Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 331/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunekasseren Nic. Larsen fremlægger regnskabet for udgivelsen af ”Silkeborg Skatte- og Adressebog for 1921-22” for ”Udvalget for Kasse- og Regnskabsvæsen”.
Sagsnr.: 335/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Fhv. fabrikarbejderske Dagmar Thorndal, ”Højskolehjemmet”, ansøger byrådet om hel eller delvis fritagelse for kommuneskat på grund af arbejdsløshed og en lavere løn med tidligere i et nyt arbejde. Byrådet nedsætter skatten for april kvartal 1921 fra 35 til 10 kr.
Sagsnr.: 336/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Tekstilarbejder Vilhelm Pedersen, Ewaldsvej, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten fra 53,90 til 26 kr.
Sagsnr.: 338/1921
Magistraten i Tønder beder om et eksemplar af de gældende vedtægter for takster for bybud i Silkeborg.
Sagsnr.: 339/1921
Bemærkninger: 2 bilag
”Hjælpekassen” fremlægger et uddrag af regnskabet for og beretning om ”Silkeborg Hjælpekasses Virksomhed i Aaret 1920/21”
Sagsnr.: 340/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Pedel ved ”Borgerskolen”, J. Raun, ansøger byrådet om sin afsked fra stillingen som pedel fra 1.10. 1921. Byrådet bevilger afskeden med pension i henhold til den for kommunens tjenestemand gældende pensionsvedtægt.
Sagsnr.: 344/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Kai Nielsen, Læssøgade 32, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten fra 44 til 22 kr.
Sagsnr.: 346B/1921
Bemærkninger: 9 bilag
”Silkeborg Brandkommission” meddeler byrådet, at den intet har at indvende mod opstilling af et benzinanlæg med påfyldningsstander ud for ”Hotel Dania”, forudsat at visse betingelser opfyldes. Blyantstegning med beliggenhedsplan og kopitryk med benzinanlægget vedlagt.
Sagsnr.: 349/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet minder finansministeriet om, at kommunen har et større refusionsbeløb til gode hos staten, mens kommunekontoret nu skal indbetale indkomst- og formueskatten for Silkeborg kommune for, 2. halvår 1920/21 til statskassen. Skattedepartementet reagerer!
Sagsnr.: 351/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Kai Peder Ole Nielsen, Læssøgade 32, ansøger byrådet om tilladelse ”til at udøve Skotøjspudsning i Silkeborg og paa Torvet og Hjejlepladsen”. Byrådet (og politimesteren) giver tilladelse hertil på visse betingelser.
Sagsnr.: 353/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand L. Laursen Brandstrup, Ny Længe 20, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar og april kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten for januar kvartal til 20 kr.
Sagsnr.: 354/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Silkeborg Rideklub”, Heide-Jørgensen, ansøger byrådet om at bevilge en ærespræmie til et hestevæddeløb, der afholdes på Vester Kejlstrup Mark d. 17.7. 1921. Afslås!
Sagsnr.: 362/1921
Cirkulære fra justitsministeriet af 22.6. 1921, hvori fastsættes regler for, hvorledes borgmestrene skal forholde sig ”med hensyn til Indbetaling til Statskassen af det for Foretagelsen af borgerlig Ægteforening foreskrevne gebyr”.
Sagsnr.: 364/1921
Cirkulære for landbrugsministeriet af 17.6. 1921 vedr. forhold i forbindelse med oprettelse af statshusmandsbrug i henhold til loven 22.6. 1917 m.m.
Sagsnr.: 365/1921
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet af 13.6. 1921 om ”Ophævelse af Sukkerordningen”.
Sagsnr.: 366/1921
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 18.6. 1921 vedr. en tekstudgave af ”Boligloven af 1921”.
Sagsnr.: 367/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 18.6. 1921 vedr. ”en ekstraordinær Areal- og Kreaturtælling” d. 15.7. 1921.
Sagsnr.: 372/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Teglværksarbejder Chr. J. Jensen, Solbakkevej 11, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten fra 77 til 25 kr.
