Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 3215/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Haveforeningen af 1912”, H. Chr. Rasmussen, forespørger byrådet, om haverne evt. kunne købes af lejerne. Byrådet afslår!
Sagsnr.: 3216/1923
Bemærkninger: 2 bilag
”Silkeborg Værgeraad” meddeler byrådet, at det har tildelt værgerådsformanden en kontorholdsgodtgørelse på 200 kr. årligt i henhold til lov nr. 237 §96, stk. b, af 1922.
Sagsnr.: 3218/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for ”Silkeborg Grundejerforening” ansøger byrådet om et tilskud på omkring 2000 kr. til udryddelse af rotter i byen. Byrådet bevilger et beløb på op til 2000 kr.
Sagsnr.: 3219/1923
Bemærkninger: 2 bilag
En række ”Droske-Automobilejere” protesterer over for byrådet over, at chauffører får adgang til at oprette en fast bilrute i Silkeborg byg. Sagen henlægges!
Sagsnr.: 3224/1923
Bemærkninger: 10 bilag
Sadelmager L. Hoffmann, Ewaldsvej 16, ansøger byrådet om henstand med eller eftergivelse af kommuneskatten indtil marts 1923 på grund af arbejdsløshed. Skatten for juli kvartal 1922 nedsættes til 5 kr.!
Sagsnr.: 3225/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Fru Karoline Pedersen, Frederiksberggade 12, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar og april kvartal 1922, ”da min Mand er rejst fra hans hjem den 6. September og ikke siden har ladet høre fra sig”. Det skyldige beløb for året 1921/22 eftergives!
Sagsnr.: 3229/1923
Bemærkninger: 6 bilag
Tømrer Jens Andersen Simonsen, Ryesgade 12, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 3230/1923
Tømrer jens Andersen Simonsen, Ryesgade 12, ansøger byrådet om henstand på en måned med betalingen af lys og gas for august og september 1922. Afslås!
Sagsnr.: 3231/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 2.1. 1923 vedr. statslån til boligbyggeri.
Sagsnr.: 3235/1923
Bemærkninger: 23 bilag
Forskellige papirer vedr. de optagne lån i 11 af kommunens ejendomme [kommunehuse], beliggende Holbergsgade 25 og 27; Lyngbygade 61 og 63; Ewaldsvej 24; Solbakkevej 5, 11 og 17; Thorsgade 14; Sanatorievej 18 og 20.
Sagsnr.: 3241/1923
Borgmesterkontoret meddeler i henhold til justitsministeriets cirkulære nr. 167 af 23.6. 1922 stiftamtet, at der i oktober kvartal 1922 er foretaget 1 borgerlig vielse i Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 3243/1923
Bemærkninger: 7 bilag
Overenskomst mellem byrådet og Jydsk Telefonaktieselskab om nedlæggelsen af telefonkabler i Silkeborg by.
Sagsnr.: 3247/1923
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand J. M. Kjærulff, Drewsensvej 14, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Skatten for oktober kvartal nedsættes til 25 kr.
Sagsnr.: 3248/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet indberetter til skattedepartementet, København, at indkomst- og formueskatten til staten for 1. halvår 1922/23 for Silkeborg kommunes vedkommende har andraget 165.424,83 kr., som er indbetalt.
Sagsnr.: 3249/1923
Finansministeriet anmoder borgmesterkontoret om, at kommunens regnskab for oktober kvartal 1922 omgående må blive fremsendt til statsbogholderikontoret.
Sagsnr.: 3250/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Silkeborg toldkammer udbeder sig oplysninger om de økonomiske forhold for en række skyldnere, der mangler at indberette renter og afdrag for sidste termins driftslån.
Sagsnr.: 3261/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Med byrådets beslutning om at nedlægge kommunens optagelseshjem opsiges samtidig hjemmets bestyrerinde med udgangen af finansåret d. 31.3.1923.
Sagsnr.: 3264/1923
Byrådet har, med forventet godkendelse af skoledirektionen, vedtaget at opsige lærer Tage Bundgaard Lassen som timelærer ved det kommunale skolevæsen fra 1.5. 1923.
