Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Udvalget for tilvejebringelse af en byplan for et større område syd for jernbanen (Sydbyen) indstiller til byrådet, at denne byplan nu søges godkendt af indenrigsministeriet.
Fotograf Oluf Nielsen, Vestergade 45, ansøger byrådet om tilladelse til at sammenlægge 2 lejligheder i nævnte ejendom for at give bedre forhold til den fotografiske virksomhed. Afslået!
Stadsingeniør P. Gunder Hansen indstiller til mark- og skovudvalget, at den åbne grøft, der leder kølevand fra Vandværket til åen ved Indelukket rørlægges. Indstillingen videresendes til afgørelse i byrådet.
Politimesteren beder borgmesterkontoret om 100 blanketter til "Jagttegn B (de grønne)" fremsendt. Sker!
Vognmand Jakob Barreth ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten til d. 6.2. 1926 på grund af manglende betalingsevne. Bevilget!
Agent M. Gaurelsted (?) ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af manglende betalingsevne. Bevilget!
Bestyrer Fr. Bundgaard, "Fattiggaarden", meddeler byrådet, at han ønsker at fratræde sin stilling ved forsørgelseshjemmet pr. 1.5. 1926. Tiltrådt!
" Silkeborg Sundhedskommission" meddeler byrådet, at mejerierne i området er parate til at betale 2500 kr. årligt for dyrlægekontrol i staldene.
Tømrersvend Alex Jensen, Skovvejen 18, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.2. 1926!
Indenrigsministeriet informerer om, at grosserer Carl Christensen i henhold til lov af 26.5. 1868, §24, er genudnævnt som overligningskommissær for Silkeborg købstadkommune.
Nyudnævnt værkfører på Papirfabrikken Chr. Jensen, ansøger byrådet om at måtte tage fast ophold i byen, hvor han har lejet en 2-værelses lejlighed på Jernbanevej. [?]
Fhv. cigarfabrikant Knud Aage Dam, p.t. Vestergade 14, ansøger byrådet om midlertidigt at måtte blive boende i et par værelser på nævnte adresse hos sin svoger, da hans kone er gravid. Bevilget!
Vognmand P. Nielsen, Møllegade 7, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af en syg hest, der har hindret en passende indtjening i hans vognmandsforretning. Der gives henstand til 15.2. 1926!
Revisor P. Fastrup, p.t. Nygade 15, ansøger byrådet om at måtte leje en lejlighed i byen, hvor han har lejet en butik til sin nystartede revisions- og bogføringsvirksomhed. [?]
"Tilsynet med Biografteatre" henleder i en skrivelse til politimesteren opmærksomheden på de lejlighedsvist overfyldte biografteatre, især biografen i Søndergade.
Væver N. Petersen, St. Blichersgade 14, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed og "andre trykkende Forhold". Der gives henstand til 1.4. 1926!
Aldersrenteudvalget sender en rapport til byrådet om den ydede ekstrahjælp til aldersrentenydere i oktober kvartal 1925.
Arbejdsmand Christian Timmermann, Nygade 26, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for kvartalerne april, juli og oktober 1925 på grund af arbejdsløshed. Skatten nedsættes i alt fra 85 til 28 kr.!
Skoledirektionen godkender frk. Inger Knudsen som vikar ved det kommunale skolevæsen under lærerinde frk. Johanne Larsens sygdom.
Smed N. Nielsen, Lysbro, ansøger byrådet om tilladelse til at indflytte i en 2-værelses lejlighed i ejendommen Valdemarsgade 29. Afslås!
Papirarbejder Carsten Kruse Jensen, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte leje en lejlighed i Silkeborg, hvor han og hans hustru begge arbejder på Papirfabrikken. Afslået!
Jacob Nielsen, Borgergade 43, Alderslyst, ansøger byrådet om tilladelse til at bytte lejlighed med A. Junget , Drewsensvej 43. Afslås!
Elektriker Henry Christensen, Nygade 26, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for juli kvartal 1926 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand til 15.2. 1926.
Blikkenslager N. P. Sørensen, Læssøegade 21, ansøger byrådet om at måtte betale kommuneskatten for oktober kvartal 1925 i 4 rater på grund af arbejdsindskrænkning. Bevilget!
Aldersrenteudvalget fremsender 6 ansøgninger om aldersrente til byrådet.
Malersvend Alfred Christiansen Mølbech, Møllegade 7, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for juli kvartal 1925 på grund af sygdom. Skatten for juli kvartal nedsættes fra 54 til 18 kr.
Politibetjent O. E. Bagger ansøger byrådet om sin afsked med pension pr. 1.4. 1926. Bevilget!
