Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Silkeborg Kommissionens Arkiv

I Silkeborg Kommissionens Arkiv kan man læse dokumenter, der drejer sig om planlægningen af Silkeborg som handelsplads, og således Silkeborgs grundlæggelse som by. Det ældste dokumént er fra 1826 mens det nyeste dokument er fra 1853. Silkeborg Kommissionen indeholder pt. 596 dokumenter.

Dato
04-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Silkeborg
Ansøgning om erhverv
Bageermester
Den i Bygningcommissionens Skrivelse af
2den dennes anmeldte Tegning fra Bager
Christensen som af en Feiltagelse ikke medfulgte
har jeg herved den Ære at eftersende.

Silkeborg d 4 Juli 1851.
underdanig
J. Bindesbøll

Til
den høie Kommission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
04-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Hjulmand
I hoslagte Ansøgning anholder Rasmus
Sørensen af Resenbroe om Bevilling til herpaa
Pladsen at nedsætte sig som Hjulmand.
Her paa Pladsen haves som bekjendt ingen
Hjulmand og da jeg maa ansee det for øn-
skeligt at en Saadan nedsætter sig og Sup-
plicanten iøvrigt er i Besiddelse af godt Vid-
nesbyrd om Duelighed og tidligere Vandel,
tillader jeg mig at anbefale det Ansøgte,
ligesom det ogsaa forekommer mig at [den?]
meget taler for, at han foreløbig fritages
for at bygge, eftersom hjulmager-professionen
i det Hele taget ikke er af den Betydenhed at
den strax kan taale en saadan betydelig Op-
ofrelse. – 3 Bilag følge.

Silkeborg den 25 April 1851
underdanig
J. Bindesbøll

Til
Den høie Kommission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
07-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Allerærbødigst!

Efter Kommissionens ærede Skrivelse af 17 Mar. d. A.
har jeg nu foretaget den befalede Afsætning af alle,
efter afdøde Kammerraad Johansens Plan, udlagte Bygge-
pladse til Silkeborg Handelsplads, tilligemed det paa den
sydlige og vestlige side af Byen bestemte Bælte til Be-
plantning og er saaledes hele Byeplanen nu afsat paa
Marken. Efter Hr Godsforvalter Bindesbølls Anmodning
opmaalte jeg tillige en Vesten for Byen, ved den nordlige Side
af Chausseen til Ringkjøbing, beliggende aaben Plads i Skoven
som foreløbig er udseet til Kirkegaard, og hvorom nok
allerede Hr Godsforvalteren har gjort den fornødne Indstilling
til Kommissionen.

Ved nærmere Konference med Hr Godsforvalter Bindesbøll paa
selve Stedet, angaaende Kommissionens Ønske at jeg for i Aar skulde
overtage og fuldføre Fordelingen af Afgivterne for Jordernes Benyttel-
se imellem Nybyggerne, fandt jeg at dette vilde være mindre hen-
sigtsmæssig at forandre noget herved for i Aar. Angaaende Agerjor-
derne var allerede oprettet en skriftlig Overenskomst over Brugen
for i Sommer, og som jeg ikke andet end kunde bifalde; med Hensyn
til Engene, da har jeg foreslaaet Hr Godsforvalteren at lade de sam-
me Jorddelinger og Bestemmelser gjælde for Benyttelsen og Af-
giften for i Sommer, som have været brugt i de to sidste
Aar, da det vilde være forbunden med meget Arbeide og Van-
skelighed for mig at foretage en nye Omdeling, som
dog i al Fald blev interimistisk, da Loddernes Afsætning paa
Marken efter Udskiftningskortet vil være fuldført inden 1 Sep-
tember d. A.

Hosfølgende Kort over en Tilvæxt til Engene Funderholm,
fra Thranvig [Tranevig] og Ørne-Søen, der skal uddeles ved Udskiftnin-
gen, tillader jeg mig herved ærbødigst at fremsende til
den høitærede Kommission, med Anmodning om dette
Jordstykke det allersnareste muligt maa blive ansat i Hart-
Korn ved Indenrigsministeriet, da jeg ikke forinden kan
paabegynde dettes Fordeling paa de udskiftede Lodder.

Angaaende Boniteringen af det tilvoxende Jordstykke, da
har jeg selv taxeret det saaledes, at det nordlige Stykke er
ansat til Taxten 3 og det sydlige til 2, alt imod 24.

Udskiftningen bliver, paa nogle faae ubetydelige Undtagelser
nær, fremmet efter den eengang lagde Plan, og for-
moder jeg at Beregningen herover vil være sluttet saaledes
at jeg medio August kan afsætte Lodderne paa marken.

