Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 50/1920
”Silkeborg Socialdemokratiske Forening” beder byrådet om at få stillet ”Lunden” til rådighed for afholdelse af grundlovsmøde d. 5.6. 1920.
Sagsnr.: 52/1920
Slagtehusudvalget meddeler byrådet, at det d. 16.4.1920 har konstitueret sig med N. P. Madsen som formand.
Sagsnr.: 54/1920
Bestyrelsen for ”Den kommunale Hjælpekasse” ansøger byrådet om, i henh. til lov nr. 124, §4, af 23.3.1920 om dyrtidsforanstaltninger, at få bevilget et beløb på 2 kr. pr. indbygger ”til understøttelse til de i Anledning af Dyrtiden vanskeligst stillede beboere i Kommunen i Tiden fra 1.4.1920 til 31.10.1920”.
Sagsnr.: 55/1920
”Udvalget for Fattigvæsenet” indberetter til byrådet, at det har konstitueret sig med overretssagfører C. Christensen som formand.
Sagsnr.: 56/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Den kommunale Hjælpekasse” meddeler byrådet, at den stiller ca. 1300 kr. til rådighed for kommunen til dækning af Folkekøkkenets driftsunderskud i 1919/20.
Sagsnr.: 57/1920
Hestehandler Larsen, Frederiksberggade 3, anmoder byrådet om at få indløst et antal ubenyttede mælkemærker. Bevilget!
Sagsnr.: 59/1920
”Boligudvalget” indberetter til byrådet, at det har konstitueret sig med købmand N. P. Madsen som formand.
Sagsnr.: 60/1920
”Udvalget for understøttelse til Enkers Børn” indberetter til byrådet, at det har konstitueret sig med læge Chr. Schjøth som formand
Sagsnr.: 61/1920
”Udvalget for Alderdomsunderstøttelse” indberetter til byrådet, at det har konstitueret sig med læge Chr. Schjøth som formand.
Sagsnr.: 63/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing indformerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i marts 1920.
Sagsnr.: 68/1920
Byrådet anmoder Landet sogneråd pr. Svendborg om oplysning på tjenestekarl Christian Hansen, Landet sogn, der ansøger om understøttelse til ophold på en landbrugsskole.
Sagsnr.: 69/1920
Fra justitsministeriet til byrådet, at der er anvist et beløb på 165 kr., som udgør statskassens andel af fhv. distriktsjordemoder Blichfeldts pension for 1918/19. Udbetalingen sker i henhold til ”Lov om Jordemodervæsenet af 13.6.1914, § 13”.
Sagsnr.: 70/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet sit samtykke til, at kommunen modtager et beløb på 845.600 kr. ”til Dækning af udgifterne ved de i Andragenet nærmere angivne afsluttede eller paabegyndte Arbejder”. Beløbet kommer fra et lån på indtil 30 mil. kr., som af Den danske Landmandsbank, Hypotek- og Vekselbank er stillet til rådighed for en del danske købstads kommuner.
Sagsnr.: 71/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at kommunen ikke ansøger om flere midler fra det i jour.nr. 70/1920 omtalte lån på indtil 30 mil. kr., selv om muligheden foreligger.
Sagsnr.: 72/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand N. Bak, Sanatorievej 18, ansøger byrådet om fritagelse for betaling af den ham pålignede ekstraskat for 1919/20. Bevilget!
Sagsnr.: 74/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til DSB’s 3. distrikt, 13. banesektion, Skjern, vedr. fordeling af udgifterne ved istandsættelsen af Drewsensvej fra Toldbodgade til Grønnegade.
Sagsnr.: 75/1920
Bemærkninger: 5 bilag
Cirkulære fra ”Det statistiske Departement” af 23.4.1920 om ”det den 4de maj d.A. stedfindende Mandtal”.
Bekendtgøres i Silkeborgs dagblade.
Sagsnr.: 77/1920
Bemærkninger: 43 bilag
Til de 2 opslåede stillinger som bademester og opsynsmand (fyrbøder) ved Silkeborg kommunale badeanstalt indkomne hhv. 13 og 14 ansøgninger som bademester valgtes murer Anton Marius Nielsen, Chr. 8. Vej 17, Silkeborg. Det ses ikke, om der også er blevet ansat en opsynsmand (fyrbøder).
Alle ansøgninger er vedlagt!
Sagsnr.: 78/1920
Skovudvalget meddeler byrådet, at det den 8.4.1920 har konstitueret sig med købmand Johannes V. Nielsen som formand.
