Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 699/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Karter Adler Christiansen, Christian 8.s Vej 19, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for april kvartal 1925. Der gives henstand til 1.10. 1925.
Sagsnr.: 700/1925
Husejer Søren Pedersen, St. Blichersgade 17, ansøger byrådet om at måtte udleje en lejlighed i en nyopført ejendom på Skovvejen til seminarieelev frk. Dagmar Holst. Afslået!
Sagsnr.: 701/1925
Kedelpasser P. Vindum, Valdemarsgade 29, ansøger byrådet om tilladelse til at hans svigerforældre tilflytter byen. Afslået!
Sagsnr.: 704/1925
Formanden for "Malernes Fagforening", V. Simonsen, Lyngbygade 51, opfordrer byrådet til at sætte gang i nødvendige kommunale reparationsarbejder m.v.
Sagsnr.: 705/1925
Uddeler Jørgen Nordstrøm, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte tage bopæl i byen, da han har købt købmandsforretningen på hjørnet af Drewsensvej og Amaliegade med tilhørende lejlighed. Bevilget!
Sagsnr.: 706/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Fhv. bybud Henry Andersens hustru ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskat for januar kvartal 1925. Hendes mand ligger syg af blodforgiftning, og de har 5 børn. Der gives henstand til 1.10. 1925!
Sagsnr.: 707/1925
Chauffør Chr. Johansen, p.t. Hotel Silkeborg, ansøger byrådet om at måtte indflytte i byen, da han kører på ruten Silkeborg - Vejle. Afslået!
Sagsnr.: 708/1925
Husejer M. Løkken Andersen, Villa "Solbakken", ansøger byrådet om at få sit jagtkort fornyet. Bevilget!
Sagsnr.: 709/1925
Bemærkninger: 27 bilag
Der indkom 14 ansøgninger til den nyopslåede stilling som bestyrerinde på "De gamles Hjem" (vedlagt). Stillingen blev besat af sygeplejerske frk. Maria Graversen, p.t. vikar på Hjemmet.
Sagsnr.: 710/1925
Bemærkninger: 38 bilag
Byrådet har vedtaget at konstituere Rudolf Andersen, Frydensgade 9, som maskinpasser på renovationsanstalten fra 1.9. 1925. Konstitueringen gælder foreløbig 1 år. Der indkom 28 ansøgninger (vedlagt) til stillingen.
Sagsnr.: 711/1925
Skoledirektionen meddeler byrådet, at Johannes Jørgensen er udnævnt til timelærer ved Silkeborgs kommunale skolevæsen fra 1.10. 1925. Han har hidtil været vikar i stillingen.
Sagsnr.: 712/1925
Bekendtgørelse fra indenrigsministeriet af 14.8. 1925 om størrelsen af dyrtidstillægget til aldersrentenydere, som kommer til udbetaling i halvåret 1.10. 1925 til 31.3. 1926
Sagsnr.: 713/1925
Købmand Th. Pedersen, Jernbanevej 21, ansøger byrådet om at måtte forhøje huslejen hos sin lejer fra 21 til 24 kr. om måneden. Bevilget!
Sagsnr.: 714/1925
"Frelsens Hær" fremsender sin årsberetning og regnskab for 1924.
Sagsnr.: 715/1925
Murermester A. S. Storgaard har udlejet en 4-værelses lejlighed i ejendommen Torvet 10 til fru Viktoria Søe, Vordingborg. På grund af tvivl om hvorvidt lejligheden er underlagt de gældende udlejningsrestriktioner forespørges byrådet herom. Byrådet meddeler, at det ikke er tilfældet!
Sagsnr.: 716/1925
"Silkeborg Turistforening" ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre "Lunden" d. 30.8. 1925 i anledning af ringridning og svømmeopvisning. Bevilget!
Sagsnr.: 717/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Fru Helga Broberg, Holbergsgade 25, ansøger på vegne af sin mand, der som skomager har arbejde på Sjælland, byrådet om fritagelse for kommuneskat for januar kvartal 1925 på grund af dobbelt husførelse. Skatten nedsættes fra 27 til 9 kr.!