Socialministeriet opfordrer byrådene til, ved igangsættelse af nødhjælpsarbejder, at inddrage spørgsmålet om anlæggelse af offentlige børnelegepladser og idrætspladser.
"Tekstilfabrikken Silkeborg" ansøger byrådet om, at farvemesterassistent Hjalmar Steffensen kan tage bopæl i byen i en lejlighed i ejendommen, Pandurosvej 11. Bevilget!
Købstadforeningen informerer borgmesterkontoret om "Inkassation af Restancer".
Arbejdsmand Marinus Jensen, Frederiksberggade 14, ansøger byrådet om at blive fast ansat ved renovationsvæsenet. Afslået!
Langberg Mogensen, Alderslyst, ansøger byrådet om at måtte tilflytte byen. Afslået!
Cirkulære fra Socialkommissionen af 21.1. 1926 vedr. udfyldelse af et spørgeskema om "Forsørgelses- og Socialforsikringslovgivningen" til brug ved en revision af sociallovgivningen.
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i januar 1926.
"Danske Gasværkers Tjære Kompagni", København, indkalder til ekstraordinær generalforsamling d. 25.2. 1926 i København. På dagsordenen et forslag om likvidation af kompagniet, fremsat af ingeniør K. W. Nielsen.
Kommis Niels Peter Lund, tidligere Vestergade 77, nu Randers, ansøger byrådet om nedsættelse af kommuneskatten for kvartalerne juli og oktober 1925 på grund af soldatertjeneste og påfølgende arbejdsløshed. Skatten nedsættes fra 78 til 28 kr.!
Enkefru Caroline Nielsen, Borgergade 27, Alderslyst, ansøger byrådet om at tage bopæl i Silkeborg, hvor hun har løfte om en lejlighed. Afslået!
Hovmester C. Onsager, Valbyvej, Taastrup, ansøger byrådet om henstand med betaling af stats- og valutaskat for andet halvår 1924/25. Byrådet svarer, at det mangler bemyndigelse i nævnte skattetyper.
Meddelelse fra byrådet til apoteker Kabell, Randers, angående et møde på Silkeborg Rådhus vedr. en planlagt lys-, varme- og spareudstilling i Silkeborg.
Enke Karen Maria Sønderskov, Færgebakken, Alderslyst, ansøger byrådet om tilladelse til at flytte til Silkeborg, da hun har fast arbejde på papirfabrikken, Afslås!
Diverse papirer vedr. kommunens opførelse af 2 beboelsesejendomme med statslån på matr.nr. 117ar og 117bb, markj., nu sammenlagt til matr.nr. 117ar, markj. Adressen: Wibergsgade 117. Vedlagt de indkomne licitationstilbud, bygningsbetingelser og -beskrivelser, samt 2 bygningstegninger (blåtryk). Arkitekt: K. P. Kristiansen.
Forsørgelsesudvalget indstiller til byrådet, at de laveste tilbud på arbejdet med opførelsen af den kommunale ejendom, Wibergsgade 117, accepteres! Jvf. 141/1926, her.
Hotelejer Jens Jensen, "Hotel Royal", informeres om, at hvis han fortsætter som suppleant i skatterådet, må han udtræde af ligningsrådet.
Rutebilejer N. P. Nielsen, Bording, ansøger byrådet om at få tilbagebetalt erhvervsskatten for året 1923/24 på 22,68 kr. Bevilges!
Indenrigsministeriet giver dispensation til snedker C. P. Rasmussen, Søndergade, fra §19 i Silkeborgs bygningsvedtægt af 1906 i forbindelse med opførelsen af en sidebygning til ejendommen, matr.nr. 152b, bygr.
Indenrigsministeriet giver dispensation til Theodor Eriksens enke, Frederiksberggade 16, fra §19 i Silkeborgs bygningsvedtægt af 1906 i forbindelse med opførelsen af en automobilgarage på ejendommen, matr.nr. 124h og x, markj.
"K.F.U.M.s Soldaterhjem", Klostergade 35, Aarhus, ansøger byrådet om økonomisk støtte til driften.
Maskinarbejder Tage Blauert, Vestergade 65, ansøger byrådet om henstand med betaling af kommuneskatten for oktober kvartal 1925 på grund af arbejdsløshed. Der gives henstand i 4 til 6 uger inden udpantning foretages!
Aldersrenteudvalget fremsender 1 ansøgning om aldersrente til byrådet.
Belysningsudvalget indstiller til byrådet, at det bemyndiges til at indkøbe en ny maskine til elektricitetsværket.