Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 2997/1922
Købstadforeningens Centralkontor, København, meddeler, at foreningens repræsentantskabsmøde vil blive afholdt i januar 1923 og indkalder emner til behandling på mødet.
Sagsnr.: 2998/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet tilstiller provst Wistoft, Røgen, rådets skoleplan til rettelse i henhold til forskrifterne i cirkulæret fra undervisningsministeriet af 21.1.1921.
Sagsnr.: 3001/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Formanden for ”Arbejdsmændenes Fagforening” i Silkeborg, Carl Jensen, retter en indtrængende opfordring til byrådet om at sætte arbejde, evt. nødhjælpsarbejde, i gang for at afhjælpe den katastrofale arbejdsløshed blandt foreningens medlemmer. Byrådet lover at påbegynde vejarbejder!
Sagsnr.: 3003/1922
Teglværksarbejder Peder K. M. Laursen, Vestergade 137, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 3004/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Snedker N.P.J. Fischer, Alderslyst, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af sygdom i hjemmet. Accepteres, såfremt en skattegæld for april kvartal 1922 på 12,44 kr. betales.
Sagsnr.: 3011/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Johan Georg Andersen, Vestergade 77, ansøger byrådet om eftergivelse af et beløb på ca. 12 kr., som han modtog i understøttelse af kommunen den 5.10.1915. Beløbet eftergives!
Sagsnr.: 3012/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Sundhedskommissionen indstiller til byrådet, at en ansøgning fra frk. Meta Marie Kruse om bevilling til at drive beværtning, uden ret til udskænkning af stærke drikke, i ejendommen matr.nr. 165x, bygr., afslås på grund af de mangelfulde lokaleforhold.
Sagsnr.: 3015/1922
Amtsvejinspektøren sender regning på 1600 kr., som Silkeborg kommunes andel af Aarhusvejens udvidelse i Kildebakkesvinget. Honoreres!
Sagsnr.: 3016/1922
Byrådet anmoder købstadkommunernes forsikringsforening om, at kommunens forsikring her også kommer til at omfatte den igangværende til- og ombygning af Silkeborg Rådhus.
Sagsnr.: 3018/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”Landsudvalget for K.F.UM.’s Mission blandt Arbejdere” og Silkeborg K.F.U.M.” ansøger byrådet om et tilskud til drift af ”Hjemmet for Arbejdsløse” i vinteren 1922-23. Der gives et tilskud på 500 kr.
Sagsnr.: 3020/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Arthur Thorup, Hostrupsgade 48, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af for ringe indtjening. Afslås!
Sagsnr.: 3024/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Undervisningsministeriet meddeler byrådet, at der for indeværende finansår er tildelt Silkeborg kommunale mellem- og realskole et beløb på 1500 kr.
Sagsnr.: 3026/1922
Indenrigsministeriet udbeder sig oplysning om udgifterne på kommunens plejehjem til hhv. den almindelige afdeling, plejeafdelingen og sygeafdelingen.
Sagsnr.: 3027/1922
Stiftamtet udbeder sig oplysning om Silkeborg landdistrikts forhold til købstaden i kommunal henseende.
Sagsnr.: 3029/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Amtsrådet fremsender en ”Fortegnelse over de offentlige Veje i Skanderborg Amtsraadskreds” efter hhv. gennemsynet i december 1917 og revisionen i december 1922.
Sagsnr.: 3030/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Købstadkommunernes Centralkontor, København, fremsender forslag til en ny pensionsvedtægt.
Sagsnr.: 3032/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Papirer vedr. lærerinde Ellen J. Linderstrøm Langs skatteforhold i Silkeborg efter indgåelse af ægteskab med lærer Lesly Christensen, Kalundborg.
Sagsnr.: 3035/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Murermester H. Vang, Visborg teglværk pr. Hadsund men før da Vestergade 159, ansøger byrådet om eftergivelse af den resterende skat til Silkeborg kommune på grund af tabt arbejdsfortjeneste og betydelige flytteudgifter. Afslået!
Sagsnr.: 3042/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Papirarbejderske Dagny Munksø, Solbakkevej 12, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af sygdom m.m. Afslået!