Sagsnr.: 79/1920
Boligudvalget indstiller til byrådet at ansætte fhv. købmand Bundgaard forsøgsvis for april måned til opkrævning af huslejerne i de kommunalt administrerede ejendomme.
Sagsnr.: 80/1920
”A/S Silkeborg Vandkuranstalt” (Silkeborg Bad) fremsender ”Driftsregnskab og Status for 1919”.
Sagsnr.: 82/1920
Fra kommunekassereren til borgmesteren vedr. uvished om lønnen til arrestforvareren for 1920/21, da lønningsforholdet endnu ikke er bragt i orden fra statens side.
Sagsnr.: 83/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet /Kasse- og regnskabsudvalget indvilliger i at erstatte 6 brændselsrabatmærker, som er bortkommet for ekspedient Karl Thomsen, Bredgade
Sagsnr.: 84/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet returnerer et ”Spørgeskema angaaende Boligforholdene i Silkeborg Kommune” i udfyldt stand til ”Boligkommissionen af 1918”, København.
Sagsnr.: 86/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at et beløb på 200.ooo kr. overføres fra ”Folioconto til Indskudsconto med fast Opsigelsesfrist til højeste Rente og den kortest mulige Opsigelsesfrist, som banken [Handels- og Landbrugsbanken i Silkeborg vil imødekomme”
Sagsnr.: 87/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Fra byrådet/borgmesteren til arkitekt Bendixen vedr. pladsforholdene/rumfordelingen i den forestående tilbygning til råd- og domhuset ud mod Rådhusgade.
Sagsnr.: 88/1920
Bemærkninger: 9 bilag
Andelsboligforeningen ”Fremad” ansøger ”Indenrigsministeriets Arbejdsudvalg af 1917” om statstilskud til opførelse af 8 boligejendomme med i alt 16 lejligheder i henhold til lov nr. 362 af 30.6.1919. Det meddeles ministeriet, at kommunen støtter med en lånegaranti på indtil 9/10 af ejendomsskyldværdien. ”Situationsrids” samt tegninger vedlægges ansøgningen.
Sagsnr.: 93/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet indberetter til stiftamtet, at kommunens udgift til alderdomsunderstøttelse i 1919/20 vil beløbe sig til ca. 187.875 kr., hvoraf halvdelen udredes af statskassen.
Sagsnr.: 94/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet indberetter til stiftamtet, at kommunens udgift til enkebørnunderstøttelse i 1919/20 vil beløbe sig til ca. 7.000 kr., hvoraf halvdelen udredes af statskassen.
Sagsnr.: 95/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet indberetter til stiftamtet, at kommunens tilskud til ”Hjælpekassen” i året 1919/20 beløber sig til 9.391 kr., hvoraf den tredjedel udredes af statskassen.
Sagsnr.: 96/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Mikael Jørgen Anholm, Viborgvej 16, ansøger byrådet om eftergivelse af fattighjælp. Accepteres, hvis ansøgeren indbetaler halvdelen af den ham ydede hjælp, 117,90 kr.
Sagsnr.: 101/1920
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 24.4.1920 vedr. en generel forhøjelse af den årlige rente med 1 pct. - også samtlige af kommunernes stiftede lån i et tidsrum på 3 år fra d. 11.6.1920 at regne. Det sker ”på grund af de nuværende vanskelige Pengeforhold”.
Sagsnr.: 102/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Bekendtgørelse fra justitsministeriet af 15.4.1920 om ”den uddannelse, som vil være at gennemgaa som Betingelse for at opnaa fast Ansættelse som Betjent i det kommunale Politi”.
Sagsnr.: 103/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådssekretæren til serveringsjomfru Emma Petersen vedr. flyttebevis og ernæringskort. Er vist ansat på Hotel Silkeborg
Sagsnr.: 104/1920
”Tuberkulosestationen Silkeborg” informerer byrådet om dens virksomhed i 1919/20.
Sagsnr.: 105/1920
Regnskab for ”Den midlertidige kommunale havnekasse af 1914” for 5. regnskabsår 1.1.-31.12.1919. Med bemærkninger.
Sagsnr.: 106/1920
Bemærkninger: 5 bilag
”Statens Kulfordelingsudvalg”, København, anmoder byrådet om at indberette om de foranstaltninger, som kommunen agter at foretage for at reducere forbruget af indenlandsk brændsel i den kommende vinter.
