Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 261/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Under henvisning til at Silkeborg kommune har hårdt brug for en udvidelse af kirkegården og eventuelt til en sportsplads samt udvidelse af de kommunale badehuse på Odden, ansøger byrådet landbrugsministeriet om at erhverve de vest for Lunden beliggende jorder, herunder husmandsstedet ”Kalgaardsvighus” og Odden, begrænset af Kalgaardsvig og Silkeborg Langsø og en på et medfølgende kort indtegnet linie. - 2 plankort vedlagt. Intet svar ses, men ansøgningen synes i store træk at være imødekommet.
Sagsnr.: 263/1919
Justitsministeriet meddeler apoteker C. B. J. Davidsen, Østbirk, bevilling til at drive Himmelbjerg apotek i Silkeborg.
Sagsnr.: 264/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Overportør K. K. Rasmussen meddeler byrådet, at han nedlægger sit byrådsmandat på grund af flytning til Roskilde. Byrådet tager meddelelsen til efterretning og suppleanten forretningsfører Sjørslev Christensen overtager mandatet.
Sagsnr.: 265/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Forskellige grundejere på Herningvej, ved fabrikant Søren M. Jensen, Herningvej 161, ansøger endnu en gang byrådet om, at den i ejendommene indlagte målerledning ved udvidelsen af ledningsnettet må være gratis eller delvis gratis på grund af den ugunstige tid, hvad angår materialepriser. Afvises!
Sagsnr.: 267/1919
Bemærkninger: 2 bilag
”Midtjydske Spejder-Division”, der omfatter byerne Aarhus, Hornslet, Hinnerup, Rønde, Grenaa, Ebeltoft, Horsens, Hovedgaard, Skanderborg, Herning og Silkeborg, afholder i dagene 5.-6.6. sin årlige forårsturnering i Silkeborg, hvor ca. 300 spejdere ventes at deltage. I den anledning anmoder divisionen byrådet om ”at glæde de raske Spejderdrenge” ved at udsætte en præmie til stævnet, en ”Silkeborg Bys Ærespræmie”. Byrådet bevilger 50 kr. til indkøb af en eller flere præmier.
Sagsnr.: 269/1919
Bemærkninger: 4 bilag
”Aktieselskabet Vølund Maskinfabrik og Jernstøberi”, København, ansøger byrådet om autorisation som elektrisk installatør ved implementeringen af ”I. O. Koopmann’s Margarinefabrik”’s overgang til fuldstændig elektrisk drift. Tilladelsen givet!
Sagsnr.: 270/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Overmontør J. Chr. Madsen, Ry, ansøger byrådet om autorisation som elektrisk installatør i Silkeborg. Afvises!
Sagsnr.: 271/1919
Bemærkninger: 2 bilag
En række fastansatte ved Silkeborg kommune ansøger byrådet om, at dyrtidstillægget for jul. kvt. 1919 kommer til udbetaling 1.6.1919 i lighed med statens tjenestemænd. Imødekommet!
Sagsnr.: 272/1919
Bemærkninger: 3 bilag
”Silkeborg kommunale Hjælpekasse”, fremlægger sit regnskab (uddrag) og beretning om kassens virksomhed i regnskabsåret 1918/19.
Sagsnr.: 273/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet tilbagesender en underskrevet deklaration til ”Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme paa landet i Jylland” vedr. et lån i ejendommen St. Blichersgade 11.
Sagsnr.: 274/1919
Byrådet forespørger ”Ernæringsraadet”, København, om det vil købe 250 tdr. kartofler, som Silkeborg kommune har på lager. Svar uvist!
Sagsnr.: 275/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler Aarhus Stiftamt, at kommunens tilskud til ”Hjælpekassen” til ordinære understøttelser i henhold til lov af 29.4.1913 iflg. det afsluttede regnskab udgør 8.801,57 kr.
Sagsnr.: 276/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Arbejdsanvisningskontoret, ved N. P. Ramsing, fremsender beretning om arbejdsanvisningen i kommunen april 1919.
Sagsnr.: 278/1919
”Kreditforeningen af Kommuner i Danmark” fremsender sin ”Beretning og Regnskab for Aaret 1918”.
Sagsnr.: 279/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Lønningsudvalget indstiller til byrådet, at der rettes henvendelse til købstadsforeningens bestyrelse vedr. 1) tilvejebringelsen af en statistisk oversigt over samtlige købstadskommuners lønforhold, 2) om ønskeligheden af, at der ved samarbejde mellem købstadskommunerne søges tilvejebragt nogenlunde ensartede lønforhold i de forskellige købstadskommuner og 3)nedsættelsen af et permanent mæglingsråd, hvor tvivlsspørgsmål om lønforhold m.v. søges løst.