Sagsnr.: 3265/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Lærerinde frk. Mette Dorthea Andersen ansøger byråd og skolekommission om at måtte blive nedsat i ugentlige undervisningstimer med 6 timer på grund af et til tider svigtende helbred. Hun vil selvfølgelig være parat til at gå tilsvarende ned i løn. Bevilges!
Sagsnr.: 3267/1923
Justitsministeriet meddeler gårdejer Graves Viris-Jensen dispensation fra Silkeborg bygningsvedtægt §19 ved opførelsen af en frontgavl i bindingsværk med murede teglsten på beboelsesbygningen matr.nr. 113av, aq og am, markj.
Sagsnr.: 3270/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at elektricitetspriserne fra aflæsningen i januar 1923 nedsættes til 5 øre pr. H.W.T. for lys og 3 øre pr. H.W.T. for kraft.
Sagsnr.: 3271/1923
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 16.1. 1923 angående påligning af kirkeskat udenfor de sønderjyske landsdele.
Sagsnr.: 3272/1923
Bemærkninger: 10 bilag
Væver Carl Nielsen, Møllegade 4, anmoder byrådet om at blive fritaget for hvervet som medlem af Silkeborg kommunale arbejdsanvisningskontor, da han fraflytter byen. I hans sted indtræder snedker S. Bach.
Sagsnr.: 3273/1923
Taksationskommissionen for anlægget af statens luftfartshavn på Amager fremlægger en redegørelse for de ekspropriationer, der er foretaget i den anledning.
Sagsnr.: 3274/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Fællesudvalget for udvidelsen af amtssygehuset i Silkeborg indstiller til amts- og byrådene, at et forslag udarbejdet af arkitekt Frimodt Clausen, Aarhus, og godkendt af sundhedsstyrelsen vælges.
Udvidelsen omfatter et bybyggeri til 27 senge og for en udgift på 400.000 kr.
Sagsnr.: 3275/1923
Cirkulære fra ministeriet for offentlige arbejder af 19.1. 1923 ved snekastning på offentlige veje.
Sagsnr.: 3276/1923
Bemærkninger: 4 bilag
Arbejdsmand/husflidsarbejder Laurs Laursen, Adler Lundsgade 6, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 3277/1923
Bemærkninger: 4 bilag
Fiskehandler Jørgen Jørgensen, Vibergsgade 10, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskat for oktober kvartal 1922 på grund af sygdom. Afslået!
Sagsnr.: 3279/1923
Syerske Maren Nielsen, Toldbodgade 13, klager til byrådet over en bøde for manglende flyttemeddelelse. Bøden nedsættes til 5 kr.
Sagsnr.: 3281/1923
Bemærkninger: 3 bilag
Arbejdsmand M. Jensen Dalgaard, Kidris pr. Herning, ansøger byrådet om eftergivelse af sin kones (Marie Christensen) kommuneskat for april og juli kvartal 1922, da hun er fraflyttet Silkeborg 1.5. 1922 på grund af ægteskab med M. J. Dalgaard. Afslået!
Sagsnr.: 3284/1923
Bemærkninger: 3 bilag
Formanden for ”Landsforeningen Arbejde Adler” anmoder byrådet om et økonomisk bidrag i anledning af foreningens fødselsdag d. 3.2. Foreningen er stiftet 1911!
Sagsnr.: 3286/1923
Bemærkninger: 4 bilag
Savskærer Niels Nielsen, Richtersvej 18, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af langvarig sygdom. Skatten nedsættes fra 54 til 20 kr.
Sagsnr.: 3287/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Husassistent Louise K. N. Skov, Skolegade, ansat af seminarieforstander Winther d. 1.1. 1922, ansøger byrådet om eftergivelse af en bøde på 10 kr. på grund af undladelse af at melde flytning. Bøden nedsættes til 5 kr.
Sagsnr.: 3289/1923
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet meddeler stiftamtet om, at det bifalder genvalget af de afgående søretsmedlemmer uden kommentarer.
