Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 154/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand Anton Jakobsen, Remstrupvej 3, ansøger byrådet om plejetilladelse til dattersønnen Poul, f. 25.12. 1919. Datteren er husassistent og kan ikke have sønnen hos sig. Bevilges!
Sagsnr.: 156/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i Silkeborg kommune i april 1921.
Sagsnr.: 158/1921
Emil Ramstedt, Lyngbygade 12, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 159/1921
Bemærkninger: 13 bilag
Skoleudvalget indstiller 10 ansøgere (alle vedlagt) til fripladser i den kommunale realskole i 1921/22 til Silkeborg skolekommission.
Sagsnr.: 160/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at ansøgningen herfra, om at måtte yde et tilskud til den kommunale ”Hjælpekasse” på 1 kr. pr. indbygger til hjælp til ”de ved Dyrtiden vanskeligt stillede Beboere i Kommunen”, er godkendt.
Sagsnr.: 161/1921
Tekstilarbejder Karl Juul Pedersen, Drewsensvej 60, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 162/1921
Landbrugsministeriet meddeler (via stiftamtet) byrådet , at evt. begæringer af statskassen for finansåret 1920/21, i henhold til lov nr. 156 af 14.4. 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, indsendes til ministeriet senest d. 15.5. 1921.
Sagsnr.: 163/1921
Landbrugsministeriet har anvist Silkeborg kommune et beløb på 4859,23 kr. som bidrag fra statsskovvæsenet til brolægning af Herningvejen.
Sagsnr.: 165/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Lejerforeningerne i Aarhus, Horsens, Silkeborg og Skanderborg, d.v.s. i Aarhus amt, har i fællesskab indstillet medlemmer og suppleanter til amtets overnævn i huslejesager i henhold til §12 i den nye huslejelov.
Sagsnr.: 166/1921
”Beværterforeningen for Silkeborg og Omegn” ansøger byrådet om tilladelse til at måtte holde hoteller og restaurationer åbne til kl. 24 i tiden 15.5. til 15.9. 1921, d.v.s. i turistsæsonen.
Sagsnr.: 167/1921
Borgmesterkontoret i Viborg beder borgmesterkontoret, her, om oplysninger om lønvilkårene for en politiassistent og/eller overbetjent i Silkeborg.
Sagsnr.: 168/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Marinus Lauritzen, Skolegade 52, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 169/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Grønthandler Sigvald Sehested, Drewsensvej 32, ansøger byrådet om tilladelse til i sommer at måtte sælge isvafler ved kilden ud for Langebro. Afslås.
Sagsnr.: 170/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Tekstilarbejder Anders Amstrup, Ny længe 1, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten til 18 kr.
Sagsnr.: 174/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Snedker N. P. J. Fischer, Søndergade 36, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten til 39 kr.
Sagsnr.: 175/1921
Politimesteren har givet bevilling til Alfred Larsen til at drive beværtning i kommunens ejendom, matr. nr. 1ae markj., ”Lunden”, med ret til udskænkning af stærke drikke indtil oktober kvartal 1925. Han overtager bevillingen efter Rasmus Emanuel Thommassens enke.
Sagsnr.: 176/1921
Skolekommissionen meddeler skoleudvalget, at lærer A. Nørby er bevilget 150 kr. til vikarhjælp under en studierejse med ministeriel understøttelse.
Sagsnr.: 180/1921
Bemærkninger: 4 bilag
”Kommunernes Kulkontor” indkalder medlemmer af byrådet til ordinær kredsmøde d. 21.5. 1921 på Aarhus rådhus. Vedlagt ”Beretning og Regnskab for Tidsrummet fra kontorets oprettelse 1.7. 1916 til 31.3. 1921”.
Sagsnr.: 185/1921
Fra kommunekontoret til byrådet vedr. manglende selvangivelse fra logen ”Klippen” i Silkeborg på trods af flere påmindelser herom.
Sagsnr.: 187/1921
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet af 28.4. 1921 om ”Fastsættelse af maksimalpriser paa Franskbrød”.
Sagsnr.: 188/1921
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet af 20.4. 1921 om ”Maksimalpriser paa Rugmel, fremstillet af tørret Rug”.
Sagsnr.: 189/1921
Tillægs-bekendtgørelse fra indenrigsministeriet om ”Fremstilling af og handel med spiritus”.
Sagsnr.: 190/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Indenrigsministeriet godkender valget af borgmester, viceskoleinspektør Esben-Petersen til formand for det kommunale arbejdsanvisningskontor i Silkeborg.
Sagsnr.: 191/1921
Borgmesterkontoret i Herning anmoder borgmesterkontoret, her, om et eksemplar af Silkeborg byråds forretningsorden.
Sagsnr.: 192/1921
Henvendelse til Silkeborg kommune fra ”Scillatin”, ved P. Madsen, om rationel rotteudryddelse.
Sagsnr.: 193/1921
Borgmesteren i Struer beder borgmesterkontoret, her, om et eksemplar af Silkeborgs nye pensionsvedtægt og evt. også af tjenestemandsvedtægten.
