Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 3963/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Enke Jakobine Christensen, Klüversgade [Klüwersgade] 13, ansøger byrådet om plejetilladelse til sin afdøde datters søn. Bevilget!
Sagsnr.: 3964/1923
Bemærkninger: 4 bilag
Brevveksling mellem byrådet og indenrigsministeriets socialkontor vedr. manglende statslig refundering af kommunens udgifter til ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse.
Sagsnr.: 3965/1923
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 10.8. 1923 om ”Størrelsen af det Aldersrentenydere i Halvaaret fra 1. Oktober 1923 til 31. marts 1924 tilkommende Dyrtidstillæg”.
Sagsnr.: 3966/1923
Stiftamtet informerer byrådet om, at honorarerne til de kommunale maskintilsynsmænd indtil videre fortsat vil blive refunderet af statskassen, når opgørelser over disse fremsendes ved kalenderårets afslutning.
Sagsnr.: 3970/1923
Bemærkninger: 6 bilag
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at man indtil videre bibeholder stadepladser for rutebilerne på Torvet på visse betingelser. Endvidere at færdselsforholdene generelt forbedres ved omlægning af fliserne; og endelig at stadepladsafgifterne på markeds- og torvedage tredobles.
Sagsnr.: 3975/1923
Bemærkninger: 35 bilag
Rekvisitioner af Edv. Egebergs bog ”Silkeborg slot”, I-III udgør 34 rekvisitionsbilletter og 1 notesbog.
Sagsnr.: 3976/1923
Frk. Anna Maibom, Søndergade 2B, anmoder byrådet om at annullere en bøde for manglende flyttebevis. Hun meddeler, at hendes ”unge Pige husker bestemt at have afleveret Flyttebeviset en af de første Dage derefter”. Byrådet bøjer sig og annullerer bøden.
Sagsnr.: 3977/1923
Politimesteren anmoder på vegne af regattaudvalget byrådet om, at lygterne på gader og pladser på selve aftenen d. 26. 8. må forblive tændt i størst mulig udstrækning ”af Hensyn til de mange Fremmede”.
Sagsnr.: 3980/1923
Bemærkninger: 5 bilag
Byrådet godkender det af bevillingshaverne på Kjellerup-Silkeborg jernbane fremlagte projekt til en viadukt over Vesterbrogade og Drewsensvej. Plan-, snit- og facadetegning (lystryk) over projektet, udarbejdet af ingeniør K. Møller Holst, vedlagt.
Sagsnr.: 3982/1923
Bemærkninger: 2 bilag
”Jysk Telefon-Aktieselskab”, Aarhus, ansøger byrådet om tilladelse til at nedlægge telefonkabler samt opstille kabelopføringsstænger og hovedfordelerskabe i byen.
Sagsnr.: 3983/1923
Bemærkninger: 3 bilag
Konstruktør H. S. Skov, Valby Langgade 139, København, tidligere Hostrupsgade 52, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli og oktober kvartaler 1922 og januar kvartal 1923 på grund af arbejdsløshed o.a. Byrådet meddeler, at hvis han betaler 125 kr. af det skyldige beløb, vil resten blive eftergivet.
Sagsnr.: 3984/1923
Bemærkninger: 6 bilag
Borgmesteren indstiller til byrådet, at ungskuets indgangsportal udbydes til salg efter de gældende regler; dog således at der kan tages mod tilbud på køb og fjernelse af midterpartiet for sig, og på køb og fjernelse af begge sidefløjene for sig. Ingen af de indkomne tilbud accepteres dog af byrådet. Efter aftale med idrætsforeningen flyttes indgangsportalen herefter til kommunens idrætsplads, mod at foreningen selv besørger flytningen og opstillingen på pladsen.
Sagsnr.: 3988/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet accepterer detaillist Peder Knudsens ansøgning om at forene detailhandlerborgerskabet med borerskab som skrædder
Sagsnr.: 3989/1923
Bemærkninger: 4 bilag
Byrådets legatudvalg har givet hollænderformand N. P. Nielsen, Thorsgade 14, fru Godske Nielsens konfirmationslegat på 97,33 kr.
Sagsnr.: 3992/1923
Mark- og skovudvalget indstiller til byrådet, at værten i ”Lunden” opsiges med virkning fra 31.3. 1924.
