Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 182/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Typograf Chr. Ørvad, hj. Grønnegade-Frydensgade, klager til dyrtidsudvalget/byrådet over kvaliteten af de af kommunen købte kartofler. Byrådet foranlediger en ny tønde kartofler leveret til Chr. Ørvad.
Sagsnr.: 183/1919
Forskellige fastansatte kommunale funktionærer anmoder byrådet om en forhandling om en revision af deres lønfor-hold, og at en sådan forhandling bliver kutyme i fremtiden.
Sagsnr.: 184/1919
P. L. Balling fra mellem- og realskolen fremsender de skriftlige arbejder fra mellemskolens optagelsesprøve, samt en hovedliste med de udstillede elever, og disses resultater, til skolekommissionen.
Sagsnr.: 187/1919
Fra ”den kommunale Hjælpekasse” til byrådet med en opgørelse over de udbetalte understøttelser i henhold til § 12 i lov af 30.11.1919 om ”overordentlig Hjælp til arbejdsløse m.m.” i tiden 1.12.1918-31.3.1919.
Sagsnr.: 188/1919
Fra ”den kommunale Hjælpekasse” til byrådet med en opgørelse over de indbetalte understøttelser til mindre næringsdrivende i henhold til lov af 16.12.1918.
Sagsnr.: 189/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til politimesteren m.v., angående den midlertidige opkrævning af afgifterne på motorvogne og motorcykler tilhørende udenbys boende personer.
Sagsnr.: 190/1919
Bemærkninger: 8 bilag
”Silkeborg Lejerforening” ved Rasmus Bindslev anmoder byrådet om, at der i henhold til huslejelovens § 15 nedsættes ”et Nævn for Forretningslokaler”/”Butiksnævn”, og anmoder desuden om at få sæde i et sådant nævn. På mødet d. 26.5.1919 nedsætter nyrådet nævnet.
Sagsnr.: 191/1919
Borgmester L. Mortensen skal udfærdige et udkast til lønregulativ for kommunens ansatte, og beder i den forbindelse de forskellige relevante faglige organisationer og foreninger om krav/forslag til lønregulering m.v.
Sagsnr.: 192/1919
Annoncer i byens blade rettet til byens handlende vedr. indløsning af grynrabatmærker ved ”Fordelingskontoret” inden 13.5.1919
Sagsnr.: 193/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet/byrådssekretæren forespørger Thorning sogneråd om drengen Villy Laursens ernæringskort for mdr. dec.1918 til maj 1919. Drengen har opholdt sig hos Laust Laursen i Skræ ved Thorning siden 29.11.1918. Sagen bragt i orden!
Sagsnr.: 194/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriets kommunekontor forespørger byrådet, hvornår der er givet samtykke til købet af grunden til det nye Ting- og arresthus i Silkeborg matr. nr. 127k, markj. Byrådet svarer, at sagen er ved at blive afklaret! [se 195/1919]
Sagsnr.: 195/1919
Byrådet anmoder indenrigsministeriet om en godkendelse af købet af grunden, matr.nr. 127k, markj., til opførelse af et nyt Ting- og arresthus i Silkeborg. Prisen er 20.000 kr. kontant.
Sagsnr.: 196/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Forslag, med ændringsforslag, til ”Forretningsorden for Silkeborg Byraad”.
Sagsnr.: 197/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Indenrigsministeriet, afd. for sociale sager vedr. arbejdsforhold, anmoder byrådet om en statusopgørelse vedr. arbejdet med opførelsen af det nye Ting- og arresthus i Silkeborg. En sådan opgørelse er nødvendig for ydelsen af det tilsagte statstilskud til byggeriet. Byrådet fremsender en redegørelse for sagen.
Sagsnr.: 198/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet, afd. for sociale sager vedr. arbejdsforhold, anmoder byrådet om en statusopgørelse vedr. arbejdet med ombygningen af Oddebroen, hvortil der er givet et lånetilsagn på 25.000 kr. Og før et statstilskud til forrentningen af dette lån kan effektueres, er en sådan opgørelse nødvendig. Byrådet fremsender en redegørelse for sagen.
Sagsnr.: 199/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Ernæringsrådet erklærer sig villig til at overtage en kartoffeldyrkningskontrakt lydende på 120 hkg. fra Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 203/1919
Fra byrådet til stiftamtet med en opgørelse overe amtets andel af kommunens udgifter ved smitsomme sygdomme hos husdyr i 1918/19 i henhold til lov af 14.4.1893. Beløbet er på 220 kr.
