Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 2750/1922
Landsforeningen ”Dansk Arbejde” opfordrer kommunalbestyrelserne til i videst mulig omfang at anvende dansk arbejdskraft ved indretningen af teatre, varieteer og ”navnlig af de nye billedteatre”.
Sagsnr.: 2752/1922
”Komiteen for hjælp i Hjemmene under Sygdom” afgiver beretning og regnskab for komiteens virksomhed i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2753/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Opsynsmand ved det offentlige slagtehus i Silkeborg meddeler udvalget for samme, at han nu i en alder af 67 fratræder stillingen d. 1.10.1922. Accepteret!
Sagsnr.: 2755/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Silkeborgkredsen under ”Kolonihaveforbundet i Danmark” afholder en udstilling af havebrugsprodukter d. 7. og 8.10.1922, og i den anledning ansøger kredsen byrådet om et økonomisk tilskud hertil. Byrådet støtter med 50 kr.
Sagsnr.: 2756/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at folketingsmand Jacob Christensen bemyndiges til at repræsentere byrådet og varetage dettes interesser som medlem af ”Jydske Husmandskreditforening”.
Sagsnr.: 2757/1922
Bemærkninger: 3 bilag
”Frelsens Hærs Eftersøgelseskontor”, København, tilbyder Silkeborgs landdistrikt at eftersøge bortrejste ”Alimentanter” for et beløb af 10 kr. pr. år.
Sagsnr.: 2762/1922
Indenrigsministeriet meddeler sygekasseinspektøren, at skrædder S. Chr. Rasmussen og hustru m.fl. ikke kan være medlemmer af Silkeborg købstads anerkendte sygekasse ”med Ret til gennem denne at nyde Tilskud fra Staten” på grund af deres for gunstige økonomi.
Sagsnr.: 2763/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Chauffør J. K. Lausten, Hans Brogesgade 31, Aarhus, ansøger byrådet om eftergivelse af en bøde på 30 kr. for at have undladt at melde fraflytning fra kommunen.
Sagsnr.: 2765/1922
Oversigt over rets- og politivæsenets udgifter for regnskabsåret 1921/22, samt over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 2766/1922
Oversigt over medicinalvæsenets udgifter for regnskabsåret 1921/22, samt over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 2768/1922
Arbejdsmand Aksel Nissen, Sanatorievej 20, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1922, samt restancer fra tidligere kvartaler, på grund af arbejdsløshed og soldatertjeneste. Afslås!
Sagsnr.: 2770/1922
Borgmesterkontoret har telefonisk rettet en forespørgsel til ”Købstadskommunernes Forsikringsforening” vedr. erstatningsudbetaling.
Sagsnr.: 2774/1922
Oversigt over vejvæsenets udgifter for regnskabsåret 1921/22, samt over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 2777/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Sadelmager Hans Vilh. Sørensen, Valdemarsgade 19, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 2778/1922
Oversigt over udgifterne ved byens belysning og den offentlige renlighed for regnskabsåret 1921/22, samt over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 2779/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet en opgørelse over kommunens udgifter til beskikkelse af offentlige forsvarere i henhold til lov nr. 93 af 11.4. 1916, §3, stk.2 m.m. i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2780/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet en opgørelse over kommunens delikventomkostninger i regnskabsåret
1921/22.
Sagsnr.: 2781/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet en opgørelse over kommunens udgifter ved mulkters afsoning i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2782/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet en opgørelse over kommunens udgifter ved legale ligsyn i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2783/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet en opgørelse over kommunens udgifter til vederlagsfri behandling af patienter
forsørgelsesberettiget som hjemløse i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2784/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet en opgørelse over kommunens udgifter til forebyggelse og behandling af veneriske sygdomme i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2785/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet en opgørelse over kommunens udgifter til forligskommissionen i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2786/1922
Kommunebogholderen tilstiller stiftamtet (med videresendelse til justitsministeriet) en opgørelse over kommunens udgifter i anledning af en søretssag i regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2787/1922
Kommunebogholderen tilstiller justitsministeriet en opgørelse over kommunens udgifter til den understøttelse, der er tilstået fhv. distriktsjordemoder Nanna Blichfeldt for regnskabsåret 1921/22
Sagsnr.: 2788/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand Søren Skøtte Pedersen, Christian 8.s Vej 18, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten i juli kvartal 1921 og januar kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 2794/1922
Silkeborg kirkes menighedsråd har ansøgt landbrugsministeriet om at købe hegnsmandsstedet Kalgaardsvighus med henblik på en udvidelse af Silkeborg assistenskirkegård. Ministeriet godkender købet på visse betingelser.
Sagsnr.: 2796/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Farveriejer Hans Christiansen, ”Silkeborg Dampfarveri”, Vestergade 26, ansøger byrådet om tilladelse til at omlægge et pumpehus med tilhørende ledninger på kommunens grund i ”Lunden” ved Herningvej. Bevilget!
Sagsnr.: 2798/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Væver Chr. M. Jensen, St. Blichersgade 4, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 803/1922
Bemærkninger: 7 bilag
Papirer vedr. byrådets valg af medlemmer og suppleanter til værgerådet d. 13.11.1922 i henhold til lov nr. 237 af 12.6.1922.