Sagsnr.: 281/1919
Byrådet meddeler ”Kommunernes Kulkontor”, København, at det vil lade sig repræsentere på mødet i Randers d. 3.6.1919 ved byrådets belysningsudvalg.
Sagsnr.: 288/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til Stiftamtet vedr. hjemstedsbevis for Jens Kristian Nielsen, Silkeborg.
Sagsnr.: 291/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Anna Sørensen, Røgen, Sporup st., anmoder byrådet om et flyttebevis, da hun glemte at få det med ved sin flytning fra Silkeborg.
Sagsnr.: 292/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Ingeborg Olsen, lægeboligen, Knebel, beder borgmesterkontoret om et flyttebevis, da hun har boet her fra 1.5.1919. Borgmesterkontoret efterspørger gade og husnummer, før anmodningen kan imødekommes.
Sagsnr.: 293/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Murer J. Jørgensen Nedergaard, Overstræde 11, Odense, beder borgmesterkontoret om et flyttebevis. Er flyttet fra Silkeborg lige før påske. Borgmesterkontoret efterspørger mere præcise oplysninger om adressen, før anmodningen kan imødekommes.
Sagsnr.: 294/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinsnedker L. C. Hansen, Helgolandsgade 9, Aalborg, anmoder borgmesterkontoret om et flyttebevis efter fraflytning fra Silkeborg.
Sagsnr.: 295/1919
Bemærkninger: 2 bilag
F. J. (?) Andersen, Østergade 8.2., Frederikssund, anmoder borgmesterkontoret om et flyttebevis efter fraflytning fra Silkeborg
Sagsnr.: 296/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Dagmar Luise Margrete Pedersen, Hedvigslyst Mark, Kalundborg, anmoder borgmesterkontoret om et flyttebevis efter sin flytning til Kalundborg. Borgmesterkontoret efterspørger mere præcise adresseoplysninger, før anmodningen kan imødekommes.
Sagsnr.: 299/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Statsbanerne meddeler byrådet, at stykker af jernbaneterrænet ved viadukten v. før stationen [Dalgasgade m.v.] midlertidigt kan afbenyttes af kommunen til anlæggelse af fortove her.
Sagsnr.: 301/1919
Byrådet rykker landbrugsministeriet for et skyldigt beløb opstået i forbindelse med omlægningen af Sejsvejen syd for Silkeborg-Skanderborg-banen i henhold til overenskomst af 13.4.1916.
Sagsnr.: 302/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Købmand H. P. Berthelsen, Nygade, anmoder kommunens dyrtidsudvalg om en efterbetaling på levering af kartofler til kommunen. Kommunen afviser anmodningen, da den anser alle kontrakter for overholdt.
Sagsnr.: 309/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Grenaa borgmesterkontor forespørger borgmesterkontoret her, om der i Silkeborg er faste regler for regelmæssig kørsel med motorvogn, f.eks. faste holdepladser, faste takster for bestemte ydelser etc. Silkeborg svarer, at der her ikke findes sådanne regler.
Sagsnr.: 311/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 21.5.1919 vedr. ”Handelen med kaffe- og Tesurrogater”.
Sagsnr.: 312/1919
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 6.5.1919 vedr. ”Befolkningens Forsyning med flæsk”.
Sagsnr.: 313/1919
”Den kommunale Hjælpekasse”, v. N. P. Ramsing, anmoder byrådet om at stille 3000,- kr. til rådighed for kassen, da lov nr. 655 af 16.12.1918 ”om Understøttelse til mindre Næringsdrivende” er blevet forlænget nu med gyldighed til 31.10.1919.
Sagsnr.: 314/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Husbestyrerinde Ane M. Jensen Hyldgaard, Søndergade 17, ansøger byrådet om eftergivelse af skat på grund af sygdom m.m. ”Hjælpekassen” erklærer sig villig til at betale skatten for apr. kvt. 1919.
Sagsnr.: 316/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Murersvend Jacob Jacobsen, Herningvej 63, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for apr. kvt. 1919 på grund af sygdom. Imødekommes!
Sagsnr.: 318/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Materialhandler Conrad Lyngbye, ”Silkeborg ny Materialhandel”, Nygade 30, anmoder kasse- og regnskabsudvalget om at få den ham pålignede spiritusafgift nedsat. Kan ikke imødekommes!
Sagsnr.: 321/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for ”Den danske Købstadforening” beder medlemmerne acceptere en kontingentforhøjelse, idet foreningen ønsker at etablere et særligt kontor for købstadkommunale anliggender – i øvrigt efter svensk forbillede. Byrådet accepterer!
