Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 2856/1922
”Danmarks Statistik”, fremsender en oversigt over ”Husleje og Boligforhold”, november 1921.
Sagsnr.: 2858/1922
Bemærkninger: 13 bilag
Uddeling af ”Justitsraad Oscar Lunds Mindelegat for de mest værdige og trængende udenfor Fattigvæsenet i Silkeborg”, foretaget af byrådet. Der indkom 11 ansøgninger (alle vedlagt).
Sagsnr.: 2859/1922
”Kommunernes Kulkontor”, København, tilbagesender efter forslag fra bestyrelsen en del af kommunens indestående i drifts- og garantifonden nemlig 5.099 kr. Tilbage i fonden for Silkeborg kommunes vedkommende er 21.000 kr., hvilket svarer til 2 kr. pr. indbygger efter folketællingen i 1921.
Sagsnr.: 2864/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”Det statistiske Departement” meddeler, at der i efteråret 1922 skal indsendes oplysninger om huslejeforhold i alle Danmarks kommuner til departementet.
Sagsnr.: 2865/1922
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at Søvejen istandsættes og optages som offentlig vej.
Sagsnr.: 2866/1922
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at stadepengene på markedspladsen sættes til 10 kr. for hvert beværtertelt med virkning fra 25.9. 1922.
Sagsnr.: 2867/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”Roskilde Byraadskontor” udbeder sig oplysninger om den kommunale skoletandklinik.
Sagsnr.: 2871/1922
Henry Jørgensen, Jernbanevej 12, ansøger byrådet om eftergivelse af en bøde på 30 kr. for ikke at melde tilflytning til kommunen. Bøden nedsættes!
Sagsnr.: 2878/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Syerske Amalie Fallesen, Lille Klingbjerg 3, Haderslev, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922. Accepteret!
Sagsnr.: 2879/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Syerske Hertha Jensen, Nygade 12, tidligere Skolegade 29, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april og juli kvartal 1922 på grund af indlæggelse på sanatorium. Afslået!
Sagsnr.: 2880/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arbejdsmand Peter Jensen, Frederiksberggade 16, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1922 på grund af sygdom. Afslået
Sagsnr.: 2883/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Kontrakt mellem ”A/S Hjejlen” og Silkeborg kommune vedr. Hjejlens leje af kommunens bolværksstrækning på den østlige bred af Remstrup Å. En strækning på 62 m. og endvidere brugsretten af 130 m. åbred syd herfor. Dertil lejer Hjejlen en bolværksstrækning på åens vestlige side. Lejeafgiften bliver 2000 kr. om året. Vedlagt en planskitse over det berørte havneområde.
Sagsnr.: 2884/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Arkitekt Hans Chr. Rasmussen ansøger på vegne af cigarhandler Johannes Lundkvist byrådet om tilladelse til at ophænge et skilt ud over fortovet på ejendommen, Søndergade 1, med en afstand på 260 cm. fra fortovet til skiltes underkant. Tilstået!
Sagsnr.: 2886/1922
Byrådet godkender Silkeborg kirkes menighedsråds overslag til udskrivning af kirkeskat på 51.027,12 kr.
Sagsnr.: 2901/1922
Bemærkninger: 7 bilag
”Hjælpekassens” ansøgninger til byrådet om bemyndigelse til at udbetale forsørgertillæg til arbejdsløse med 1 kr. pr. understøttet dag i tiden 1.11. 2021 til 1.12. 2022.
Sagsnr.: 2902/1922
Kommunebogholderens oversigt over ”Udgiftskonto XVIII, d.v.s. udgifter der afholdes af lån, for regnskabsåret 1921/22.
Sagsnr.: 2903/1922
Kommunebogholderens oversigt over ”Udgiftskontoerne XVIII og XIX for Regnskabsaaret 1921/22 samt Oversigt over Differencen mellem Budget og Regnskab”.
Sagsnr.: 2906/1922
Bemærkninger: 7 bilag
Skrivelse fra byrådet ang. indførelsen af sundhedspolititjenesten i købstaden. En betjent skal for et vederlag på 50 kr. om måneden udføre tjenesten i fritiden. Endvidere papirer desangående.