Sagsnr.: 206/1919
Fra byrådet til skattedepartementet, København, med en opgørelse over kommunens skatter og afgifter for okt. termin 1918.
Sagsnr.: 207/1919
Fra byrådet til stiftamtet med en opgørelse over statskassens andel af kommunens udgifter i 1918/19 til forsørgelse af udlændinge. Beløbet er på 832, 48 kr.
Sagsnr.: 208/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at Th. Langs gymnasieafdeling overgår til en funktion som statsgymnasium. Efter henvendelse fra undervisningsministeriet skal byrådet anbefale en sådan ordning over for ministeriet, før sagen kan færdigbehandles mellem ministeriet og Th. Langs skoler.
Sagsnr.: 209/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet ansætter efter ansøgning fungerende bibliotekar Peder Nielsen i stillingen som bibliotekar ved Centralbiblioteket for Silkeborg og Omegn fra 1.6.1919.
Sagsnr.: 210/1919
Bemærkninger: 2 bilag
4 politi- og patruljebetjente ved Silkeborg politi ansøger byrådet om, at deres tid som reservebetjente ved politiet må blive indregnet i deres samlede anciennitet. Byrådet henviser sagen til den fremtidige endelige lønrevision for kommunernes tjenestemænd.
Sagsnr.: 211/1919
Byrådet retter henvendelse til byrådene i Esbjerg og Svendborg vedr. de private gymnasiers overgang til statsgymnasier i disse byer. (Jvf. 208/1919, her).
Sagsnr.: 224/1919
Bemærkninger: 2 bil<v
Faaborg byråd udbeder sig et eksemplar af forretningsordenen for Silkeborg i anledning af udarbejdelsen af en forretningsorden for Faaborg. Silkeborg byråd fremsender et af borgmesteren udarbejdet forslag til ny forretningsorden for Silkeborg, som altså endnu ikke er endelig vedtaget her.
Sagsnr.: 225/1919
Borgmester Drechsel i Aarhus meddeler byrådssekretæren i Silkeborg, at han ikke har fundet materiale vedr. faderens bog om Silkeborg i dennes efterladte papirer.
Sagsnr.: 226/1919
Silkeborg politi advarer mod, at uvedkommende opholder sig på den kommunale byggeplads på Markedspladsen. Dvs. den nye biblioteksbygning m.m.
Sagsnr.: 228/1919
Herning borgmesterkontor anmoder byrådet, her, om refusion af brændselshjælp til 5 husstande, som har opholdt sig i Silkeborg under indbetalingen fra Herning kommune. I alt 140 kr. Effektueres!
Sagsnr.: 230/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 22.3.1919 vedr. oplysninger angående samtlige Forbrugsforeninger i amtet, derunder også de Foreninger, som driver Næring og har løst Næringsadkomst i Henhold til Næringsloven af 29de December 1957 § 4, jf. Lov af 23de Maj 1973 § 2 Silkeborg fremsender oplysninger fra Silkeborg Brugsforening.
Sagsnr.: 231/1919
Cirkulære fra ”Det statistiske Departement” fra apr. 1919 vedr. indberetning om prisudviklingen i provinsbyerne, efter at maksimalpriserne efterhånden ophæves til fordel for de frie markedskræfter.
Sagsnr.: 232/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 29.4.1919 om ”Sukker til Næringsbrug”.
Sagsnr.: 233/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 2.5.1919 om ”Jordbrugeres indkøb af Oliekager og Foderkager”.
Sagsnr.: 234/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 23.4.1919 om ”Fastsættelse af Maksimalpris for Høstbindegarn”.
Sagsnr.: 235/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 24.4.1919 om ”Franskbrødsrationen i Maj Maaned 1919”.
Sagsnr.: 236/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 30.4.1919 vedr. ”flæskerationeringen i Maj Maaned 1919”.
Sagsnr.: 237/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 1.5.1919 vedr. ”Befolkningens forsyning med smør og Margarine”.
