Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 904/1925
Arbejdsmand Kristian Andersen, Balle Sandvej, Alderslyst, ansøger byrådet om tilladelse til at indflytte i en lille lejlighed på Remstrupvej 3. Afvist!
Sagsnr.: 905/1925
Politimesteren meddeler frugthandler Chr. Christiansen, Nygade 28, tilladelse til "at forhandle udenlandsk Frugt paa Gaden her i Staden dog uden at tage fast Stadeplads nogetsteds".
Sagsnr.: 906/1925
Rutebilchauffør Chr. Jønset, Christian 8.s Vej 14, ansøger byrådet om at måtte betale den skyldige kommuneskat i rater på grund af arbejdsløshed. Bevilget!
Sagsnr.: 908/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Maskinarbejder Valdemar Kristian Hammelsvang, Sanatorievej 39, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1925 på grund af militærtjeneste og efterfølgende arbejdsløshed. Bevilget!
Sagsnr.: 911/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Skrivelse til dommeren i Haderslev om en udpantningssag mod manufakturhandler P. Jensen, Jomfrustien 20, Haderslev, for skyldig skat til Silkeborg kommune.
Sagsnr.: 914/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Vognmand Jakob P. W. Barreth, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for april kvartal 1925 på grund af ringe betalingsevne. Der gives henstand til 7.11. 1925
Sagsnr.: 915/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Bagermester P. H. Skafte, Herningvej 87, ansøger byrådet om at måtte betale kommuneskatten for april og juli kvartaler med 100 kr. pr. uge. Bevilget!
Sagsnr.: 916/1925
Silkeborg og Omegns Bibliotek ansøger amtsrådet "om et passende Beløb til Bogsamlingen".
Sagsnr.: 918/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Husassistent Karen Margrethe Larsen, Skorup pr. Faarvang, ansøger byrådet om eftergivelse af statsskatten for 1924/25 på grund af arbejdsløshed. Byrådet meddeler, at de ikke har hjemmel i sagen.
Sagsnr.: 919/1925
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer vedr. fhv. restauratør Carl Chr. Onsagers forskellige restancer til Silkeborg kommune på grund af hans personlige fallit med restauratørvirksomhed her.
Sagsnr.: 920/1925
Aldersrenteudvalget indberetter til byrådet om ydet ekstraunderstøttelse i juli kvartal 1925, samt sygepleje i 1. halvår 1925.
Sagsnr.: 921/1925
Politimesteren giver tilladelse til, at detaillist Aage Sørensen, Lyngbygade 13, kan handle med udenlandsk frugt på gaden i Silkeborg. Han må dog ikke tage fast stade nogen steder.
Sagsnr.: 923/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Repræsentant Anton Braüner, Nørre Aaby kommune, ansøger byrådet om sagen om skatterestancer til Silkeborg kommune må stilles i bero, indtil fordelingen af kommuneskatten mellem de 2 kommuner er afgjort. [?]
Sagsnr.: 924/1925
Fabrikant J. W. Darr, Torvet 4, ansøger byrådet om at måtte nedrive en 2-værelses lejlighed, som ligger i gården til Torvet 6. Den er i ringe forfatning. Bevilges, hvis der fremskaffes en ny 2-værelses lejlighed.
Sagsnr.: 926/1925
Frk. Sophie Chr. Lauritzen har søgt dispensation fra § 20 i Silkeborg bygningsvedtægt af 1906 i forbindelse med ombygning af en sidebygning til ejendommen, matr.nr. 170i, bygr. Dispensationen afslået!
Sagsnr.: 929/1925
Tjenestekarl Rasmus Otto Christensen ansøger byrådet om at måtte tage bopæl hos sin kommende kone Anna Margrethe Franke i hendes 2-værelses lejlighed, Fredensgade 12. Bevilget!
Sagsnr.: 930/1925
Kaptajn H. P. Schreiber, 7. artilleriafdeling, Aarhus, afholder eftersyn af heste og vogne i Silkeborg i tilfælde af mobilisering d. 13.11. 1925. En af byrådet udnævnt synsmand skal være til stede.
Sagsnr.: 931/1925
Holger Friis Kjær ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1925 på grund af deltagelse i kursus på Handelshøjskolen i Aarhus, som vil vare et år. Skatten nedsættes til 7 kr.!
Sagsnr.: 932/1925
Aldersrenteudvalget fremsender 6 ansøgninger om aldersrente til byrådet.
Sagsnr.: 934/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Maskinpasser på vandværket Harald Andersen har solgt sin ejendom på Remstrupvej 22, matr.nr. 122dc, markj., til bogholder N. Eskildsen. I den anledning ansøger han byrådet om at måtte overføre det i ejendommen værende statsboligfondslån til køberen. Bevilget!
Sagsnr.: 935/1925
"Komiteen for Hjælp i Hjemmene under Sygdom" indberetter om og aflægger regnskab for sin virksomhed i 1924/25 til byrådet.
Sagsnr.: 936/1925
Repræsentant Chr. Rasmussen, Rosenkrantzgade 22, Aarhus, ansøger byrådet om at måtte tage bopæl i byen, da han har sit fremtidige arbejde her. Bevilget!
Sagsnr.: 937/1925
Repræsentant A. Stig Nielsen, Jægergaardsgade 128, ansøger byrådet om at måtte tage bopæl i byen, da han har sit fremtidige arbejde i omegnen Silkeborg. Afslået!
Sagsnr.: 939/1925
Bemærkninger: 2 bilag
"K.F.U.M.s Soldaterhjem og Soldatermission" fremsender beretning for 1924-25. Vedlagt et hæfte med billeder fra foreningens soldaterhjem og mission gennem 25 år.