Sagsnr.: 2907/1922
Bemærkninger: 9 bilag
Forslag til partiel byplan hhv. bebyggelsesplan for den del af Silkeborgs Sydby, der endnu henligger delvis ubebygget. Et udvalg bestående af arkitekt Edv. Jensen, stadsingeniør P. Gunder Hansen og landinspektør Axel Kristiansen har i flere år arbejdet med planen, som bliver godkendt herefter. Vedlagt to dispositionsplaner, plan II og III, hvor plan III i store træk bliver realiseret.
Sagsnr.: 2908/1922
”Udvalget for Alderdomsforsørgelse” fremsender indberetning til byrådet om den ydede ekstra understøttelse til alderdomsunderstøttede i juli kvartal 1922, samt sygepleje i 1. halvår 1922-23.
Sagsnr.: 2910/1922
Skolekommissionen henstiller til byrådet, at der i indeværende halvår forsøgsvis etableres undervisning i sløjd ved den kommunale ungdomsskole i 1 time ugentlig.
Endvidere at lærer Hofmann ansættes til at varetage undervisningen.
Sagsnr.: 2912/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra skattedepartementet af 12.10. 1922 vedr. den almindelige vurdering af ejendomsskyld 1.1. 1924 i henhold til lov nr. 352 af 7.8. 1922.
Sagsnr.: 2916/1922
Cirkulære fra undervisningsministeriet af 6.10. 1922 vedr. kommunale og private efterskoler.
Sagsnr.: 2917/1922
Bemærkninger: 2 bilag
”Det statistiske Departement” fremsender spørgeskema ang. boligforholdene i Silkeborg.
Sagsnr.: 2919/1922
Købstadkommunernes Centralkontor, København, udbeder sig forskellige oplysninger ”angaaende de i Sterlinglaanet deltagende kommuners finansielle Stilling”.
Sagsnr.: 2927/1922
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 5.10.1922 om ”Tilladelse til Natjagt på Raa-, Daa- og Kronvildt i henhold til Lov om Jagten af 30. Juni §26, 2det Stk”.
Sagsnr.: 2928/1922
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 10.10.1922 ang. ”Indvaliderenteyderes Anbringelse paa
Helbredelsesanstalter”. Dersom udgifterne hertil afholdes i henhold til lov nr. 658 af 15.12.1920, skal ”Invalidenævnet” i Sønderborg informeres.
Sagsnr.: 2929/1922
3. Tillægsbekendtgørelse af 13.10.1922 til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 13.7.1922 vedr. udbetaling af ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til lov nr. 529 af 22.12.1921 m.m.
Sagsnr.: 2930/1922
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 11.10.1922 vedr. den nuværende manglende bemyndigelse til at yde understøttelse uden fattighjælps virkning; en bemyndigelse, som blev givet i anledning af influenzaepidemien i 1918.
Sagsnr.: 2936/1922
Bemærkninger: 498 bilag
Til stillingen som politibetjent ved Silkeborg politi indkom 140 ansøgninger (alle vedlagt. Avisbekendtgørelse/stillingsopslag vedlagt!)
Sagsnr.: 2950/1922
Oversigt over 1) kontoen for pålignede skatter i regnskabsåret 21/22 og 2) over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 2951/1922
Oversigt over 1) kontoen for renter og kommunens kapitaler m.m. for 1921/22 og 2) differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 2952/1922
Oversigt over regnskab for 1921/22 i Silkeborg kommune
Sagsnr.: 2959/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Fyrbøder Kristian M. Ørum, Sanatorievej 23, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af sygdom. Afslået!
Sagsnr.: 2961/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Ligningskommissionen anmoder kasse- og regnskabsudvalget om, at der må blive tilført udvalget fornødent regnskabskyndigt medhjælp især som følge af de nye bestemmelser i lov nr. 149 af 10.4.1922 §22 ”over bogføringspligtige Personers Regnskabsaflæggelse”. Bevilges i nogen grad!
Sagsnr.: 2962/1922
Bogholder J. Honoré, Skoletorvet, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Sagsnr.: 2964/1922
Bemærkninger: 3 bilag
”Det statistiske Departement” fremsender skemaer til oplysning om foldudbyttet af høsten 1922.
