Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 683/1921
Redaktionen af ”Statshaandbogen” fremsender korrekturaftryk til kommunekontoret med anmodning om, at dette må blive påført evt. ændringer.
Sagsnr.: 685/1921
Kommunekontoret fremlægger en ”Oversigt over Slagtehusets Indtægter og Udgifter samt Oversigt over Differencen mellem Budget og Regnskab i Regnskabsaaret 1920/21”.
Sagsnr.: 686/1921
Kommunekontoret fremlægger en ”Oversigt over Udgiftskontoerne VII, VIII, IX, XI, XII, XIV, XV, XVI og XIX”.
Omhandler bl.a. gader og veje, byens belysning, den offentlige renlighed og brandvæsenet.
Sagsnr.: 687/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Tunnelbaneejer Ernst Winther, Randers, ansøger byrådet om tilladelse til at køre tunnelbane på Torvet dagen før og efter markedet. Han har allerede fået politiets tilladelse til at køre på selve markedsdagen. Tilladelse kan ikke gives!
Sagsnr.: 688/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Hans Rasmussen, ”Boruphus” pr. Randers, tidl. ”Højbo” i Balle, ansøger byrådet om henstand med betaling af en forskelsskat på 2290 kr. Der gives henstand til 1.10.1921
Sagsnr.: 689/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Hotelejer P. Plett, Hotel ”Silkeborg”, ansøger byrådet om tilladelse til ”at nedlægge en Benzintank af anerkendt System” i hotellets gård. Byrådet udbeder sig nærmere oplysninger, før tilladelse evt. kan gives.
Sagsnr.: 690/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Undervisningsministeriet meddeler byrådet (via Skoledirektionen), at tjenestealderen for kommunelærer Knud Christian Hoffmann skal regnes fra 1.6.1918 som købstadslærer.
Sagsnr.: 691/1921
”Veterinærsysikatet” ønsker oplyst, hvilke udgifter kommunen har haft ved bekæmpelse af mund- og klovsygeepedimien i 1920-21. Oplysningerne skal bruges ved de kommende forhandlinger om evt. ændringer af bestemmelserne vedr. mund- og klovsygens offentlige behandling.
Sagsnr.: 692/1921
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 24.8.1921, hvori der gøres opmærksom på amtsassessor i Aabenraa C. Bangs udgivne bog ”Forsørgelseslovgivningen i de sønderjyske Landsdele samt Reglerne om Indfødsret”.
Sagsnr.: 693/1921
”Udvalget ang. Nødhjælpsarbejder” fremsender spørgeskema vedr. større arbejder, som kunne iværksættes til afhjælpning af arbejdsløshed.
Sagsnr.: 694/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for ”Den Danske Købstadforening” sender byrådet et antal indbydelser til et møde i Aarhus d.
10.9.1921.
Sagsnr.: 696/1921
Bemærkninger: 4 bilag
På foranledning af ansøgning fra N. Thorsen, ”Silkeborg Bryghus”, har byrådet vedtaget nye priser for levering af elektricitet til motorbrug.
Sagsnr.: 697/1921
Formanden for ”Silkeborg Skyldkreds”, A. C. Jensen, meddeler byrådet, at medlem af vurderingsrådet for Silkeborg købstad og landdistrikter, murermester Chr. Nielsen, er afgået ved døden. I hans sted indtræder arkitekt Edvard Jensen som medlem.
Sagsnr.: 698/1921
Kommunekontoret fremlægger oversigt for regnskabsåret 1920-21 over ”Udgifter, der afholdes af Laan”. Disse beløber sig til 418.317,95 kr.
Sagsnr.: 701/1921
Byrådet meddeler, at murerarbejdet på den kommunale kontorbygning i forbindelse med ”biblioteksbygningen på Markedspladsen efter licitation skal udføres af J.C. Jensen og J. Petersen.
Sagsnr.: 702/1921
Bemærkninger: 83 bilag
Til den opslåede stilling som pedel ved det kommunale skolevæsen indkom 73 ansøgninger (alle vedlagt). Stillingen tilfaldt tekstilarbejder N. Chr. Nielsen, Holbergsgade 17.
Sagsnr.: 705/1921
Bemærkninger: 2 bilag
”Købstædernes almindelige Brandforsikring” informerer om, hvad det ville betyde, hvis købstadkommunernes tilhørende bygninger blev forsikret i en af købstæderne oprettet gensidig forsikringsforening.