Sagsnr.: 718/1925
Bekendtgørelse fra socialministeriet af 28.7. 1925 vedr. de fag og brancher af fag der er berettigede til ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til §31 i lov af 4.3. 1924.
Sagsnr.: 719/1925
Arkitekt Hans Chr. Rasmussen forespørger bygningskommissionen, om en hjørnebygning på matr.nr. 35e, markj., kan nøjes med et afskåret hjørne på kun 140 cm. Bevilget!
Sagsnr.: 720/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Slagter Chr. Schou, Christian 8.s Vej, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives tilladelse til betaling af den skyldige skat i rater!
Sagsnr.: 721/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Typograf Harry Jørgensen, Thorsgade 18, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 1.10. 1925!
Sagsnr.: 722/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Husassistent Elvine Sørensen, København, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for kvartalerne juli og oktober 1924 og januar 1925 på grund af arbejdsløshed. Skatten for de 3 kvartaler nedsættes til 9 kr.!
Sagsnr.: 723/1925
Portør V. Sørensen, Kastanieallé 7, Aabyhøj, ansøger byrådet om at måtte tage bopæl i Silkeborg på grund af forflyttelse hertil. Bevilget!
Sagsnr.: 724/1925
Gårdejer Martin Jensen, Tømmerby pr. Salten, ansøger byrådet om tilladelse til at lade sine forældre indflytte i en lejlighed i ejendommen Drewsensvej 94, som han har købt. Afslået!
Sagsnr.: 727/1925
Bemærkninger: 7 bilag
Der var 4 ansøgere til fru Godske Nielsens konfirmationslegat (alle vedlagt). Papirarbejder Th. Bangs datter modtog det. Bopæl St. Blichers Gade 18.
Sagsnr.: 728/1925
Maskinarbejder R. H. Niebuhr, Landlystvej 2, Alderslyst, ansøger byrådet om at få lukket op for gassen efter at have betalt størstedelen (40 kr.) af regningen for indlæggelse af gas i lejligheden. Bevilget!
Sagsnr.: 729/1925
Formand for skoleudvalget, Richard Kjær, sender regnskab for Silkeborg Handelsskole for 1924/25 til byrådet til attestering.
Sagsnr.: 731/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Bestyrelsen for "Silkeborg-Kjellerup-Rødkjærsbro Jernbane" indkalder til ordinær generalforsamling i Kjellerup på Schous Hotel d. 16.9. 1925.
Sagsnr.: 733/1925
Tømrermester C. Riegels Jensens arvinger ansøger byrådet om tilladelse til at forhøje restauratør Svendsens husleje for lejen af Hotel Phønix. Bevilget!
Sagsnr.: 734/1925
Bemærkninger: 6 bilag
Socialministeriet udbeder sig i cirkulære af 26.8. 1925 en oversigt over kommunale anlægsarbejder, der kan bringes til indførelse i det forestående vinterhalvår til imødegåelse af den store arbejdsløshed.
Sagsnr.: 735/1925
Biblioteksassistent Otto Esben Petersen ansøger byrådet om afsked fra sin stilling, da han fra 1.9. 1925 har fået ansættelse som bibliotekar på Fredericia bibliotek. Bevilget
Sagsnr.: 737/1925
Malermester Adolf Jørgensen, Holbergsgade 21, ansøger byrådet om tilladelse til at lægge et loftsværelse til sin egen lejlighed til brug for sønnen. Bevilget!
Sagsnr.: 738/1925
Bemærkninger: 6 bilag
Byrådet meddeler restauratør Larsen, forpagter af "Lunden", at rådet, efter anmodning herom, vil nedsætte lejen for indeværende år til 3600 kr.
Sagsnr.: 739/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Købmand August Bischoff, Søndergade 39, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1925, da han "siden 1. April d.A. har været uden væsentlig Fortjeneste". Skatten nedsættes fra 28 til 20 kr.!