Sagsnr.: 322/1919
Fra byrådet til indenrigsministeriet med en opgørelse over statens andel af udgifterne i regnskabsåret 1918/19 til forsømte børn og unge mennesker i henhold til lov nr. 72 af 14.4.1905.
Sagsnr.: 323/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Carl Thomsen, ”Non (?) mølle, pr. Viborg, anmoder Silkeborg kommune om at afhente et parti kartofler, den har bestilt hos ham. Byrådet meddeler, at sagen snarest bringes i orden.
Sagsnr.: 324/1919
Bemærkninger: 3 bilag
Fabrikant Johan Staugaard, Estrupsgade 22, ansøger byrådet om at måtte beholde sin autorisation som gasmester i byen efter at have afhændet sin fars gamle forretning. Ansøgningen imødekommet!
Sagsnr.: 326/1919
Fra stiftamtet til byrådet, at statens tilskud til kommunen for udgifter afholdt i henhold til dyrtidsloven af 28.12.1916 §6 for regnskabsåret 1.4.1917-1.4.1918 efter fradrag andrager 3908,44 kr.
Sagsnr.: 327/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Byrådets bestilling hos ”Olaf O. Barfod & Co.”, Vingaardsstræde 6, København K., af forskellige blanketter vedr. borgerligt ægteskab m.m. 2 eksempler vedlagt.
Sagsnr.: 329/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet tilbagesender i underskrevet stand et skøde til sagfører Bisgaard vedr. kommunens køb af læderhandler E. Schultz af matr.nr. 114am, 114an, 114ao, 114ap, 114aq, 114ar og 114as markj. i alt 13.187 kvadratalen á 60 øre pr. kvadratalen, i alt 7912.32 kr.
Sagsnr.: 330/1919
Bemærkninger: 13 bilag
Byrådets uddeling af 6 fripladser, 1 hel og 5 halve, - til Th. Langs gymnasieskole.
Sagsnr.: 331/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Fra indenrigsministeriet til byrådet, at ministeriet i medfør af lov nr. 370 §4 af 13.7.1918 vil dække udgifterne til etablering af et folkekøkken, dvs. ombygning af ejendom og anskaffelse af inventar, i alt 6567,72 kr.
Sagsnr.: 332/1919
Indenrigsministeriet meddeler sit samtykke til, at byrådet erhverver ejendommen matr.nr. 127k markj., for 20.000 kr., som byggegrund for det nye ting- og arresthus i Silkeborg.
Sagsnr.: 333/1919
Indenrigsministeriet meddeler sit samtykke til, at Skanderborg Amtsråd og Silkeborg byråd kan optage et lån på 140.000 kr. til bestridelse af udgifterne ved køb af grund til og opførelse af et nyt ting- og arresthus i Silkeborg.
Sagsnr.: 334/1919
”Kommunernes Kulkontor”, København, meddeler Silkeborg kommunes indestående i kontorets drift- og garantifond, i alt 6.836,- kr.
Sagsnr.: 335/1919
Kommunekontoret fremlægger for byrådet en oversigt over de tillægsskatter, gældende for 1918-19, som skal udskrives for at kunne afholde udgifterne til de kommunale dyrtidsforanstaltninger, der er iværksat i henhold til lov nr. 165 af 20.3.1918 og lov nr. 370 af 13.7.1918.
Sagsnr.: 338/1919
Bemærkninger: 6 bilag
Byrådet retter henvendelse til ministeriet for offentlige arbejder om at baneanlægget Funder-Bramminge snarest må fuldføres. ”I mange Aar har beboerne i store Egne af Midtjylland ventet paa denne Banes Fuldførelse”.
Sagsnr.: 339/1919
Bemærkninger: 5 bilag
Mejerist H.L.J. Stenved, Valdemarsgade 13, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for 1919/20. Afvises!
Sagsnr.: 345/1919
Bemærkninger: 6 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at ministeriet i henhold til lov nr. 397 af 28.12.1916, §6, stk.2, vil refundere en tredjedel af kommunens udgifter til iværksatte dyrtidsforanstaltninger i 1917, i alt 28.767,79 kr.; udover de allerede udbetalte statslige tilskud til kommunale dyrtidsforanstaltninger. Jvf. de 2 vedlagte, meget detaljerede opgørelser over kommunens udgifter til iværksatte dyrtidsforanstaltninger i 1917/18.
Sagsnr.: 346/1919
Enken Juditte Kusk, Møllegade 6, ansøger kommunen om, at understøttelsen i medfør af ”Enkeloven” til hendes søn Ernst Ewald Nielsen Kusk f. 5.4.1914, må fortsætte efter hans fyldte 18. år, da han er anbragt i lære. Bevilget, under forudsætning af at han forbliver i sin læreplads.