Sagsnr.: 707/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Enkefru Mine (Rasmine) Henriksen, Møllegade 15, ansøger byrådet om plejetilladelse til en lille dreng, som hun har passet dagligt. Tilladelsen givet!
Sagsnr.: 708/1921
Skoledirektionen fremsender undervisningsministeriets kommentarer til undervisningsplanen for Silkeborg kommunale skolevæsen.
Sagsnr.: 715/1921
”Aarhus Stiftsøvrighed” meddelere byrådet, at den årlige afgift til Silkeborg sognekald på 88,83 kr., som påhviler kommunen som ejer af Silkeborg Hovedgaard, opsiges til aflæsning af et beløb på 2220, 75 kr. i henhold til lov nr. 505 af 28.9. 1918 §3.
Sagsnr.: 716/1921
”Aarhus Stiftsøvrighed” meddeler byrådet, at den årlige afgift til Kragelund-Funder sognekald på 22,33 kr., som påhviler kommunen som ejer af Silkeborg Hovedgaard, opsiges til aflæsning af et beløb på 558,25 kr. i henhold til lov nr. 505 af 28.9.1918 §3.
Sagsnr.: 718/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at udvalget får bemyndigelse til at lade udarbejde tegning til en bygning, der i stueetagen skal indeholde en sløjdsal og på loftet et større værelse, anvendeligt som sanglokale eller lignende. Bygningen tænkes pladeret over for pedelboligen og vil koste ca. 20.000 kr. at opføre.
Sagsnr.: 720/1921
”Danske Gasværkers Tjærekompagni”, København, foreslår efter opfordring fra generalforsamlingen, at alle salg af tjære i fremtiden sker for kompagniets regning. Byrådet bedes give opbakning hertil. Det gør det!
Sagsnr.: 721/1921
Hjørring byråd tilslutter sig Silkeborg kommunekontors forslag om, at spindemester Johannes Nielsens pålignede kommuneskat deles mellem de to kommuner, da Johannes Nielsens familie endnu er bosiddende i Silkeborg.
Sagsnr.: 722/1921
Bemærkninger: 3 bilag
”Beretning om Forhandlingerne i Den Danske Købstadforenings femtende Samling”, afholdt i Aarhus d. 24. og 25.6. 1921. Vedlagt: ”Love for Den Danske Købstadforening. Vedtaget paa købstadmødet d. 24. og 25. Juni 1921”.
Sagsnr.: 725/1921
Byrådet fremsender til amtsrådene i Aarhus og Viborg en opgørelse over udgifterne til drift og vedligeholdelse af Politistationen og Ting- og Arresthuset i Silkeborg i tiden 1.10. 1919 til 31.3. 1921.
Sagsnr.: 726/1921
Byrådet fremsender en opgørelse til stiftamtet over statskassens andel af udgifterne til understøttelsen af fhv. distriktsjordemoder i Silkeborg fru Nana Blichfeldt i regnskabsåret 1920/21.
Sagsnr.: 729/1921
Bemærkninger: 3 bilag
”Fru Godske-Nielsens Konfirmationslegat for Døtre af Papirarbejdere” tildeles efter ansøgning papirarbejder V. Donnerbergs datter Eva.
Sagsnr.: 734/1921
Blikkenslagersvend Gregers Jørgensen, Møllegade 17, ansøger byrådet om foreløbig at blive fritaget for at svare skat på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 735/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Spinder J. Chr. Bønding, Sølystvej, ansøger byrådet om eftergivelse af sin forskelsskat på grund af arbejdsløshed. Byrådet nedsætter skatten til 60 kr.
Sagsnr.: 746/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Formand for boligforeningen ”Fremad”, typograf N. Chr. Mathiesen, meddeler kasse- og regnskabsudvalget, at foreningens boliger ikke længere kan udlejes til de nuværende huslejepriser. Og den foreslår en nedsættelse af priserne til et lidt lavere niveau. Byrådet accepterer!
Sagsnr.: 747/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i Silkeborg kommune i august 1921.
Sagsnr.: 748/1921
Bevillingshaverne for ”Horsens-Bryrup Jernbanens Ombygning og Forlængelse til Silkeborg” beder repræsentanter fra Byrådet være til stede ved et møde på ”Hotel Silkeborg” d. 17.9. 1921 ang. forslag om en mindre omlægning af banestækningen til Silkeborg.
