Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 570/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Kommunekontoret fremsender en beretning til byrådet om ”Alderdomsunderstøttelsesvæsenet for 1920/21 samt Oversigt over sammes Regnskab”. Oversigten viser en overskridelse af det budgetterede med 30.430,50 kr.
Sagsnr.: 571/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Kommunekontoret fremsender en beretning og en regnskabsoversigt for 1920/21 for ”Enkebørnsunderstøttelse” til byrådet.
Sagsnr.: 574/1921
Bemærkninger: 3 bilag
”Købstødernes almindelige Brandforsikring” fremsender beretning og regnskab.
Sagsnr.: 576/1921
Udvalget for fattigvæsenet meddeler byrådet, at det har måttet anskaffe en sygevogn til en fattigunderstøttet mand. Og det anmoder om, at udgiften på 472,40 kr. opføres på næste års budget.
Sagsnr.: 577/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Bødkermester N. Traberg ansøger byrådet om fritagelse for at betale den ham pålignede kommuneskat for indeværende år, da han har en klage over skatten til behandling i overskatterådet. Byrådet afviser en fritagelse//udsættelse af skattebetalingen.
Sagsnr.: 578/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Varde byråds ”Gade- og Vejudvalg” beder borgmesterkontoret, her, om en redegørelse for, hvordan renovationsforholdene (dag- og natrenovation) er ordnet i Silkeborg. Der svares!
Sagsnr.: 583/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kommis Louis Sørensen, Lyngbygade 4, ansøger byrådet om henstand i 3 mdr. med betaling af kommuneskatten på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 584/1921
Bemærkninger: 8 bilag
Justitsministeriet meddeler byrådet, at det har beskikket dommer G. Heide-Jørgensen til formand for værgerådet i Silkeborg købstad fra 1.8.1921, og overretssagfører S. L. Hansen som suppleant.
Sagsnr.: 585/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Stiftamtet afviser en klage fra arbejdsmand Jens Peter Jensen over, at han ikke er blevet tildelt alderdomsunderstøttelse. Begrundelsen er hans økonomiske forhold.
Sagsnr.: 586/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Vordingborg byråd forespørger byrådet, her, om forholdet i Silkeborg mellem den kommunale skole og øvelsesskolerne ved Winthers og Th. Langs Seminarier. Om henvisning af elever, økonomiske forhold m.v. Der svares!
Sagsnr.: 588/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet har udpeget skovløber Julius Katterup, ”Det hvide Hus”, Nordskoven, som ”Brandsynsvidne” i Silkeborg landdistrikt i stedet for hegnssynsmand Anders Christensen, ”Kobskovhus”. Funktionstiden gælder resten af perioden til 31.3. 1924.
Sagsnr.: 592/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Magistraten i Haderslev udbeder sig et eksemplar af den gældende ”Lønningsvedtægt” for Silkeborg kommune. Den fremsendes!
Sagsnr.: 593/1921
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 28.7.1921 om ”Ophævelse af Indenrigsministeriets Bekendtgørelser af 25. September 1914, 21. December 1914, 28. Marts 1917 og 15. Maj 1917 om Fastsættelse af Vægt for brød”.
Sagsnr.: 595/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinarbejder J. Fridberg, Ewaldsvej 23, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 596/1921
Borgmesteren foreslår byrådet, at det bevilger et beløb til afholdelse af en sammenkomst for de sønderjydske lærere, som for tiden er på et kursusbesøg i byen.
Sagsnr.: 597/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet anmoder amtsrådene i Skanderborg og Viborg om at indbetale hhv. 30.000 og 20.000 kr. til kommunekontoret i Silkeborg til dækning af de fortsatte udgifter ved opførelsen af det nye Ting- og arresthus. Udgifterne hertil beløber sig nu til ca. 490.000 kr.
Sagsnr.: 598/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i juli 1921.
Sagsnr.: 599/1921
Kommunebogholderen fremsender en opgørelse til amtet over amtets andel af udgifter til forligskommissionen i regnskabsåret 1920/21.
Sagsnr.: 600/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Landbrugsministeriet udbeder sig byrådets mening om et andragende om ”at optage Sømergel” i bl.a. Silkeborg Langsø. Byrådet stiller sig positiv over for andragenet.
Sagsnr.: 601/1921
Byrådet fremsender efter anmodning fra redaktør Friis, Skanderborg, et eksemplar af kommunens vedtægt om anlæg og overtagelse af gader og veje i Silkeborg.
Sagsnr.: 603/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Udvalget for fattigvæsenet anmoder kasse- og regnskabsudvalget om, at den forskudssum som forsørgelseskontoret har til udbetaling af ekstrahjælp må blive forhøjet fra 1000 til 2000 kr. bevilges!
Sagsnr.: 606/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinkonstruktør Georg Bergsøe, p.t. Smedelundsgade 8, Holbæk, anmoder byrådet om eftergivelse af kommuneskat på grund af militærtjeneste. Afvises!
Sagsnr.: 611/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Snedker Axel Søgaard, Nygade 21, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten på grund af arbejdsløshed. Afvises!
Sagsnr.: 616/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Syerske Elisa Rasmussen, Frederiksberggade 1, ansøger byrådet om at få eftergivet en fattighjælp, som hun oppebar til 1.4. 1920. bevilges!
Sagsnr.: 620/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Statsbanernes forhøjelse af rangerafgiften på et privat sidespor på Silkeborg Station fra 1.7. 1921 godkendes af byrådet.
Sagsnr.: 621/1921
Politimesteren informerer bevillingsnævnet i Silkeborg om, at frk. Marie Kirstine Rasmussen har fået bevilling til at drive konditori uden ret til udskænkning af stærke drikke i ejendommen Vestergade 35.
