Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 1585/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Smed Berg Jensen, Rolighedsvej 1, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskat for okt. kvt. 1919 på grund af arbejdsløshed. Bevilget!
Sagsnr.: 1587/1920
”Præsidenten i Vestre Landsret” i Viborg meddeler byrådet, at han har udnævnt sagfører, cand. jur. Johs. N. Jessen, Silkeborg, til formand for udvalget til foretagelse af de årlige valg til nævninge grundlisterne i Silkeborg i tiden til 31.5.1923 i stedet for postmester Th. S. Tholl, der er fraflyttet kommunen.
Sagsnr.: 1588/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Gasværksarbejderne Lars Hansen, Kristen Jensen, Laurs Andersen og Anthon Petersen ansøger byrådet om at komme ind under ”Pensionsvedtægtens” bestemmelser, således at de får mulighed for at erhverve pensionsret fra samme dato, som deres anciennitet regnes. Bevilges under visse forudsætninger.
Sagsnr.: 1590/1920
Kristine Hermansen, Herningvej 104, anmoder ernæringsrådet om ekstra mælkemærker.
Sagsnr.: 1591/1920
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 20.2.1920 om ”Indførsel af Sukker samt af visse Varer, fremstillet af eller med Tilsætning af Sukker m.v.”
Sagsnr.: 1593/1920
”Arbejdsløshedsinspektørens Indberetning til Indenrigsministeriet for Regnskabsaaret 1917-18 (1. April 1917 – 31. marts 1918)”
Sagsnr.: 1594/1920
Bemærkninger: 31 bilag
Belysningsudvalget meddeler byrådet, at der indkom 26 ansøgninger til den ledige stilling som undermester ved elektricitetsværket, og udvalget indstiller maskinmester Holger Lyhne-Nielsen, Odense, til stillingen. Alle ansøgninger vedlagt!
Sagsnr.: 1595/1920
Bemærkninger: 4 bilag
”Foreningen til hjælp for ulykkelig stillede Mødre” fremsender sin årsberetning for 1918 og beder samtidig om økonomisk støtte til sin virksomhed. Byrådet støtter med 50 kr.
Sagsnr.: 1596/1920
Bemærkninger: 24 bilag
Vedr. folketingsvalglisterne for tidsrummet 1.4.1920 til 31.3. 1921. Der indkom 18 klager over manglende optagelse på listerne. Alle klager er vedlagt.
Sagsnr.: 1598/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 3.4.1920 vedr. ”Anvisningen af Statstilskud til værdigt trængende inden for Fattigvæsenet” i henhold til lov nr. 58 af 13.4. 1908 m.fl. love.
Sagsnr.: 1599/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 4.3.1920 vedr. anvisningen af ”yderligere Forskud paa Statstilskud til kommunale Dyrtidsforanstaltninger i 1919-20”.
Sagsnr.: 1600/1920
Bemærkninger: 5 bilag
En række borgere med P. Petersen, Grønnegade 23 som ordfører, ansøger byrådet om at måtte leje et stykke af en parcel beliggende ved Ewaldsvej nord for gartner Janus Rasmussens ejendom til havebrug. Byrådet indvilger på nogle betingelser, som ansøgerne finder utilfredsstillende hvorefter de ”trækker ansøgningen tilbage.
Sagsnr.: 1602/1920
Indenrigsministeriet meddeler byrådet (via stiftamtet), at der som forskud på statens tilskud til kommunen i henhold til dyrtidsloven m.v. vil blive anvist kommunen et beløb på 50.710 kr. Til udbetaling ved Silkeborg Toldkasse.
Sagsnr.: 1605/1920
Bemærkninger: 3 bilag
En ansøgning til byrådet fra restauratør Emanuel Thomassens enke om tilladelse til at videreføre hendes afdøde mands bevilling til at drive beværtning i ”Lunden” med ret til udskænkning af stærke drikke imødekommes! Bevillingen gælder i 5 år fra 1.4.1919 til 1.4.1924.
Sagsnr.: 1607/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet meddeler politimesteren, at restaurationer, beværtninger og lign. i overensstemmelse med cirkulære fra indenrigsministeriet af 10.3.1920 natten mellem d. 14. og 15.3.1920 må holdes åbne til kl. 1 nat.
