Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 1402/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing meddeler om arbejdsanvisningen i kommunen i dec. 1919.
Sagsnr.: 1405/1920
Bemærkninger: 3 bilag
”De samvirkende Fagforeninger” i Silkeborg indstiller til byrådet, af væver C. Nielsen, Søndergade, indgår i arbejdsanvisningens bestyrelse for resten af indeværende valgperiode i stedet for tømrer Chr. Mikkelsen.
Sagsnr.: 1406/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Silkeborg Atletklub” ansøger byrådet om et tilskud på 300 kr. til leje af et nyt rekvisitlokale. Byrådet bevilger 200 kr.
Sagsnr.: 1407/1920
Bemærkninger: 5 bilag
Papirer vedr. indenrigsministeriets bevilgede statstilskud til forrentning af et kommunalt lån på 120.600 kr., som skal anvendes til udgifterne ved opførelsen af 5 ejendomme (stenhuse) indeholdende 10 beboelseslejligheder.
Sagsnr.: 1408A/1920
Brændselsudvalget indstiller til byrådet, at det om muligt køber 800 rm. brænde som reservebeholdning for den kommende vinter.
Sagsnr.: 1409/1920
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer vedr. købstadlærernes lønforhold på grundlag af brevveksling mellem bestyrelsen for ”Den danske Købstadforening” og hovedstyrelsen for ”Danmarks Lærerforening” mv.
Sagsnr.: 1410/1920
Bemærkninger: 3 bilag
4 ansatte ved Silkeborg kommune ansøger byrådet om et ”Sted- og Konjunkturtillæg”, svarende til det, der er tilstået kommunens øvrige funktionærer. Afvises!
Sagsnr.: 1411/1920
”Den danske Købstadforening” meddeler, at der fra d. 1.1. 1920 er oprettet et ”Købstadkommunernes Centralkontor”, hvis leder er blevet overretssagfører N. C. Lissau. Kontoret sorterer under Købstadforeninger og har midlertidigt kontor fælles med ”Kommunernes Kulkontor”.
Sagsnr.: 1412/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Købstadkommunernes Centralkontor” anmoder byrådet om et eksemplar af ”Byraadsvedtægten” til brug ved udarbejdelsen af en ”Standardbyraadsvedtægt”.
Sagsnr.: 1415/1920
Notits fra byrådet i dagbladene om ”Ernæringskort” i ”Beboerne i Silkeborg Købstad med tilhørende Landdistrikt anmodes om senest 25. januar 1920 til Ernæringskontoret i Kommunens Administrationsbygning at anmelde eventuelle Flytninger indenfor kommunen” m.v.
Sagsnr.: 1416/1920
Bemærkninger: 2 bilag
A. M. Kristensen, Chr.8.s Vej 19, ansøger for tredje gang byrådet om eftergivelse af kommuneskat i et kvartal på grund af langvarig arbejdsløshed. Afvises!.
Sagsnr.: 1417/1920
Bemærkninger: 2 bilag
N. Bak Sørensen, Sanatorievej 18, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten i okt. kvt. 1919 på grund af sygdom og arbejdsløshed. Bevilges!
Sagsnr.: 1421/1920
Bemærkninger: 5 bilag
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at maskinassistent E. J. Juncker, Drewsensvej, ansættes som undermester ved elektricitetsværket med en anciennitet i 4. lønklasse fra 1.4. 1917.
Sagsnr.: 1422/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Købstadkommunernes Centralkontor”, København, indkalder til møde i København d. 30.1. 1920 vedr. kommunale lån. Silkeborg byråd sender sit kasse- og regnskabsudvalg.
Sagsnr.: 1423/1920
Bemærkninger: 12 bilag
Byggeudvalget indstiller til byrådet, at den lovede kommunale garanti for et lån i maler Thorvald Løndals ejendom, matr.nr. 130aa, effektueres
Sagsnr.: 1424/1920
Bemærkninger: 3 bilag
”Kommunernes Kulkontor” indkalder til en fornyet drøftelse af kulsituationen i København d. 31.1. 1920. Silkeborg byråd sender sit kasse- og regnskabsudvalg.
Sagsnr.: 1425/1920
Bemærkninger: 8 bilag
Byrådet svarer ministeriet for offentlige arbejder, København at de som taksatorer ved anlæg af den i lov nr. 185 af 20.3. 1918 omhandlede forlængelse af Rødkærsbro – Kjellerup jernbane over Hinge og Lysbro til Silkeborg har valgt byrådsmedlemmerne tømrermestrene J. Nedergaard og J. Jensen og som suppleant Jacob Lundkvist.