Sagsnr.: 3043/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Postelev Karen Joh. Hansen, Grenaa men tidligere Nygade 11, her, ansøger byrådet om nedsættelse/eftergivelse af kommuneskatten til Silkeborg kommune på grund af sin fraflytning herfra den 1.4.1921. Såfremt ansøgeren betaler 25 kr. til Silkeborg kommune frafaldes yderligere krav.
Sagsnr.: 3044/1922
Bemærkninger: 4 bilag
3. Dragonregiment, Aarhus, fremsender en oversigt over de i kommunen udpegede heste til brug for regimentet.
Sagsnr.: 3045/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Chauffør S. Arildsen ansøger byrådet om tilladelse til at etablere en automobilrute mellem Silkeborg banegård og Alderslyst. Byrådet savner hjemmel til at give den ansøgte tilladelse.
Sagsnr.: 3046/1922
Bemærkninger: 9 bilag
Diverse papirer vedr. planer om oprettelse af et optagelseshjem for børn i alderen 2-14 år, fælles for en række kommuner i den sydlige del af Aarhus stift.
Sagsnr.: 3047/1922
Forretningsudvalget for ”Monumentkomiteen” anmoder om at der nedsættes en komité i kommunen til indsamling af bidrag til et mindesmærke for faldne danske soldater.
Sagsnr.: 3051/1922
Bemærkninger: 10 bilag
Byrådet meddeler ”Bevillingshaverne for Horsens-Bryrupliniens Forlængelse til Silkeborg”, at det forpligter sig til senest 11. juni termin 1923 at udbetale 6500 kr. til bevillingshaverne til afholdelse af meromkostningerne ved den østlige linieføring i terrænet ved Ørnsø.
Sagsnr.: 3052/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Skanderborg Amtstue anmoder borgmesterkontoret om lån af et lokale på rådhuset d. 20.12.1922 til opkrævning af kgl. skatter og afgifter for 2. termin 1922.
Sagsnr.: 3054/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for ”Hjælpekassen” indstiller til byrådet, at der stilles et beløb til rådighed for kassen til uddeling af brændselshjælp til arbejdsløse og ”andre lige saa daarligt økonomisk stillede”.
Sagsnr.: 3055/1922
4. Tillægsbekendtgørelse til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 13.7.1922 vedr. ”Udbetaling af ekstraordinær Arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til Lov nr. 529 af 22. December 1921 m.m.”.
Sagsnr.: 3065/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Papirer vedr. afviklingen af de optagne lån i afdøde tømrermester C. Riegels Jensens ejendomme i Aagade, matr.nr. 130cy og 130ak, markj., efter salget af disse til hhv. maler Søren Johan Jensen og August Frederiksen.
Sagsnr.: 3067/1922
Bemærkninger: 42 bilag
Der indkom 40 ansøgninger (alle vedlagt) til de 8 af byrådet administrerede legater, der som vanligt uddeles før jul. Endvidere fortegnelse over de 8 legater.
Sagsnr.: 3069/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Meddelelse om kreditforeningslån i ejendom tilhørende overretssagfører C.C. Christensen.
Sagsnr.: 3071/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Bestyrelsen for Silkeborg Handelsskole anmoder byrådet om at lejeafgiften for lokaler, lys og varme må blive nedsat fra de nuværende 3.450 kr. Lejeafgiften nedsættes til 2600 kr.
Sagsnr.: 3072/1922
”Jernbaneforeningen”, Løgumkloster, udbeder sig oplysninger om bl.a. skatten og huslejeforhold i Silkeborg kommune. Skal bruges til en sammenligning af levevilkårene i de sønderjydske landsdele og landsdelene nord for den gamle grænse.
Sagsnr.: 3074/1922
Smed Carl Chr. Hermansen, ”Myrehuset” pr. Silkeborg, ansøger byrådet om hjælp til at betale sit kontingent til arbejdsløshedskassen. Byrådet henviser ansøgningen til Them sogneråd.
Sagsnr.: 3077/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Stadsingeniør P. Gunder Hansen fremlægger et forslag til kloakering af den vestlige del af byen, omfattende del af Herningvej, Pandurosvej, Gesnersvej, Ørnsøvej, Dalgasgade m.m.