Allerærbødigst
T W Honum
Aarhuus 7 Juli 1851

Til
Kommissionen for en Handelsplads Anlæggelse ved
Silkeborg
Dato
09-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Silkeborg
Ansøgning om erhverv
Bageermester
Efter at Bager Christensen var hjemkommen fra en Reise, som han
selv foregiver, til den Ærede Kommission, henvendte han sig til
undertegnede Bygningscommission med Begjæring om at
maatte fortsætte det afbrudte Bygningsarbeide. - Bygnings-
commissionen betydede ham som tidligere, at man med Hensyn
til den Stilling Sagen fortiden har, kun kunde indrømme Ar-
beidets Fortsættelse paa den Betingelse, at Nedgangen til Kjæl-
deren blev tilmuret, - men uden i det mindste Maade at agte
paa eller tage Notice af denne Betingelse, har Christensen
fortsat sit Byggearbeide.

Denne selvraadige Fremgangsmaade og Ringeagt mod Byg-
ningscommissiones foreløbige Bestemmelser, bevægede Byg-
ningscommissione til igjennem Politiet gjentagende at ned-
lægge Forbud mod Arbeidets Fortsættelse indtil den Ærede Kom-
missions Resolution eller Approbation var indløben, men eiheller
dette Forbud paaagtede eller efterkom Bager Christensen.

Naar undertegnede Kommission nu, i Forbindelse med vor
Skrivelse af 2den dennes, herved indberetter denne Sagens Stilling
og Christensens Selvraadighed, saa er det for at indstille til den
ærede Kommission, at der maae blive anlagt Sag imod Bager
Christensen, og endvidere for indstændigt at anholde om, at der
ved Kommissionens kraftige Bistand maae vorde trufne Foranstalt-
ninger, der i Fremtiden kan betrygge Bygningscommissionen for
lignende uværdig Behandling og haandhæve den i den Myndighed
uden hvilken dens Virken og Bestræbelser vil være aldeles uden
Betydning. – Og maae undertegnede M. Drewsen og Nerger med
Hensyn til nærværende specielle Sag herved erklære, at de agte
at udtræde af Silkeborg Bygningskommission, naar de ikke
af høiere Authoriteter kan erholde Assistance til at give
deres Bestemmelser Vægt.

I Bygningskommissionen for Silkeborg Handelsplads
den 9 Juli 1851

M. Drewsen J. Bindesbøll J. Nerger
Dato
16-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Randers
Ansøgning om erhverv
Købmand
Paa mine tvende i Febr. og Juni Maaneder ind-
givne underdanige Ansøgninger, er jeg nu af Forval-
ter Bindesbøll bleven tilkiendegivet, at den ansøgte
Plads N. 8 ikke kunne bevilliges.

Den erholdte Bevilling til Anlægget af et Bræn-
devinsbrænderie, kræver at jeg snarest maa paabe-
gynde samme, hvorfor jeg atter tillader mig at frem-
komme med Bøn om at erholde en anden, der sva-
rer til Hensigten, og vover efter min Formeening
at foreslaa det beskedne Ønske om at faa en Plads
saavidt mig bekiendt uden No. beliggende bag No. 9 & 10
og den anviiste Plads til Kirken, og grændser til Søen.

Skulle ej heller denne eller en anden kunne
overlades mig, da tør jeg maaske haabe at den ære-
de Commission snarest vil lade mig tilkiendegive
saadant, for at ikke et saadant Anlæg skulle blive u-
benyttet, jeg da kunne tilbagelevere min Bevilling
der muligen heldigere kunne benyttes af en anden.

Silkeborg 16 Juli 1851
underdanig
J. Nerger
Dato
16-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
I Skrivelse af 27de f. M. til undertegnede Bindesbøll har den
ærede Kommission næst at approbere at det indstillede Grundstykke vesten
for Byen indtages til Kirkegaard, forlangt opgivet Planen for Anlægget.

I Anledning heraf tillader Undertegnede sig herved at meddele
at Bestemmelsen er at indhegne Pladsen paa alle Sider med et 1½
og 2 Alens høi Stakit, hvorindenfor plantes en Hvidtjørnshæk, der,
saafremt den, som formodes, lykkes, i sin Tid ved at blive holdt
under Sax kan træde istædetfor Stakittet, ligesom man ogsaa har
betænkt at indrette Kirkegaarden i Qvarterer mod Gangen, og
saaaledes at hvert Gravsted vil blive overladt Vedkommende i Hen-
hold til det Reglement som herfor nærmere vil blive fastsat.

Den med Hensyn til Anlægget af en Kirkegaard af Beboerne
udnævnte Kommission, Silkeborg den 16de Juli 1851.

M. Drewsen, J. Bindesbøll og Jansen.

Til
Den Ærede Kommission for Handelspladsen ved Silkeborg
Dato
25-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Med Hensyn til hoslagte af Kjøbmand Due indleverede Teg-
ning til en Bygning han agter at opføre paa den ham
overladte Grund No. 8, finde vi kun Anledning til at be-
mærke, at Kjælderleiligheden efter Andragerens Opgivende
alene skal benyttes deels til Pakhuus deels til Oeconomie-
leilighed, samt at det synes at støde Øiet den usymme-
triske Maade hvorpaa Skorstenene ere anbragte, men maae
vi med Hensyn til dette sidste Punct tilføie at Due har
erklæret at have i Sinde i Tiden at tilbygge til den Gavl
hvor Skorstenene er anbragt.