Sagsnr.: 1426/1920
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at sagen om køb af en dieselmotor udsættes til efter købstadforeningens møde ang. låneforholdene førstkommende lørdag i København (Jvf. Jour.nr. 1422/1920 og 1424/1920, her).
Sagsnr.: 1427/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet meddeler stiftamtet til videresendelse til indenrigsministeriet, at Silkeborg kommunes (købstad og landdistrikt) samlede skattepligtige indkomst, med visse fradrag, udgør 7.756.856 kr.
Sagsnr.: 1430/1920
Indenrigsministeriet meddeler, at det som 2. rate af det i Lov nr. 85 af 15.5.1903 §31 omhandlede statstilskud, jvf. cirkulære nr. 81 og 347, har anvist byrådet 1697 kr.
Sagsnr.: 1431/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler stiftamtet, at det ikke har gjort brug af den i indenrigsministeriets bekendtgørelse af 29.10. 1918 givne bemyndigelse ”til Regulering af Priserne paa Arbejdskørsel”.
Sagsnr.: 1432/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Smedesvend Johan N. C. Nissen, Herningvej 101, ansøger byrådet om fritagelse for kommuneskat i okt. kvt. 1919 på grund af langvarig arbejdsløshed. Bevilges!
Sagsnr.: 1433/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Væver Laurits P. Olsen, Søgade 28, ansøger byrådet om eftergivelse af en ældre opnået fattighjælp. Der svares, at da han stadig er forsørgelsesberettiget i Uvelse kommune, skal han ansøger der.
Sagsnr.: 1435/1920
”Engelsen & Schrøder”, København, anmoder byrådet om at returnere de papkasser, som det har modtaget ernæringskortene i, på firmaets regning. Det sker ”grundet på Vanskeligheder ved Fremskaffelsen af papkasser”.
Sagsnr.: 1436/1920
”Silkeborg Bank” beklager over for byrådet, at den ikke ser sig i stand til at give tilbud på et kommunalt lån.
Sagsnr.: 1438/1920
Dyrtidsudvalget meddeler den nytilflyttede Marius Krestensen, Herningvej, hvor mange brændselsrabatmærker han har ret til.
Sagsnr.: 1443/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Smed Peter Møller Nielsen, Thorsgade 32, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskat i okt. kvt. 1919 på grund af arbejdsløshed. Bevilges!
Sagsnr.: 1446/1920
”Det statistiske Departement”, Købehnavn, offentliggør ”Detailpriser i November 1919. Indberetning fra kommunalbestyrelserne i henhold til lov om Statens Tjenestemænd af 12. sept. 1919, §89”.
Sagsnr.: 1447/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Flensborgs danske arbejderbefolkning sender en appel ”Til vore Arbejdsfæller i Kongeriget” om arbejdet med at få Flensborg hjem til kongeriget.
Sagsnr.: 1449/1920
Det udvidede udvalg for Ting- og arresthuset i Silkeborg indkalder til møde på Silkeborg rådhus lørdag d. 7.2. 1920 vedr. ”Antagelse af indkomne Tilbud paa Byggearbejdet”.
Sagsnr.: 1451/1920
Byrådet meddeler enke Andrea Petrea Christoffersen, at det har bevilget hende fortsat ”Enkebørnsunderstøttelse” til hendes datter Elly, f. 18.11.1905, for jan. og apr. kvt. 1920.
Sagsnr.: 1452/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler enke Julie Daae, f. Olesen, at det har bevilget hende fortsat ”Enkebørnsunderstøttelse” til hendes datter Ragnhild, f. 14.4.1908, fra 1.1. 1920 at regne.
Sagsnr.: 1454/1920
Bemærkninger: 5 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at tømmerhandler A. Høyers lejemål af en tømmerplads på Store-Maen forlænges indtil videre, for en årlig leje af 400 kr. på vilkår af, at lejemålet kan opsiges med et års varsel.
Sagsnr.: 1455/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Fru Margrethe Nielsen, enke efter slagter Carl Nielsen, Skolegade 30, ansøger byrådet om nedsættelse af hendes afdøde mands pålignede kommuneskat fra og med okt. kvt. Byrådet meddeler enkefruen, at kommuneskatten for de 2 kvartaler eftergives.
Sagsnr.: 1459/1920
Bemærkninger: 9 bilag
Byrådet meddeler mælkeudvalget ved ”De danske Mejeriforeninger Fællesorganisation”, København, at det har indanket sagen om udvalgets afregningsmåde ved mælkerefusioner til indenrigsministeriet.