Sagsnr.: 3078/1922
Justitsministeriet rykker borgmesterkontoret for svar på skrivelse vedr. en ansøgning fra ostehandler A.K. Grove om dispensation fra bygningsvedtægten.
Sagsnr.: 3082/1922
Bemærkninger: 2 bilag
H. Hammelsvang og hustru sender byrådet en ”hjertelig Tak for udvist Opmærksomhed ved vort Diamantbryllup”.
Sagsnr.: 3085/1922
Justitsministeriet meddeler dispensation fra §19 i Silkeborg kommunes bygningsvedtægt af 1906 til drejermester C. F. Christensen i forbindelse med påbygning af en bindingsværksetage på gårdsiden til ejendommen, matr.nr. 146a, bygr.
Sagsnr.: 3088/1922
Bemærkninger: 7 bilag
Tilbygning til og ombygning af eksisterende bygninger på fattiggården med henblik på etablering af en husvildeafdeling her. Arkitekt: forstander for Teknisk Skole, Carl Jensen. Vedlagt 2 blåtryk med plan-, snit- og opstalt tegninger.
Sagsnr.: 3093/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”Filmfabriken Danmark A/S”, København, tilbyder byrådet at lave film til brug i skoler såvel som egentlige turistfilm. Byrådet ”vedtog at tage sagen til Efterretning”. [?].
Sagsnr.: 3094/1922
Justitsministeriet meddeler dispensationer fra §§19,21 og 33 i Silkeborg kommunes bygningsvedtægt af 1906 til enkefru Køler i forbindelse med en tilbygning til ejendommen, matr.nr. 136a, bygr. Arkitekt: K. P. Kristjansen.
Sagsnr.: 3097/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Skomager N. Nielsen, Sanatorievej 7, ansøger byrådet om en friplads til sin søn, Viggo, i den kommunale mellemskoles 4. klasse indtil skoleårets slutning. Bevilges!
Sagsnr.: 3098/1922
Bemærkninger: 8 bilag
Fru Paulina Pedersen, Ny Længe 25, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af sygdom og ringe indtjening. Bevilget!
Sagsnr.: 3099/1922
Papirarbejder Thomas Marius Sørensen, Ewaldsvej 19, ansøger byrådet om eftergivelse af en fattighjælp på 120 kr., som han modtog til betaling af husleje i sommeren 1921 under hans sygdom i den periode. Bevilget!
Sagsnr.: 3104/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Formand for ”Silkeborg Athletklub”, læge P. C. Bjerregaard, ansøger byrådet om et forhøjet kommunalt tilskud til klubbens virke på grund af øgede aktiviteter og udgifter til materiel m.m. Afslået!
Sagsnr.: 3105/1922
Bemærkninger: 2 bilag
J. N. Møller, Landlystvej 8, ansøger byrådet om at få en stikledning fra kloakken på Ewaldsvej ført ind til sin ejendom på Landlystvej. Afslås!
Sagsnr.: 3106/1922
Byrådet ansøger amtsrådet om et økonomisk tilskud til Centralbiblioteket i Silkeborg for det kommende regnskabsår. Vedlagt ”Beretning fra Biblioteket for Silkeborg og Omegn”, 1920.
Sagsnr.: 3107/1922
Bemærkninger: 5 bilag
Papirer vedr. kommunens overtagelse af beboelsesejendommen, matr.nr. 118ch, markj., opført af fyrbøder H. J. Brønding, efter en tvangsauktion.
Sagsnr.: 3108/1922
Byrådet fremsender en række opgørelser til Stiftamtet til videresendelse til indenrigsministeriet. Over udgifter til 1) lønninger ved skolevæsenet, 2) alderdomsunderstøttelse m.m. for regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 3109/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Bibliotekar Ejler Haugsted, St. Pauls Kirkeplads, Aarhus, tilbyder at sælge sin afdøde fars oldsagssamling til Silkeborg kommune. Faren Emil Haugsted var kredslæge i Thyrsting-Vrads herred fra 1896 til 1917, og samlingen er fra denne egn. Ejler Haugsted meddeler dog snart efter sin henvendelse til Silkeborg, at han har solgt samlingen i København!