Sagsnr.: 107/1920
Bemærkninger: 18 bilag
Diverse papirer vedr. opførelsen af papirarbejder Johannes Møllers, Valdemarsgade 32, udlejningsejendom på Birkevej, indeholdende 2 2-værelses lejligheder til i alt ca. 16.000 kr. Kommunen har ydet et tilskud på 10% af ejendommens vurderingssum og staten et tilskud på 10% af ejendomsskyldværdien iflg. Lov nr. 362 af 30.6.1919, §3.
Sagsnr.: 109/1920
Bemærkninger: 13 bilag
Socialministeriet meddeler fotograf Oluf Nielsen, Vestergade, at han iflg. Lov nr. 362 af 30.6.1919, §3 er bevilget statstilskud til opførelse af en beboelsesejendom indeholdende 1 2-værelses med to loftsværelser til i alt 16.000 kr. Statstilskuddet andrager 10% af ejendomsskyldværdien; kommunen har tilsvarende ydet et tilskud på 10% af ejendomsvurderingssumen. Ejendommen, beliggende Remstrupvej, bebos af en familie, som udlejer et af loftsværelserne.
Sagsnr.: 110/1920
Bemærkninger: 19 bilag
Socialministeriet meddeler maskinhandlerne, brdr. Kynde og Peder Jørgensen, at de iflg. Lov nr. 362 af 30.6.1919 §3 er bevilget et statstilskud til opførelse af en beboelsesejendom på matr.nr. 4m, bygr., Fredensgade 11, indeholdende 2 3-værelses lejligheder for en udgift på ca. 30.000 kr. Tilskuddet andrager 10% af ejendomsskyldværdien. Tilsvarende har kommunen ydet et tilskud på 10% af ejendommens vurderingssum.
Sagsnr.: 111/1920
Cirkulære fra skattedepartementet af 19.4.1920 vedr. opkrævningen af visse tillæg til indkomstskatten i 1919-20 og indbetalingen af disse til statskassen.
Sagsnr.: 114/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Jens Nielsen Møller, Landlystvej, forespørger byrådet om muligheden for at regulere den østre ende af Ewaldsvej, således at parcellerne her får en mere regelmæssig form. Byrådet indvilliger på visse betingelser, bl.a. af økonomisk art.
Sagsnr.: 115/1920
Bemærkninger: 2 bilag
P. Christiansen, Søgade 19, ansøger byrådet om fritagelse for at betale ekstraskatten for 1919/20 på grund af langvarig sygdom. Bevilges!
Sagsnr.: 116/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Thomas Carl Sørensen, Søndergade 17, ansøger byrådet om fritagelse for at betale kommuneskatten for jan.kvt. 1920, samt ekstraskatten for 1919/20 på grund af arbejdsløshed m.m. Bevilges!
Sagsnr.: 118/1920
Bemærkninger: 6 bilag
Købmand S. Chr. Jensen, Søndergade, ansøger byrådet om at blive fritaget for hvervet som medlem af huslejenævnet. Bevilget!
I stedet indtræder suppleanten tømrermester Th. Christensen, Thorsgade.
Sagsnr.: 119/1920
Bemærkninger: 6 bilag
Der indkom 13 ansøgninger til det nyoprettede faste lærerembede ved Silkeborg kommunale Skolevæsen. Man vælger lærer Hans Hansen, Silkeborg, til embedet. En fortegnelse over de 13 ansøgere er vedlagt.
Sagsnr.: 123B/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Snedkersvend Søren Chr. Sørensen Smedsboel, Nygade 35, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for jan. kvartal, samt for den ham pålignede ekstraskat for 1919/20. Bevilget!
Sagsnr.: 127/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Indenrigsministeriet informerer byrådet om kommunerne i Skanderborg amts statstilskud i henhold til dyrtidslov nr. 370 af 13.7.1918 for perioden 1.7.1918 til 31.3.1919.
Sagsnr.: 128/1920
Byrådet retter henvendelse til indenrigsministeriet vedr. muligheden for yderligere tilskud i henhold til loven om økonomisk hårdt ramte kommuner af 30.6.1919, samt blive fritaget for at yde tilskud til en arbejdsløshedspulje i henhold til lov af 30.11.1918 §10-11. Byrådet anfører en række argumenter for henvendelsen til ministeriet, som alle begrunder sig i kommunens særdeles vanskelige økonomiske situation.
Sagsnr.: 130/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Julius J. Dam anmoder byrådet om at få ordnet sit pensionsspørgsmål i overensstemmelse med andre arbejdere på gasværket. Imødekommes!