Sagsnr.: 2965/1922
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådet anmoder konditorsvend S. Nielsen, Torvet 10, eller hans hustru om at give møde på borgmesterkontoret d. 4. eller 6.11.1922 ”for at give Forklaring angaaende en Plejebørnssag”.
Sagsnr.: 2966/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Nationalhaverne”, i Sydbyen, stenhugger M. Jensen, Wesselsvej 5, udbeder sig på vegne af haveejerne nærmere oplysninger om den netop vedtagne byplan for den del af planen som påvirker ”Nationalhaverne”. Planskitse i blyant vedlagt.
Sagsnr.: 2967/1922
Wilh. Christiansen, Seestvej 21, Kolding, ansøger byrådet om eftergivelse af en bøde på 45 kr., som skyldes manglende anmeldelse af flytning. Afslået!
Sagsnr.: 2971/1922
Bemærkninger: 3 bilag
Grosserer A. C. Lemvigh-Müller, København, tilsender byrådet et katalog over ”Spundsvægsjern System Larssen”. Knytter sig til projektet om en vandkraftstation i Funder
Sagsnr.: 2977/1922
Bemærkninger: 47 bilag
Diverse papirer vedr. udvidelsen af Assistens-kirkegården mod øst, bl.a. omfattende erhvervelsen af hegnsmandsstedet ”Kalgaardvighus” med tilliggende areal, som tilhører staten. Endvidere en anmodning fra provstiet, om byrådet vil være villig til at yde en garanti for renter og afdrag af et lån på 16.000 kr. til bestridelse af udgifterne ved udvidelsen af kirkegården. Vedlagt generalstabskort over Silkeborg med udvidelsen indskraveret og matrikelkort over arealet.
Sagsnr.: 2982/1922
Bemærkninger: 10 bilag
Efter ansøgning fra ”Dansk Olie & Benzin Import”, Aarhus, giver byrådet tilladelse til at firmaet kan etablere et benzinanlæg ved Kammerslusen.
Sagsnr.: 2984/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra handelsministeriet af 3.11.1922 ang. revision af ”bunden Næring” senest marts 1923.
Sagsnr.: 2987/1922
Indenrigsministeriet meddeler, at ”der kun tilkommer en Maskinsynsmand ét Honorar for hver Bedrift, der er undergivet hans Tilsyn, selv om der er flere Motorer ved samme bedrift”.
Sagsnr.: 2989/1922
Kasse- og regnskabsudvalget informerer byrådet om, at ratebetaling af kommuneskat er blevet benyttet af 23 personer i 1921/22, efter at byrådet åbnede adgang hertil d. 7.7.1921.
Sagsnr.: 2992/1922
Bemærkninger: 6 bilag
Silkeborg Sparekasse meddeler byrådet, at et lån, optaget af blikkenslager J. M. Balleby og tømrermester Ths. Christensen og med kommunen som garant, ikke er blevet indfriet på behørig vis. Sparekassen anmoder derfor kommunen betale det skyldige. Byrådet opfordrer derimod sparekasse til snarest muligt at lade beløbet ”incassere” hos de pågældende.
Sagsnr.: 2993/1922
Bemærkninger: 7 bilag
En række naboer til den ubebyggede grund ved hjørnet af Nygade og Tværgade klager til politimesteren over, at grunden tilsyneladende er blevet ”Boplads for tilrejsende Skærslibere og lign.”, idet ”disse Mennesker i deres mere eller
mindre utiltalende vogne giver Kvarteret her omkring et malpropert Præg”. Byrådet inddrages; der optages flere politirapporter (vedlagt), og situationen falder efterhånden til ro.
Sagsnr.: 2995/1922
Bemærkninger: 2 bilag
Enke Margrethe Nielsen, Skolegade 30, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1922 på grund af sygdom. Tilståes!
Sagsnr.: 2996/1922
Ejer af ”Missionshotellet”, Meta Kruse, Drewsensvej 30, anmoder byrådets boligudvalg, om at måtte inddrage det ene værelse i en 10-værelses lejlighed i hoteldriften, mens det andet med køkken stilles til rådighed for udvalget. Accepteres!