I Bygningscommissionen for Silkeborg Handelsplads den 25de Juli 1851.
underdanigst
M. Drewsen, J. Bindesbøll og J. Nerger

Til
Den høie Kommission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
25-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Randers
Ansøgning om erhverv
Købmand
Idet vi hoslagt have den Ære at oversende en af Kjøbmand
Nerger indleveret Tegning til en Bygning han agter at
opføre paa den ham overladte Grund No. 65 tillade vi os at
yttre:

Af Tegningen vil den ærede Kommission behageligen erfare,
at Andrageren agter at opføre en Kjælderleilighed med Ned-
gange fra Gaden til Beboelse og i det vi maae henstille til Af-
gjørelse om hvorvidt dette maae indrømmes ham, skulde
vi kun bemærke, at ligesom Nedgangene ikke vil ud-
springe paa Gaden, saaledes kan den nævnte Leilighed
vel næppe blive at betragte eller benævnes som Kjælder
da Bygningen skal opføres paa en Skraaplan og Gulvet kun
vil komme ¾ Alen under Jordsmonnet mod Gaden, hvor-
imod det ligger over Jordsmonnet til Gaarden. Vi til-
lade os derfor i det Hele at anbefale Tegningen, i det vi
specielt maae gjøre opmærksom paa at denne Bygning
er under samme Betingelser som de tidligere her paa Pladsen
opførte og approberede Bygninger som ligge paa Skraaplan.

Forresten er Bygningskommissionen aldeles enig med den
ærede Kommission i at der ikke bør indrømmes Beboelses-
leiligheder i Kjælderen naar disse ved Nedgravning til-
veiebringes. – Sluttelig tør vi udtale den Bøn
at den ærede Kommission snarest muligt ville meddele
Resolution paa nærværende Sag, da Andrageren for os har
godtgjort at saadant er ham af yderste Vigtighed.

I Bygningskommissionen for Silkeborg Handelsplads den 25 Juli 1851
underdanig
M. Drewsen J. Bindesbøll

Til
den ærede Kommission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
26-07-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Sadelmager
Indenrigsministeriet
Kjøbenhavn d. 26de Juli 1851

Hosfølgende, i Anledning af den med Kommis-
sionens Skrivelse af 19de d. M. derom hertil
indkomne Ansøgning, under Dags Dato heri-
gjennem ad mandatum udfærdigede, Bevilling
for Sadelmagersvend Fr. P. Møller af Veile til
at nedsætte sig paa sin Profession paa Handels-
pladsen ved Silkeborg skulde jeg, ved at remittere
det ligeledes vedlagte Bilag tjenstligt over-
sende for behageligt at tilstilles den Paagjældende.

P. M. V.
___________

Til
Den med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads
ved Silkeborg allernaadigst anordnede Kommission.
Dato
07-08-1851
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
I Skrivelse af 4de Dennes har den ærede Kommission, ved at tilstille
mig et Andragende fra Landinspecteur Honum, hvori han iblandt
Andet indstiller, at den hidtil bestaaende Fordeling af Silkeborg
Handelspladses Mark og Engjorder imellem Nybyggerne maae
vedblive uforandret indtil Udskiftningen er foregaaet, paalagt
mig at erklære over Sagen.

Jeg skulde i denne Anledning, næst at tilbagesende det ommeldte
Andragende, tillade mig at meddele, at ligesom jeg i Henseende til
Fordelingen af bemeldte Engjorder, maae henholde mig til mine
Yttringer i Skrivelse af 24de April d. A., saaledes har jeg da jeg
blev vidende om at Landinspecteur Honum havde indstillet at For-
delingen maatte foregaae aldeles som det foregaaende Aar, gjort
denne opmærksom paa, at det er meget tvivlsomt om den ifjor
foretagne Afstikning af Lodder efter Boniteten, passer med Afgivten
og Boniteten iaar, at Markerne som ifjor bleve satte til Angivelse
af hver enkelt Lod ikke mere ere kjendelige, samt at de nuværende
Nybyggeres Antal ikke gaaer op i Tallet 7 som var Tilfældet ifjor.

Af disse Oplysninger haaber jeg den ærede Kommission vil finde
at de tidligere fulgte Regler og Principper ikke iaar ere anvendelige
paa Fordelingen, men at ny Afstikning udfordres, en Forretning
det vistnok vil billiges at jeg ikke kan paatage mig.

Sluttelig tør jeg tillade mig specielt at gjøre opmærksom paa
at Forretningen snarest mueligt maae udføres saafremt Af-
grøden skal komme til Nytte for Nybyggerne iaar.

Silkeborg den 7de August 1851
underdanig
J. Bindesbøll

Til
Den høie Kommission for Silkeborg Handelsplads