Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
"Silkeborg Kælkeforening" anmoder byrådet om et bidrag på 500 kr. én gang for alle til anlæg af en ny kælkebane i Nordskoven. Bevilget!
Papirer vedr. byrådets ansøgning om et statslån på 30.000 kr. til iværksættelse af 2 allerede godkendte nødhjælpsarbejder, en bådhavn i Indelukket og en underføring ved Adler Lundsgade.
Byrådet indstiller til politimesteren, at der rejses en politisag mod tjener Hans Peter Stidsen, Vestergade 93 for overtrædelse af folkeregisterloven.
Byrådet indstiller til politimesteren, at der rejses en politisag mod arbejdsmand Hornbeck Stidsen for overtrædelse af folkeregisterloven.
Bryggeriarbejder Chr. Jensen, Fredensgade 13, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand med betalingen til 15.2. 1926.
Ingeniør M. Egerland klager til byrådet over at måtte betale et kvartals skat efter fraflytning fra Silkeborg kommune til Alderslyst. Klagen afvises på grund af teknikaliteter.
"Socialdemokratisk Forening" ansøger byrådet om at måtte afspærre "Lunden" d. 5.6. 1926 til afholdelse af grundlovsfest.
"Teknologisk Institut" sender byrådet en nytårshilsen.
Arbejdsmand Laust Poulsen Jensen, Toldbodgade 35, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 1.2. 1926!
Papirer vedr. udførelsen af en statsstøttet (nødhjælpsarbejde) bådehavn i Indelukket. Indeholder licitationspapirer, arbejdsbeskrivelser og 3 forslag til havnens omfang. Desuden en tilbagevist indsigelse fra fredningsnævnet for Gl. Skanderborg Amt!
Brolægger Peter Chr. Sørensen, Rolighedsvej 7, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.3. 1926!
Aldersrenteudvalget fremsender 8 ansøgninger om aldersrente til byrådet.
Aktieselskabet "De forenede Vagtselskaber" tilbyder byrådet nattevagt på Rådhuset. Afslås!
Formanden for "Dansk Kvindesamfunds Silkeborg Kreds", Paula Raun Lind Brems, ansøger byrådet om et gratis lokale (bibliotekssalen) til afholdelse af et kursus i sundhedslære. bevilget!
Byrådet fremsender til indenrigsministeriet 1) kommunens regnskab for tiden 1.4. 1924 - 31.3. 1925; 2) regnskab over de af kommunen bestyrede legater for 1924/25 og 3) regnskabet over pensionsfonden for 1924/25.
Den socialdemokratiske gruppe i byrådet foreslår en række beskæftigelsesarbejder bragt til udførelse hurtigst muligt: 1) opfyldning af et område vest for kirkegården, 2) kommunens overtagelse og istandsættelse af Drechselsvej, 3) omlægning af Sejsvejen ved Skovfogedstedet "Naaege" og 4) udfyldning af "Iskælderdalen".
Cirkulære fra undervisningsministeriet af 4.12. 1925 om antagelse af vikarer på kommunale skoler.
Bagersvend H. J. Jacobsen, Nygade 12, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Forretningsbestyrer Johs. Johansen, Søndergade, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af sygdom. Der gives henstand til 15.2. 1926!
Arbejdsmand Chr. Andersen, Søgade 11, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.2. 1926!
Støberiarbejder Søren Johannes Pedersen, Drewsensvej 44, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Afslået!
Politimesteren meddeler byrådet, at "Haandværkerforeningen efter ansøgning har fået tilladelse til at holde åbent til kl. 24.00
Former K. M. Mikkelsen, Søgade 26, ansøger byrådet om at forny stakittet mellem hans og kommunens grund, da det nuværende stakit er faldefærdigt. [?]
Væver Karl Juel Petersen, Drewsensvej 60, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925. Der gives henstand til 15.2. 1926!
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i januar 1926.
Sadelmager M. Nielsen, p.t. Frederiksberggade 12, ansøger byrådet om at måtte søge fast bopæl i byen. Afslås!