Sagsnr.: 3993/1923
Papirer vedr. gårdejer Graves Christensens afhændelse af en del af sin ejendom, matr.nr. 113ar, markj., til kommunen i forbindelse med en videreførelse af Gesnersvej til Frydensgade. Endvidere mange bilag overflyttet fra journ.nr. 2764 (i alt 47 bilag) omhandlende hele sagskomplekset Gesnersvej-Frydensgade-forbindelsen, som blev aktualiseret ved anlæggelsen af viadukten over Vesterbrogade m.m.
Sagsnr.: 3994/1923
Formanden for ”De Unges idræt”, hans hansen, ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre ”Lunden” d. 16.9. 1923 i anledning af afholdelse af sportsstævne med efterfølgende koncert. Bevilget!
Sagsnr.: 3995/1923
Bemærkninger: 68 bilag
Diverse papirer vedr. indkomne ansøgninger om statslån til opførelse af beboelseshuse.
Sagsnr.: 3997/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Vedr. ophøret af kommunens kautionsforpligtigelse over for blikkenslagermester Balleby og tømrermester Ths. Christensen i forbindelse med finansieringen af opførelsen af et beboelseshus.
Sagsnr.: 3999/1923
Bemærkninger: 3 bilag
Beretninger fra ”De danske Fængselsselskaber” for årene 1921 og 1922; samt den bl. beretning fra ”Horsens Fængselsselskab”, 1923.
Sagsnr.: 4000/1923
Bemærkninger: 32 bilag
Udskrifter af ”Forhandlingsprotokollen for Besigtigelses- og Expropriationskommissionen” vedr. Anlæget af jernbanen fra Kjellerup til Silkeborg, 5. hæfte, 1923, og af ”Taxationsprotokollen for Anlæget af Kjellerup- Silkeborg Banen”, 4. hæfte 1923”, samt div. papirer i tilknytning hertil.
Sagsnr.: 4001/1923
Politimesteren beder borgmesterkontoret om et antal jagttegnsblanketter, type B.
Sagsnr.: 4002/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Lærerinde Henriette Knudsen, Toldbodgade 17, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for april kvartal 1923 på grund af et lavt antal undervisningstimer. Afslået!
Sagsnr.: 4004/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Skoletandlæge Aage Andersen indberetter til byrådet om arbejdet på den kommunale skoletandklinik i året 1922-23.
Sagsnr.: 4005/1923
Bemærkninger: 2 bilag
”Ministeriet for offentlige Arbejder” anmoder amtsrådet og Horsens og Silkeborg byråd om hver at udpege 2 mand til at tiltræde taksationskommissionen for ombygningen af Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbane.
Sagsnr.: 4008/1923
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer vedr. kloakering af dele af Sydbyen, 1923.
Sagsnr.: 4009/1923
Byrådet overtager varetagelsen og formidlingen af ”Farver og Klædefabrikant Chr. Hammer og Hustru Karen født Nielsens Jubilæumslegat” til fordel for trængende i Silkeborg. Legatets formue udgår 4000 kr.
Sagsnr.: 4011/1923
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 25.8. 1923 om de indtægts- og formueforhold m.m., som betinger en persons optagelse eller forbliven i en anerkendt sygekasse med ret til at få tilskud fra staten.
Sagsnr.: 4012/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i august 1923.
Sagsnr.: 4014/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinstrikker, tidl. kommis, Ingvardh Zederkof, Amaliegade 5, ansøger byrådet om eftertgivelse af kommuneskatten for april kvartal 1923 på grund af for ringe indtjening. Afslået!
Sagsnr.: 4015/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Viborg byråds ”Udvalg for Aldersrente” foreslår Silkeborg byråd, at de to kommuner gensidigt skal frafalde krav om særlig anmeldelse af lægehjælp, medicin og sygehjælp ydet ifølge aldersrenteloven til rentenydere, der er forsørgelsesberettigede i de respektive kommuner. Silkeborg byråd bifalder forslaget.
Sagsnr.: 4016/1923
Aldersrenteudvalget fremsender 5 ansøgninger om aldersrente til byrådet.
Sagsnr.: 4018/1923
Maskinmester E. Juncker anmoder Kasse- og Regnskabsudvalget om at få sin anciennitet ved elektricitetsværket fastsat fra 1.3. 1912. Bevilget!