Sagsnr.: 374/1921
”DSB” meddeler byrådet, at den almindelige afgift ”for Førsel eller Ledsagelse af Vogne til og fra private Anlæg på Statsbanernes Ekspeditionssteder” forhøjes til 2 kr. pr. læsset vogn.
Sagsnr.: 377/1921
”Hjælpekassen” anmoder kasse- og regnskabsudvalget om at få stillet et lokale til rådighed, hvorfra den ugentlige udbetaling af den ordinære understøttelse kan foregå. Hidtil er udbetalingen foregået fra kassereren Kvist Nielsens private lejlighed, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssig.
Sagsnr.: 383/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Tømrermester Ejnar V. Riegels Jensen, p.t. ”Vejlefjords Sanatorium”, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for 1921 på grund af et langvarigt og dyrt sanatorieophold. Byrådet nedsætter skatten for april kvartal til 25 kr. I vurderingen af ansøgningen indgår en opgørelse af dødsboet efter faderen, tømrermester Chr. Riegels Jensen, død d. 19.2. 1921. Vedlagt!
Sagsnr.: 384/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra skattedepartementet af 27.6. 1921 vedr. beregning af motorafgift, idet der samtidig henvises til bekendtgørelse fra justitsministeriet af 6.5. 1921, hvori ændringer i tidligere love opsummeres.
Sagsnr.: 385/1921
Bemærkninger: 20 bilag
Indberetning til ”Det statistiske Departement” om detailpriserne i Silkeborg købstad i den første uge af juli 1921.
Sagsnr.: 388/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Snedker Theodor Mikkelsen, Herningvej 125, ansøger byrådet om en delvis eftergivelse af kommuneskatten for indeværende skatteår på grund af langvarig arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 389/1921
Undervisningsministeriet meddeler byrådet, at ved evalueringen af indsendte skriftlige arbejder fra ungdomsskolen, finder man, at i dansk, særlig fra III. klasse”, er en del af Arbejderne meget gode i Forhold til det øvrige, der er indsendt fra andre Skoler”.
Sagsnr.: 391/1921
Bemærkninger: 2 bilag
”Købstadkommunernes Centralkotor”, København, anmoder om at få tilsendt alle kommunale vedtægter for Silkeborg købstad snarest. Det sker!
Sagsnr.: 393/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Snedker O. J. Lund, Møllegade 15, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskat for januar kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten fra 22 til 10 kr.
Sagsnr.: 394/1921
”Landsforeningen Dansk Arbejde” retter nu indtrængende henstilling til samtlige danske kommunalbestyrelser om at støtte foreningen ”i dens Bestræbelser for i videst muligt Omfang at holde det danske Produktionsliv i Gang.”
Sagsnr.: 396/1921
Skoleforstanderne E. Jochumsen og Vald. Rasmussen, skoleinspektør Fr. Larsen og overlærer B. Mouridsen henstiller til byrådet, at det overtager ejendomsretten til instrumenterne fra det hedengangne skoleorkester ledet af daværende seminarielærer L. Thomsen. Orkestret fungerede aldrig efter hensigten og instrumenterne har ligget ubrugte i mellemskolebygningen. Hvad der så skal ske fremadrettet med instrumenterne må være op til byrådets afgørelse.
Sagsnr.: 397/1921
”Kommunernes Kulkontor”, København, gør opmærksom på, at i disse meget usikre tider m.h.t. forsyning af og priser på kul, er det sikreste for landets gasværker at lade kulkontoret indkøbe de kul, der skal bruges for hele året. Det henstilles til Silkeborg gasværk at følge denne fremgangsmåde.
Sagsnr.: 398/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i Silkeborg kommune i juni 1921.
Sagsnr.: 401/1921
Ved købstadmødet i Aarhus vedtog bestyrelsen for ”Den danske Købstadforening” at nedsætte et udvalg, der skal tage købstædernes hele økonomiske stilling op til overvejelse.
Sagsnr.: 402/1921
Byrådet meddeler Marie Hertz, enke efter slagtermester Marius Hertz, at hendes ansøgning om understøttelse til hendes 2 børn i henhold til ”Enkebørnsloven” er afvist på grund af hendes gode økonomiske kår.