Barbersvend Henry Rasmussen, Frederiksberggade 1, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for oktober kvartal 1925 på grund af hospitalsindlæggelse. Skatten nedsættes fra 39 til 14 kr.!
Malersvend C. P. Holt, Kirkebakken 8, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed og sygdom i familien. Der gives henstand til 1.2. 1926!
Arbejdsmand Anders Chr. Nielsen, Møllegade 11, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af sygdom. Der gives henstand til 15.2. 1926.
Maskinarbejder P. Chr. Petersen, Ægirsgade 21, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte tage fast bopæl i Silkeborg. Han har fået tilsagn om en ledig lejlighed på Smedebakken. Bevilget!
"Frederiksberg Købmandshandel" ved A. Westergaard, ansøger byrådet om at måtte inddrage en mindre lejlighed til forretningsbrug i ejendommen. Bevilget!
Statsministeriet meddeler byrådene m.v., at der i videst muligt omfang bør anvendes dansk arbejde og danske produkter.
Bybud J. E. Johansen, Ny Længe 18, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925, da han "har tabt 300 kr. på min Hest som blev halt saa jeg maatte sælge den for halv Pris". Der gives henstand til 15.2. 1926!
Landpost R. P. Mogensen, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte leje en lejlighed i Silkeborg. Afvist!
Maskinist Sv. Aage Pedersen, Østergade 18, ansøger byrådet om at måtte leje en bedre lejlighed, da den nuværende er i meget dårlig stand. Bevilget!
Kommunekontoret meddeler borgmesterkontoret, at det beløb, der skal indbetales til statskassen for indkomst- og formueskat for 1. halvår 1925/26, ansrager 153.345,73 kr.
Kommunekontoret meddeler borgmesterkontoret, at der i valutaydelse i oktober kvartal 1925 er indkommet 13.245,- kr.
Byrådets skrivelse (m.v.) til landbrugsministeriet om ønsket om en forhandling angående "en Forlægning af den saakaldte Sejsvej ud for Skovfogedstedet Naaege".
Værkfører K. B. Johansen, Møllegade 15, ansøger byrådet om autorisation som vand- og gasmester i byen. Kunne ikke bevilges!
Formanden for "Gl. Skanderborg Amts Skytte- og Gymnastikforening", K. P. Skorstengaard ansøger byrådet om tilladelse til at afspærre "Lunden" d. 11.7. 1926 i anledning af foreningens årlige gymnastik- og "Folkefest". Bevilget!
Flisestøber S. Rasmussen, Markedsgade 24, ansøger byrådet om tilladelse til at måtte indrette et værelse i en lejlighed i ejendommen, Nygade 27, til butik. Kan ikke bevilges!
Carl Sørensen, Søndergade 17, ansøger byrådet om at måtte blive fritaget for at betale hundeskat for 1926 på grund af en voldsom rotteplage. Afslået!
Teglværksarbejder Hermann Niebuhr, Landlystvej 2, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli og oktober kvartaler 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.2. 1926!
Vognmand Anton Nielsen, Ny Længe 13, ansøger byrådet om at måtte bytte lejlighed med murer Kr. Knudsen, Sanatorievej 9. Bevilget!
Lærer L. Knudsen, Fredensgade, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 25 til 1.2. 1926. Bevilget!
Cirkulære fra Socialministeriet af 14.1. 1926 om hvilke arbejdsløse, der må anvendes til nødhjælpsarbejder.
"Nødhjælpsarbejdsudvalget" i amtet påpeger, at §3, stk. 1, i indenrigsministeriets bekendtgørelse af 31.3. 1924 skal overholdes.
Teknisk udvalg indstiller til byrådet, at gadestrækningen fra den projekterede fodgængertunnel under banen til Remstrupvej for fremtiden benævnes "Aahavevej".
Firmaet "Hansen & Ernst" (bilforhandlere) ansøger byrådet om fremtidigt at måtte benytte en lejlighed i deres ejendom, Christian 8.s Vej 9, til kontorfaciliteter. Bevilget!