Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 2371/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Arbejdsmand N. P. Chr. Dahl, Holbergsgade 14, ansøger byrådet om eftergivelse eller nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed og sygdom i hjemmet. Ansøgningen afvises!
Sagsnr.: 2372/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Gl. Skanderborg Amts Skytte- og Gymnastikforening”, K. P. Skorstengaard, ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre ”Lunden” til foreningens årlige gymnastik- og folkefest søndag d. 30.7.1922. Tilladelsen givet!
Sagsnr.: 2376/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Restauratrice Maren Winther, Christian 8.s Vej 18, men p.t. rigshospitalet, København, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af sygdom. Henvises til ”Hjælpekassen” for et beløb på 105 kr.
Sagsnr.: 2378/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Sadelmager Chr. Larsen, Skolegade 67, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Skatten nedsættes til 20 kr.
Sagsnr.: 2381/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet anmoder indenrigsministeriet om, at der må blive tilstået kommunen et statstilskud til dækning af kommunens udgifter til ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til lov nr. 529, §31, stk. 10, af 22.12.1921.
Sagsnr.: 2382/1922
Bemærkninger: 2 bilag
En lang række grundejere langs Herningvej ansøger byrådet om, at vejstrækningen fra Hostrupsgade til Ørnsøvej må blive benævnt Vestergade. Accepteres!
Sagsnr.: 2384/1922
Bemærkninger: 12 bilag
Elektriker Emil Laursen Ramstedt, Lyngbygade 12, ansøger byrådet om eftergivelse eller nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 60 til 30 kr.
Sagsnr.: 2386/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”Værgeraadet” for Silkeborg kommune ansøger byrådet om økonomisk støtte til deltagelse i det 9. almindelige danske møde for ”Børnesagens Venner” på kurstedet ”Nyborg Strand” d. 4.-5.7.1922 for 2 deltagere. Tilstået!
Sagsnr.: 2387/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Murer Rasmus Andersen, Sanatorievej 20, ansøger byrådet om tilladelse til at nedrive ejendommen Frederiksberggade 4 til oktober flyttedag d.å. Han agter at opføre en ny beboelsesejendom på grunden. Byrådet afslår ansøgningen!
Sagsnr.: 2388/1922
Kommunebogholderen fremsender en opgørelse til stiftamtet over kommunens udgifter i regnskabsåret 1921/22 til hjemløse fattiges forsørgelse.
Sagsnr.: 2389/1922
Kommunebogholderen fremsender en opgørelse til stiftamtet over kommunens udgifter i regnskabsåret 1921/22 til personer, forsørgelsesberettigede som hjemløse i henhold til lov nr. 686 af 21.12.1918.
Sagsnr.: 2390/1922
Kommunebogholderen fremsender en opgørelse til stiftamtet over kommunens udgifter i regnskabsåret 1921/22 til forsørgelse af udlændinge i henhold til lov nr. 117 af 27.5.1908
Sagsnr.: 2391/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand N. Chr. Nielsen, Ewaldsvej 16, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1921 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 26,95 til 18 kr.
Sagsnr.: 2394/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Fotograf Chr. Jensen, Markedsgade 38, ansøger byrådet om eftergivelse af den skat, han skylder, samt hans gæld på 80 kr. for gasforbrug, på grund af langvarig arbejdsløshed. Ansøgningen afvises!
Sagsnr.: 2395/1922
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at maskinarbejder Alfred Therkildsen, nuværende ejer af ejendommen, matr.nr. 130dc, markj., overtager det i ejendommen indestående statsboligfondslån.
Sagsnr.: 2396/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”De samvirkende Fagforeninger” i Silkeborg ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre ”Lunden” tirsdag den 18.7.1922 fra kl. 19 i anledning af en koncert for foreningens medlemmer. Tilstået!
Sagsnr.: 2400/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer vedr. byrådets salg af 6370 m² (ca. 1 td.land) af ”Fattiggaardens” jord til ejerne af ”Bøgild Teglværk”, S. A. Petersen og L. Jørgensen.
Sagsnr.: 2404/1922
”Oversigt over Skolevæsenets Udgifter i 1921/22 samt Oversigt over Differencen mellem Budget- og Regnskab”.
Sagsnr.: 2405/1922
Fru Kristine Thøgersen, Markbækgaard pr. Fårvang, forespørger om byrådet/kommunekontoret kan tilbyde hende arbejde ved borgmesterkontoret.
Sagsnr.: 2407/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Væver P. Nellemann Petersen, Sanatorievej 20, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1922, da han ”først nu er begyndt at tjene noget”. Afslået!
Sagsnr.: 2408/1922
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 3.6.1922 vedr. anerkendte rottedræbende midler.
Sagsnr.: 2411/1922
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 1.6.1922 over en ekstraordinær areal- og kreaturtælling den 15.7.1922.
Sagsnr.: 2412/1922
Tillægsbekendtgørelse til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 1.2.1922 om ”nødhjælpsarbejder” af 8.6.1922.
Sagsnr.: 2413A/1922
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 30.5.1922 om affattelse af ”Hjælpekassernes” regnskab for ydelse af ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse.
Sagsnr.: 2418/1922
Brandværnsudstillingen i København informerer om, at udstillingen åbner i september måned.
Sagsnr.: 2419/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand Carl Jensen, Valdemarsgade 33, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1921. ”Andragenet kan ikke bevilges, da der er privat formue”.