Sagsnr.: 1608/1920
De kommunale arbejdere J. Jensen, H. Sørensen Leth og A. Hartmann ansøger kasse- og regnskabsudvalget om, at deres timeløb for overarbejde må bringes i overensstemmelse med det, der betales til kommunens øvrige arbejdere.
Sagsnr.: 1609/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Silkeborg Idrætsforening af 1917” ansøger byrådet om at måtte afspærre ”Lunden” søndag d. 11.4.1920 fra kl. 13-16 på grund af afholdelsen af foreningens årlige terrænløb ”Oddeløbet”. Bevilget!
Sagsnr.: 1610/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Haveselskabet 1920 ved N. H. Koppel, Herningvej 119, som ligger på jord, der af kommunen blev købt af handelsgartner Janus Rasmussen, ansøger kommunen om at yde selskabet 225 hegnspæle på samme betingelser som de andre haveselskaber.
Sagsnr.: 1612/1920
Bemærkninger: 5 bilag
Skolekommissionen og skoleudvalget indstiller til byrådet, at det anmoder om undervisningsministeriets godkendelse af, at der oprettes et nyt, fast lærerembede ved Silkeborg kommunale skolevæsen. Endvidere, at et timelærerembede opslås ledigt efter timelærerinde frk. Ellen Rouus (?) død.
Sagsnr.: 1616/1920
Indenrigsministeriet påbyder, at der flages fra statens og de kommunale bygninger søndag d. 14.3.1920.
Sagsnr.: 1620/1920
Bemærkninger: 9 bilag
Stiftamtet fremsender en opgørelse over udgifterne til driften af arbejdsanvisningskontorerne i gl. Skanderborg amt, omfattende kontorerne i Skanderborg, Silkeborg og Horsens, i regnskabsåret 1918-19. Herefter vil Silkeborg i refusion modtage 689,61 kr.
Sagsnr.: 1621/1920
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 6.3.1920 vedr. ”Ophævelse af Maksimalpriserne på Blod”.
Sagsnr.: 1622/1920
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 9.3.1920 vedr. ”Plantemargarine”.
Sagsnr.: 1623/1920
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 9.3.1920 om ”Statslagerkvitteringer og Ombytningsanvisninger m.m.”
Sagsnr.: 1624/1920
Bemærkninger: 6 bilag
Journalist F. S. Frandsen anmoder byrådet om at måtte udtræde af huslejenævnet i Silkeborg på grund af smertevoldende åreknuder i begge ben. Anmodningen imødekommes, og i stedet indtræder arbejdsmand Alex Frederiksen, Drewsensvej 68, som medlem og papirarbejder Chr. Andersen, Smedebakken, som suppleant.
Sagsnr.: 1625/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Belysningsudvalget fremlægger for byrådet en oversigt udarbejdet af gasværksbestyreren over de overpriser der skal lægges til priserne fra budgettet 1920-21, hvis dette budget skal overholdes med de nugældende kulpriser.
Sagsnr.: 1626/1920
Bemærkninger: 3 bilag
”Biografteatret” og ”Kinografen” anmoder byrådet om, at den ugentlige lukkedag flyttes fra fredag til torsdag. Anmodningen imødekommes!
Sagsnr.: 1627/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Bestyrelsen for ”Teknologisk Institut” i København anmoder byrådet om økonomisk støtte til sin virksomhed. Medsendt årsberetning fra ”Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende (Teknologisk institut). Tolvte Aarsberetning 1918-19”. Byrådet støtter med 200 kr., hvorfor fagskolen takker!
Sagsnr.: 1628/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing redegør for arbejdsanvisningen i Silkeborg kommune i feb. 1920.
Sagsnr.: 1629/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler politimesteren, at vagtmester Bagger fortsat er sundhedsbetjent.
Sagsnr.: 1631/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Skoleudvalget indbyder bl.a. byrådssekretær frk. F. Jochimsen til at overvære ungdomsskolens afslutning torsdag d. 25.3.1920 i Borgerskolens gymnastiksal.
Sagsnr.: 1632/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet meddeler retorthusarbejderne ved gasværket Niels Peter Nielsen og Niels Nielsen deres opsigelse fra 1.7.1920 på grund af længerevarende sygdom.