Sagsnr.: 750/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at en vedtagelse fra udvalget om oprettelse af en fælles pensionskasse for købstadkommunerne af 31.1. 1921 annulleres.
Sagsnr.: 760/1921
Minne Franklin Sørensen, Lyngbygade 5, anmoder byrådet om at få tilbagesendt en attest fra overlæge Geill, Viborg. En afskrift tilbagesendes!
Sagsnr.: 761/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Kommunekontoret tilsender byrådet en ”Oversigt over Gasværkets Indtægter og Udgifter samt Oversigt over Differencen mellem Budget og Regnskab”, for regnskabsåret 1920/21.
Sagsnr.: 762/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Frugthandler P. Christensen mfl. ”Dørhandlere” af frugt og fisk ansøger byrådet om tilladelse til ”ved Raab at gøre vore Kunder opmærksom paa vores Tilstedeværelse”. Byrådet henviser afgørelse til politimesteren, som afviser ansøgningen, selvom dette ikke kan begrundes i politivedtægten.
Sagsnr.: 766/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Redaktionssekretær J. Lindhart Jensen, Alderslyst, ansøger byrådet om fritagelse for at betale forskelsskat på grund af forskellige bopælsmæssige forhold. Byrådet nedsætter skatten til 35 kr.
Sagsnr.: 767/1921
Arbejdsmand Anton Hjorth, Frederiksberggade 21, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 770/1921
Statsautoriseret revisor Karl Lesner, Randers, tilbyder kasse- og regnskabsudvalget i Silkeborg sin assistance.
Sagsnr.: 777/1921
Byrådet tilsender stiftamtet en opgørelse over kommunens udgifter i regnskabsåret 1920/21 til bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos husdyrene i henhold til lov nr. 156 af 14.4. 1920. udgifter, som forventes refunderet
Sagsnr.: 778/1921
Bemærkninger: 3 bilag
”Danmarks kommunale Efterretninger”, Aarhus, anmoder byrådet om at fortsætte abonnementet på ugeskriftet. Byrådet havde ellers opsagt abonnementet pr. 1.10.1921, men ønsker dog 1 eksemplar af ugeskriftet tilsendt borgmesterkontoret i Silkeborg.
Sagsnr.: 783/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 8.6. 1921 om ”Sygehjælp for militære invalider i de sønderjydske landsdele”.
Sagsnr.: 786/1921
”Kemisk og bakteriologisk Laboratorium” ved EJ- Hallas Møller, Sorø, tilbyder rottebekæmpelse ved hjælp af
”Ratoxye”.
Sagsnr.: 789/1921
”Udvalget for Alderdomsunderstøttelse” indstiller til byrådet, at dyrtidshjælpen til de alderdomsunderstøttede uden for ”De gamles Hjem” m.v., fastsættes uforandret for halvåret 1.10. 1921 – 31.3. 1922.
Sagsnr.: 793/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet bekendtgør i dagbladene, at der er fastsat bødestørrelser for at undlade at anmelde til- og fraflytning til/fra kommunen i henhold til bekendtgørelse fra indenrigsministeriet nr. 138 af 9.4. 1920.
Sagsnr.: 794/1921
Kommunekassereren Nic. Larsen foreslår kasse- og regnskabsvæsenet, at ”man optager en Rubrik paa de kommunale Folketællingslister, hvor Indbyggerne kan opføre, hvilket Trossamfund de tilhører”. Det vil lette opkrævningen af kirkeskat. Forslaget trækkes tilbage!
Sagsnr.: 795/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Bestyrelsen for de arbejdsløses organisation i Silkeborg har på de arbejdsløses generalforsamling i Silkeborg d. 8.9. 1921 vedtaget en række krav, som borgmester Espen Petersen bedes forelægge byrådet til vedtagelse og herefter videresende til regeringen.
Sagsnr.: 801/1921
Bemærkninger: 2 bilag
Et antal beboere og grundejere på Absalonsgade og Wibergsgade ansøger byrådet om at få istandsat den sydlige side af fortovet på Absalonsgade, eventuelt gennemført til Landlystvej. Forholdene i gaden er stærkt kritisable. Byrådet afslår!
Sagsnr.: 802/1921
Bemærkninger: 3 bilag
Arbejdsmand Marthin Julius Hansen, Valdemarsgade 33, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for 1921/22, i alt 255 kr., på grund af arbejdsløshed. Afslås!