Sagsnr.: 2804/1922
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at skatteydere i små kår, som har pådraget sig skatterestancer på grund af længerevarende ophold på sanatorier, hospitaler m.v., kan få disse restancer erklæret uerholdelige.
Sagsnr.: 2805/1922
”Brandinspektørforeningen” opfordrer byrådet til at indmelde sig i foreningen.
Sagsnr.: 2810/1922
Skoleudvalget anmoder byrådet om en bevilling på 4000 kr. til biblioteket.
Sagsnr.: 2816/1922
”Tilsynet med Plejebørn” meddeler borgmesterkontoret, at kordegn Thorlund er afgået ved døden. Som medlem af tilsynet vælger byrådet i stedet frk. Paula Brems.
Sagsnr.: 2823/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Hulda Nielsen, gift med slagtersvend Andreas Nielsen, Søndergade 11, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af mandens afsoning af en dom på 60 dage. Afslået!
Sagsnr.: 2824/1922
Cirkulære fra justitsministeriet af 30.9.1922, hvori meddeles at myndighedsalderen ved indgåelse af ægteskab er nedsat til 21 år fra 1.10.1922 i henhold til lov nr. 277 af 30.6.1922.
Sagsnr.: 2826/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Bekendtgørelse om, at der vil blive beregnet rente af skatterestancer til staten i henhold til lov nr. 149 af 10.4.1922 §38.
Sagsnr.: 2827/1922
Kommunebogholderen fremlægger en oversigt over ”Indtægtskonto IIIa og IIIb for Regnskabsaaret 1921/22 samt Oversigt over Differencen mellem Budget og Regnskab”.
Sagsnr.: 2828/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Husassistent Anna Pouline Jensen, Fredensgade 18, ansøger byrådet om eftergivelse af en bøde på 10 kr. for ikke at have meddelt tilflytning til kommunen. Bøden nedsættes til 5 kr.!
Sagsnr.: 2829/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet resultatet i sag om betaling af kommuneskat af fraskilt ægtepar, hvor konen blev boende i Silkeborg, mens manden flyttede til Øster og Vester Hassing kommune. Den fraskilte mand, margarinemester Harald G. V. Christiansen, anses ikke for skattepligtig til Silkeborg kommune for skatteåret 1921-22.
Sagsnr.: 2832/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Købmand Jørgen Schultz, Solbakkevej 12, anmoder om kommunens samtykke til, at der udbetales ham 10.000 kr. i forskud på erstatningen for ekspropriationen af hans ejendom, matr.nr. 114k og 113ab, markj. Byrådet accepterer på visse betingelser.
Sagsnr.: 2833/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Fru Wilhelmine Tortzen, ”Holmenshus”, ansøger byrådet om at få kommuneskatten nedsat i lighed med, hvad andre alderdomsunderstøttede betaler. Byrådet nedsætter skatten til taksten for alderdomsunderstøttede. .
Sagsnr.: 2835/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Typograf N. C. Mathiesen, Dalgasgade 19, ansøger byrådet om en nedsættelse af sin husleje i ejendommen, Dalgasgade 19. Afslået!
Sagsnr.: 2835/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer vedr. gennemførelse af en ordning ”om en nærmere fastsat og kontrolleret Vægtenhed på Brød, som forhandles i Silkeborg”. En ordning kan ikke gennemføres, da der savnes lovhjemmel.
Sagsnr.: 2839/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Blikkenslagersvend Niels Marius Andersen, Søndergade 4, ansøger byrådet om plejetilladelse til sin datters drengebarn, Jørgen Kaj Lyron Olsen, f. d. 5.5.1920. Accepteret!
Sagsnr.: 2841/1922
Bemærkninger: 5 bilag
”Udvalget for Fattigvæsenet” indstiller til byrådet, at fattigudvalget overtager 3 barakker, nemlig Ewaldsvej 17 og 19 og ”den tyske Barak” for en kontant pris på 45.000 kr. som et led i husvildeforsorgens overgang til forsørgelsesvæsenet. Accepteret!
Sagsnr.: 2843/1922
Bemærkninger: 10 bilag
Arbejdsmand S. A. Bæk, Vestergade 164, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 2850/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Kommis Hans Georg Ernstsen, Valdemarsgade 10, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten. Han er tilflyttet kommunen maj 1922, har været soldat og er uden arbejde. Afslået!
Sagsnr.: 2852/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Kuranstalten ”Midtjylland” fremsender sin årsberetning for 1920 og 1921.
Sagsnr.: 2853/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Sommerkontoret tilsender byrådet en afskrift af auktionsvilkårene for en byggegrund på matr.nr. 1ae, markj., beliggende ud mod Herningvejen mod Kalgaardsvig.
Sagsnr.: 2855/1922
Skrivelse til Dommeren i Silkeborg fra byrådet vedr. afholdelse af udgifterne til landvæsenkommissionen i henhold til reglerne i lov af 20.12. 1858, §25.