Sagsnr.: 940/1925
Cirkulære fra undervisningsministeriet af 22.10. 1925 vedr. kommunale og private efterskoler.
Sagsnr.: 941/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Sadelmager L. H. Pedersen, Søndergade, ansøger byrådet om at måtte forhøje husleje i lejlighederne i sin ejendom Markedsgade 4 fra april flyttedag 1926. Bevilget!
Sagsnr.: 942/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Snedker N. H. Kappel, Vestergade 119, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af sygdom og hospitalsindlæggelse. Afslået!
Sagsnr.: 943/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i oktober 1925.
Sagsnr.: 944/1925
Baneformand N. C. Poulsen har solgt sin ejendom, Frydensgade 3, matr.nr. 111ay, markj., til fru A. Nielsen og ansøger i den forbindelse om, at det i ejendommen værende lån fra statsboligfonden, som kommunen er garant for, må overføres til køberen. [?]
Sagsnr.: 945/1925
"Kvindehjælpen i Aarhus" fremsender sin årsberetning for 1924-25.
Sagsnr.: 947/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Blikkenslager Niels P. Sørensen, Læsøgade 21, [Læssøegade], ansøger byrådet om at måtte afdrage sin kommuneskat for juli kvartal 1925 i rater på grund af "Arbejdsindskrænkning". Bevilget!
Sagsnr.: 948/1925
Cirkulære fra skattedepartementet af 4.11. 1925 vedr. foretagelse af almindelig vurdering til ejendomsskyld pr. 1.1. 1927.
Sagsnr.: 951/1925
"Handels- og Landbrugsbanken" i Silkeborg ansøger byrådet om at måtte nedlægge en 5-værelses lejlighed i bankens ejendom Søndergade 9 på grund af pladsmangel i banken. Bevilget!
Sagsnr.: 952/1925
Blomsterhandler Esra Jensen ansøger byrådet om at måtte nedlægge en butiks- og kælderlejlighed i sin ejendom Vestergade 29. Bevilget!
Sagsnr.: 954/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Aldersrenteudvalget indstiller til byrådet, at de fornødne pengemidler til brændselshjælp for 1925/26 bevilges i henhold til cirkulære fra indenrigsministeriet af 6.11. 1925.
Sagsnr.: 956/1925
P. G. Sørensen, "Lysbrohus", ansøger byrådet om at blive fritaget for hvervet som brandfoged for Silkeborg landdistrikt efter en funktionstid på 6 år. Bevilget!
Sagsnr.: 958/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Sundhedskommissionen indstiller til byrådet, at der stilles et beløb til rådighed for indkøb af mælkeprøver, og at der etableres en kontrol for forholdene hos leverandørerne af mælk, som forhandles i købstaden.
Sagsnr.: 959/1925
Indenrigsministeriet giver dispensation til grosserer P. M. Nielsen fra §§ 15 og 28 fra kommunens bygningsvedtægt af 1906 i forbindelse med opførelsen af en 3-etages beboelsesbygning og en garage på matr.nr. 35e og 33h, bygr.
Sagsnr.: 960/1925
Fortegnelse over medlemmerne af "Logen Silkeborg nr. 175 af N. J. O. G. T" med anmodning om økonomisk støtte.
Sagsnr.: 961/1925
Cirkulære fra undervisningsministeriet af 3.11. 1925 vedr. ministeriets anbefaling af lærebøger.
Sagsnr.: 962/1925
Bemærkninger: 4 bilag
Brandkommissionen fremsender en anmodning fra brandinspektøren til byrådet om fremskaffelse af nogle lejligheder til brug for 6 til 12 brandfolk, så der altid er folk til indkaldelse med kort varsel. Sagen henlægges indtil videre!
Sagsnr.: 963/1925
K. P. Knudsen ansøger byrådet om tilladelse til at installere en "Shell Benzintank" uden for ejendommen Vestergade 79 fra 1.3. 1926. Kunne ikke bevilges!
Sagsnr.: 964/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Kommis August Bischoff ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Afslås!
Sagsnr.: 967/1925
Kommunekontoret fremlægger en oversigt over indtægtskonto II, renter af kommunens kapitaler m.m., for regnskabsåret 1924/25, samt over differencen mellem budget og regnskab.
Sagsnr.: 968/1925
H. Winther Laursen, Odense, der har købt P. Ravnkildes købmandsforretning på Skoletorvet, ansøger byrådet om tilladelse til at bosætte sig i byen. Bevilget!
Sagsnr.: 964/1925
Købmand Merrild Christensen, Frederiksberggade 9, ansøger byrådet om tilladelse til at installere en benzintank "af godkendt System", i fortovet ud for sin forretning fra 1.3. 1926. Kan ikke bevilges!
Sagsnr.: 970/1925
Købstadforeningen indkalder til det årlige repræsentantskabsmøde i januar 1926 i København.
Sagsnr.: 971/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Filmmand Joh. Christensen, Bredgade 25C, København, tilbyder byrådet at fremstille en film om byen Silkeborg. Byrådet afslår!
Sagsnr.: 974/1925
Bemærkninger: 63 bilag
Der indkom 63 ansøgninger (alle vedlagt) til de 8 legater, der administreres af byrådet, og som uddeles i december
Sagsnr.: 975/1925
Bemærkninger: 2 bilag
Bogholder P. Jacobsen, p.t. Knudsgade, ansøger byrådet om at måtte tage fast ophold i byen, hvor han har haft fast ansættelse siden 1917. Bevilget!