Sagsnr.: 403/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Udvalget for alderdomsunderstøttelse indstiller til byrådet, at Niels Laursen, Remstrupvej 35, fratages den ham bevilgede alderdomsunderstøttelse fra 1.8. 1921. Den pågældende har fået erhverv som færgemand over Remstrup Aa, og tjener som sådan for meget til at oppebære understøttelsen.
Sagsnr.: 406/1921
”Købstadkommunernes Centralkontor”, København, henstiller til byrådet, at det indtil videre ikke foretager ændringer i de bestående lønningsforhold for de kommunale tjenestemænd, sygehuslæger, lærere, arrestforvarere m.fl. Det skyldes igangværende forhandlinger på ministerielt plan.
Sagsnr.: 407/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til generaldirektoratet for ”DSB” med oplysninger om demografien m.v. i Silkeborg Landdistrikt.
Sagsnr.: 410/1921
Bemærkninger: 5 bilag
Etablering af et nyt varmeværk (centralvarme) i forbindelse med tilbygningen til ”De gamles Hjem”. Af 3 tilbud valgtes det fra ”Bruun & Sørensen”, Aarhus, hvor prisen var 17.300 kr.
Sagsnr.: 412/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet afviser ansøgning fra overretssagførerne C. Thranum og Ad. L. Eriksen, som på vegne af Jens Busk Sørensen har anmodet om, at en gæld til Silkeborg kommune på 554,70 kr. rykkes tilbage for hans gæld til Jydsk Hypotekforening i ejendommen matr.nr. 110a og 110ag, markj.
Sagsnr.: 417/1921
Formanden for ”De Samvirkende Afholdsforeninger” i Silkeborg, Th. Jensen, takker byrådet for økonomisk støtte ved flere lejligheder.
Sagsnr.: 419/1921
Bemærkninger: 2 bilag
”Silkeborg kommunale Tandklinik” indberetter til skoleudvalget om arbejdet på tandklinikken i 1920/21. En oversigt over behandlingen vedlagt.
Sagsnr.: 420/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Silkeborg Idrætsforening af 1917”, konditor C. J. Christensen, ansøger byrådet om et tilskud til præmier til et jysk idrætsstævne, der afholdes d. 24.7.1921. Afslås!
Sagsnr.: 421/1921
Bemærkninger: 2 bilag
”Gl. Skanderborg Amts Skytte- og Gymnastikforening” ved gårdejer K. P. Skorstengaard, Nørreskov, ansøger byrådet om at måtte afholde en gymnastik- og folkefest i ”Lunden” d. 31.7. 1921. Tilladelsen givet!
Sagsnr.: 423/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Papirarbejder Carl Melau, Skolegade 32, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af sygdom og arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 428/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Former Erik Andersen, Stevnsgade 9.st.th., København, ansøger byrådet om tilladelse til at gifte sig, selv om han skylder kommunen 90 kr. i ikke betalt alimentationsbidrag for et halvt år. Tilladelsen kan ikke gives, før de 90 kr. er betalt!
Sagsnr.: 429/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Skomagersvend Chr. Christensen, Lyngbygade 43, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af langvarig sanatorieindlæggelse. Bevilges!
Sagsnr.: 431/1921
Bemærkninger: 5 bilag
Skoleudvalget indstiller 3 elever til fripladser på enten den kommunale Mellem- og Realskole eller Th. langs Gymnasium for det kommende skoleår. Ansøgninger vedlagt!
Sagsnr.: 432/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinarbejder Jens Chr. Møller, Birkevej 18, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 437/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Papirarbejder Frederik Lyneborg-Jensen, St. Blichersgade, ansøger byrådet om nedsættelse af den ham pålignede kommuneskat, som han mener er for høj i forhold til hans indtjening og udgifter. Afvises!
Sagsnr.: 438/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Papirarbejder Marius Pedersen, Frederiksberggade 6, ansøger byrådet om nedsættelse af den ham pålignede kommuneskat, som han mener er for høj i forhold til hans indtjening og udgifter. Afvises!
Sagsnr.: 442/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at kontorist N. Fristed får fast ansættelse som assistent af 2. grad fra 1.4. 1919 at regne.