Sagsnr.: 238/1919
I henhold til midlertidig lov af 30.11.1919 angående ”overordentlig Hjælp til Arbejdsløse” anmoder byrådet indenrigsministeriet, at kommunen må blive fritaget for udgifterne til understøttelse af arbejdsløse i tidsrummet 1.12.1918-31.3.1919. Fremsendes via Aarhus Stiftamt.
Sagsnr.: 239/1919
Fra byrådet til ”Overværgeraadet”, København, med opgørelse over statskassens andel af kommunens udgifter til forsømte børn og unge mennesker i regnskabsåret 1917/18 i henhold til lov nr. 72 af 14.5.1905.
Sagsnr.: 241/1919
”Boligkommissionen af 1918”, København, beder byrådet foranledige et tilsendt spørgeskema udfyldt med oplysninger om boligforholdene i Silkeborg og snarest muligt tilbagesendt. Effektueres!
Sagsnr.: 242-243/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Th. Langs Seminarium, ved Theodora lang, og Silkeborg Seminarium, ved P. J. H. Vinther, ansøger byrådet om et forøget tilskud til lærerne ved seminariernes børneskoler. Deres økonomiske situation er på grund af dyrtiden stærkt forværret. Skoleudvalget indstiller til byrådet, at der ydes lærerne ved Seminarieskolerne et dyrtidstillæg for indeværende skoleår, 1.8.1918-1.8.1919, på 2500 kr. pr. lærer.
Sagsnr.: 244/1919
Esbjerg byråd tilstiller byrådet i Silkeborg oplysninger om Esbjerg gymnasiums overgang til statsgymnasium. Især hvad angår den økonomiske side af sagen. (Jvf. 208/1919 og 211/1919 her).
Sagsnr.: 245/1919
Teknisk kommentar fra Stadsingeniøren til teknisk udvalg vedr. ombygningen af den krumme jernbanebro til papirfabrikken.
Sagsnr.: 248/1919
Thorning sogneråd meddeler Silkeborg byråd, at det ikke har indleveret ernæringskort til drengen Villy Lauersen, Skræ, for dec. 1918 til maj 1919.
Sagsnr.: 250/1919
Byrådet fremlægger en opgørelse over udgifterne til afløsningen af ”Offer og Accidencer” for 1917/18.
Sagsnr.: 251/1919
Teknisk skole anmoder handelsministeriet, via Aarhus Stiftamt, om statstilskud til skolens drift i 1919/20.
Sagsnr.: 252/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet meddeler, at det har tilstået Silkeborg kommune et statstilskud til forrentningen af et lån optaget i ”Den midlertidige kommunale Laanekasse af 1914” på 24.000 kr. til opførelse af kommunale træhuse [Finnehuse]. Det givne tilskud andrager 300 kr. (1 1/4pct. af 24.000 kr.) halvårlig i 8 år.
Sagsnr.: 254/1919
Bemærkninger: 2 bilag
”Den Sønderjydske Fond” opfordrer byrådet (og kommunalbestyrelser over hele landet) til at støtte genforeningsvirksomheden ved rundhåndet at bruge et 2-øres frimærke, indsendt af fonden. Smagfuld lille tryksag med eksemplarer medsendt.
Sagsnr.: 255/1919
Bemærkninger: 8 bilag
Medlemmerne af huslejenævnet i Silkeborg ansøger byrådet om en godtgørelse på 6 kr. pr. møde for deres virksomhed. Byrådet beslutter at yde et honorar på 10 kr. pr. mdr. fra 1.4.1919.
Sagsnr.: 258/1919
Bemærkninger: 2 bilag
”Silkeborg og Omegns Landboforening” ansøger byrådet om tilladelse til som sædvanlig at afholde dyrskue i ”den gamle Lund” d. 30.6.1919. Derudover beder foreningen også om at måtte disponere over Lunden den 29.6. til en fjerkræudstilling. Tilladelse givet!
Sagsnr.: 259/1919
Bemærkninger: 2 bilag
”De midtjydske Venstre-Ungdomsforeninger” ansøger byrådet om tilladelse til at afholde sommerstævne i ”Lunden” søndag d. 13.7.1919. tilladelse givet!
Sagsnr.: 260/1919
Bemærkninger: 4 bilag
Papirarbejder Johannes Møller, Valdemarsgade 32, anmoder byrådet om kommunal garanti for et lån i en ejendom, han denne sommer agter at opføre på Birkevej. Garantien gives på de for den type lån sædvanlige betingelser.