Sagsnr.: 4019/1923
Kommunebogholderen fremlægger en oversigt over udgiftskontoerne I, II, IIIA, IIIB, IIIC, IVA og IVB for regnskabsåret 1922/23 og oversigt over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 4020/1923
Byrådet tilstiller skovrider Bojesen, ”Skovridergaarden”, en opgørelse over udgifterne til almindelig vedligeholdelse af vejen fra Silkeborg gennem Nordskoven forbi skovfogedstedet Naaege til Sejs hede. De samlede udgifter udgør 2038,57 kr. for perioden 1.4. 1922 til 31.3. 1923. Heraf betaler statsskovvæsenet 1274,11 kr.
Sagsnr.: 4021/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Kommunen sælger matr.nr. 114aø, markjorder, til Th. Møller, Serup, til en pris af 80 øre pr. kvadratalen.
Sagsnr.: 4027/1923
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at der opsættes et hegn af imprægneret gran omkring sportspladsen, d.v.s. langs Sanatorievej og enkefru Madsens ejendom.
Sagsnr.: 4029/1923
Holstebro borgmesterkontor anmoder borgmesterkontoret, her, om oplysninger vedr. fæstekontor for tyende.
Sagsnr.: 4033/1923
Bemærkninger: 3 bilag
Dommer (tidl. borgmester i Silkeborg) Heide-Jørgensen, nu Frederiksberg, klager til kommunekontoret, her, over et pantegebyr, han er blevet afkrævet.
Sagsnr.: 4034/1923
Enke Laurine Pedersen, Ewaldsvej 25 [kommunehus] ansøger byrådet om tilladelse til at opstille en tøjrulle i lejligheden ”som Indtægtskilde”. Boligudvalget har foranstaltet, at hun får rullestue i baghuset!
Sagsnr.: 4035/1923
”Stiftsøvrigheden” meddeler byrådet, at bankassistent C. M. J. Jensens ansøgning om eftergivelse af den ham pålignede kirkeskat for året 1922/23 rettelig beror på kommunalbestyrelsens afgørelse.
Sagsnr.: 4036/1923
Bemærkninger: 4 bilag
Den endelige opgørelse over ”Foreningen af jydske Landboforeninger” ’s tilgodehavende i forbindelse med afholdelsen af Ungskuet i Silkeborg udgør 7877,72 kr., som byrådet fremsender til foreningen.
Sagsnr.: 4040/1923
Kommunebogholderen fremlægger oversigt over skolevæsenets udgifter i 1922/23, samt over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 4045/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Repræsentant Charles Hansen, Alderslyst, ansøger byrådet om tilladelse til at leje en lejlighed i en af maskinarbejder Th. Møller opført ejendom på Remstrupvej, til hvilken der er ydet statslån med kommunal garanti. Afslået, da ansøgeren ikke har boet i købstaden ét år.
Sagsnr.: 4047/1923
Savværksejer M. Mathiasen, Ørnsø Savværk, ansøger på vegne af sin datter, byrådet om eftergivelse af en bøde på 10 kr. på grund af manglende oplysning om tilflytning. Afslået!
Sagsnr.: 4048/1923
Skorstensfejer Chr. Mølbech, Drewsensvej 32, ansøger byrådet om en udvidelse af det ham tildelte 2. skorstensfejerdistrikt i byen for at optimere sit indtægtsgrundlag. Afslået!
Sagsnr.: 4050/1923
Justitsministeriet meddeler murermester Chr. Gravesen dispensation fra § 21 i Silkeborg kommunes bygningsvedtægt af 1906 i forbindelse med opførelsen af en beboelsesejendom (dobbelthus) på matr.nr. 113 ad, markj.
Sagsnr.: 4051/1923
Bemærkninger: 2 bilag
Skoledirektionen meddeler lærerinde ved det kommunale skolevæsen frk. Nanna Kristensen afsked fra 1.10. 1923.
Sagsnr.: 4052/1923
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 8.9. 1923 vedr. indretning af børnelegepladser.
Sagsnr.: 4055/1923
Bemærkninger: 9 bilag
Byrådets legatudvalg uddeler 4 portioner á 37,25 kr. til ansøgere af ”Fabrikant Chr. Hammer og Hustrus Jubilæumslegat”. Der indkom 8 ansøgninger (vedlagt).