Sagsnr.: 1641/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Enkefru Margrethe Nielsen, Skolegade 30, ansøger byrådet om fritagelse for at betale sin afdøde mands pålignede ekstraskat for året 1919/20. bevilges!
Sagsnr.: 1643/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Gasværksbestyrer Axel Petersen anmoder byrådet om et vederlag på 500 kr. for sit ekstraarbejde med fordeling, indlevering og salg af brændsel. Vedtaget!
Sagsnr.: 1644/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet anmoder stiftamtet om at refundere et beløb på 70 kr., som kommunen har indbetalt i brændselshjælp til børnehjemmet ”Knaps minde” i vinteren 1919/20. Efterkommes!
Sagsnr.: 1645/1920
Byrådet fremsender en protokol til stiftamtet til anvendelse ved søfolks deltagelse i folketingsvalg og valg af valgmænd til landstinget.
Sagsnr.: 1646/1820
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet anmoder ”Jydsk Telefon-Aktieselskab” om at installere hhv. flytte telefoner i den nye biblioteksbygning og badeanstalt.
Sagsnr.: 1648/1920
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 9.3.1920 om ”Statslagerkvitteringer og Ombytningsanvisninger m.m.”
Sagsnr.: 1649/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Fhv. realskolebestyrer Johan P. Andersen, anmoder byrådet om at overveje, om hans gratiale på 50 kr., som han fik i årlig godtgørelse ved sin fratræden, eventuelt kunne forhøjes. Byrådet forhøjer til 150 kr.
Sagsnr.: 1650/1920
Byrådet anmoder generaldirektoratet for statsbanerne om et udkast til en køreplan for banestrækningen Langaa-Silkeborg-Brande-Bramminge, efter at banestrækningen Funder-Brande er driftsklar.
Sagsnr.: 1652/1920
Bogholder N. Eskildsen beder borgmesterkontoret attestere et medsendt skema (?)
Sagsnr.: 1653/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Desinfektør H. P. Hansen, ansøger byrådet om en forhøjelse af betalingen af kommunalt udførte desinfiktioner. Byrådet vedtager en fast betaling på 4 kr. for hver almindelig desinfektion, samt et tillæg for mere omfattende arbejder.
Sagsnr.: 1654/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Købmand L. Sørensen og hustru, Jernbanevej 21, ansøger byrådet om fortsat plejetilladelse til drengen Kaj Dencker Jensen, f. 13.10.1914 i Randers som søn af typograf Rudolf Jensen. Vistnok imødekommet.
Sagsnr.: 1655/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Foreningen af Forsvarsbrødrene for Silkeborg og Omegn” afholder stiftelsesfest i Håndværkerforeningen 2. påskedag, og ansøger derfor byrådet om tilladelse til at holde åbent til kl. 24. Afvises!
Sagsnr.: 1657/1920
Bemærkninger: 3 bilag
”Sparekassen for København og omegn” meddeler byrådet, at renten på en i 1910 udstedt obligation på oprindelig 200.000 kr. (rest 171.654,62 kr.) indtil videre forhøjes fra 4% p.a. til 5% p.a. fra 11.12.20 at regne. Byrådet accepterer!
Sagsnr.: 1658/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet indsender kommunens regnskab m.m. for året 1918/19 til indenrigsministeriet i henhold til cirkulære fra ministeriet af 3.10.1903.
Sagsnr.: 1660/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Undervisningsministeriet anmoder, via skoledirektionen, byrådet om en oversigt over antallet af både mandlige og kvindelige elever, som har frekventeret den kommunale efterskole i årene 1918-19 og 1919-20. Byrådet fremsender en oversigt!
Sagsnr.: 1661/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Iflg en opgørelse fra kommunebogholderen vil folkekøkkenet for indeværende år give et underskud på ca. 4.500 kr. Dyrtidsudvalget indstiller herefter til byrådet ”at opsige bestyrerinden og Personalet samt …. søge køkkenet bortforpagtet”.
Sagsnr.: 1662/1920
Dyrtidsudvalget indstiller til byrådet, at udvalget nedlægges fra 1.4.1920 at regne.
Sagsnr.: 1663/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Silkeborg Vognmandsforretning” tilbyder byrådet, at udføre renovationskørslen for Silkeborg kommune fra 1.4.1920 til 31.3.1921 for en pris a 26.000 kr. på de aftalte betingelser.