Sagsnr.: 3290/1923
Bemærkninger: 3 bilag
Seminarielærer Knud Knudsen, Vestergade 87, anmoder byrådet om at stille garanti for halvdelen af et statslån på 6.200 kr., han agter at opføre på matr.nr. 1be, bygr., i henhold til lov af 23.12.1922. Vedlagt kopi af byggekort, udarbejdet af bygmester K. P. Kristjansen. Byrådet afviser at stille garanti!
Sagsnr.: 3294/1923
Bemærkninger: 36 bilag
Diverse papirer ved. Statslån til 2 kommunalt opførte beboelsesejendomme i medfør af lov nr. 479 af 10.9.1920. En del papirer ang. opførelsen af de to ejendomme, beliggende Ewaldsvej 24 og Solbakkevej 7. Vedlagt. Arkitekten er Hans Chr. Rasmussen.
Sagsnr.: 3295/1923
Bemærkninger: 35 bilag
Papirer vedr. statslån til 2 kommunalt opførte beboelsesejendomme i medfør af lov nr. 479 af 10.9. 1920. En del papirer angående opførelsen af de to ejendomme, Solbakkevej 3 og 5, vedlagt. Vedlagt endvidere en delvis farvelagt blyantstegning af planer og opstalter af ejendommene. Arkitekt hans Chr. Rasmussen.
Sagsnr.: 3297/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Væver J. P. Aasted, Houmandsgade 27, Horsens, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 3298/1923
Cirkulære fra justitsministeriet af 23.12. 1922 vedr. indberetning om borgerligt indgåede ægteskaber.
Sagsnr.: 3303/1923
Syerske Rasmine Jensen, Sanatorievej 18, ansøger byrådet om eftergivelse af en bøde på 20 kr. på grund af manglende flytteanmeldelse. Bøden eftergivet!
Sagsnr.: 3306/1923
”Kommunernes Kulkontor”, København, fremsender en bestillingsseddel til køb af kul hos kulkontoret.
Sagsnr.: 3308/1923
”Foreningen til Hjælp for ulykkelig stillede Mødre” beder om et økonomisk tilskud i det kommende år. Byrådet sender 50
kr.
Sagsnr.: 3309/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Malersvend Chr. P. Nielsen, Remstrupvej 21, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 3310/1923
Bemærkninger: 6 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at statstilskuddet til kommunen på 3000 kr. halvårligt til forrentning af et af kommunen optaget lån på 200.000 kr. er blevet arrangeret på den ønskede måde.
Sagsnr.: 3311/1923
Byrådet rykker agent M. Gaardsted, Thorsgade 30, for ikke betalt husleje i perioden 20.4. 1922 til 20.2. 1923, i alt 300 kr.
Sagsnr.: 3313/1923
Bemærkninger: 6 bilag
Skræddersvend Georg Christensen, Fredensgade 15, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 3315/1923
Bemærkninger: 5 bilag
Formanden for ”Dansk kvindesamfund” i Silkeborg, Signe Bjerregaard, ansøger byrådet om deltagerstøtte til et kursus i moderkundskab, barnepleje og seksual hygiejne i dagene 22.-23.2. og 10.8. og 9.3. 1923. Byrådet støtter med 100 kr.
Sagsnr.: 3316/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand R. Rasmussen, Jernbanevej 12, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af ”en trykket Gæld samt en stor Familie at forsørge”. Afslået!
Sagsnr.: 3317/1923
Bemærkninger: 8 bilag
Maler Adolf Jørgensen, Holbergsgade 21, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1922 på grund af sygdom m.m. Skatten for oktober kvartal eftergives!
Sagsnr.: 3319/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Skuespiller Martin Schrep, p.t. Horsens teater, har i tiden 23.6. - 3.9. 1923 ledet sommerteatret i Silkeborg; og han ansøger byrådet om eftergivelse af den ham pålignede skat her på 200 kr., da han ikke har haft nogen fortjeneste i perioden, men tværtimod et direkte tab på 1035,42 kr. Beløbet på 200 kr. eftergives!