdsløshed. Bevilget!
Sagsnr.: 1301/1919
Bemærkninger: 73 bilag
Til stillingen som assistent hos skatteopkræveren indkom 30 ansøgninger (alle vedlagt) Skrædder C. Døssing Rasmussen, Frederiksberggade 15, Silkeborg, blev valgt til stillingen med tiltrædelse pr. 01-02-1919.
Sagsnr.: 1302/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Støberiarbejder Magnus Frederiksen, Aagade 22, ansøger byrådet om fritagelse for at betale kommuneskat for oktober kvartal 1918 på grund af længerevarende sygdom. Bevilges!
Sagsnr.: 1304/1917
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 15-01-1919 vedr. 'Rygflæskmærker for Tiden 16de - 31te Januar 1919'.
Sagsnr.: 1305/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 16-01-1919 vedr. 'Ernæringskortene'.
Sagsnr.: 1306/1919
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at rådets anmodning om at måtte anvende et beløb på 101.645,93 'til forskellige nærmere betegnede prisregulerende Foranstaltninger til Fordel for de ved Dyrtiden vanskeligt stillede Beboere i Kommunen' i tiden indtil 31-12-1918 i henhold til lov nr. 370 af 13-07-1918, er imødekommet af ministeriet.
Sagsnr.: 1307/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Indenrigsministeriet godkender byrådets optagelse af lån på i alt 104.000 kr. til forskellige brolægnings- og vedligeholdelsesarbejder på bl.a. Drewsensvej og Christian 8.s Vej.
Sagsnr.: 1308/1919
Inger Brorson meddeler byrådet, at hun ønsker at fratræde stillingen som bestyrerinde for 'De gamles Hjem' i Silkeborg fra 01-05-1919.
Sagsnr.: 1309/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Tekstilarbejder Alfred Hansen, Markedsgade 38, og murer Oscar Hansen, Thorsgade 18, ejere af hhv. matr.nr. 130di og 130ah, begge markjorder, ansøger byrådet om halv betaling af udgifterne ved opsætning af hegn mellem disse ejendomme og de tilgrænsende kommunale jorder. Byrådet accepterer!
Sagsnr.: 1311/1919
Brændselsudvalget meddeler byrådet, at Jacob Lundkvist er valgt til formand for udvalget.
Sagsnr.: 1312/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Slagter Sigvald Jørgensen, Skolegade 41, ansøger om midlertidig plejetilladelse til et 1 måned gammelt drengebarn, hvis mor nylig er død fra 6 børn. Faderen er skomager Bøjle Andersen, Vestergade, Køge. Bevilges!
Sagsnr.: 1313/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Møde d. 21-01-1919 i udvalget for det nye Ting- og arresthus i Silkeborg afholdt på Tinghuset i Aarhus med deltagere fra Skanderborg og Viborg-amtsråd og Silkeborg byråde.
Sagsnr.: 1314/1919
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at 2. rate på 4730 kr. af det i lov nr. 85 af 15-05-1903, § 2, omtalte statstilskud står til udbetaling ved Silkeborg toldkasse.
Sagsnr.: 1315/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler stiftamtet, at kasserer Severinsen, Christian 8.s Vej, og murermester Chr. Nielsen, Vestergade, begge er genvalgt til vurderingsmænd for et tidsrum af 6 år i henhold til lov nr. 321 af 22-12-1915 med Silkeborg købstad og landdistrikt som funktionsområder.
Sagsnr.: 1316/1919
Byrådet forespørger byrådene i Horsens, Vejle og Nyborg, om de har skænket byggegrunden til en passende bolig til politimesteren i byen, og i bekræftende fald, hvor meget den har kostet.
Sagsnr.: 1317/1919
Borgmester Heide-Jørgensen bekendtgør, at valg- og tillægslister til kommunale valg i Silkeborg i året 15-02-1919 til 14-02-20 er fremlagt til almindeligt eftersyn på Silkeborg rådhus.
Sagsnr.: 1318/1919
Byrådet anmoder indenrigsministeriet om at få udbetalt en tredjedel af det beløb, som kommunen har anvendt til ekstraordinære dyrtidsforanstaltninger i perioden 01-01-1917 til 31-07-1917 i henhold til lov af 28-12-1916. Silkeborg kommune har været ramt af en 'betydelig arbejdsløshed som Følge af de usædvanlige Forhold'.
Sagsnr.: 1319/1919
Byrådet ansøger indenrigsministeriet om at få kompensation for en del af den tillægsskat, der har været udskrevet i henhold til cirkulære fra indenrigsministeriet af 05-03-1918.
Sagsnr.: 1320/1919
Savskærer Th. Nedergaard ansøger byrådet om en kommunal garanti for et lån i en ejendom, han agter at opføre på matr.nr. 130o, markj. Bevilges!
Sagsnr.: 1322/1919
Bemærkninger: 2 bilag
'Murstensnævnet', København, anmoder byrådet om snarest af fremsende en foreløbig opgørelse over, hvor mange mur- og teglsten, der vil blive brugt for til hver enkelt byggeforetagende, som kommunen planlægger. Der svares!
Sagsnr.: 1323/1919
Bemærkninger: 4 bilag
På generalforsamlingen i 'Silkeborg Lejerforening' d. 27-01-1919 vedtages en resolution til byrådet, som anmodes om 'energisk at modvirke de stedse stigende Lejeafgifter af Beboelses- og Forretningslokaler'. Herefter fremføres 2 forslag hertil.
Sagsnr.: 1324/1919
Bemærkninger: 4 bilag Jf 1316/1919
Byrådet meddeler stiftamtet, at rådet har besluttet at overlade justitsministeriet en passende byggegrund vederlagsfrit til bolig for politimesteren i Silkeborg. Byrådet har besluttet sig efter tilbagemeldinger fra byrådene Horsens, Vejle og Nyborg om sagen, dvs. gratis byggegrund og pris herfor. Jf 1316/1919.