Sagsnr.: 740/1925
Bemærkninger: 5 bilag
Husejerne Graves Kristensen og Laurs Kristiansen, Skolegade 40, ansøger byrådet om tilladelse til at forhøje huslejerne i nævnte ejendom. [?!]
Sagsnr.: 741/1925
Skomager A. Junget, Drewsensvej 40, ansøger byrådet om henstand med betaling af regningen for en elektrisk installation til 1.11. 1925. Der gives henstand til 15.10. 1925.
Sagsnr.: 742/1925
Urmager S. Licht, Nykøbing Mors, ansøger byrådet om tilladelse til at bosætte sig i byen, hvor han har købt en ejendom i Søndergade 14-16, hvor han agter at drive forretning. Tilstået!
Sagsnr.: 743/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Værkfører K. B. Johansen, Møllegade 15, ansøger byrådet om at måtte blive autoriseret som vand- og gasmester i byen. Byrådet kan ikke tage stilling, før der foreligger et bevis for en vellykket prøve på Teknologisk Institut, København.
Sagsnr.: 744/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Enke Anna Marie Lohse, Smedebakken 36, ansøger byrådet om fritagelse for at betale sin nyligt afdøde mands kommuneskat for året 1925/26. Skatten for april og juli kvartal 1925 nedsættes fra 75 til 25 kr.!
Sagsnr.: 745/1925
Købmand Chr. Mehl, Birkevej 12, ansøger byrådet om henstand med betaling af regningen for indlæg af lys og gas i ovennævnte ejendom. Der gives henstand til 1.10. 1925.
Sagsnr.: 746/1925
Bemærkninger: 3 bilag
"Dansk Byplanlaboratorium" anmoder byrådet om økonomisk støtte til sin virksomhed, f.eks. 1 øre pr. indbygger. Byrådet giver det ønskede, 108,96 kr.!
Sagsnr.: 747/1925
Papirarbejder Thorvald Andersen, Færgebakken, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte flytte til Silkeborg, da han har fået lovning på leje af en af Papirfabrikkens lejligheder på Smedebakken. Bevilget!
Sagsnr.: 748/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorist Antoni P. Gylling, Grenaa, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for januar kvartal 1925 på grund af ringe indtjening. Afslået!
Sagsnr.: 749/1925
Bemærkninger: 6 bilag
Papirer vedr. kommunens evt. køb af jordarealer på den nordlige side af Langsø i forbindelse med anlæggelsen af en dæmning og bro over Langsø ved Kjærsgaard (den senere Kærsgård bro). Realiseres først senere! Vedlagt plantegning!
Sagsnr.: 750/1925
Bekendtgørelse fra socialministeriet af 28.8. 1925 vedr. de fag og brancher af fag der er berettigede til ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til §31 i lov af 4.3. 1924.
Sagsnr.: 752/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Enke Margrethe Thorsgaard Jensen, Jernbanevej 4, ansøger byrådet om fritagelse for at betale hundeskat for sin bassethund, der fungerer som rottehund - og er effektiv! Ansøgningen imødekommes ikke.
Sagsnr.: 753/1925
Bemærkninger: 18 bilag
Til stillingen som biblioteksassistent ved Silkeborg og Omegns Bibliotek indkom 9 ansøgninger (alle vedlagt). Til stillingen blev Tage Brandt Pedersen, København K. udpeget!
Sagsnr.: 754/1925
Bemærkninger: 13 bilag
Tømrermester Henry Johs. Kraght, Landlystvej 22, ansøger byrådet om kommunal garanti for optagelse af et lån i statsboligfonden til opførelse af en beboelsesejendom på matr.nr. 116r, markj. Bevilget!
Sagsnr.: 755/1925
Byrådet informerer bestyrelsen for "Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane" om, at faktor Rasmus Bindslev indtræder som byrådets repræsentant i bestyrelsen i stedet for borgmester Esben-Petersen.
Sagsnr.: 756/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i august 1925.