Sagsnr.: 1460/192
Bemærkninger: 6 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at det accepterer, at købstadskommunen oveni det allerede udskrevne samlede skattebeløb for regnskabsåret 1919/20 på 692.637,51 kr. udskriver yderligere 2 måneders ekstra personlig kommuneskat.
Sagsnr.: 1461/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler restauratørforeningen og politimesteren, at det har vedtaget at tillade restaurationer og beværtninger at holde åben til kl. 1 natten mellem d. 10. og 11.2.1920 i henhold til cirkulære fra indenrigsministeriet af 5.2.1920.
Sagsnr.: 1463/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Sofus A. Thomsen, Holbergsgade 14, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for okt.kvt. 1919. Afvises!
Sagsnr.: 1464/1919
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for ”Den midlertidige kommunale Laanekasse af 1914” beder byrådet redegøre for det af lånekassen ydede lån på 384.000 kr., til bl.a. kommunens andel af udgifterne til opførelsen af et nyt Ting- og Arresthus, og til byggeriet af 16 2-vær. lejligheder til nødlidende borgere i kommunen.
Sagsnr.: 1465/1920
Cirkulære fra skattedepartementet af 21.1.1920 vedr. ejendomsskylden til staten beregnet i henhold til lov nr. 533 af 4.10.1919 §2.
Sagsnr.: 1466/1920
Cirkulære fra 1. revisionsdepartement af 17.12.1919 vedr. regnskabsaflæggelsen for afgift af motorvogne.
Sagsnr.: 1468/1920
Bemærkninger: 3 bilag
En række politibetjente ved Silkeborg Politistation ansøger byrådet om ét fridøgn om ugen i lighed med kommunens øvrige funktionærer, i stedet for som nu 2 fridøgn om måneden. Byrådet afslår!
Sagsnr.: 1469/1920
Bemærkninger: 2 bilag
2 politibetjente ved Silkeborg Politistation ansøger byrådet om, at der må blive tilstået dem en årlig godtgørelse for brug af egne cykler i arbejdsmedfør på 15o kr. til hver. Subsidiært, at der bliver stillet tjenestecykler til rådighed, som praksis er i en række andre byer. Byrådet imødekommer ansøgningen med en årlig cykelgodtgørelse på 50 kr. fra 1.4.1920 at regne.
Sagsnr.: 1470/1920
Kommunekontoret ved indenrigsministeriet anmoder byrådet om nogle eksemplarer af de i byrådets skrivelse af 18.11.1919 til papirarbejder Johannes Møller omtalte regler vedr. statstilskud til opførelse af beboelseshuse i Silkeborg (Jvf. Jour.nr. 1010/1919).
Sagsnr.: 1471/1920
Værkfører Truelsen ansøger ”Indenrigsministeriets Arbejdsudvalg af 1917” om statstilskud til opførelse af en boligejendom på matr.nr. 123m, markj. Fremsendt via byrådet.
Sagsnr.: 1472/1920
Telegram fra amtmanden til borgmesteren, om at der flages fra statens og de kommunale bygninger tirsdag den 10.2.1920. [Anledning ikke oplyst]
Sagsnr.: 1476/1920
Kredsformand for ”Kolonihavernes kredsbestyrelse”, M. Sørensen, Skovvejen 1919, indbyder byrådet til et møde, som afholdes d. 19.2.1920 kl. 19 på café Remstrup, Søndergade, ang. kolonihavesagen i Silkeborg. Statskonsulent Dalskov fra København vil være tilstede.
Sagsnr.: 1478/1920
Indenrigsministeriet meddeler, via stiftamtet, at der i henhold til lov nr. 101 af 29.4.1913 m.v. om ”Hjælpekasser” som tilskud for året 1918/19 er anvist kommunen et beløb på 333,86 til udbetaling ved Silkeborg Toldkasse.
Sagsnr.: 1479/1920
Indenrigsministeriet meddeler, via stiftamtet, at der i henhold til lov af 1.11.1918 §1 om befolkningens forsyning med smør, mælk, ost og flæsk i tidsrummet 1.5.-31.10.1919 er anvist kommunen et tilskud på 16.530 kr. til udbetaling ved Silkeborg Toldkasse.
Sagsnr.: 1480/1920
Byrådet fremsender til ”Det statistiske Departement”, København en oversigt over kommunens indtægter og udgifter i regnskabsåret 1918/19, samt over dens formue og gæld ved årets begyndelse og udgang.