Sagsnr.: 622/1921
”Hjælpekassen” fremlægger et uddrag af ”Regnskab for samt Beretning om Silkeborg Købstads Hjælpekasses Virksomhed i Aaret 1920/21”
Sagsnr.: 623/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunekontoret fremlægger en ”Beretning om Fattigvæsenet i Regnskabsaaret 1920-21”
Sagsnr.: 624/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Kommunekontoret fremlægger en ”Oversigt over Rets- og Politivæsenets Udgifter samt Oversigt over Differencen mellem Budget og Regnskab for 1920/21”
Sagsnr.: 625/1921
Kommunekontoret fremlægger ”Oversigt over Vandværkets Indtægter og Udgifter samt Oversigt over Differencen mellem Budget og Regnskab i Regnskabsaaret 1920/21.
Sagsnr.: 629/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Formanden for ”Silkeborg Kunstforening”, distriktslæge F. C. Lund, ansøger byrådet om tilladelse til at benytte foredragssalen i biblioteksbygningen til en vandreudstilling fra ”Charlottenborg” og ”Den Fri udstilling”. Den vil vare ca. 14 dage og byrådets medlemmer med damer inviteres til at bese udstillingen onsdag d. 7.9. kl. 20. Tilladelse givet!
Sagsnr.: 633/1921
Kommunekontoret fremlægger en ”Oversigt over Elektricitetsværkets indtægter og udgifter samt Oversigt over Differencen mellem Budget og Regnskab for Regnskabsaaret 1920/21”.
Sagsnr.: 634/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Former S. Hansen, Svendsgade 2, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af militærtjeneste. Byrådet nedsætter skatten fra 80,30 kr. til 40 kr.
Sagsnr.: 637/1921
Opgørelse over amtsrepartitionsfondens andel af udgifterne ved arbejdsanvisningskontorerne i hhv. Skanderborg, Silkeborg og Horsens.
Sagsnr.: 639/1921
”Hjelmslev og Gjern Herreders Provsti” anmoder byrådet om snarest at indberette om skolebespisningen i Silkeborg i henh. til undervisningsministeriets cirkulære af 15.7. 1921.
Sagsnr.: 647/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Borgmester Espen-Petersen retter henvendelse til sagfører C. Juulsgaard, Køge, om muligheden for eventuelt at optage større lån i Køge kommune.
Sagsnr.: 649/1921
Byrådssekretæren sender efter aftale en række aktstykker vedr. Markedspladsen til godsforvalter Albrethsen.
Sagsnr.: 650/1921
Bemærkninger: 10 bilag
Justitsministeriet meddeler byrådet (via stiftamtet, d. 19.7. 1921), at udgifterne til drift og vedligeholdelse af det nye Ting- og arresthus i Silkeborg skal fordeles mellem de interesserede kommuner i forhold til folketallet ved sidste tælling i de pågældende kredse. Vedlagt en fortegnelse over folketællingen d. 3.2. 1921 i Silkeborg Birk og Hids Herred fra ”Statistisk Departement”.
Sagsnr.: 656/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Gartner Lars Larsen, Herningvej 141, ansøger byrådet om eftergivelse af sin hustrus kommuneskat på grund af arbejdsløshed. Sagen bortfalder, vistnok på grund af parrets nyligt indgåede ægteskab.
Sagsnr.: 664/1921
”Regnskab for Spare- og Laanekassen for Silkeborg og Omegn i Aarhus Amt for Aaret fra 1. April 1920 til 31. Marts 1921”.
Sagsnr.: 666/1921
”Komiteen for Hjælp i Hjemmene” udsender sin beretning og sit regnskab for 1920/21.
Sagsnr.: 668/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Snedkersvend Henry Michelsen, Nygade 33, ansøger byrådet om nedsættelse af sin kommuneskat på grund af arbejdsløshed. Afvist!
Sagsnr.: 669/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Tekstilarbejder Jesper Pedersen, Drewsensvej 12, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Afvist.
Sagsnr.: 671/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Blikkenslager F. T. Nielsen og hustru Marie Kirstine, Frydensgade 7, ansøger byrådet om plejetilladelse til et plejebarn. Tillades!
Sagsnr.: 673/1921
Bemærkninger: 4 bilag
Foreningen ”Norden” anmoder byrådet om snarest at meddele, om det vil lade sig repræsentere ved det svenske kommunale kursus i Stockholm 9. til 24.9. 1921. Byrådet ønsker ikke at deltage!
Sagsnr.: 675/1921
Kommunekontoret fremlægger en ”Oversigt over Udgiftskontoerne IIIA – IIID for regnskabsaaret 1920/21.
Sagsnr.: 676/1921
Bemærkninger: 5 bilag
Verserende sag mellem en række grundejere på Skovsvej [?] (vejen fra Viborgvej til Østergade [?] og Silkeborg kommune om betaling af udgifterne ved vejens udbedring i 1920/21.
Sagsnr.: 677/1921
Overretssagfører Otto Bisgaard fremsender ansøgning med bilag om indfødsret til tømrer Rasmus Laurits Jensen til borgmesterkontoret.
Sagsnr.: 679/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Silkeborg byråd støtter et andragende fra Gjern-Skannerup Sogneråd til Generaldirektoratet” om oprettelsen af en station i Gjern. I en skrivelse af 28.12.1900 fra byrådet til ”Ministeriet for offentlige arbejder” gjorde man opmærksom på, at samtidig med at Silkeborg kommune stiller sig som medgarant for et tilskud på 25.000 kr. til oprettelsen af Silkeborg-Langå-banen, er det en betingelse, at der oprettes en station i Gjern.
Sagsnr.: 682/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Tømrer Jens Andersen Simonsen, Ryesgade 12, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten fra 44 til 22 kr.