Sagsnr.: 194/1921
Fabriksarbejder H. P. H. Sørensen, Estrupsgade 13, anmoder byrådet om henstand med betalingen af hans forfaldne gasafgift på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 195/1921
Murer Søren P. Kristensen, Nygade 15, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 196/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Smed M. Madsen, Aagade 20, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed og sygdom. Afvises!
Sagsnr.: 198/1921
Indenrigsministeriet anviser byrådet et beløb på 686,80 kr. som statskassens andel af udgifterne ved udstedelse af ekstraordinære hjemstedsbeviser i regnskabsåret 1920-1921 i henhold til lov af 9.3. 1872 §4 samt lov af 24.7. 1880.
Sagsnr.: 200/1921
Holbæk byråd anmoder byrådet, her, om et eksemplar af pensionsvedtægten i Silkeborg kommune
Sagsnr.: 203/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at der indrettes 2 baderum med tilhørende 4 omklædningsrum i det sydøstlige hjørne af badebygningen. Ved denne ombygning vil badeanstalten hver dag kunne give karbad til både mænd og kvinder, hvilket er et længe næret ønske fra publikum. Vedlagt planskitse af ombygningen.
Sagsnr.: 205/1921
”Dansk Fælleskomité for Hjælp til de krigshærgede Lande” anmoder indtrængende landboerne om at modtage et barn fra et af de nødlidende lande i Europa i den kommende sommer.
Sagsnr.: 206/1921
Bemærkninger: 2 bilag
”Silkeborg og omegns Landboforening” anmoder byrådet om tilladelse til, som sædvanligt, at afholde dyrskue i ”den gamle Lund” d. 29.6. 1921. Tilladelse givet!
Sagsnr.: 207/1921
Fra kommunekontoret til borgmesterkontoret, at udgiften til understøttelse i januar kvartal 1920 i henhold til lov nr. 693 af 22.12. 1920 udgjorde 67.254,67 kr., af hvilket beløb staten refunderer 3/5.
Sagsnr.: 212/1921
Kasse og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at det overdrager udvalget sin ret til at udleje Markedspladsen til offentlige forestillinger o. lign. for at lette forretningsgangen.
Sagsnr.: 216/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunebogholderen indstiller til byrådet, at kommunekontoret bemyndiges til at opkræve for lidt betalt kommuneskat fra dem, som efter stikprøver foretaget af Landsoverskatterådet for årene 1916-17 og 1920-21, har været ansat for lavt. Bemyndigelsen gives!
Sagsnr.: 217/1921
Bestyrelsen for ”Hjælpekassen” anmoder byrådet om, at der må blive stillet yderligere 30.000 kr. til rådighed for ”Hjælpekassen” til understøttelse i henhold til lov nr. 693 af 22.12.1920 (Arbejdsløshedsloven), der er forlænget til at gælde til 30.11.1921.
Sagsnr.: 218/1921
Edvard Pedersen, St. Blichersgade 11, ansøger endnu engang byrådet om tilladelse til at forhandle isvafler og sukkervarer ved cirkusteltet på Markedspladsen.
Sagsnr.: 221/1921
”Tilsynet med Plejehjem” ansøger byrådet om rejsegodtgørelse og diæter for to af tilsynets medlemmer til deltagelse i årsmødet, som ”Foreningen for Plejehjem” afholder i Nyborg i juni måned.
Sagsnr.: 223/1921
Bemærkninger: 3
Murersvend D. P. Jensen, Herningvej 65, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 227/1921
Bemærkninger: 4 bilag
”Kommisariatet for Anlæg af Jernbaner i Jylland” udsender ”Bekendtgørelse om Fremlæggelse af dets foreløbigt, dels endeligt Erstatningsregnskab i Anledning af Anlægget af Kjellerup-Silkeborg Jernbane”.
Sagsnr.: 228/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at der opnås en forbedring af kloakforholdene i byens vestlige del ved at anlægge en afskærende kloakledning fra Rolighedsvej langs det nordlige skel af matr.nr. 1159, markj., og videre mod vest over Ørnsøvej og ud i Statsskoven, hvor den forbindes med grøften til Pøtsø.
Sagsnr.: 229/1921
Byrådssekretæren i Hobro forespørger byrådssekretæren, her, om der fra kommunebogholderiet afgives månedlige uddrag (råbalancer) til forelæggelse for byrådet. I bekræftende fald anmodes om et eksemplar af det skema, på hvilket uddraget afgives.
Sagsnr.: 230/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinsnedker Sophus Claudius Frølich, Søndergade 32, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten fra 35 til 8 kr.
Sagsnr.: 231/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Træindustriarbejder Aksel Nielsen, Herningvej 145, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten fra 29,32 til 7 kr.
Sagsnr.: 234/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Markus Nellemann Petersen, Markedsgade 6, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 235/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Restauratør Johan Keller ansøger byrådet om tilladelse til at afholde fortovsservering. Afslås!
Sagsnr.: 236/1921
”K.F.U.M. Soldaterhjem i Viborg” ansøger byrådet om en pengeunderstøttelse til driften af hjemmet.
Sagsnr.: 241/1921
”A/S Dansk-Engelsk Benzin- og Petroleums Co. Ingeniørkontor” meddeler byrådet, at det d.d. (23.5.) har afsendt en ”Aftapningsstander”, der vil blive opstillet til prøve ud for Hotel Dania.