Sagsnr.: 2421/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Driftsleder Albert Poul Hanschel, villa ”Agri”, Adler Lundsgade, anmoder byrådet om at måtte levere elektriske pærer som betaling for den skyldige skat for april kvartal 1922. Afslås!
Sagsnr.: 2428/1922
Bemærkninger: 12 bilag
Væver Jens Peter Jensen, Drewsensvej 98, ansøger byrådet om henstand med betalingen af kommuneskatten for januar kvartal 1922, da han ”ikke har Pengene nu til at betale den med”. Der bevilges henstand indtil 1.8.1922.
Sagsnr.: 2429/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”Udvalget for Fattigvæsenet” fremlægger regnskabet for Fattiggården for 1921/22. Der har været et driftsoverskud på 9.936,66 kr.
Sagsnr.: 2434/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Silkeborg Orkesterforening”, Holger Jørgensen, ansøger byrådet om midlertidigt at måtte afholde musikprøver på Rådhuset. Bevilges!
Sagsnr.: 2437/1922
Bemærkninger: 10 bilag
Politimesteren henstiller til byrådet, at det udpeger et antal voldgiftsmænd i sager angående tvistigheder om handel med husdyr. Det sker!
Sagsnr.: 2442/1922
Skomagersvend Søren Petersen, Blågårdsgade 27.3., København, ansøger byrådet om eftergivelse af en bøde på 30 kr. for manglende flytteanmeldelse. Afvises!
Sagsnr.: 2448/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 1.6.1922 angående ”en ekstraordinær Areal- og Kreaturtælling den 15. Juli 1922”. Vedlagt en instruktion desangående.
Sagsnr.: 2451/1922
På foranledning af landinspektør Axel Kristiansen, her, fremsender byrådet en bygningsvedtægt for Silkeborg kommune til landinspektør Jensen, Varde.
Sagsnr.: 2453/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arkitekt Oswald Kühl, København, ansøger byrådet om tilladelse til at måtte opstille ”Krinolinekarrussel” i byen i dagene 24. til 28.8.1922. Afvises!
Sagsnr.: 2456/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Silkeborg Gymnastikforening”, Tidemann Weng, Thorsgade 7, ansøger byrådet om et økonomisk tilskud, ”da vi har haft adskillige Udgifter, som overstiger den nystiftede Forenings Ydeevne”. Ansøgningen afvises!
Sagsnr.: 2457/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Murer M. Hansen, Solbakkevej 6, ansøger byrådet om plejetilladelse til datteren Kirsten Elisabeth Abelone Hansens 8 mdr. gamle drengebarn, Harry Lundager Hansen, f. 28.10.1921. Anbefales!
Sagsnr.: 2458/1922
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at kontorchef J. Selvejer, der blev konstitueret i sin stilling d. 15.7.1921, får fast ansættelse fra d. 15.7.1922.
Sagsnr.: 2459/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Chr. H. Christensen, Skovvejen 8, ansøger byrådet om tilladelse til at forhandle isvafler m.m. på byens offentlige pladser. Afslås!
Sagsnr.: 2460/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Tømrermester Fr. Madsen og murermester Magnus Jensen ansøger byrådet om at måtte henlægge det ved åreguleringen opgravede fyld på Stormaen ved Viborgvejen. Tilladelse givet!
Sagsnr.: 2466/1922
Bemærkninger: 10 bilag
Teglværksarbejder Christian J. Jensen, Solbakkevej 11, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af langvarig arbejdsløshed. Skatten nedsættes til 10 kr.
Sagsnr.: 2467/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Tekstilarbejder A. Amstrup, Ny Længe 1, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1922. Der gives henstand indtil 1.8.1922!
Sagsnr.: 2471/1922
Brandinspektøren informerer byrådet om, at det nye brandalarmeringsapparat bliver taget i brug ”fra Dags Aften kl. 9 at regne”, d. 11.7.1922.
Sagsnr.: 2473/1922
Bemærkninger: 10 bilag
Arbejdsmand Niels Nielsen, Kirkebakken 8, ansøger byrådet om eftergivelse eller nedsættelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 2480/1922
Pastor Frederiksen informerer byrådet om, at der ikke i juni måned er anmeldt nogen fødsel inden for Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 2481/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Beretning og regnskab for ”Købstædernes almindelige brandforsikring” for 1921-22.
Sagsnr.: 2483/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Stiftamtet meddeler byrådet, at landbrugsministeriet har godkendt taksterne for benyttelsen af det offentlige slagtehus samt for undersøgelse og stempling af kød. Endvidere meddeles det, at dyrlæge ved det offentlige Slagtehus, Th. Koch, er godkendt som kontrollerende dyrlæge ved kødkontrollen.
Sagsnr.: 2484/1922
”Danske Gasværkers Tjære-Kompagni A/S” meddeler byrådet, at kompagniets generalforsamling er udsat.
Sagsnr.: 2485/1922
”Købstadskommunernes Centralkontor”, København, og ”Amtsraadsforeningen for Danmark” indkalder til møde i København omkring midt september 1922, hvor en drøftelse af spørgsmålet om ”en rationel Behandling af landets Vejanlæg” vil finde sted.
Sagsnr.: 2487/1922
Landsforeningen ”Den personlige Friheds Værn” fremsender pjecen ”Kvalificeret Majoritet ved Kommuneafstemninger” af dir. H. P. Ludvigsen.